Borgerlige vil gøre danmarkshistorien til kulturkampens næste
slagmark:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/artikel:aid=305801
Forståelsen af fortiden er en af værdikampens vigtigste fronter,
mener tænketanken Cepos, som med ny bog vil "bryde den radikale
historikertraditions monopol"
Det primære formål med bogen er det følgende:
"Gennem årtier er Danmarks historie blevet skrevet og fortolket ud fra
nogle grundholdninger om, at
1: pacifisme er bedre end militær styrke
2: og at en velfærdsstat er bedre end et frit marked.
Men nu skal historien fortælles på ny, og de skelsættende
begivenheder fra oldtiden til Anders Fogh Rasmussens (V) regeringstid
skal ses i et andet og mere borgerligt lys.
Det mener den borgerlige tænketank Cepos, som i morgen udgiver
historiebogen "20 begivenheder, der skabte Danmark"."
Ja helt enige det er på tide at der endelig også historisk gøres op
med det ovenståede fortrinsvist radikale og socialdemorakratiske
synspunkter, for at vi derigennem også historisk set undgår det
følgende:
nemlig at dem der hidtil har behersket historieskrivningen (radikale +
socialdemokrater = læs kammerater) igennem initiativer som dette ikke
så heller ikke længere behersker nutiden og dermed så også
fremtiden.
Artiklen fortsætter på den følgende måde
Cepos er ellers mest kendt for politiske analyser af nutiden, for
eksempel skattetrykkets størrelse og ranglistning af skoler. Men
ifølge Kasper Elbjørn, kommunikationschef i Cepos og projektleder på
den nye bog, er historien en helt afgørende kampzone for en
tænketank, hvis mål er "at bidrage til at gøre Danmark til et mere
frit og velstående land".
- På den korte bane handler værdikampen om paragraffer i
finansloven, men på den lange bane er det vores historie og åndsliv,
kampen står om. I et lille land som vores er der en tendens til, at vi
kun kan have én opfattelse af historien ad gangen, men vores bog er
lavet med den ambition at bryde den radikale historikertraditions
monopol, forklarer Kasper Elbjørn.
Han fremhæver Erik Arup (1876-1951) og Peter Munch (1870-1948), som
begge var radikale - sidstnævnte endda udenrigsminister. De to
historikere, mener han, har haft stor indflydelse på forståelsen af
Danmarks historie og præget historiefagets skolebøger gennem
adskillige generationer. Begge havde et livssyn, som var stærkt
pacifistisk, og begge gik varmt ind for opbygningen af velfærdsstaten.
- Den radikale tradition har reduceret forhold som krige, konger og
religion til forstyrrende elementer i historieskrivningen. Vi ønsker
at kaste lys på de kilder, som tegner et andet billede, ligesom vi vil
minde om, at velfærdsstaten ikke er en lovmæssighed, men et politisk
valg. Et valg, som nogle mennesker gennem historien har frarådet,
fordi de ikke mente, velfærdsstaten rummer tilstrækkelig respekt for
individet, siger Kasper Elbjørn.
Thyge Svenstrup forsker i historiografi, som er videnskaben om
historieforskningens og historieskrivningens historie, og han har netop
ved Københavns Universitet skrevet en doktorafhandling om Erik Arup.
Han bekræfter, at den radikale tradition har præget dansk
historieskrivning, men mener, at der allerede i flere år har været
udkæmpet en værdikamp om historien.
- Den radikale tradition knytter sig især til perioden 1880-1968.
Siden blev traditionen udvandet og gennem en periode i 1970'erne og
1980'erne udfordret af marxister. I dag er den mest rammende betegnelse
for historieskrivningens linje, at den er pluralistisk. Men blandt
historiografer har jeg i de senere år noteret mig en voksende
konservativ opposition imod det radikale paradigme, siger Thyge
Svenstrup, som mener, at de radikale historikere primært har
domineret, fordi de var de fagligt dygtigste:
- Man kan ikke adskille en historikers historiesyn fra den livs- og
samfundsopfattelse, han har. Men de radikale har jo ikke fået
overtaget ved at besætte universiteterne og smide alle andre ud.
Torben Østrup
e-mail: eastrup@gmail.com