Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:
> Kan du ikke lige finde noget frem, der viser, at Enhedslisten
> udtalte, det måtte kunne klares med en politiaktioin?
<
http://www.google.dk/search?q=Enhedslisten+politiaktion+Afghanistan+%27
Osama+bin+Laden%27&start=0&ie=utf-8&oe=utf-8&client=firefox-a&rls=org.mo
zilla:da-DK:official>
Specielt kan på:
<
http://www.folketinget.dk/Samling/20011/udvbilag/FOU/B65_bilag35.htm>
læses følgende:
=
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller forslaget til forkastelse.
Enhedslistens medlem af udvalget er imod en udsendelse af korvetten
»Niels Juel« til deltagelse i USA's og NATO's militære operationer i
Middelhavet i forbindelse med de militære aktioner imod Afghanistan og
Osama bin Laden.
Enhedslisten har den grundlæggende holdning, at terroraktionerne imod
den amerikanske civilbefolkning er forkastelige og en forbrydelse mod
menneskeheden. Derfor har partiet foreslået, at der i FNs regi skal
iværksættes en international politiaktion for at fange de skyldige og
stille dem for en international straffedomstol. En sådan FN-politiaktion
må i givet fald anvende de militære midler, som skønnes nødvendige for
at udfør e opgaverne.
På den baggrund kan Enhedslisten ikke støtte, at NATO skal gå ind i den
militære aktion under henvisning til en aktivering af artikel 5 i
NATO-traktaten. Det er principielt forkert, at NATO for første gang i
alliancens historie bruger artikel 5, eftersom denne artikel efter
Enhedslistens opfattelse ikke kan finde anvendelse i den konkrete
situation, hvor der er tale om, at en terrororganisation udfører
flyaktioner imod civilbefolkningen i USA.
Enhedslisten kan heller ikke støtte, at Danmark indgår i de af USA og
England ledede militære aktioner, da disse aktioner efterhånden er ude
af proportioner i forhold til det, der må siges at være nødvendigt for
at fange Osama bin Laden og hans terrorister. Efter Enhedslistens
opfattelse har aktionerne efterhånden fået karakter af en egentlig
militær krig, hvor civilbefolkningen i stigende grad bliver offer.
Således er civilbefolkningen blevet ramt af bomber eller missiler.
Endvidere bliver befolkningen flygtninge i eget land med alle de
konsekvenser, som dette kan medføre i de kommende måneder, hvor vinteren
sætter ind i Afghanistan.
Enhedslisten er heller ikke tryg ved, at et stort flertal i Folketinget
åbenbart er parat til at udstyre korvetten »Niels Juel« med det såkaldte
»robuste mandat«, som regeringen har anmodet om.
I den forbindelse henviser Enhedslisten til artiklen i Jyllands-Posten
den 20. september 2001, hvori professor i statsret ved Århus Universitet
Jens Peter Christensen giver udtryk for den opfattelse, at regeringen
ikke behøver at spørge Folketinget, hvis det drejer sig om, at »Niels
Juel« udelukkende skal deltage i overvågnings-, kontrol- og
patruljeringsopgaver samt til aflastning af USA i forbindelse med kr
igen mod Afghanistan. Denne avisartikel skal sammenholdes med en artikel
af 19. oktober 2001 i Jyllands-Posten, hvoraf det fremgår, at
Folketinget skal give sin grundlovsmæssige accept, hvis korvetten skal
indgå i egentlige krigshandlinger, samt at dette kan komme på tale, hvis
NATO skønner det nødvendigt, og krigen udvides til Mellemøsten. Begge
disse artikler optrykkes som bilag til betænkningen.
Efter Enhedslistens vurdering har regeringen med sin besvarelse af
spørgsmål 7 og 9 ikke ville tage stilling til, om dette er tilfældet.
Regeringen har i stedet for valgt bl.a. at henvise til, at
»flådestyrkens mandat for magtanvendelse vil omfatte adgang til at
anvende magt til at gennemføre de pålagte opgaver« samt at »styrkens
anvendelse af militære magtmidler kan få karakter af tvan gshåndhævelse
over for en anden stat«. Spørgsmål 7 og 9 samt besvarelserne heraf
optrykkes som bilag til betænkningen.
Samtidig med disse meget ufuldstændige svar har regeringen med sit svar
på spørgsmål 1 oplyst, at der er overensstemmelse mellem den danske
risikovurdering og NATO's risikovurdering. Af svaret fremgår det også,
at »ingen af staterne, der grænser op til den østlige del af
Middelhavet, vurderes at have nogen interesse i at gennemføre militære
aktioner mod en NATO-flådestyrke og et eventuelt bidrag hertil«.
Endvidere anføres det i ministerens besvarelse af spørgsmålet, at heller
ikke de islamiske terrorgrupper, som eksisterer i dette område, vil
»udgøre en trussel mod STANAVFORLANT på åbent hav«. I svaret tages der
dog forbehold overfor den situation, hvor NATO's militære flåde skulle
komme tæt på land eller anløbe havn i stater, hvo orgrupper opererer.
På den samlede baggrund er det Enhedslistens vurdering, at der med
formuleringen af et »robust mandat« sammenholdt med regeringens meget
elastiske bemærkninger til beslutningsforslaget B 65 samt
udenrigsministerens og forsvarsministerens besvarelser af de spørgsmål,
der er stillet under udvalgsbehandlingen, åbnes op for den eventuelle
udvidelse af NATO's militære aktioner, som Jyllands-Posten om i den
anførte artikel den 19. oktober 2001.
I forlængelse heraf erindrer Enhedslisten om indholdet af det brev, som
den amerikanske FN-ambassadør John Negroponte sendte til FN's
Sikkerhedsråd søndag den 7. oktober 2001, hvor USA startede de militære
bombninger af Afghanistan. I brevet tages der forbehold overfor en mulig
udvidelse af de militære aktioner til andre lande i Mellemøsten, hvis
dette skønnedes nødvendigt. En tilsvarende vurdering har den amerikanske
forsva ster Rumsfeld for få uger siden også givet udtryk for.
Enhedslisten finder det meget lidt betryggende, at regeringen ikke har
ville svare klart på spørgsmål om dette problem. Enhedslisten er imod at
udsende »Niels Juel« i henhold til NATO's beslutninger, som de er
formuleret den 2. oktober 2001. Samtidig finder Enhedslisten, at det
store flertal i Folketinget, der er villig til at sende »Niels Juel« af
sted til havet, som minimum burde stille krav om, at udsendelsen sker
under forudsætning af, at korvetten kun indgår i de militære aktioner,
som hidtil er lagt frem for offentligheden: nemlig af fange Osama bin
Laden og det Taliban-styre, som har huset ham. Og dermed tillige, at
aktionerne ikke kan udvides til at omfatte andre stater i Mellemøsten.
Endelig vil Enhedslisten skarpt kritisere hele forløbet i denne sag. Det
er helt urimeligt, at et beslutningsforslag som B 65 skal underkastes en
hastebehandling i det danske Folketing, hvorunder der i løbet af et par
dage med helt urimelige tidsfrister skal stilles spørgsmål, modtages
svar, skrives betænkning og endelig gennemføres en kvalificeret første-
og anden behandling af forslaget.
Samtidig er Enhedslisten opmærksom på, at det sagen drejer sig om:
nemlig en udsendelse af korvetten »Niels Juel«, rent faktisk først vil
kunne finde sted om flere uger. Derfor har der efter Enhedslistens
vurdering været rigelig tid til at give hele behandlingen af B 65 de
dage mere, som en saglig behandling af forslaget som minimum ville
kræves.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at dette betænkningsbidrag - på grund
af de helt urimelige tidsfrister - er blevet skrevet, før de sidste svar
er modtaget fra forsvarsministeren og udenrigsministeren.
=
Ja, Enhedslistens svare på 2000-tallets Pearl Harbour er - en
politiaktion i FN-regi.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk