Inden for de sidste par årtier, er de sociale udgifter gået fra stat
og amter til kommuner.
I stedet for skulle det være vort hele fællesskab (staten) der stod
med den økonomiske byrde, på de sociale områder (pensioner,
folkeskole, børnepasning, sygehuse og lign.).
Således ville den bedst ligeværdige fordeling af de økonomiske
byrder være fordelt.
Kommunerne og regionerne skal blot forvalte de sociale institutioner,
ikke betale dem.
En kommune med mange socialt dårligt stillede, vil have en høj
økonomisk byrde, så de med tikkerdåsen må gå til finansministeren
og på deres slidte knæ må spørge underdanist om det ikke var muligt
at få et tilskud, så kommunens skattetryk ikke skal stige for de i
forvejen dårligst økonomisk stillede borgere. De økonomisk
velbjergede borgere, der for længst har ramt skatteloftet vil ikke
mærke den ekstra skatteprocent kommunen ellers måtte sætte sine
borgere skatskyldig i.
Så var det ikke længere kommuneskatten der fik skatteprocenten til at
stige, men derimod statsskatten, da det fortrinsvis er de sociale
udgifter der skaber de højere økonomiske udgifter for kommunerne.
Det kunne også være muligt at al økonomisk inddragelse foregik over
statsskatten og regionerne og kommunerne blev rene administrative
funktioner. Så kunne det endog være muligt at privatisere den
kommunale administration. Det må da være noget af det mest billige
der kan gennemføres, en privat administreret kommune - waww....
Herefter vil skattebyrden blive ligeværdig i forhold til hvem der kan
bære den største økonomiske byrde og husk at der på denne måde kun
er en slags skat - statsskat.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
|