---

Jeg har lige haft nogle på mange måder særdeles forbløffende oplevelser
sammen med et menneske, der er cirka 160 cm høj og vejer lidt over 90 kilo.
Hendes BMI er omkring 37 og der er ifølge WHO's grænseværdier lig med, at
hun er stærkt overvægtig.

Hun har de seneste to-tre måneder forsøgt at tabe sig - men forgæves!

Hendes historie har fået mig til at tænke, at mange af dem, der kæmper mere
eller mindre forgæves mod overvægten, ganske givet vil have godt af at spise
alle måltider sammen med et normaltvægtigt menneske for at få et realistisk
billede af, hvad man spiser og hvad man kan spise uden at tage på.

Den mulighed er desværre ekstrem sjælden for de fleste. Også selvom vi lever
tæt sammen med andre. For selv da vil det for de fleste være sådan, at de
ofte spiser med andre.

Men den seneste uge har hun og jeg (og flere andre) været sammen 24timer X
7døgn i et sommerhus. Meget langt fra butikker! Vi har haft den mad, der
blev købt ind til skabene. Og vi har spist alle måltider sammen. Vi har
derfor haft sjældent gode muligheder for at sammenligne vores individuelle
spisevaner og kalorieforbrug.

Vi har talt en hel del om vægt og slankekur, mens vi har været sammen. Og vi
kom langt omkring i emnet. Så jeg ved, på grund af vores mange samtaler i
sommerhuset, at:

Hun mener seriøst, at hun gør en stor indsats for at tabe sig.
Hun mener seriøst, at hun spiser særdeles sundt.
Hun mener seriøst, at hun indtager en passende mængde kalorier.
Hun mener seriøst, at det er er underligt, at hun ikke taber sig.
Hun mener seriøst, at der må være andre årsager end hendes spisevaner til,
at hun ikke taber sig.
Hun sammenligner sig øvrigt konstant med folk, der vejer MERE end hun selv
gør og konkluderer, at "de er fede". Mens hun derimod kun "vejer for meget".

Hun endte med at konkludere, at hendes virkelighedsopfattelse er meget
urealistisk! Og hun blev dybt forundret og rystet i sin grundvold over at
følge andres spisevaner på så tæt hold en hel uge igennem.

Hun er 10 centimeter lavere end mig.
Hun har et energiforbrug, der uden al tvivl er meget lavere end mit - fordi
hun på grund af alvorlig sygdom er forhindret i at bevæge sig ret langt og
ret længe af gangen.
Hun er en del ældre end mig.
Hun burde uden tvivl spise en pæn del mindre end mig for at tabe
sig.Virkeligheden er, at hun spiser MERE end mig! Til tider endda en del
mere.

Efter få dages fællesspisning fortalte jeg hende, at jeg ikke undrede mig
over, at hun ikke tabte sig. Jeg ville mene, at det var underligt, at hun
ikke snarere tog på.

Hvad hun så indrømmede, at hun faktisk gør! Ikke så hastigt som tidligere,
men vægten er faktisk steget i den periode hun har forsøgt at tabe sig.

Det viser sig så, da vi taler nærmere sammen om hendes spisevaner, at hun
har en højst besynderlig og stærkt forvrænget opfattelse af, hvad det vil
sige at spise sundt. Hendes opfattelse er stort set baseret på, hvad hun
IKKE spiser eller hvad hun ikke ret tit spiser. Hun ser ikke på, hvad og
hvor meget hun spiser - hun er fokuseret på, hvad hun er holdt op med.

"Jeg spiser jo ikke så meget som før. Jeg spiser ikke kage hver aften mere.
Jeg spiser ikke mere så fed mad som før, men tænker over at spise
fedtfattigt. Jeg spiser aldrig slik. Jeg spiser heller ikke chips og sådan
noget......" og på den baggrund har hun så konkluderet, at hun spiser sundt.

Men.... hun spiser ganske få grønsager og meget sjældent frugt.

MÆNGDERNE hun spiser er voldsomme i forhold til, hvad hun kan spise uden at
tage på - hun har åbenbart helt mistet fornemmelsen af, hvad der er passende
mængder! Og hun har slet ingen fornemmelse af, hvor mange kalorier hun reelt
spiser. Hun tror og mener, at hun spiser få kalorier. Men hun spiste altså
flere end vi andre!

Selvom man selv tror fuldt og fast på, at man spiser sundt og tilpas
kalorier til at smide overvægten, kan det med andre ord sagtens vise sig, at
ens virkelighedsopfattelse trænger voldsomt til at blive justeret.

Hvor mange af os (overvægtige eller ej) render rundt med en helt og aldeles
forskruet opfattelse af, hvad vi spiser? Hvor mange af os kan tåle at få
vores spisevaner vurderet af andre og målt i forhold til andres?

Mvh. Lisbeth

---

On Sat, 23 Sep 2006 16:17:24 +0200, Lisbeth Jacobsen wrote:

> Jeg har lige haft nogle på mange måder særdeles forbløffende
> oplevelse...

Tak for et interessant og lærerigt indlæg...

---

Lisbeth Jacobsen skrev den 23-09-2006 16:17:

>
> Hvor mange af os (overvægtige eller ej) render rundt med en helt og aldeles
> forskruet opfattelse af, hvad vi spiser? Hvor mange af os kan tåle at få
> vores spisevaner vurderet af andre og målt i forhold til andres?


Tja, jeg fik mit et "eye opener", da jeg tilbage i februar 05 opdagede,
at der stod en tom æske bridgeblanding ved siden af mit tastatur.

- Jeg anede ikke, at jeg havde købt bridgeblandingen
- Jeg anede ikke, at jeg havde spist bridgeblandingen.

Kun at æsken stod ved siden af mig.


Jeg tænkte straks på, hvor mange af de 40 kilos overvægt mon var kommet
på sidebenene ved denne ubevidste spisning=


Siden den dag har jeg været meget bevidst om mit slikindtag, altså
såfremt jeg spiste slik.


--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis, nu: 111,3 Mere skal der ikke til
før: +133 for varigt vægttab.

---

> Det viser sig så, da vi taler nærmere sammen om hendes spisevaner, at hun
> har en højst besynderlig og stærkt forvrænget opfattelse af, hvad det vil
> sige at spise sundt. Hendes opfattelse er stort set baseret på, hvad hun
> IKKE spiser eller hvad hun ikke ret tit spiser. Hun ser ikke på, hvad og
> hvor meget hun spiser - hun er fokuseret på, hvad hun er holdt op med.

Den kan mange nok godt nikke genkendende til - jeg har i hvert fald hørt den
masser af gange. Men aldrig tænkt over at det jo netop er det, der sker.
Meget spændende.


> Hvor mange af os (overvægtige eller ej) render rundt med en helt og
> aldeles forskruet opfattelse af, hvad vi spiser? Hvor mange af os kan tåle
> at få vores spisevaner vurderet af andre og målt i forhold til andres?

Jeg tror du virkelig har fat i en pointe der. Har set det i de
kontormiljøer, hvor jeg tit kommer. Man sparer på maden til frokost, spiser
en bolle (som er hamrende kalorierige), og så smutter der lige et par poser
lakrids/vingummi/en basse til eftermiddag, "det betyder ikke noget videre,
vi spiste sundt til frokost". Fakta er at man kunne spise 4 halve med højt
belagt smørebrød for de kalorier, der ryger ned som slik eller basser.

Den blinde plet eksisterer skam i bedste velgående.

Mvh Maria

---

Den tror jeg er helt normal!

Den har vi alle i mange sammenhæng; hvor meget spiser vi, motionere vi,
elsker vi, ser tv, er på nettet osv. Men ikke mindre væsentlig. Det er jo
det diætister arbejder med når de gennemgår med folk hvad de spiser!

Husker i ikke de forsøg der er lavet med folk hvor de er et sted og får alt
det de kan spise, så skal de efterfølgende fortælle hvor meget de spiser.
Alle, tykke som tynde var meget ukorrekte i deres tilbagemelding iht. hvad
de spiste!

Så rigtigt god point tænker jeg, men mon ikke de fleste godt ved hvorfor de
er tykke, men at indrømme det er noget andet, ligesom at indrømme så meget
andet...

Pia

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERNDETTE@hotmail.com> skrev i en
meddelelse news:451541f5$0$4158$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Jeg har lige haft nogle på mange måder særdeles forbløffende oplevelser
> sammen med et menneske, der er cirka 160 cm høj og vejer lidt over 90
> kilo.

klip klip.......
>
> Mvh. Lisbeth
>
>
>

--------------------------------------------------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 17 spam-mails
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent en gratis SPAMfighter her.

---

Hej

Lisbeth Jacobsen wrote:
> Hvor mange af os (overvægtige eller ej) render rundt med en helt og aldeles
> forskruet opfattelse af, hvad vi spiser?

Det tror jeg rigtig, rigtig, rigtig mange gør. Selv dem som ikke er
overvægtige spiser ikke nødvendigvis sundt. De spiser bare tilpas lidt
til ikke at tage på.

Et kig på kagehylderne i Superbrugsen den anden dag afslørede, at der er
lige så meget energi i Vægtkonsulenternes/Weight Watchers (eller hvem
det nu var) småkager som i Karen Wolfs. Men det er sikkert, at dem der
tror de tager "det sunde valg" vil vælge dem som er stemplet ok fra en
vægtorganisation og dermed bilder sig selv ind at det er helt i orden.

Jeg havde også en kollega som kan beskrives nogenlunde som du skriver.
Engang prøvede han at tabe sig og besluttede at frokosttallerkenen
skulle være ½ salat og resten fordelt på brød/kartoffel og kød. Jeg
brugte samme metode og det var lykkedes for mig at holde vægten nede.
Efter et stykke tid kom han og forstod ikke hvorfor det ikke virkede.
"Jeg spiser jo masser af salat hver dag....". Ja nemlig. Masser var
ordet, men mens min salat bestod af salatblade, tomat, ananas, majs,
champion og eventuel feta som erstatning for kød samt dressing, så
bestod hans primært af salat, peanuts, ristede brødtern, oliemarinerede
hvidløg, feta og masser af olie/eddike-dressing. Han var i sin bedste
overbevisning at han spiste sundt fordi han fik sin daglige salat.

Misinformation er jo et eller andet sted årsagen til det. Vi er i årevis
blevet tudet ørene fulde om at vi skal spise med en fedtenergiprocent på
30 eller derunder, men det nytter jo ikke noget, hvis man så bare spiser
løs i den tro at man ikke kan tage på "...for jeg spiser jo kun ting med
en fedtenergiprocent på under 30...". Cola er jo et godt eksempel. De
har i mindst 20 år reklameret med 1kcal i en light. Hvis de var hoppet
på vognen med fedtenergiprocenten, så kunne de skrive 0% på samtlige
deres produkter, men i længden holder det jo ikke.

Der er kun en ting der holder og det er kalorieregnskabet.
Kalorieoptagelse minus kalorieforbrænding = vægtøgning eller vægttab.
Sådan har det alle dage været og sådan vil det alle dage være. Dette gør
sig gældende uanset hvilke smarte metoder man pakker ind i et utal af
marketingstricks. Problemet ligger så i at overbevise dem der ønsker at
tabe sig, at det er den eneste måde frem. Det er nemlig ikke nogen let
og sjov måde, men en hård og sej måde. Når den så skal konkurrere med
alle de sjove chokoladekure eller 5 minutter-per-dag-motionsprogrammer,
så taber den rigtige og brugeren oplever endnu et nederlag. Det gode ved
kalorieregnskabet er at man kan spise lige hvad der passer en. Det
behøver ikke at være sundt, bare man ikke spiser for mange kalorier.

Og mens vi så er ved det, så lad os også aflive fedtforbrændingszonerne.
De findes ikke. Det er et marketingtrick hvor man prøver, at få flere i
motionscentre med udsagnet "...jamen det er meget bedre at lave mindre,
så forbrænder du mere...". Mærkelig logik. Des mere man knokler des mere
taber man sig. Selv billige pulsure som har kalorietællerfunktion vil
vise dette.

Så hvor mange der har en forskruet opfattelse af hvad der er sundt og
ikke sundt?? Mange, mange, mange flere end man lige skulle gå og tro.

Jeg løber mellem 30 og 50km om ugen og går i motionscenter med
styrketræning 2-3 gange om ugen. Lever jeg sundt? Nej, bestemt ikke!
Mange vil nok opfatte mig som sund, men jeg spiser masser af slik og
elsker fed mad, men jeg tæller også kalorierne og er normalvægtig.

--
Med venlig hilsen / Best regards / Mit freundlichen Grüßen
Karsten Feddersen - http://www.feddersen.dk

---

Lisbeth Jacobsen wrote:
> Hvor mange af os (overvægtige eller ej) render rundt med en helt og aldeles
> forskruet opfattelse af, hvad vi spiser? Hvor mange af os kan tåle at få
> vores spisevaner vurderet af andre og målt i forhold til andres?

Reelt er det vel også fløjtende ligegyldigt for de fleste...
Naturligvis er det rart ikke at være overvægtig, men min erfaring
siger mig at der sgu faktisk ikke skal den store omlægning til før
man taber sig.

1) Lær at spise 6 måltider om dagen, mellemmadder bestående af
knækbrød og kalorielet smøreost kan anbefales, da det er nemt og
hurtigt.
2) Holde sig fra slik, kager, og andet sukkerstads til hverdag,
ligeledes drikke med sukker
3) Motioner, cykel på job/skole/whatever.

Så går det helt af sig selv.

Personligt gider jeg ikke bekymre mig over hvad der er i de ting jeg
spiser, jeg bruger bare min sunde fornuft, cykler til og fra job
20km/dagen, og sørger for at spise mine mellemmadder.

Resultat: næsten 30kg tabt siden 1. maj, og i den sidste måneds tid
er der røget 7kg

Og det på trods af weekender med pizza og guldbajere, ikke videre
sund middagsmad på jobbet, og ingen former for kalorietælling.

Jeg tror, at hvis jeg skulle tælle kalorier, og alt det dér, så
ville jeg lynhurtigt køre træt i det.

// Hans, der pt. er på den laveste vægt inden for de sidste 12-14 år :)
--
Jeg beskyttes IKKE af den gratis SPAMFighter til privatbrugere, der
har spammet usenet i over 8500 indlæg.

---

"Hans Joergensen" <haj@enterprise-server.dk> skrev i en meddelelse
news:slrnei06gh.j4q.haj@HAL6000.bananas.dk...

> Naturligvis er det rart ikke at være overvægtig, men min erfaring
> siger mig at der sgu faktisk ikke skal den store omlægning til før
> man taber sig.

Det er rart for dig, men skal man tabe sig 1 kilo om ugen, skal man spise
7000 kilo mindre om ugen. Eller forbruge 7000 kcalorier mere. Og det er
faktisk ret voldsomt for de fleste.

> 1) Lær at spise 6 måltider om dagen, mellemmadder bestående af
> knækbrød og kalorielet smøreost kan anbefales, da det er nemt og
> hurtigt.
> 2) Holde sig fra slik, kager, og andet sukkerstads til hverdag,
> ligeledes drikke med sukker
> 3) Motioner, cykel på job/skole/whatever.

Dine råd er langt fra nok for mit vedkommende. Det er sådan jeg lever uden
at tage på.

> Så går det helt af sig selv.

Naaah.. ikke helt af sig selv *S*

> Personligt gider jeg ikke bekymre mig over hvad der er i de ting jeg
> spiser,

Det gider jeg heller ikke, men jeg er nødt til det da jeg ellers tager på.

> Jeg tror, at hvis jeg skulle tælle kalorier, og alt det dér, så
> ville jeg lynhurtigt køre træt i det.

Jamen det gør de fleste sørme også.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERNDETTE@hotmail.com> skrev i en
meddelelse news:45212eaa$0$4152$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> Det er rart for dig, men skal man tabe sig 1 kilo om ugen, skal man spise
> 7000 kilo mindre om ugen.

Det er heldigvis ikke SÅ slemt... jeg mente 7000 kalorier *S*

Mvh.Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:
>> 1) Lær at spise 6 måltider om dagen, mellemmadder bestående af
>> knækbrød og kalorielet smøreost kan anbefales, da det er nemt og
>> hurtigt.
>> 2) Holde sig fra slik, kager, og andet sukkerstads til hverdag,
>> ligeledes drikke med sukker
>> 3) Motioner, cykel på job/skole/whatever.
> Dine råd er langt fra nok for mit vedkommende. Det er sådan jeg lever uden
> at tage på.

Nåja.. ok, i farten glemte jeg jo at der faktisk er nogle der ikke
sådan bare lige taber sig, selv kan jeg jo også se på nogle af mine
kammerater, der kan leve af varm mad på jobbet, og pizza til
aftensmad til hverdag uden at tage på af det..

Lige for tiden er jeg ude af stand til at forstå hvordan min krop virker...
I sidste uge havde jeg ondt i halsen, og derfor blev hjemme alle
dage, spiste jeg chips/slik (dog i nogenlunde begrænsede mængder) næsten hver
dag og motionerede ikke en skid, ud over en 10-12 armbøjninger et par gange..
Alligevel smed jeg 2kg fra sidste fredag til idag.

Jeg startede endda med at være i byen både fredag, lørdag og søndag, hvor jeg
drak en hel masse guldbajere ;)

I gamle dage opførte min krop sig sgu ikke sådan.

Det passer mig og aldeles fint, fordi jeg gider ikke kur, jeg kalder det en
omlægning af min måde at leve på, og regner ikke med at lave yderligere om på
det i fremtiden.

// Hans
--
Jeg beskyttes IKKE af den gratis SPAMFighter til privatbrugere, der
har spammet usenet i over 8500 indlæg.

---

Lisbeth Jacobsen wrote:
> Jeg har lige haft nogle på mange måder særdeles forbløffende oplevelser
> sammen med et menneske, der er cirka 160 cm høj og vejer lidt over 90 kilo.
> Hendes BMI er omkring 37 og der er ifølge WHO's grænseværdier lig med, at
> hun er stærkt overvægtig.
>
> Hun har de seneste to-tre måneder forsøgt at tabe sig - men forgæves!
>
> Hendes historie har fået mig til at tænke, at mange af dem, der kæmper mere
> eller mindre forgæves mod overvægten, ganske givet vil have godt af at spise
> alle måltider sammen med et normaltvægtigt menneske for at få et realistisk
> billede af, hvad man spiser og hvad man kan spise uden at tage på.
>
> Den mulighed er desværre ekstrem sjælden for de fleste. Også selvom vi lever
> tæt sammen med andre. For selv da vil det for de fleste være sådan, at de
> ofte spiser med andre.
>
> Men den seneste uge har hun og jeg (og flere andre) været sammen 24timer X
> 7døgn i et sommerhus. Meget langt fra butikker! Vi har haft den mad, der
> blev købt ind til skabene. Og vi har spist alle måltider sammen. Vi har
> derfor haft sjældent gode muligheder for at sammenligne vores individuelle
> spisevaner og kalorieforbrug.
>
> Vi har talt en hel del om vægt og slankekur, mens vi har været sammen. Og vi
> kom langt omkring i emnet. Så jeg ved, på grund af vores mange samtaler i
> sommerhuset, at:
>
> Hun mener seriøst, at hun gør en stor indsats for at tabe sig.
> Hun mener seriøst, at hun spiser særdeles sundt.
> Hun mener seriøst, at hun indtager en passende mængde kalorier.
> Hun mener seriøst, at det er er underligt, at hun ikke taber sig.
> Hun mener seriøst, at der må være andre årsager end hendes spisevaner til,
> at hun ikke taber sig.
> Hun sammenligner sig øvrigt konstant med folk, der vejer MERE end hun selv
> gør og konkluderer, at "de er fede". Mens hun derimod kun "vejer for meget".
>
> Hun endte med at konkludere, at hendes virkelighedsopfattelse er meget
> urealistisk! Og hun blev dybt forundret og rystet i sin grundvold over at
> følge andres spisevaner på så tæt hold en hel uge igennem.
>
> Hun er 10 centimeter lavere end mig.
> Hun har et energiforbrug, der uden al tvivl er meget lavere end mit - fordi
> hun på grund af alvorlig sygdom er forhindret i at bevæge sig ret langt og
> ret længe af gangen.
> Hun er en del ældre end mig.
> Hun burde uden tvivl spise en pæn del mindre end mig for at tabe
> sig.Virkeligheden er, at hun spiser MERE end mig! Til tider endda en del
> mere.
>
> Efter få dages fællesspisning fortalte jeg hende, at jeg ikke undrede mig
> over, at hun ikke tabte sig. Jeg ville mene, at det var underligt, at hun
> ikke snarere tog på.
>
> Hvad hun så indrømmede, at hun faktisk gør! Ikke så hastigt som tidligere,
> men vægten er faktisk steget i den periode hun har forsøgt at tabe sig.
>
> Det viser sig så, da vi taler nærmere sammen om hendes spisevaner, at hun
> har en højst besynderlig og stærkt forvrænget opfattelse af, hvad det vil
> sige at spise sundt. Hendes opfattelse er stort set baseret på, hvad hun
> IKKE spiser eller hvad hun ikke ret tit spiser. Hun ser ikke på, hvad og
> hvor meget hun spiser - hun er fokuseret på, hvad hun er holdt op med.
>
> "Jeg spiser jo ikke så meget som før. Jeg spiser ikke kage hver aften mere.
> Jeg spiser ikke mere så fed mad som før, men tænker over at spise
> fedtfattigt. Jeg spiser aldrig slik. Jeg spiser heller ikke chips og sådan
> noget......" og på den baggrund har hun så konkluderet, at hun spiser sundt.
>
> Men.... hun spiser ganske få grønsager og meget sjældent frugt.
>
> MÆNGDERNE hun spiser er voldsomme i forhold til, hvad hun kan spise uden at
> tage på - hun har åbenbart helt mistet fornemmelsen af, hvad der er passende
> mængder! Og hun har slet ingen fornemmelse af, hvor mange kalorier hun reelt
> spiser. Hun tror og mener, at hun spiser få kalorier. Men hun spiste altså
> flere end vi andre!
>
> Selvom man selv tror fuldt og fast på, at man spiser sundt og tilpas
> kalorier til at smide overvægten, kan det med andre ord sagtens vise sig, at
> ens virkelighedsopfattelse trænger voldsomt til at blive justeret.
>
> Hvor mange af os (overvægtige eller ej) render rundt med en helt og aldeles
> forskruet opfattelse af, hvad vi spiser? Hvor mange af os kan tåle at få
> vores spisevaner vurderet af andre og målt i forhold til andres?
>
> Mvh. Lisbeth
>
>
>
Du har fat i noget rigtigt. For hvorfor er overvægtiges kæledyr også
overvægtige? De er jo ikke gennetisk i familie.