webpoint wrote:
> Hej alle hundemennesker
>
> Min verden faldt lige sammen i en times tid i går.
>
> Min dejlige Jack Russell på 1 år, gik som sædvanligt ud og ind af
> vores forhave ( som er behørigt hegnet ind )
>
> Men da det samtidigt er indgangsvejen til huset, så er der også en
> mellemhøj låge, som er selvlukkende, medmindre den svinges helt op. (
> Der skraber den på fliserne og kan derfor blive stående )
>
> Havde være inde i mindre end 3 minutter og da jeg kom ud, stod lågen
> pivåben ( Og hunden har ikke på nogen mulig måde, selv kunne åbne
> den låge ) - og hunden var absolut ingen steder at finde
>
> Alle kvarterets unger ( Som alle elsker hunden og som alle ved og
> respektere den låge, altid skal være lukket ) hjalp mig med at lede
> efter hunden, men uden større held....
>
> Efter at have ledt med lys og lygte i nogen tid, var jeg gået ind
> efter godbidder til ham, som jeg håbet jeg kunne lokke ham frem med.
>
> I samme øjeblik ringede det på døren og udenfor stod naboen med min
> hund under armen.
> Hunden havde siddet uden for lågen, som jeg i forvirringen havde
> lukket til ( Gammel vane ) og havde ikke kunne komme ind.
>
> Nu er mit spørgsmål så !
>
> Har jeg bare været utrolig heldig eller viser det at, han af egen
> vilje kommer tilbage, at han er ved at erkende at vores bolig er hans
> hjem ?
>
> Han har flere gange formået at stikke af, især før han blev
> kasteret, men vi har altid fået ham fanget ind igen. Men denne gang,
> havde vi jo ikke nogle ide om hvor han var rendt hen !
> Så det var med meget stor glæde i det lille hjem, at han vendte
> tilbage
>
> Iøvrigt, i sådan en situation, vil i så irettesætte hunden eller
> bare rose ham for at komme tilbage. - Må nok indrømme at jeg gjorde
> det sidste
Pyha, noget af en forskrækkelse. Held eller ej, du må nok hellere takke
forsynet for, at du har en rigtig klog lille hund, og så ellers rose den
alt hvad du formår og gerne rigtig længe, den vil sikkert nyde det, den
lille vagabond.
Med venlig hilsen
Tove :)