"Karin Westerberg" <fortunKATTE@BAKKEmail.firkant.net> skrev i en meddelelse
news:450d136d$0$75028$14726298@news.sunsite.dk...
> Jeg har en kat der er lidt over et år gammel, og vil rigtig gerne have
> et par rotter. Jeg har læst meget om rotter og har før passet nogle. Jeg
> synes rotten er et fantastsik dyr og vil nu høre om der er nogen af jer
> der har erfaring med at anskaffe rotter til et hjem hvor der i forvejen
> findes en kat. Min kat er både inde og udekat og har i foråret fanget en
> del fugle, derfor ved jeg ikke om der er for meget rovdyr over ham?
> Hvordan introducerer man dem til hinanden. Vil rotten blive for stresset
> af kattens lugt??
>
Rotter og katte har det fint sammen, rotterne bliver ikke stresset over
kattens tilstedeværelse, og katten bliver ikke frustreret over rotterne.
Selvfølgelig er der undtagelser, det er der altid med levende væsener.
Da jeg have rotter, sov katten gerne sammen med dem, og de elskede at putte
sig ind til hans varme, bløde maveskind.
De første 14 dage kan rotterne godt være meget interessante for katten, så
her vil katten give dem ekstra opmærksomhed. Og omvendt, så kan man tage
sine rotter i at glo langt efter katten, og se hvad den laver.
Selvfølgelig bør du ikke lade dem være alene uden nøje opsyn og et skarpt
"nej" hvis en af dem prøver at hapse den anden part. Det kan nemlig lige
såvel være rotten der hakker ud efter katten, som det modsatte.
Introduktion: Hav rotten (tag én ad gangen, så har du mere styr på
situationen end hvis du har dem begge ude samtidig) tæt ind til din krop, så
den kan mærke, at du er tryg og rolig ved situationen. Lad nu katten og
rotten snuse til hinanden, mens du er klar til at redde rotten i sikkerhed,
hvis katten skulle prøve på noget. Langt de fleste huskatte er kun
interesseret i at se hvad mor sidder med der er så spændende, at det er et
jagtbytte, det er sekundært for dem i det øjeblik.
For det meste er rotten lige så interesseret i katten som katten er i
rotten, og slikker de hinanden lidt på snuden, bliver der ingen problemer
mellem dem.
Held og lykke med rotterne.
Tina