---

Hvor kan man få hjælp til at tale om sine følelser uden det er en psykolog
til 700 i timen?

Jeg spørger fordi jeg har svært ved at sige "elsker dig" til min kæreste
gennem 5 år. jeg ved ikke om jeg gør det? og hun vil bare gerne høre det...
Hun er sød og dejlig. Hendes smil kan varme mig indeni og jeg tænder på
hende, hendes krop er dejlig.

Jeg er i 29 og hun er den første rigtige jeg har haft og boet med. Vi
startede som venner og blev langsomt mere, men det har aldrig været en
film-forelskelse som man ser. Jeg tænker meget på hende.

Jeg har aldrig brugt ordene eller hørt dem i opvæksten, men hun siger det
nogengange (sjældent), men jeg tror ikke jeg forstår ordene.

Er her nogen som her nogle input? Glem de platte.

/Johnny

---

"johnny" <johnnys@brev.dk> skrev i en meddelelse
news:44e97f56$0$12612$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hvor kan man få hjælp til at tale om sine følelser uden det er en psykolog
> til 700 i timen?

Jeg tager kun 100 kr i timen, men mit første indlæg får du gratis

> Jeg spørger fordi jeg har svært ved at sige "elsker dig" til min kæreste
> gennem 5 år.

Måske er det fordi du forbinder/tidligere har forbundet det at "elske" en
kæreste, som noget andet end det du føler inde i kroppen pt? Og ved at sige
"jeg elsker dig" føler du dermed ikke at du er ærlig over for dig selv?

Du skriver at I startede som venner og siden da er I langsomt groet sammen.
Og nu bor I sammen, er vant til hinanden. Du skriver også at du tænker meget
på hende, men hvordan? Er det som udslag af bekymringer eller omsorg? Viser
du hende at du elsker hende? Hvad gør du f.eks af konkrete ting?

Mvh
Zeki

---

----- Original Message -----
From: "Zeki" <Zeki@nope.dk>
>> Hvor kan man få hjælp til at tale om sine følelser uden det er en
>> psykolog til 700 i timen?
>
> Jeg tager kun 100 kr i timen, men mit første indlæg får du gratis
>

Så bliver det jo dyrt nu...

>> Jeg spørger fordi jeg har svært ved at sige "elsker dig" til min kæreste
>> gennem 5 år.
>
> Måske er det fordi du forbinder/tidligere har forbundet det at "elske" en
> kæreste, som noget andet end det du føler inde i kroppen pt? Og ved at
> sige "jeg elsker dig" føler du dermed ikke at du er ærlig over for dig
> selv?
>
Jeg har ikke før elsket... og ved ikke hvad jeg skal føle efter. Men helt
rigtigt så vil jeg ikke bare sige det og lyve, hverken overfor hende eller
mig selv.

> Du skriver at I startede som venner og siden da er I langsomt groet
> sammen. Og nu bor I sammen, er vant til hinanden. Du skriver også at du
> tænker meget på hende, men hvordan? Er det som udslag af bekymringer eller
> omsorg? Viser du hende at du elsker hende? Hvad gør du f.eks af konkrete
> ting?
>

Med at vi ikke har været film-forelskede, så mener jeg at det hele ikke var
rosenrødt med stjerner osv. Vi var begge tiltrukket af hinanden og jeg
tænkte på hende hele tiden også sådan med kilder i maven, men ikke sådan at
vi overlod os helt til forelskelse. Vi tog det stille og roligt og flyttede
sammen efter næsten et år.

Når jeg tænker på hende er det forskelligt fra gang til gang (i løbet af en
dag). Som regl smiler jeg og føler en ro? men nogengange bliver jeg også i
tvivl. f.eks. har vi passet en baby det sidste tid og jeg er sikker på hun
bliver den perfekte mor, men jeg ved ikke om jeg vil have børn med hende.
Jeg kan godt lide at nusse hende, hvis du mener at "vise hende jeg elsker
hende" men jeg køber altså ikke smykker osv. jeg kan godt lide at købe tøj
til hende. For nogle måneder siden kom hun galt afsted og kom på hospitalet
og da hun ringede blev jeg bange for hende og smed alt hvad jeg havde i
hænderne.
Hvis hun ikke ligger ved siden af mig om natten føler jeg mig ikke hel, men
tror nok det bare er trykheden i det, vi har jo været sammen i 5 år nu.

/Johnny

---

Den Mon, 21 Aug 2006 12:58:48 +0200 sendte "johnny" <johnnys@brev.dk>
følgende røgsignaler:

>Når jeg tænker på hende er det forskelligt fra gang til gang (i løbet af en
>dag). Som regl smiler jeg og føler en ro? men nogengange bliver jeg også i
>tvivl. f.eks. har vi passet en baby det sidste tid og jeg er sikker på hun
>bliver den perfekte mor, men jeg ved ikke om jeg vil have børn med hende.
>Jeg kan godt lide at nusse hende, hvis du mener at "vise hende jeg elsker
>hende" men jeg køber altså ikke smykker osv. jeg kan godt lide at købe tøj
>til hende. For nogle måneder siden kom hun galt afsted og kom på hospitalet
>og da hun ringede blev jeg bange for hende og smed alt hvad jeg havde i
>hænderne.
>Hvis hun ikke ligger ved siden af mig om natten føler jeg mig ikke hel, men
>tror nok det bare er trykheden i det, vi har jo været sammen i 5 år nu.

Den er god nok, du elsker hende, men du er bare ikke i stand til at
sætte ord på dine følelser.

Har du fortalt hende det du lige skrev?

Hvis hun ved hvor meget hun betyder for dig, og hvor meget du holder
af hende, så fortæller hendes indre hende også at du elsker hende,
skønt du ikke siger det ordret.

Men det er vigtigt at I taler sammen om disse ting, så ingen af Jer
skal gå og spekulere om den anden nu også elsker én.

--
-"Jeg hedder Arne, og hvad hedder du så?"
-"Jeg hedder Stewart, og jeg kan godt li' kusser."
-"Ja, altså nu behøver det jo ikke at rime..."
-"Ok, jeg hedder Stewart, og jeg kan godt li' fisser..."

---

"johnny" <johnnys@brev.dk> skrev i en meddelelse
news:44e991e5$0$12668$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> ----- Original Message -----
> From: "Zeki" <Zeki@nope.dk>
>>> Hvor kan man få hjælp til at tale om sine følelser uden det er en
>>> psykolog til 700 i timen?
>>
>> Jeg tager kun 100 kr i timen, men mit første indlæg får du gratis
>>
>
> Så bliver det jo dyrt nu...
>
>>> Jeg spørger fordi jeg har svært ved at sige "elsker dig" til min kæreste
>>> gennem 5 år.
>>
>> Måske er det fordi du forbinder/tidligere har forbundet det at "elske" en
>> kæreste, som noget andet end det du føler inde i kroppen pt? Og ved at
>> sige "jeg elsker dig" føler du dermed ikke at du er ærlig over for dig
>> selv?
>>
> Jeg har ikke før elsket... og ved ikke hvad jeg skal føle efter. Men helt
> rigtigt så vil jeg ikke bare sige det og lyve, hverken overfor hende eller
> mig selv.
>
>> Du skriver at I startede som venner og siden da er I langsomt groet
>> sammen. Og nu bor I sammen, er vant til hinanden. Du skriver også at du
>> tænker meget på hende, men hvordan? Er det som udslag af bekymringer
>> eller omsorg? Viser du hende at du elsker hende? Hvad gør du f.eks af
>> konkrete ting?
>>
>
> Med at vi ikke har været film-forelskede, så mener jeg at det hele ikke
> var rosenrødt med stjerner osv. Vi var begge tiltrukket af hinanden og jeg
> tænkte på hende hele tiden også sådan med kilder i maven, men ikke sådan
> at vi overlod os helt til forelskelse. Vi tog det stille og roligt og
> flyttede sammen efter næsten et år.
>
> Når jeg tænker på hende er det forskelligt fra gang til gang (i løbet af
> en dag). Som regl smiler jeg og føler en ro? men nogengange bliver jeg
> også i tvivl. f.eks. har vi passet en baby det sidste tid og jeg er sikker
> på hun bliver den perfekte mor, men jeg ved ikke om jeg vil have børn med
> hende.
> Jeg kan godt lide at nusse hende, hvis du mener at "vise hende jeg elsker
> hende" men jeg køber altså ikke smykker osv. jeg kan godt lide at købe tøj
> til hende. For nogle måneder siden kom hun galt afsted og kom på
> hospitalet og da hun ringede blev jeg bange for hende og smed alt hvad jeg
> havde i hænderne.
> Hvis hun ikke ligger ved siden af mig om natten føler jeg mig ikke hel,
> men tror nok det bare er trykheden i det, vi har jo været sammen i 5 år
> nu.
>
> /Johnny
>''

der er også forskel på en orgasme, og en udløsning, kilder det i maven på
dig når hun ringer?, du tænker på hende.?
er det en forelskelse.
og er det ikke det kan det måske blive det, hcis hun pludselig gør nogle
ting for dig du bare elsker, (jeg mener ikke sex) og visaversa.

---

Hej

> Hvis hun ikke ligger ved siden af mig om natten føler jeg mig ikke hel,
> men tror nok det bare er trykheden i det, vi har jo været sammen i 5 år
> nu.
>
Der er ikke noget der hedder "bare tryghed"...

Der er intet i vejen med at have behov for tryghed, men der er en helvedes
masse galt med ikke at vise din kæreste, at du har dette behov.

Mvh. Brian

---

"Zeki" <Zeki@nope.dk> skrev i en meddelelse
news:44e988bb$0$12698$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> Hvor kan man få hjælp til at tale om sine følelser uden det er en
>> psykolog til 700 i timen?
>
> Jeg tager kun 100 kr i timen, men mit første indlæg får du gratis
>
>> Jeg spørger fordi jeg har svært ved at sige "elsker dig" til min kæreste
>> gennem 5 år.
>
> Måske er det fordi du forbinder/tidligere har forbundet det at "elske" en
> kæreste, som noget andet end det du føler inde i kroppen pt? Og ved at
> sige "jeg elsker dig" føler du dermed ikke at du er ærlig over for dig
> selv?

Moar måske?

---

"johnny" <johnnys@brev.dk> skrev i en meddelelse
news:44e97f56$0$12612$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Er her nogen som her nogle input? Glem de platte.

Her kommer et råd:

Bare sig det for pokker da. Hvor svært kan det være?

Det er kun den første gang det er svært.

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:44e9a24e$0$75042$14726298@news.sunsite.dk...
> Her kommer et råd:
>
> Bare sig det for pokker da. Hvor svært kan det være?
>
> Det er kun den første gang det er svært.

Er det så kun første gang, det har reel betydning?

---

"Voluntary Victim of Welfare" <rune_nospammmingaagaard@yahoo.com> skrev i en
meddelelse news:44eb7c3b$0$3453$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> Her kommer et råd:
>>
>> Bare sig det for pokker da. Hvor svært kan det være?
>>
>> Det er kun den første gang det er svært.
>
> Er det så kun første gang, det har reel betydning?

Det mærker man.

---

In article <44e9a24e$0$75042$14726298@news.sunsite.dk>,
usenet*fjern*@*SKAL says...
> "johnny" <johnnys@brev.dk> skrev i en meddelelse
> news:44e97f56$0$12612$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> > Er her nogen som her nogle input? Glem de platte.
>
> Her kommer et råd:
>
> Bare sig det for pokker da. Hvor svært kan det være?
>

Det kan være svært for folk som ikke gider lyve.

---

johnny wrote:
> Hvor kan man få hjælp til at tale om sine følelser uden det er en
> psykolog til 700 i timen?

her eller i dk.videnskab pysologi - ellers kender jeg en udemærket teaput
til 500 kr for 1½ time.

>
> Jeg spørger fordi jeg har svært ved at sige "elsker dig" til min
> kæreste gennem 5 år. jeg ved ikke om jeg gør det? og hun vil bare
> gerne høre det... Hun er sød og dejlig. Hendes smil kan varme mig
> indeni og jeg tænder på hende, hendes krop er dejlig.


Bid i det sure æble og bare sig det - det er jo ikke som at du er tvunget
til at æde din eller en anden s affrøing.

> Jeg er i 29 og hun er den første rigtige jeg har haft og boet med. Vi
> startede som venner og blev langsomt mere, men det har aldrig været en
> film-forelskelse som man ser. Jeg tænker meget på hende.


herligt - skal man så forstå at du rent faktisk elsker hende - men bare ikke
kan sige det ?
indrømmet det er noget akavet noget at stå og sige uden at man føler sig som
en klovn
i et lyst spil fra 50 erne ...men altså der er jo masser af måder at sige
det på ...
Kvinde det var dog en prægtig røw du har - ikke bare er du kvinden i mit liv
men også min bedste ven osv.



> Jeg har aldrig brugt ordene eller hørt dem i opvæksten, men hun siger
> det nogengange (sjældent), men jeg tror ikke jeg forstår ordene.

me neither ... men ja ...

> Er her nogen som her nogle input? Glem de platte

mit bedste bud

---

Hej
De platte slipper du nok ikke for, men helt kort, så bare ind i kampen og
slå dig løs.
Hvorfor har du en blokering overfor dette udtryk?
Tænk nøje over det.

Det er da ikke noget man skal gå og sige hele tiden, så det mister sin
betydning, men sig det dog til hende, når i lige har elsket, eller når du
bare føler hun er dejlig.

Hvor svært ka' det være?
Bare få det sagt.

Mvh. Brian


"johnny" <johnnys@brev.dk> skrev i en meddelelse
news:44e97f56$0$12612$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hvor kan man få hjælp til at tale om sine følelser uden det er en psykolog
> til 700 i timen?
>
> Jeg spørger fordi jeg har svært ved at sige "elsker dig" til min kæreste
> gennem 5 år. jeg ved ikke om jeg gør det? og hun vil bare gerne høre
> det...
> Hun er sød og dejlig. Hendes smil kan varme mig indeni og jeg tænder på
> hende, hendes krop er dejlig.
>
> Jeg er i 29 og hun er den første rigtige jeg har haft og boet med. Vi
> startede som venner og blev langsomt mere, men det har aldrig været en
> film-forelskelse som man ser. Jeg tænker meget på hende.
>
> Jeg har aldrig brugt ordene eller hørt dem i opvæksten, men hun siger det
> nogengange (sjældent), men jeg tror ikke jeg forstår ordene.
>
> Er her nogen som her nogle input? Glem de platte.
>
> /Johnny
>

---

In news:44e97f56$0$12612$edfadb0f@dread14.news.tele.dk,
johnny <johnnys@brev.dk> wrote:

> Er her nogen som her nogle input?

Kvinder er pr. definition underlige. De lægger mere vægt på at høre deres
partner sige "jeg elsker dig" end på, om han rent faktisk føler det, han
giver udtryk for. Du kan vælge at føje din kæreste og sige noget
ligegyldigt, selvom der er dig imod, eller holde fast i, at dine følelser
for hende er vigtigere end nogle skide ord.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

Jens Bruun skrev:

>In news:44e97f56$0$12612$edfadb0f@dread14.news.tele.dk,
>johnny <johnnys@brev.dk> wrote:
>
>> Er her nogen som her nogle input?
>
>Kvinder er pr. definition underlige. De lægger mere vægt på at høre deres
>partner sige "jeg elsker dig" end på, om han rent faktisk føler det, han
>giver udtryk for. Du kan vælge at føje din kæreste og sige noget
>ligegyldigt, selvom der er dig imod, eller holde fast i, at dine følelser
>for hende er vigtigere end nogle skide ord.

Han kan også bare sige "I love you". Betydningen af sætningen på
engelsk er ikke lige så stærk som det er på dansk.




--
LMBC
Jeg udtaler mig ikke på vegne af den norske stat

---

Hej

>
> Han kan også bare sige "I love you". Betydningen af sætningen på
> engelsk er ikke lige så stærk som det er på dansk.

Det gælder da vist mest for danskere?

Mvh. Brian

---

In article <44eb6048$0$887$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
nomail@please.dk says...
> Hej
>
> >
> > Han kan også bare sige "I love you". Betydningen af sætningen på
> > engelsk er ikke lige så stærk som det er på dansk.
>
> Det gælder da vist mest for danskere?

Så må vi håbe han er en dansker ;)

---

Tak for hjælpen her inde, det har været godt lige at læse lidt.

Jeg er kommet nærmere en løsning, men må vist i gang med en selvransagning.
Jeg er ikke skræmt af at skulle sige orderne, men nok nærmere i tvivl om jeg
elsker hende, - altså om hvordan det skal føles. Jeg holder jo utroligt
meget af hende, men nogengange kan hun bare være irriterende og så er det
ikke i "medgang og modgang", så er hun bare træls!

Men tak for ordene

MVH Johnny

---

johnny wrote:
> Tak for hjælpen her inde, det har været godt lige at læse lidt.
>
> Jeg er kommet nærmere en løsning, men må vist i gang med en
> selvransagning. Jeg er ikke skræmt af at skulle sige orderne, men nok
> nærmere i tvivl om jeg elsker hende, - altså om hvordan det skal
> føles.

Der er ikke nogen facitliste på følelser-

> Jeg holder jo utroligt meget af hende, men nogengange kan hun
> bare være irriterende og så er det ikke i "medgang og modgang", så er
> hun bare træls!

Det er fordi du er kommet skridtet videre end forelskelse, hvor de kemiske
stoffer i hjernen sørger for at du ikke kan se fejlene.

Nu elsker du hende bare, netop med de gode og dårlige sider, hun har.

Leif

---

"johnny" <johnnys@brev.dk> skrev i en meddelelse
news:44ec3f0c$0$12644$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> Tak for hjælpen her inde, det har været godt lige at læse lidt.
>
> Jeg er kommet nærmere en løsning, men må vist i gang med en
> selvransagning. Jeg er ikke skræmt af at skulle sige orderne, men nok
> nærmere i tvivl om jeg elsker hende, - altså om hvordan det skal føles.
> Jeg holder jo utroligt meget af hende, men nogengange kan hun bare være
> irriterende og så er det ikke i "medgang og modgang", så er hun bare
> træls!

Det lyder lidt som om i ikke vil indse at jeres forhold er dødt?

---

In news:44ec4a3f$0$75039$14726298@news.sunsite.dk,
ThomasB <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> wrote:

> Det lyder lidt som om i ikke vil indse at jeres forhold er dødt?

Pjat. Han skal bare sige "jeg elsker dig" nu og da, så lever dét forhold da
i bedste velgående.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1NCdnRH5quo8x3HZRVny2Q@giganews.com...
>> Det lyder lidt som om i ikke vil indse at jeres forhold er dødt?
>
> Pjat. Han skal bare sige "jeg elsker dig" nu og da, så lever dét forhold
> da i bedste velgående.

He he he, jamen det kan han jo ikke engang finde ud af!

---

In news:44ecb07f$0$75039$14726298@news.sunsite.dk,
ThomasB <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> wrote:

>> Pjat. Han skal bare sige "jeg elsker dig" nu og da, så lever dét
>> forhold da i bedste velgående.
>
> He he he, jamen det kan han jo ikke engang finde ud af!

Nånej.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:5eadnd9xQc6SLHHZRVnyvA@giganews.com...
>>> Pjat. Han skal bare sige "jeg elsker dig" nu og da, så lever dét
>>> forhold da i bedste velgående.
>>
>> He he he, jamen det kan han jo ikke engang finde ud af!
>
> Nånej.

Så det parforhold er dødt?

---

In news:44ecd9bf$0$75033$14726298@news.sunsite.dk,
ThomasB <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> wrote:

> Så det parforhold er dødt?

Er alle parforhold - der skal vendes i dk.snak.seksualitet - ikke mere eller
mindre?

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:d4WdnXx_lOtt73DZnZ2dnUVZ8sydnZ2d@giganews.com...
>> Så det parforhold er dødt?
>
> Er alle parforhold - der skal vendes i dk.snak.seksualitet - ikke mere
> eller mindre?

Du har klart en pointe dér

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:44ec4a3f$0$75039$14726298@news.sunsite.dk...
> "johnny" <johnnys@brev.dk> skrev i en meddelelse
> news:44ec3f0c$0$12644$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> >
> > Tak for hjælpen her inde, det har været godt lige at læse lidt.
> >
> > Jeg er kommet nærmere en løsning, men må vist i gang med en
> > selvransagning. Jeg er ikke skræmt af at skulle sige orderne, men nok
> > nærmere i tvivl om jeg elsker hende, - altså om hvordan det skal føles.
> > Jeg holder jo utroligt meget af hende, men nogengange kan hun bare være
> > irriterende og så er det ikke i "medgang og modgang", så er hun bare
> > træls!
>
> Det lyder lidt som om i ikke vil indse at jeres forhold er dødt?

Så hvis man nogle gange synes at kæresten er træls, så kan man lige så godt
se i øjnene, at forholdet er dødt?
Øhhh?
Så kan jeg sq da godt forstå, at der er så mange der lover hinanden resten
af livet sammen (i kirken) og bliver skilt 3 år senere, når man synes
partneren er "træls" ind i mellem.

Det er naivt at tro, at samlivet skal være en evig lyserød forelskelse.
Nogle gange er det bare mere hverdag end andre gange.
Herregud, nogle gange føøøøler man, at man elsker sin mand og sine børn. Og
andre gange føler man det måske ikke så meget, men så ved man det i stedet
for.

---

"Mette" <mette@.dk> skrev i en meddelelse
news:44ec7859$0$12647$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> > Tak for hjælpen her inde, det har været godt lige at læse lidt.
>> >
>> > Jeg er kommet nærmere en løsning, men må vist i gang med en
>> > selvransagning. Jeg er ikke skræmt af at skulle sige orderne, men nok
>> > nærmere i tvivl om jeg elsker hende, - altså om hvordan det skal føles.
>> > Jeg holder jo utroligt meget af hende, men nogengange kan hun bare være
>> > irriterende og så er det ikke i "medgang og modgang", så er hun bare
>> > træls!
>>
>> Det lyder lidt som om i ikke vil indse at jeres forhold er dødt?
>
> Så hvis man nogle gange synes at kæresten er træls, så kan man lige så
> godt
> se i øjnene, at forholdet er dødt?
> Øhhh?

Ja det siger jeg også. Jeg forstår ikke hvordan du udleder ovenstående?

Hvis manden ikke kan finde ud af at sige "jeg elsker dig" fordi han er i
tvivl om "han elsker hende", så vil jeg påstå at deres forhold er dødt -
uligeværdigt.

> Så kan jeg sq da godt forstå, at der er så mange der lover hinanden resten
> af livet sammen (i kirken) og bliver skilt 3 år senere, når man synes
> partneren er "træls" ind i mellem.

Folk bliver ofte gift som sidste udvej - "vi bliver gift, for så bliver
vores forhold nok meeeeget bedre":

> Det er naivt at tro, at samlivet skal være en evig lyserød forelskelse.
> Nogle gange er det bare mere hverdag end andre gange.

Jeps, men hvis følelsen af at elske sin partner forsvinder, så skal man nok
begynde at kigge sig om efter en anden partner.

> Herregud, nogle gange føøøøler man, at man elsker sin mand og sine børn.
> Og
> andre gange føler man det måske ikke så meget, men så ved man det i stedet
> for.

Forskellen på et godt og et dårligt liv/parforhold må så være længden af de
gode og mindre gode perioder

---

Hej
Jeg blander mig lige. Det har jeg jo for vane.

> Forskellen på et godt og et dårligt liv/parforhold må så være længden af
> de gode og mindre gode perioder

Hold da op Thomas. Du er skarp i dag.
Det er jo lige netop det, der er helt pointen! Jeg kan godt lide hendes
kommentar i en tidligere meddelse, hvor hun siger. Det kan godt være man
ikke lige... forelsket ..., men så ved man det.

Det er nemlig sagens kerne. Det er ikke altid følelserne sidder uden på
tøjet. Så er det rart at kunne kigge lidt indad med fornuften og vide, at
det faktisk forholder sig sådan.
Eller formuleret anderledes. Det er ikke altid man mærker / føler
kærligheden så stærkt, men man ved inderst inde, at den er der.
Du har så helt ret i, at hvis de perioder, hvor kæresten er "træls" i er
længere end de gode, eller bare i det hele taget længere end godt er, så er
det goodBajrut med forholdet. Men nogle mennesker gi'r let op mens andre
kæmper lidt bedre og står imod, når de dårlige tider har deres indtog.

Mvh. brian

---

"Brian Olesen" <nomail@please.dk> skrev i en meddelelse
news:44ecb8cf$0$931$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

Hej Brian. (jeg orker ikke at skrive "igen igen")

> Jeg blander mig lige. Det har jeg jo for vane.

Ja ja, det er jo det smarte ved et trådbaseret debatsystem

>> Forskellen på et godt og et dårligt liv/parforhold må så være længden af
>> de gode og mindre gode perioder
>
> Hold da op Thomas. Du er skarp i dag.

Også i dag, de andre dage kan du måske bare ikke se det?

> Det er jo lige netop det, der er helt pointen! Jeg kan godt lide hendes
> kommentar i en tidligere meddelse, hvor hun siger. Det kan godt være man
> ikke lige... forelsket ..., men så ved man det.

Med andre ord: "accepter at dit parforhold/ægteskab, i perioder, er
middelmådigt".

Det er jeg så ikke helt enig i.

> Det er nemlig sagens kerne. Det er ikke altid følelserne sidder uden på
> tøjet. Så er det rart at kunne kigge lidt indad med fornuften og vide, at
> det faktisk forholder sig sådan.

"Hvordan"? At man en dag måske nok skal få en god periode, men i mellemtiden
må leve sammen som venner?

> Eller formuleret anderledes. Det er ikke altid man mærker / føler
> kærligheden så stærkt, men man ved inderst inde, at den er der.
> Du har så helt ret i, at hvis de perioder, hvor kæresten er "træls" i er
> længere end de gode, eller bare i det hele taget længere end godt er, så
> er det goodBajrut med forholdet.

Ja, man skal føle en grundlæggende samhørighed - være omsorgsfuld, gavmild,
overbærende, lyttende osv.

Det må aldrig gå væk. Hvis man ikke har lyst til/kan sige "jeg elsker dig",
så er det nok tid til at se sig om efter en anden partner, så alle kan komme
videre.

Selvfølgelig findes der også mænd, der pga forskellige omstændigheder, bare
ikke kan vise følelser/være sårbare overfor kvinder. Det burde være lært i
barndommen.

> Men nogle mennesker gi'r let op mens andre kæmper lidt bedre og står imod,
> når de dårlige tider har deres indtog.

Hvem gider at have et forhold man skal kæmpe for? Hvorfor ikke et forhold
hvor man hygger sig uden fnidder?

---

ThomasB wrote:

> Med andre ord: "accepter at dit parforhold/ægteskab, i perioder, er
> middelmådigt".

Man kunne også mande sig op og vælge at sige: Jeg vil gøre noget for at
mit parforhold skal fungere bedre end det gør lige her og nu. Altså
træde frem og være "helten" der gør noget ved det. Parforhold kræver
arbejde, arbejde, arbejde og en eller anden er nødt til at tage initiativet.

> "Hvordan"? At man en dag måske nok skal få en god periode, men i mellemtiden
> må leve sammen som venner?

Jeg håber sørme da at man er venner hver dag i sit forhold?! Ellers er
der i mine øjne et eller andet helt galt. Men det er måske fordi jeg
forbinder venskab med nedenstående sætning:

> Ja, man skal føle en grundlæggende samhørighed - være omsorgsfuld, gavmild,
> overbærende, lyttende osv.

Klip

> Det må aldrig gå væk. Hvis man ikke har lyst til/kan sige "jeg elsker dig",
> så er det nok tid til at se sig om efter en anden partner, så alle kan komme
> videre.
>
> Selvfølgelig findes der også mænd, der pga forskellige omstændigheder, bare
> ikke kan vise følelser/være sårbare overfor kvinder. Det burde være lært i
> barndommen.

Og hvad skal de mennesker gøre? At de ikke har lært at genkende
kærlighed behøver jo ikke betyde at de ikke er i stand til at føle det.

> Hvem gider at have et forhold man skal kæmpe for? Hvorfor ikke et forhold
> hvor man hygger sig uden fnidder?

Alle forhold kræver arbejde - så må man blot gøre op med sig selv hvor
meget arbejde man ønsker at lægge i sit forhold....

--
Trine P

It's not who I am underneath, but what I do that defines me.

---

"Trine P" <snoeffe@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:44ed4af0$0$75035$14726298@news.sunsite.dk...
>> Med andre ord: "accepter at dit parforhold/ægteskab, i perioder, er
>> middelmådigt".
>
> Man kunne også mande sig op og vælge at sige: Jeg vil gøre noget for at
> mit parforhold skal fungere bedre end det gør lige her og nu. Altså træde
> frem og være "helten" der gør noget ved det.

Jaaaaaaa!

> Parforhold kræver arbejde, arbejde, arbejde og en eller anden er nødt til
> at tage initiativet.

Jeg synes nu ikke ligefrem at det kræver "arbejde", men vi er nok blot
uenige pga. definitionen af arbejde

>> "Hvordan"? At man en dag måske nok skal få en god periode, men i
>> mellemtiden må leve sammen som venner?
>
> Jeg håber sørme da at man er venner hver dag i sit forhold?! Ellers er der
> i mine øjne et eller andet helt galt. Men det er måske fordi jeg forbinder
> venskab med nedenstående sætning:
>
>> Ja, man skal føle en grundlæggende samhørighed - være omsorgsfuld,
>> gavmild, overbærende, lyttende osv.

Der er og skal være en forskel på venner og partnere. Jeg vil ikke nøjes med
at bo sammen med en ven i perioder.

>> Det må aldrig gå væk. Hvis man ikke har lyst til/kan sige "jeg elsker
>> dig", så er det nok tid til at se sig om efter en anden partner, så alle
>> kan komme videre.
> >
>> Selvfølgelig findes der også mænd, der pga forskellige omstændigheder,
>> bare ikke kan vise følelser/være sårbare overfor kvinder. Det burde være
>> lært i barndommen.
>
> Og hvad skal de mennesker gøre? At de ikke har lært at genkende kærlighed
> behøver jo ikke betyde at de ikke er i stand til at føle det.

Øvelse gør mester.

>> Hvem gider at have et forhold man skal kæmpe for? Hvorfor ikke et forhold
>> hvor man hygger sig uden fnidder?
>
> Alle forhold kræver arbejde - så må man blot gøre op med sig selv hvor
> meget arbejde man ønsker at lægge i sit forhold....

Vi skal først lige være enige om definitionen på arbejde

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:44ed9d3e$0$75037$14726298@news.sunsite.dk...

> >
> >> Ja, man skal føle en grundlæggende samhørighed - være omsorgsfuld,
> >> gavmild, overbærende, lyttende osv.
>
> Der er og skal være en forskel på venner og partnere. Jeg vil ikke nøjes
med
> at bo sammen med en ven i perioder.
>

Jeg nævner lige mine forældre som eksempel - igen. De har været gift i 32
år, og så min mor sagde det: nogle gange er man bare mere venner end
elskende. Men hvis de havde forladt hinanden under disse kun venskabelige
perioder, havde de jo slet slet ikke haft det forhold de har i dag: et
forhold i dyb, dyb kærlighed, respekt, fortrolighed og lysten til bare at
være sammen. Hvert år rejser de i 4 uger, hvor de KUN ser hinanden og ikke
andre mennesker. Og de nyder det - ellers ville de nok hurtigt holde op.
Efter 32 år og op og nedture og venskabelige perioder og kærlighedsperioder
og en blandning, er de så glade for hinanden stadigvæk at de i længere
perioder ikke har behov for/lyst til andres selskab end hinandens. Og deres
liv sammen er så rigt, for de beriger hinanden.
Hvis de havde givet op efter 7 eller 12 år, fordi de ikke lige føøølte en
masse kærlighed, så havde de været fattige mennesker i dag. Måske med nye
partnere, som de slet ikke ville have kunnet opnå samme dybde med.

---

"Mette" <mette@.dk> skrev i en meddelelse
news:44ee1138$0$12689$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "ThomasB" <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
> news:44ed9d3e$0$75037$14726298@news.sunsite.dk...
>
>> >
>> >> Ja, man skal føle en grundlæggende samhørighed - være omsorgsfuld,
>> >> gavmild, overbærende, lyttende osv.
>>
>> Der er og skal være en forskel på venner og partnere. Jeg vil ikke nøjes
> med
>> at bo sammen med en ven i perioder.
>>
>
> Jeg nævner lige mine forældre som eksempel - igen. De har været gift i 32
> år, og så min mor sagde det: nogle gange er man bare mere venner end
> elskende. Men hvis de havde forladt hinanden under disse kun venskabelige
> perioder, havde de jo slet slet ikke haft det forhold de har i dag: et
> forhold i dyb, dyb kærlighed, respekt, fortrolighed og lysten til bare at
> være sammen. Hvert år rejser de i 4 uger, hvor de KUN ser hinanden og ikke
> andre mennesker. Og de nyder det - ellers ville de nok hurtigt holde op.
> Efter 32 år og op og nedture og venskabelige perioder og
> kærlighedsperioder
> og en blandning, er de så glade for hinanden stadigvæk at de i længere
> perioder ikke har behov for/lyst til andres selskab end hinandens. Og
> deres
> liv sammen er så rigt, for de beriger hinanden.
> Hvis de havde givet op efter 7 eller 12 år, fordi de ikke lige føøølte en
> masse kærlighed, så havde de været fattige mennesker i dag. Måske med nye
> partnere, som de slet ikke ville have kunnet opnå samme dybde med.
>
>


FLOT FLOT FLOT!
Det er så rigtigt så rigtigt. Vores generation er flasket op med, at vi bare
kan tage det vi vil, eller smutte, hvis vi ikke er tilfredse. Vi har så ofte
alt for travlt med at opfylde egne behov, at vi er fuldstændig ligeglade med
alle andres. Et skønt eksempel, der sagtens tåler at blive gentaget igen og
igen her i gruppen.

Mvh. brian

---

"Mette" <mette@.dk> skrev i en meddelelse
news:44ee1138$0$12689$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> >> Ja, man skal føle en grundlæggende samhørighed - være omsorgsfuld,
>> >> gavmild, overbærende, lyttende osv.
>>
>> Der er og skal være en forskel på venner og partnere. Jeg vil ikke nøjes
> med
>> at bo sammen med en ven i perioder.
>>
>
> Jeg nævner lige mine forældre som eksempel - igen. De har været gift i 32
> år, og så min mor sagde det: nogle gange er man bare mere venner end
> elskende.

Mette, det lyder fantastisk smukt.

Hvorfor skal man være sammen med en, man i perioder ikke er forelsket i/har
"så" varme følelser for?

---

ThomasB wrote:
> "Mette" <mette@.dk> skrev i en meddelelse
> news:44ee1138$0$12689$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>>>>> Ja, man skal føle en grundlæggende samhørighed - være omsorgsfuld,
>>>>> gavmild, overbærende, lyttende osv.
>>>
>>> Der er og skal være en forskel på venner og partnere. Jeg vil ikke
>>> nøjes med at bo sammen med en ven i perioder.
>>>
>>
>> Jeg nævner lige mine forældre som eksempel - igen. De har været gift
>> i 32 år, og så min mor sagde det: nogle gange er man bare mere
>> venner end elskende.
>
> Mette, det lyder fantastisk smukt.
>
> Hvorfor skal man være sammen med en, man i perioder ikke er forelsket
> i/har "så" varme følelser for?

Hvorfor læser du ikke hele brevet?

"Efter 32 år og op og nedture og venskabelige perioder og kærlighedsperioder
og en blandning, er de så glade for hinanden stadigvæk at de i længere
perioder ikke har behov for/lyst til andres selskab end hinandens. Og deres
liv sammen er så rigt, for de beriger hinanden.
Hvis de havde givet op efter 7 eller 12 år, fordi de ikke lige føøølte en
masse kærlighed, så havde de været fattige mennesker i dag. Måske med nye
partnere, som de slet ikke ville have kunnet opnå samme dybde med."

Leif

---

"Leif Neland" <leif@neland.dk> skrev i en meddelelse
news:44ee8750$0$75041$14726298@news.sunsite.dk...
>>>>>> Ja, man skal føle en grundlæggende samhørighed - være omsorgsfuld,
>>>>>> gavmild, overbærende, lyttende osv.
>>>>
>>>> Der er og skal være en forskel på venner og partnere. Jeg vil ikke
>>>> nøjes med at bo sammen med en ven i perioder.
>>>>
>>>
>>> Jeg nævner lige mine forældre som eksempel - igen. De har været gift
>>> i 32 år, og så min mor sagde det: nogle gange er man bare mere
>>> venner end elskende.
>>
>> Mette, det lyder fantastisk smukt.
>>
>> Hvorfor skal man være sammen med en, man i perioder ikke er forelsket
>> i/har "så" varme følelser for?
>
> Hvorfor læser du ikke hele brevet?

Det gør jeg også.

---

>>> Hvorfor skal man være sammen med en, man i perioder ikke er
>>> forelsket i/har "så" varme følelser for?
>>
>> Hvorfor læser du ikke hele brevet?
>
> Det gør jeg også.

Hvilket af dette forstår du ikke?

"Efter 32 år og op og nedture og venskabelige perioder og kærlighedsperioder
og en blandning, er de så glade for hinanden stadigvæk at de i længere
perioder ikke har behov for/lyst til andres selskab end hinandens. Og deres
liv sammen er så rigt, for de beriger hinanden.
Hvis de havde givet op efter 7 eller 12 år, fordi de ikke lige føøølte en
masse kærlighed, så havde de været fattige mennesker i dag. Måske med nye
partnere, som de slet ikke ville have kunnet opnå samme dybde med."

Leif

---

"Leif Neland" <leif@neland.dk> skrev i en meddelelse
news:44f189cf$0$75031$14726298@news.sunsite.dk...
>
>>>> Hvorfor skal man være sammen med en, man i perioder ikke er
>>>> forelsket i/har "så" varme følelser for?
>>>
>>> Hvorfor læser du ikke hele brevet?
>>
>> Det gør jeg også.
>
> Hvilket af dette forstår du ikke?

Der er ikke rigtigt noget af det jeg ikke forstår.

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:44f1b3b9$0$75029$14726298@news.sunsite.dk...
> "Leif Neland" <leif@neland.dk> skrev i en meddelelse
> news:44f189cf$0$75031$14726298@news.sunsite.dk...
> >
> >>>> Hvorfor skal man være sammen med en, man i perioder ikke er
> >>>> forelsket i/har "så" varme følelser for?
> >>>
> >>> Hvorfor læser du ikke hele brevet?
> >>
> >> Det gør jeg også.
> >
> > Hvilket af dette forstår du ikke?
>
> Der er ikke rigtigt noget af det jeg ikke forstår.
>
Hvad er dit problem? Kan du ikke acceptere forklaringen?

Leif

---

"Leif Neland" <leif@neland.dk> skrev i en meddelelse
news:44f1e3da$0$75032$14726298@news.sunsite.dk...
>> >>>> Hvorfor skal man være sammen med en, man i perioder ikke er
>> >>>> forelsket i/har "så" varme følelser for?
>> >>>
>> >>> Hvorfor læser du ikke hele brevet?
>> >>
>> >> Det gør jeg også.
>> >
>> > Hvilket af dette forstår du ikke?
>>
>> Der er ikke rigtigt noget af det jeg ikke forstår.
>>
> Hvad er dit problem? Kan du ikke acceptere forklaringen?

Jo forklaringen er god nok.

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> skrev i en meddelelse

> Mette, det lyder fantastisk smukt.
>
> Hvorfor skal man være sammen med en, man i perioder ikke er forelsket
i/har
> "så" varme følelser for?

Fordi man derved opnår en dybde af følelser for et menneske over en årrække,
som man ikke ville kunne nå at udvikle med 10-12 forskellige partnere over
samme periode. Men ok - det er åbenbart ikke for alle. Vi har jo alle
forskellige værdier og for nogle er det af stor værdi at vokse sammen med et
andet menneske og udvikle denne dybe kærlighed over en lang årrække, og for
andre er det en værdi at have flere forskellige partnere, som man hver især
kan opleve en konstant lykkerus med..
Sådan er vi jo så forskellige.

Som svar på dit spørgsmål: Man "skal" være sammen med én man i perioder ikke
har så varme følelser for, fordi man derved opnår en større dybde af
kærlighed og ville gå glip af denne dybe og imho ægte kærlighed, hvis man
istedet skifter partneren ud.

---

"Mette" <mette@.dk> skrev i en meddelelse
news:44ef558a$0$12668$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> Hvorfor skal man være sammen med en, man i perioder ikke er forelsket
> i/har
>> "så" varme følelser for?
>
> Fordi man derved opnår en dybde af følelser for et menneske over en
> årrække,
> som man ikke ville kunne nå at udvikle med 10-12 forskellige partnere over
> samme periode. Men ok - det er åbenbart ikke for alle. Vi har jo alle
> forskellige værdier og for nogle er det af stor værdi at vokse sammen med
> et
> andet menneske og udvikle denne dybe kærlighed over en lang årrække, og
> for
> andre er det en værdi at have flere forskellige partnere, som man hver
> især
> kan opleve en konstant lykkerus med..
> Sådan er vi jo så forskellige.

Man er jo heller ikke sammen med venner man ikke lige gider, vel?

> Som svar på dit spørgsmål: Man "skal" være sammen med én man i perioder
> ikke
> har så varme følelser for, fordi man derved opnår en større dybde af
> kærlighed og ville gå glip af denne dybe og imho ægte kærlighed, hvis man
> istedet skifter partneren ud.

"større dybde af kærlighed" - tror du ikke bare det er jo man bilder sig
ind?

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:44f1b426$0$75029$14726298@news.sunsite.dk...
> news:44ef558a$0$12668$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>>> Hvorfor skal man være sammen med en, man i perioder ikke er forelsket
>>> i/har "så" varme følelser for?
Det skal man heller ikke, det bestemmer man jo selv.
De fleste kan vel blive lidt træt af at være sammen med den samme person
konstant, som for eksempel under en rejse sammen, men det er jo ikke det
samme som at det er det rigtige at droppe bekendtskabet.
Mange, især mænd, har meget vanskelig ved at etablerer venskaber og
kæresteri.

Jeg har aldrig selv boet sammen med en kæreste Jeg har højest været sammen
en kæreste i nogle få dage af gangen, og det har altid føltes som lidt af en
lettelse
at komme væk et stykke tid igen. Dette er jo ikke det samme som at jeg ikke
gidder hende.


>
> Man er jo heller ikke sammen med venner man ikke lige gider, vel?
Nej, for man bor vel ikke sammen med venner?

Det er ret uklart hvad du præcis mener med det du skriver i den
her del af tråden.

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> skrev i en meddelelse

> "større dybde af kærlighed" - tror du ikke bare det er jo man bilder sig
> ind?

Nej. Bilder du dig ind at du elsker din kæreste igennem 11 år?
Hvorfor skulle man så bilde sig selv ind at man elsker sin mand gennem 32
år - især fordi man har set 3 gange så mange "årstider i livet" sammen.

---

In article <44f1ce43$0$12683$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, mette@.dk
says...
>
> "ThomasB" <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
>
> > "større dybde af kærlighed" - tror du ikke bare det er jo man bilder sig
> > ind?
>
> Nej. Bilder du dig ind at du elsker din kæreste igennem 11 år?

Siger du det ikke er muligt?

---

"PerX ..." <hyp1999@_hotmail_nospam_.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.1f5d725fa7ed6e1c98bc28@news.usenetserver.com...
> In article <44f1ce43$0$12683$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, mette@.dk
> says...
> >
> > "ThomasB" <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
> >
> > > "større dybde af kærlighed" - tror du ikke bare det er jo man bilder
sig
> > > ind?
> >
> > Nej. Bilder du dig ind at du elsker din kæreste igennem 11 år?
>
> Siger du det ikke er muligt?

ThomasB spørger om man ikke blot bilder sig selv ind at man har større dybde
af kærlighed efter 32 år.
Jeg spørger så ham om han bilder sig ind at han elsker sin kæreste gennem 11
år.

Min pointe er, at jeg naturligvis ikke tror at man bilder sig selv noget som
helst ind.

---

In article <44f40988$0$12662$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, mette@.dk
says...
> >
> > Siger du det ikke er muligt?
>
> ThomasB spørger om man ikke blot bilder sig selv ind at man har større dybde
> af kærlighed efter 32 år.
> Jeg spørger så ham om han bilder sig ind at han elsker sin kæreste gennem 11
> år.
>
> Min pointe er, at jeg naturligvis ikke tror at man bilder sig selv noget som
> helst ind.


Ah ok. De bliver sgu så forvirrede de her tråde *g*

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:44ece875$0$75032$14726298@news.sunsite.dk...
> "Brian Olesen" <nomail@please.dk> skrev i en meddelelse
> news:44ecb8cf$0$931$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Hej Brian. (jeg orker ikke at skrive "igen igen")
>
>> Jeg blander mig lige. Det har jeg jo for vane.
>
> Ja ja, det er jo det smarte ved et trådbaseret debatsystem

Jepser

>
>>> Forskellen på et godt og et dårligt liv/parforhold må så være længden af
>>> de gode og mindre gode perioder
>>
>> Hold da op Thomas. Du er skarp i dag.
>
> Også i dag, de andre dage kan du måske bare ikke se det?

Heheh Det kan jo ikke helt afvises. Jeg gætter nu stadig på, at du lige
havde en heldig dag der.

>
>> Det er jo lige netop det, der er helt pointen! Jeg kan godt lide hendes
>> kommentar i en tidligere meddelse, hvor hun siger. Det kan godt være man
>> ikke lige... forelsket ..., men så ved man det.
>
> Med andre ord: "accepter at dit parforhold/ægteskab, i perioder, er
> middelmådigt".

Middelmodigt eller bare hverdag.
Ja det mener jeg man bør.

>
> Det er jeg så ikke helt enig i.

Fair nok.

>
>> Det er nemlig sagens kerne. Det er ikke altid følelserne sidder uden på
>> tøjet. Så er det rart at kunne kigge lidt indad med fornuften og vide, at
>> det faktisk forholder sig sådan.
>
> "Hvordan"? At man en dag måske nok skal få en god periode, men i
> mellemtiden må leve sammen som venner?

Nu kan perioder jo være på alt fra ganske kort tid og til adskillige dage /
uger. Ikke måske nok skal få, men helt sikkert igen vil få.

>
>> Eller formuleret anderledes. Det er ikke altid man mærker / føler
>> kærligheden så stærkt, men man ved inderst inde, at den er der.
>> Du har så helt ret i, at hvis de perioder, hvor kæresten er "træls" i er
>> længere end de gode, eller bare i det hele taget længere end godt er, så
>> er det goodBajrut med forholdet.
>
> Ja, man skal føle en grundlæggende samhørighed - være omsorgsfuld,
> gavmild, overbærende, lyttende osv.

Jo Jo i en iddeel verden. Men verden er sjælden helt perfekt, så man må
somme tider rette lidt ind og så nøjes med det næst bedste. Der sker altid
masser af fejl i et parforhold på begge sider synes jeg.

>
> Det må aldrig gå væk. Hvis man ikke har lyst til/kan sige "jeg elsker
> dig", så er det nok tid til at se sig om efter en anden partner, så alle
> kan komme videre.

Måske / måske ikke. Det afhænger i høj grad af, hvem man er. Personligt har
jeg jo prøvet lidt af hvert i den retning og man må altid veje tingene op
imod hinanden.
Det er så let bare at give op og tage sit gode tøj og gå, men ofte kan man
nå meget længere gennem forsoning og gensidig respekt.
Hvis man er så langt ude, hvor man ikke er i stand til at sige, jeg elsker
dig uden at væmmes, så har du da ret. Da er det nok tid at se sig om efter
noget nyt.

>
> Selvfølgelig findes der også mænd, der pga forskellige omstændigheder,
> bare ikke kan vise følelser/være sårbare overfor kvinder. Det burde være
> lært i barndommen.

Ja og der findes kvinder, der har det på samme måde. Vi er blot vandt til at
skyde på mændene og skulle vi et kort øjeblik glemme dette, så står
kvinderne altid klar med ny amonition.

>
>> Men nogle mennesker gi'r let op mens andre kæmper lidt bedre og står
>> imod, når de dårlige tider har deres indtog.
>
> Hvem gider at have et forhold man skal kæmpe for? Hvorfor ikke et forhold
> hvor man hygger sig uden fnidder?

Det var da også det perfekte, men findes sådanne forhold ret ofte?

Mvh. Brian

---

"Brian Olesen" <nomail@please.dk> skrev i en meddelelse
news:44ee2097$0$819$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>>>> Forskellen på et godt og et dårligt liv/parforhold må så være længden
>>>> af de gode og mindre gode perioder
>>>
>>> Hold da op Thomas. Du er skarp i dag.
>>
>> Også i dag, de andre dage kan du måske bare ikke se det?
>
> Heheh Det kan jo ikke helt afvises. Jeg gætter nu stadig på, at du lige
> havde en heldig dag der.

Gætteri har heller aldrig været din stærke side

>>> Det er jo lige netop det, der er helt pointen! Jeg kan godt lide hendes
>>> kommentar i en tidligere meddelse, hvor hun siger. Det kan godt være man
>>> ikke lige... forelsket ..., men så ved man det.
>>
>> Med andre ord: "accepter at dit parforhold/ægteskab, i perioder, er
>> middelmådigt".
>
> Middelmodigt eller bare hverdag.
> Ja det mener jeg man bør.

Du mener man bør acceptere at ens parforhold i perioder skal være
middelmådigt - har du det lige sådan med dine hunde, bil, hus, pc?

>> Det er jeg så ikke helt enig i.
>
> Fair nok.

Jeg mener at man en gang i mellem, når behover melder sig, skal være lidt
hver for sig. Jeg tror at de fleste parforholdskriser skyldes at man er for
meget sammen, og for lidt sammen med andre.

Tænk hvor meget man pludselig har at tale om efter et par dage hver for
sig..

>>> Eller formuleret anderledes. Det er ikke altid man mærker / føler
>>> kærligheden så stærkt, men man ved inderst inde, at den er der.
>>> Du har så helt ret i, at hvis de perioder, hvor kæresten er "træls" i er
>>> længere end de gode, eller bare i det hele taget længere end godt er, så
>>> er det goodBajrut med forholdet.
>>
>> Ja, man skal føle en grundlæggende samhørighed - være omsorgsfuld,
>> gavmild, overbærende, lyttende osv.
>
> Jo Jo i en iddeel verden. Men verden er sjælden helt perfekt, så man må
> somme tider rette lidt ind og så nøjes med det næst bedste. Der sker altid
> masser af fejl i et parforhold på begge sider synes jeg.

Ja der sker fejl og i et ideelt forhold gider man ikke gå op i småfejl - dem
overser man.

>> Det må aldrig gå væk. Hvis man ikke har lyst til/kan sige "jeg elsker
>> dig", så er det nok tid til at se sig om efter en anden partner, så alle
>> kan komme videre.
>
> Måske / måske ikke. Det afhænger i høj grad af, hvem man er. Personligt
> har jeg jo prøvet lidt af hvert i den retning og man må altid veje tingene
> op imod hinanden.
> Det er så let bare at give op og tage sit gode tøj og gå, men ofte kan man
> nå meget længere gennem forsoning og gensidig respekt.
> Hvis man er så langt ude, hvor man ikke er i stand til at sige, jeg elsker
> dig uden at væmmes, så har du da ret. Da er det nok tid at se sig om efter
> noget nyt.

Jeg kan forestille mig at man har svært ved at give, når man ikke kan sige
de skide 3 ord.

>> Selvfølgelig findes der også mænd, der pga forskellige omstændigheder,
>> bare ikke kan vise følelser/være sårbare overfor kvinder. Det burde være
>> lært i barndommen.
>
> Ja og der findes kvinder, der har det på samme måde. Vi er blot vandt til
> at skyde på mændene og skulle vi et kort øjeblik glemme dette, så står
> kvinderne altid klar med ny amonition.

He he, jeg synes nu vi mænd skyder på kvinderne - det er bare blevet
underforstået

>>> Men nogle mennesker gi'r let op mens andre kæmper lidt bedre og står
>>> imod, når de dårlige tider har deres indtog.
>>
>> Hvem gider at have et forhold man skal kæmpe for? Hvorfor ikke et forhold
>> hvor man hygger sig uden fnidder?
>
> Det var da også det perfekte, men findes sådanne forhold ret ofte?

Det tror jeg ja!

---

Hej

>>>
>>> Med andre ord: "accepter at dit parforhold/ægteskab, i perioder, er
>>> middelmådigt".
>>
>> Middelmodigt eller bare hverdag.
>> Ja det mener jeg man bør.
>
> Du mener man bør acceptere at ens parforhold i perioder skal være
> middelmådigt - har du det lige sådan med dine hunde, bil, hus, pc?

Hold da op. Skal den bedre halvdel nu pludselig til at sidestilles med min
pc? Du kan godt selv se det ikke?
Nej mit forhold til de nævnte ting kan somme tider blive endog langt mere
anstrænkt end til samleveren. *gg*
Nu må du altså holde Thomas!
Dine eksempler er helt vilde. Min hund er menneskets altså mandens bedste
ven. *gg* Den er da mere som et barn for mig end som en kæreste. Huset...
jeg er da skide ligegalde med huset bare det ikke regner ind.
Pc-en har jeg et open source krig / kærlighedsforhold til!
Den er sgu for viderekommende til tider.

>
>>> Det er jeg så ikke helt enig i.
>>
>> Fair nok.
>
> Jeg mener at man en gang i mellem, når behover melder sig, skal være lidt
> hver for sig. Jeg tror at de fleste parforholdskriser skyldes at man er
> for meget sammen, og for lidt sammen med andre.

Det tror jeg så du kan have meget ret i.

>
> Tænk hvor meget man pludselig har at tale om efter et par dage hver for
> sig..

jojo helt sikkert. Man kan let sidde lårene af hinanden.


>
>>>> Eller formuleret anderledes. Det er ikke altid man mærker / føler
>>>> kærligheden så stærkt, men man ved inderst inde, at den er der.
>>>> Du har så helt ret i, at hvis de perioder, hvor kæresten er "træls" i
>>>> er længere end de gode, eller bare i det hele taget længere end godt
>>>> er, så er det goodBajrut med forholdet.
>>>
>>> Ja, man skal føle en grundlæggende samhørighed - være omsorgsfuld,
>>> gavmild, overbærende, lyttende osv.
>>
>> Jo Jo i en iddeel verden. Men verden er sjælden helt perfekt, så man må
>> somme tider rette lidt ind og så nøjes med det næst bedste. Der sker
>> altid masser af fejl i et parforhold på begge sider synes jeg.
>
> Ja der sker fejl og i et ideelt forhold gider man ikke gå op i småfejl -
> dem overser man.

Yes sir!

>
>>> Det må aldrig gå væk. Hvis man ikke har lyst til/kan sige "jeg elsker
>>> dig", så er det nok tid til at se sig om efter en anden partner, så alle
>>> kan komme videre.
>>
>> Måske / måske ikke. Det afhænger i høj grad af, hvem man er. Personligt
>> har jeg jo prøvet lidt af hvert i den retning og man må altid veje
>> tingene op imod hinanden.
>> Det er så let bare at give op og tage sit gode tøj og gå, men ofte kan
>> man nå meget længere gennem forsoning og gensidig respekt.
>> Hvis man er så langt ude, hvor man ikke er i stand til at sige, jeg
>> elsker dig uden at væmmes, så har du da ret. Da er det nok tid at se sig
>> om efter noget nyt.
>
> Jeg kan forestille mig at man har svært ved at give, når man ikke kan sige
> de skide 3 ord.

Ja eller også er man generelt ikke god til store ord. Store ord kan også
somme tider virke hule og forlårne. Da jeg var helt ung var jeg f.eks. ikke
selv god til at sige jeg elsker dig. Det er dog blevet bedre med årene.

>
>>> Selvfølgelig findes der også mænd, der pga forskellige omstændigheder,
>>> bare ikke kan vise følelser/være sårbare overfor kvinder. Det burde være
>>> lært i barndommen.
>>
>> Ja og der findes kvinder, der har det på samme måde. Vi er blot vandt til
>> at skyde på mændene og skulle vi et kort øjeblik glemme dette, så står
>> kvinderne altid klar med ny amonition.
>
> He he, jeg synes nu vi mænd skyder på kvinderne - det er bare blevet
> underforstået

heheh Vi er en underkuet rase. Vi ved det bare ikke selv. *gg*

>
>>>> Men nogle mennesker gi'r let op mens andre kæmper lidt bedre og står
>>>> imod, når de dårlige tider har deres indtog.
>>>
>>> Hvem gider at have et forhold man skal kæmpe for? Hvorfor ikke et
>>> forhold hvor man hygger sig uden fnidder?
>>
>> Det var da også det perfekte, men findes sådanne forhold ret ofte?
>
> Det tror jeg ja!
>

Jeg håber virkelig, at du har ret!

Mvh. Brian

---

"Brian Olesen" <nomail@please.dk> skrev i en meddelelse
news:44ef96f0$0$818$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>>>> Med andre ord: "accepter at dit parforhold/ægteskab, i perioder, er
>>>> middelmådigt".
>>>
>>> Middelmodigt eller bare hverdag.
>>> Ja det mener jeg man bør.
>>
>> Du mener man bør acceptere at ens parforhold i perioder skal være
>> middelmådigt - har du det lige sådan med dine hunde, bil, hus, pc?
>
> Hold da op. Skal den bedre halvdel nu pludselig til at sidestilles med min
> pc? Du kan godt selv se det ikke?

Nej.

> Nej mit forhold til de nævnte ting kan somme tider blive endog langt mere
> anstrænkt end til samleveren. *gg*
> Nu må du altså holde Thomas!

Nej.

> Dine eksempler er helt vilde.

Ja.

> Min hund er menneskets altså mandens bedste ven. *gg*

Nej, det er bare noget du tror og tillægger den.

> Den er da mere som et barn for mig end som en kæreste.

Begge dele er sygt

> Huset... jeg er da skide ligegalde med huset bare det ikke regner ind.

Dit livs økonomiske investering er du ligeglad med, bare det ikke regner
ind?

> Pc-en har jeg et open source krig / kærlighedsforhold til!
> Den er sgu for viderekommende til tider.

Det er bare fordi du ikke kan finde ud af det - min PC har aldrig problemer


>>>> Det er jeg så ikke helt enig i.
>>>
>>> Fair nok.
>>
>> Jeg mener at man en gang i mellem, når behover melder sig, skal være lidt
>> hver for sig. Jeg tror at de fleste parforholdskriser skyldes at man er
>> for meget sammen, og for lidt sammen med andre.
>
> Det tror jeg så du kan have meget ret i.

Jep og det er sådan set bare det der er min pointe. Mette snakker om at
hendes forældre (der er fra en helt anden generation, hvor det f.eks var
tabu at blive skilt) og regner med at kunne overføre deres forhold til 2006.

>> Tænk hvor meget man pludselig har at tale om efter et par dage hver for
>> sig..
>
> jojo helt sikkert. Man kan let sidde lårene af hinanden.

Jep, og så når man ikke at længes efter hinanden.

>>>>> Eller formuleret anderledes. Det er ikke altid man mærker / føler
>>>>> kærligheden så stærkt, men man ved inderst inde, at den er der.
>>>>> Du har så helt ret i, at hvis de perioder, hvor kæresten er "træls" i
>>>>> er længere end de gode, eller bare i det hele taget længere end godt
>>>>> er, så er det goodBajrut med forholdet.
>>>>
>>>> Ja, man skal føle en grundlæggende samhørighed - være omsorgsfuld,
>>>> gavmild, overbærende, lyttende osv.
>>>
>>> Jo Jo i en iddeel verden. Men verden er sjælden helt perfekt, så man må
>>> somme tider rette lidt ind og så nøjes med det næst bedste. Der sker
>>> altid masser af fejl i et parforhold på begge sider synes jeg.
>>
>> Ja der sker fejl og i et ideelt forhold gider man ikke gå op i småfejl -
>> dem overser man.
>
> Yes sir!

Det gælder i øvrigt i alle relationer. Man skal forsøge at forstå det folk
siger, på den mest rimelige måde.

>>>> Det må aldrig gå væk. Hvis man ikke har lyst til/kan sige "jeg elsker
>>>> dig", så er det nok tid til at se sig om efter en anden partner, så
>>>> alle kan komme videre.
>>>
>>> Måske / måske ikke. Det afhænger i høj grad af, hvem man er. Personligt
>>> har jeg jo prøvet lidt af hvert i den retning og man må altid veje
>>> tingene op imod hinanden.
>>> Det er så let bare at give op og tage sit gode tøj og gå, men ofte kan
>>> man nå meget længere gennem forsoning og gensidig respekt.
>>> Hvis man er så langt ude, hvor man ikke er i stand til at sige, jeg
>>> elsker dig uden at væmmes, så har du da ret. Da er det nok tid at se sig
>>> om efter noget nyt.
>>
>> Jeg kan forestille mig at man har svært ved at give, når man ikke kan
>> sige de skide 3 ord.
>
> Ja eller også er man generelt ikke god til store ord. Store ord kan også
> somme tider virke hule og forlårne. Da jeg var helt ung var jeg f.eks.
> ikke selv god til at sige jeg elsker dig. Det er dog blevet bedre med
> årene.

Jep og så må man indtil man har lært det, tage konsekvenserne med et forhold
hvor den ene part ikke kan få vished. (altså et skodforhold)

Ville du have det godt i et forhold, hvor du ikke anede om din kæreste
elskede dig?

>>>> Selvfølgelig findes der også mænd, der pga forskellige omstændigheder,
>>>> bare ikke kan vise følelser/være sårbare overfor kvinder. Det burde
>>>> være lært i barndommen.
>>>
>>> Ja og der findes kvinder, der har det på samme måde. Vi er blot vandt
>>> til at skyde på mændene og skulle vi et kort øjeblik glemme dette, så
>>> står kvinderne altid klar med ny amonition.
>>
>> He he, jeg synes nu vi mænd skyder på kvinderne - det er bare blevet
>> underforstået
>
> heheh Vi er en underkuet rase. Vi ved det bare ikke selv. *gg*

Jep - kvindelist.

>>>>> Men nogle mennesker gi'r let op mens andre kæmper lidt bedre og står
>>>>> imod, når de dårlige tider har deres indtog.
>>>>
>>>> Hvem gider at have et forhold man skal kæmpe for? Hvorfor ikke et
>>>> forhold hvor man hygger sig uden fnidder?
>>>
>>> Det var da også det perfekte, men findes sådanne forhold ret ofte?
>>
>> Det tror jeg ja!
>>
>
> Jeg håber virkelig, at du har ret!

Det ved jeg, at jeg har.

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:44f1b664$0$75029$14726298@news.sunsite.dk...
> "Brian Olesen" <nomail@please.dk> skrev i en meddelelse
> news:44ef96f0$0$818$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>>>>> Med andre ord: "accepter at dit parforhold/ægteskab, i perioder, er
>>>>> middelmådigt".
>>>>
>>>> Middelmodigt eller bare hverdag.
>>>> Ja det mener jeg man bør.
>>>
>>> Du mener man bør acceptere at ens parforhold i perioder skal være
>>> middelmådigt - har du det lige sådan med dine hunde, bil, hus, pc?
>>
>> Hold da op. Skal den bedre halvdel nu pludselig til at sidestilles med
>> min pc? Du kan godt selv se det ikke?
>
> Nej.

De ting du nævner er så basalt anderledes end tja et parforhold.

>
>> Nej mit forhold til de nævnte ting kan somme tider blive endog langt mere
>> anstrænkt end til samleveren. *gg*
>> Nu må du altså holde Thomas!
>
> Nej.
>

heheh ok.


>> Dine eksempler er helt vilde.
>
> Ja.

Godt du selv ka' se det.

>
>> Min hund er menneskets altså mandens bedste ven. *gg*
>
> Nej, det er bare noget du tror og tillægger den.

Næh fandeme nej. Den siger aldrig, når man kommer hjem: "Hvorfor har du ikke
taget opvasken"?
Den pisser ikke på en, når man vender ryggen til... som visse eksemplarer af
rasen homo sabiens.

>
>> Den er da mere som et barn for mig end som en kæreste.
>
> Begge dele er sygt
>
Lol ja og det var heller ikke helt sådan jeg mener. Men en hund er ikke
ligeværdig med et voksent menneske, men der kan godt opstå en sær form for
kammeratskab mellem individerne alligevel. Altså man skal beskytte sin hund
lidt i stil med sit barn. Det var mere sådan jeg mener.


>> Huset... jeg er da skide ligegalde med huset bare det ikke regner ind.
>>
>
> Dit livs økonomiske investering er du ligeglad med, bare det ikke regner
> ind?

Ja hvorfor ikke?
Jeg bor i øvrigt i lejlighed et par år endnu.
Men jeg synes du tillægger ting for stor betydning i forhold til andre
levende væsener, når du nævner hund, pc og hus....

>
>> Pc-en har jeg et open source krig / kærlighedsforhold til!
>> Den er sgu for viderekommende til tider.
>
> Det er bare fordi du ikke kan finde ud af det - min PC har aldrig
> problemer
>

lol det tror jeg nu nok jeg kan. Faktisk er det noget af det eneste jeg
virkelig kan finde ud af.


>>>>> Det er jeg så ikke helt enig i.
>>>>
>>>> Fair nok.
>>>
>>> Jeg mener at man en gang i mellem, når behover melder sig, skal være
>>> lidt hver for sig. Jeg tror at de fleste parforholdskriser skyldes at
>>> man er for meget sammen, og for lidt sammen med andre.
>>
>> Det tror jeg så du kan have meget ret i.
>
> Jep og det er sådan set bare det der er min pointe. Mette snakker om at
> hendes forældre (der er fra en helt anden generation, hvor det f.eks var
> tabu at blive skilt) og regner med at kunne overføre deres forhold til
> 2006.

Det tror jeg så ikke hun gør. Hun giver da udtryk for, at det er det smukke
i situationen at vælge hinanden til i stedet for at pivve bare der sker det
mindste der går en imod.

>
>>> Tænk hvor meget man pludselig har at tale om efter et par dage hver for
>>> sig..
>>
>> jojo helt sikkert. Man kan let sidde lårene af hinanden.
>
> Jep, og så når man ikke at længes efter hinanden.
>
Jamen behøver man da det?


>>>>>> Eller formuleret anderledes. Det er ikke altid man mærker / føler
>>>>>> kærligheden så stærkt, men man ved inderst inde, at den er der.
>>>>>> Du har så helt ret i, at hvis de perioder, hvor kæresten er "træls" i
>>>>>> er længere end de gode, eller bare i det hele taget længere end godt
>>>>>> er, så er det goodBajrut med forholdet.
>>>>>
>>>>> Ja, man skal føle en grundlæggende samhørighed - være omsorgsfuld,
>>>>> gavmild, overbærende, lyttende osv.
>>>>
>>>> Jo Jo i en iddeel verden. Men verden er sjælden helt perfekt, så man må
>>>> somme tider rette lidt ind og så nøjes med det næst bedste. Der sker
>>>> altid masser af fejl i et parforhold på begge sider synes jeg.
>>>
>>> Ja der sker fejl og i et ideelt forhold gider man ikke gå op i småfejl -
>>> dem overser man.
>>
>> Yes sir!
>
> Det gælder i øvrigt i alle relationer. Man skal forsøge at forstå det folk
> siger, på den mest rimelige måde.

Det er klart en fordel, så det kan vi ikke blive uenige i. Men hvad gør man
ikke, for en lille rask diskussion? :_)

>
>>>>> Det må aldrig gå væk. Hvis man ikke har lyst til/kan sige "jeg elsker
>>>>> dig", så er det nok tid til at se sig om efter en anden partner, så
>>>>> alle kan komme videre.
>>>>
>>>> Måske / måske ikke. Det afhænger i høj grad af, hvem man er. Personligt
>>>> har jeg jo prøvet lidt af hvert i den retning og man må altid veje
>>>> tingene op imod hinanden.
>>>> Det er så let bare at give op og tage sit gode tøj og gå, men ofte kan
>>>> man nå meget længere gennem forsoning og gensidig respekt.
>>>> Hvis man er så langt ude, hvor man ikke er i stand til at sige, jeg
>>>> elsker dig uden at væmmes, så har du da ret. Da er det nok tid at se
>>>> sig om efter noget nyt.
>>>
>>> Jeg kan forestille mig at man har svært ved at give, når man ikke kan
>>> sige de skide 3 ord.
>>
>> Ja eller også er man generelt ikke god til store ord. Store ord kan også
>> somme tider virke hule og forlårne. Da jeg var helt ung var jeg f.eks.
>> ikke selv god til at sige jeg elsker dig. Det er dog blevet bedre med
>> årene.
>
> Jep og så må man indtil man har lært det, tage konsekvenserne med et
> forhold hvor den ene part ikke kan få vished. (altså et skodforhold)

hmm

>
> Ville du have det godt i et forhold, hvor du ikke anede om din kæreste
> elskede dig?

Jeg behøver det nu ikke i 7 eksemplarer underskrevet og bevidnet af en
notarius publikus. Hvis hun ikke elsker mig kan jeg da mærke det på hele
situationen og den måde hun bahandler mig på og i så fald er jeg smuttet.

>
>>>>> Selvfølgelig findes der også mænd, der pga forskellige omstændigheder,
>>>>> bare ikke kan vise følelser/være sårbare overfor kvinder. Det burde
>>>>> være lært i barndommen.
>>>>
>>>> Ja og der findes kvinder, der har det på samme måde. Vi er blot vandt
>>>> til at skyde på mændene og skulle vi et kort øjeblik glemme dette, så
>>>> står kvinderne altid klar med ny amonition.
>>>
>>> He he, jeg synes nu vi mænd skyder på kvinderne - det er bare blevet
>>> underforstået
>>
>> heheh Vi er en underkuet rase. Vi ved det bare ikke selv. *gg*
>
> Jep - kvindelist.

Satans kvindelist! *gg*

>
>>>>>> Men nogle mennesker gi'r let op mens andre kæmper lidt bedre og står
>>>>>> imod, når de dårlige tider har deres indtog.
>>>>>
>>>>> Hvem gider at have et forhold man skal kæmpe for? Hvorfor ikke et
>>>>> forhold hvor man hygger sig uden fnidder?
>>>>
>>>> Det var da også det perfekte, men findes sådanne forhold ret ofte?
>>>
>>> Det tror jeg ja!
>>>
>>
>> Jeg håber virkelig, at du har ret!
>
> Det ved jeg, at jeg har.
>

Salige er de som tror.

Mvh. Brian

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:44f1b664$0$75029$14726298@news.sunsite.dk...

> Jep og det er sådan set bare det der er min pointe. Mette snakker om at
> hendes forældre (der er fra en helt anden generation, hvor det f.eks var
> tabu at blive skilt) og regner med at kunne overføre deres forhold til
2006.

Nej, nej..altså: gennem hele min folkeskoletid var det nærmest et særsyn at
have forældre, der stadigvæk var gift. Det at blive og være skilt var på
ingen måde tabu. mange af mine skolekammeraters forældre blev skilt i årene
mellem 1980 - slutningen af firserne. Det var samme generation som mine
forældre (mine forældre var endda nogle af de yngre forældre i klassen). Så
det var bestemt ikke tabu, der afholdt dem fra at blive skilt. Det var
viljen.
(Mine folks er altså kun 50 og 54 år i dag. Ikke 60 og 70.

---

ThomasB wrote:

> Hvis manden ikke kan finde ud af at sige "jeg elsker dig" fordi han er i
> tvivl om "han elsker hende", så vil jeg påstå at deres forhold er dødt -
> uligeværdigt.

Glemmer du ikke mandens egen udledning - nemlig at han kommer fra et
hjem hvor han aldrig har lært hvad det vil sige at elske?!

Det vigtigeste jeg derudover kan tilføje er vist ordene: Du skal huske
at vælge din partner hver dag.


--
Trine P

It's not who I am underneath, but what I do that defines me.

---

"Trine P" <snoeffe@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:44ed49ec$0$75032$14726298@news.sunsite.dk...
>> Hvis manden ikke kan finde ud af at sige "jeg elsker dig" fordi han er i
>> tvivl om "han elsker hende", så vil jeg påstå at deres forhold er dødt -
>> uligeværdigt.
>
> Glemmer du ikke mandens egen udledning - nemlig at han kommer fra et hjem
> hvor han aldrig har lært hvad det vil sige at elske?!

Jo det gør jeg nok. Jeg synes bare ikke at det er så væsentligt at vide
hvorfor.

> Det vigtigeste jeg derudover kan tilføje er vist ordene: Du skal huske at
> vælge din partner hver dag.

Ja ja ja ja.. Alt det snak og tommelfingerregler

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:44ecb33c$0$75042$14726298@news.sunsite.dk...

> Hvis manden ikke kan finde ud af at sige "jeg elsker dig" fordi han er i
> tvivl om "han elsker hende", så vil jeg påstå at deres forhold er dødt -
> uligeværdigt.

Jeg tror ikke, at han er i tvivl om at han elsker hende som sådan - jeg tror
mere, at han er i tvivl om hvorvidt den følelse, han føler er det "man"
kalder at elske den anden. Hans reaktioner og tanker og savn efter hende,
som han beskriver, er i min bog nemlig "at elske".
Men det er klart, at hvis ens eneste målestok er Hollywood film, så kan det
være meget svært at finde ud af om man "elsker", netop fordi virkelighedens
kærlighed er så meget mere "almindelig" og jordnær.
Da min kæreste friede for et par uger siden, så var det ren Hollywood, og
det var fedt. Men det er da blevet mandag morgen siden. Og jeg elsker ham
stadig, selvom mit hjerte ikke konstant svulmer af forelskelse når jeg
tænker på ham.

> > Så kan jeg sq da godt forstå, at der er så mange der lover hinanden
resten
> > af livet sammen (i kirken) og bliver skilt 3 år senere, når man synes
> > partneren er "træls" ind i mellem.
>
> Folk bliver ofte gift som sidste udvej - "vi bliver gift, for så bliver
> vores forhold nok meeeeget bedre":

Det var lidt af en påstand. Hvor har du den fra?
Vi skal da giftes, netop fordi vores forhold er temmeligt fantastisk i
forvejen. Hvis det skrantede eller var trist, så ville vi end ikke overveje
noget så seriøst som ægteskab.

> Jeps, men hvis følelsen af at elske sin partner forsvinder, så skal man
nok
> begynde at kigge sig om efter en anden partner.

Så kan man jo hoppe fra den ene til den anden, bare fordi følelsen
forsvinder. Men man kan ikke basere sit liv og sine beslutninger på
følelser.
Jeg ved f.eks. at jeg elsker min datter, men når hun er komplet på tværs og
opfører sig som en møgunge, så kan selve følelsen af kærlighed da godt ligge
på et meget lille sted. Men derfor bortadopterer jeg jo hende ikke..

> Forskellen på et godt og et dårligt liv/parforhold må så være længden af
de
> gode og mindre gode perioder

Det er klart, at hvis man i en meget lang periode ser på sin partner og
tænker "nå" og egentligt søger væk fra hans/hendes selskab, så skulle man
måske overveje at få lidt hjælp til forholdet.
Men min pointe er, at hverdag er hverdag og følelser går lidt op og ned. Man
bør ikke forvente lyserøde skyer og elefanter hele vejen igennem, for så
bliver man skuffet.

---

Mette wrote:

>>Folk bliver ofte gift som sidste udvej - "vi bliver gift, for så bliver
>>vores forhold nok meeeeget bedre":
>
> Det var lidt af en påstand. Hvor har du den fra?

Det er faktisk også noget jeg har bemærket - at folk vælger at få børn
eller blive gift for at lappe på et dårligt forhold. Det er som om nogen
ser det som en nem løsning for at "gøre noget".

> Vi skal da giftes, netop fordi vores forhold er temmeligt fantastisk i
> forvejen. Hvis det skrantede eller var trist, så ville vi end ikke overveje
> noget så seriøst som ægteskab.

Vi to er ganske enige i at det er det der skal være årsagen til at man
vælger at gifte sig. Der er bare SÅ mange andre grunde til at indgå
ægteskab hvis du spørger rundt omkring. (Jeg har fx. en veninde der er
gift fordi det er det mest praktiske - og fordi hun oplevede hvor meget
papirarbejde der var i et dødsfald selv om hendes forældre altså var gift)

> Så kan man jo hoppe fra den ene til den anden, bare fordi følelsen
> forsvinder. Men man kan ikke basere sit liv og sine beslutninger på
> følelser.

Det sker at man må indse at der er ikke er mere at komme efter i et
givent forhold. Det kalder jeg ikke at give op - men at være realistisk.
Selv om jeg mener at man skal kæmpe for sit forhold og arbejde på det så
mener jeg også at man skal være så ærlig over for sig selv at man kan
finde ud af at sige stop inden man har kørt sig selv helt i stykker.

> Jeg ved f.eks. at jeg elsker min datter, men når hun er komplet på tværs og
> opfører sig som en møgunge, så kan selve følelsen af kærlighed da godt ligge
> på et meget lille sted. Men derfor bortadopterer jeg jo hende ikke..

Uha - nej det er nok meget godt at det ikke er sådan med moderkærlighed ;)

> Men min pointe er, at hverdag er hverdag og følelser går lidt op og ned. Man
> bør ikke forvente lyserøde skyer og elefanter hele vejen igennem, for så
> bliver man skuffet.

Det er en ganske fornuftig pointe :)

--
Trine P

It's not who I am underneath, but what I do that defines me.

---

"Mette" <mette@.dk> skrev i en meddelelse
news:44ee0f69$0$12698$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> Hvis manden ikke kan finde ud af at sige "jeg elsker dig" fordi han er i
>> tvivl om "han elsker hende", så vil jeg påstå at deres forhold er dødt -
>> uligeværdigt.
>
> Jeg tror ikke, at han er i tvivl om at han elsker hende som sådan - jeg
> tror
> mere, at han er i tvivl om hvorvidt den følelse, han føler er det "man"
> kalder at elske den anden. Hans reaktioner og tanker og savn efter hende,
> som han beskriver, er i min bog nemlig "at elske".

Han skriver:
"Jeg er ikke skræmt af at skulle sige orderne, men nok nærmere i tvivl om
jeg
elsker hende, - altså om hvordan det skal føles."

Jeg har aldrig været i tvivl om at jeg elsker min kæreste og jeg tror ikke
man er i tvivl hvis man virkelig elsker.

> Men det er klart, at hvis ens eneste målestok er Hollywood film, så kan
> det
> være meget svært at finde ud af om man "elsker", netop fordi
> virkelighedens
> kærlighed er så meget mere "almindelig" og jordnær.

Ja enig

> Da min kæreste friede for et par uger siden, så var det ren Hollywood, og
> det var fedt. Men det er da blevet mandag morgen siden. Og jeg elsker ham
> stadig, selvom mit hjerte ikke konstant svulmer af forelskelse når jeg
> tænker på ham.

Tillykke med frieriet og jeg håber i får det godt sammen som rette ægtefolk

Venter i barn?

>> > Så kan jeg sq da godt forstå, at der er så mange der lover hinanden
> resten
>> > af livet sammen (i kirken) og bliver skilt 3 år senere, når man synes
>> > partneren er "træls" ind i mellem.
>>
>> Folk bliver ofte gift som sidste udvej - "vi bliver gift, for så bliver
>> vores forhold nok meeeeget bedre":
>
> Det var lidt af en påstand. Hvor har du den fra?

Parterapeuter.

> Vi skal da giftes, netop fordi vores forhold er temmeligt fantastisk i
> forvejen. Hvis det skrantede eller var trist, så ville vi end ikke
> overveje
> noget så seriøst som ægteskab.

For det første er ægteskab ikke mere seriøst end et par underskrifter og for
det andet, hvorfor så ændre på noget der er fantastisk?

Min kæreste og jeg har, som tidligere sagt en del gange, været sammen i 11
år og vi overvejer at blive gift, men kun af praktiske årsager. (selvom min
kæreste gerne vil have en meget pæn og dyr brudekjole

>> Jeps, men hvis følelsen af at elske sin partner forsvinder, så skal man
> nok
>> begynde at kigge sig om efter en anden partner.
>
> Så kan man jo hoppe fra den ene til den anden, bare fordi følelsen
> forsvinder.

Ja, eller også må man finde en partner som man ikke skfter følelser for i
tide og utide. Alternativt kunne man kigge indad og lede efter spor af "jeg
har svært ved at knytte mig"-syndromet.

> Men man kan ikke basere sit liv og sine beslutninger på
> følelser.
> Jeg ved f.eks. at jeg elsker min datter, men når hun er komplet på tværs
> og
> opfører sig som en møgunge, så kan selve følelsen af kærlighed da godt
> ligge
> på et meget lille sted. Men derfor bortadopterer jeg jo hende ikke..

He he he, det har du ret i, og jeg tror nu at der er forskel på en partner
og ens eget barn

>> Forskellen på et godt og et dårligt liv/parforhold må så være længden af
> de
>> gode og mindre gode perioder
>
> Det er klart, at hvis man i en meget lang periode ser på sin partner og
> tænker "nå" og egentligt søger væk fra hans/hendes selskab, så skulle man
> måske overveje at få lidt hjælp til forholdet.
> Men min pointe er, at hverdag er hverdag og følelser går lidt op og ned.
> Man
> bør ikke forvente lyserøde skyer og elefanter hele vejen igennem, for så
> bliver man skuffet.

Jeps det gør man hvis man har fundet sig en partner man nøjes med.

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:44ef4306$0$75032$14726298@news.sunsite.dk...
> "Mette" <mette@.dk> skrev i en meddelelse

> Han skriver:
> "Jeg er ikke skræmt af at skulle sige orderne, men nok nærmere i tvivl om
> jeg
> elsker hende, - altså om hvordan det skal føles."
>
> Jeg har aldrig været i tvivl om at jeg elsker min kæreste og jeg tror ikke
> man er i tvivl hvis man virkelig elsker.

Ja, han skriver, at han er i tvivl om, hvordan det føles. Og min pointe er,
at hvis man ikke har noget sammenligningsgrundlag, så kan det være svært at
finde ud af om det man føler (savn osv) er det som opfattes som kærlighed...

> Tillykke med frieriet og jeg håber i får det godt sammen som rette
ægtefolk
>
> Venter i barn?

Nej Det venter vi lige lidt med. Vi vil gerne nyde tre-somheden lidt
endnu (jeg har jo en datter) før vi kaster os ud i det virkelige virkelige
liv


> For det første er ægteskab ikke mere seriøst end et par underskrifter og
for
> det andet, hvorfor så ændre på noget der er fantastisk?

Nu er jeg så af en lidt anden opfattelse. For mig ligger der noget meget
seriøst i at stå og vælge hinanden til døden os skiller foran familie,
venner og Gud.
For mig er det ikke bare ord i et ritual, men noget der virkelig betyder
noget. Og så er jeg jo kvinde og ja, jeg må jo erkende, at jeg ligesom din
kæreste drømmer om den meget pæne og dyre brudekjole og skride ned ad
kirkegulvet til lyden af det sug der gives i maven på gæsterne og ikke
mindst manden i mit liv, der venter ved alteret


> Ja, eller også må man finde en partner som man ikke skfter følelser for i
> tide og utide. Alternativt kunne man kigge indad og lede efter spor af
"jeg
> har svært ved at knytte mig"-syndromet.

OK. Jeg ville personligt ikke kunne leve i et forhold hvor jeg den ene dag
æææælsker ham og den næste dag synes han er en lort for derefter at æææælske
ham igen. Det er simpelthen for ustabilt. Der skal ligesom være en hvis
stabilitet i den generelle følelse man har overfor hinanden - også selvom
man er oppe at skændes engang i mellem og ind i mellem synes at han er for
underlig...Problemet opstår når man 90% synes at han er en nar...

> > Men min pointe er, at hverdag er hverdag og følelser går lidt op og ned.
> > Man
> > bør ikke forvente lyserøde skyer og elefanter hele vejen igennem, for så
> > bliver man skuffet.
>
> Jeps det gør man hvis man har fundet sig en partner man nøjes med.

Jeg ville selv have meget svært ved at være i et forhold, hvor jeg vidste at
jeg hver dag skulle sørge for at min partner var oppe i det lyserøde felt og
konstant sørge for at han var forelsket i mig - fordi han ellers ville
begynde at se sig om efter en ny partner. Det ville være ekstremt
anstrengende for mig. Jeg elsker min kæreste bl.a. fordi jeg sammen med ham
kan have gode som dårlige dage, være urimelig og pms-agtig, make-up-løs og
ind i mellem have et par kilo for meget, uden at han af den grund mister
interessen for mig. Jeg er jo et menneske og skal kunne "slappe" af sammen
med ham.
Og han "nøjes" ikke med mig, og jeg nøjes bestemt heller ikke med ham -
selvom vi ikke render rundt og er konstant forelskede..
Jeg synes han er helt fantastisk som menneske - uanset om jeg er i mine
forelskede perioder eller ej...

---

In article <44ec7859$0$12647$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, mette@.dk
says...
> Herregud, nogle gange føøøøler man, at man elsker sin mand og sine børn. Og
> andre gange føler man det måske ikke så meget, men så ved man det i stedet
> for.
>
>

Så nogle gange er man mæt, og andre gange så ved man bare at man er det?
;)

---

"PerX ..." <hyp1999@_hotmail_nospam_.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.1f56eaa7b36e100398bbef@news.usenetserver.com...
> In article <44ec7859$0$12647$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, mette@.dk
> says...
> > Herregud, nogle gange føøøøler man, at man elsker sin mand og sine børn.
Og
> > andre gange føler man det måske ikke så meget, men så ved man det i
stedet
> > for.
> >
> >
>
> Så nogle gange er man mæt, og andre gange så ved man bare at man er det?
> ;)

Ja, faktisk. Folk er f.eks. overvægtige fordi de spiser mere efter at
kroppen rent faktisk er MÆT. Og så må man sige til sig selv: det er muligt
at jeg har lyst til portion tre, men min fornuft siger mig, at 2 portioner
gør mig mæt, så det er tid til at stoppe. Og efter ca. 15 indfinder mætheden
sig

---

In article <44ee11bf$0$12675$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, mette@.dk
says...
>
> "PerX ..." <hyp1999@_hotmail_nospam_.com> skrev i en meddelelse
> news:MPG.1f56eaa7b36e100398bbef@news.usenetserver.com...
> > In article <44ec7859$0$12647$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, mette@.dk
> > says...
> > > Herregud, nogle gange føøøøler man, at man elsker sin mand og sine børn.
> Og
> > > andre gange føler man det måske ikke så meget, men så ved man det i
> stedet
> > > for.
> > >
> > >
> >
> > Så nogle gange er man mæt, og andre gange så ved man bare at man er det?
> > ;)
>
> Ja, faktisk. Folk er f.eks. overvægtige fordi de spiser mere efter at
> kroppen rent faktisk er MÆT.

Mange er overvægtige fordi de er afhængige af det - også selv om de
danske læger/politikere fornægter det er muligt.

---

In article <44ec3f0c$0$12644$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>,
johnnys@brev.dk says...
> Jeg er kommet nærmere en løsning, men må vist i gang med en selvransagning.
> Jeg er ikke skræmt af at skulle sige orderne, men nok nærmere i tvivl om jeg
> elsker hende, - altså om hvordan det skal føles. Jeg holder jo utroligt
> meget af hende, men nogengange kan hun bare være irriterende og så er det
> ikke i "medgang og modgang", så er hun bare træls!

Et problem med følelser er de ikke kan forklares men skal læres; dvs jo
flere man har været sammen med jo mere pejler man sig ind på dem - men
hvis man ikke har noget at sammenligne med... (dermed ikke være sagt du
skal bryde op)

---

In article <44e97f56$0$12612$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>,
johnnys@brev.dk says...
> Jeg spørger fordi jeg har svært ved at sige "elsker dig" til min kæreste
> gennem 5 år. jeg ved ikke om jeg gør det
>

Mit bud ville være: Hvis du er i tvivl så gør du ikke.

---

johnny skrev:

> Hvor kan man få hjælp til at tale om sine følelser uden det er en psykolog
> til 700 i timen?

(-: Det er der sgu ingen steder man kan. Ærgeligt nok.

> Jeg spørger fordi jeg har svært ved at sige "elsker dig" til min kæreste
> gennem 5 år. jeg ved ikke om jeg gør det?

Betyder det noget? Altså jeg mener; - hvad vil det egentlig sige at
"elske" nogen? Og hvem definerer, hvornår man gør det?

> og hun vil bare gerne høre det...
> Hun er sød og dejlig. Hendes smil kan varme mig indeni og jeg tænder på
> hende, hendes krop er dejlig.

Du beslutter enerådigt om det, at hun er sød og dejlig, at hendes
smil kan varme dig og at du tænder på hende, er at elske.

> Jeg er i 29 og hun er den første rigtige jeg har haft og boet med. Vi
> startede som venner og blev langsomt mere, men det har aldrig været en
> film-forelskelse som man ser.

Ingen forelskelser er "rigtige" og ingen forelskelser er ens.
Jeg kan fortælle dig, at en af de allersødeste fyre jeg har kærestet
rundt med var en sær snegl jeg var ven med og som jeg langsomt kom
tættere og tættere på, indtil vi pludselig en aften havde spontan
sex. Så besluttede vi, at vi nok hellere måtte kalde os kærester og
vi havde en rigtig, rigtig god tid sammen. - Det var ikke nogen
film-forelskelse, men vi var meget tæt på hinanden, kendte hinanden
rigtig godt og var interesserede i de samme ting. Jeg elskede helt
klart ham anderledes end jeg har elsket andre fyre, men det var hverken
mindre eller ringere af den grund. Det var bare anderledes godt.

> Jeg tænker meget på hende.
>
> Jeg har aldrig brugt ordene eller hørt dem i opvæksten, men hun siger det
> nogengange (sjældent), men jeg tror ikke jeg forstår ordene.

Selvfølgelig gør du det. Muligvis tror du bare, at det er andre, der
definerer ordenes betydning. Det er det ikke. Du bestemmer selv om det,
du føler, er at elske.

[...]

---

"Blinkhinde" <blinkhinde@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1156537059.784658.248210@b28g2000cwb.googlegroups.com...


Selvfølgelig gør du det. Muligvis tror du bare, at det er andre, der
definerer ordenes betydning. Det er det ikke. Du bestemmer selv om det,
du føler, er at elske.

[...]

Præcis! Der var heller ikke megen filmforelskelse over vores spæde
forholdsstart - men vi ville bare gerne være sammen og har aldrig haft en
grund til ikke at være det. Det er skønt og ukompliceret

---

"johnny" <johnnys@brev.dk> skrev i en meddelelse
news:44e97f56$0$12612$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...



> Hvor kan man få hjælp til at tale om sine følelser uden det er en psykolog
> til 700 i timen?
Det du afsløre her er, at du ikke har nogen der står dig så nær at du
kan tale med dem om dit "problem".
En psykolog er bare et "fornuftigt" menneske at tale med, ikke meget andet.
(uddannet til at være "fornuftig").


> Jeg spørger fordi jeg har svært ved at sige "elsker dig" til min kæreste
> gennem 5 år. jeg ved ikke om jeg gør det? og hun vil bare gerne høre
> det...
> Hun er sød og dejlig. Hendes smil kan varme mig indeni og jeg tænder på
> hende, hendes krop er dejlig.
Det lyder HELT bestemt som om du elsker hende.
Der er ikke noget så ødelæggende for et bekendtskab som
den slags tvivl og usikkerhed du her ligger for dagen.
Det, at det er din første, gør selvfølgelig at du kan blive i tvivl, om
hvordan
kæresteri skal være og skal føles.


>
> Jeg er i 29 og hun er den første rigtige jeg har haft og boet med.
Her siger du at du ikke har så meget erfaring med det at jagte damer,
husk, at for mange er det en meget vanskelig sag, grænsende til det umulige.


> Vi startede som venner og blev langsomt mere, men det har aldrig været en
> film-forelskelse som man ser. Jeg tænker meget på hende.
Jeg forstår at du har fået hende "gratis".
Du har måske ikke helt fattet hvor sjældent sådan noget sker, men sammenhold
lige det, at hun er din første, og at du nu er 29.
Som illustration kan jeg fortælle at jeg har en kammerat der slog op med
kæresten
for 15 år siden. Der gik 10 år inden hans næste kvindelige bekendtskab, og
nu
her i weekenden er han så flyttet sammen med en.
Det er ikke med hans gode vilje at der skulle gå 15 år, og havde han ikke
været
heldig, kunne der sagtens være gået mange flere år.

Film-forelskelser er ligegyldige.

>
> Jeg har aldrig brugt ordene eller hørt dem i opvæksten, men hun siger det
> nogengange (sjældent), men jeg tror ikke jeg forstår ordene.
Du tror ikke du forstår det med "elske" og "kæresteri" fordi du kun har
oplevet
et enket tilfælde, nemlig din nuværende.

> Er her nogen som her nogle input? Glem de platte.
Da du helt åbenbart elsker hende, så hold fast ved hende.

Gør du ikke det, tror jeg godt jeg kan gætte hvordan du vil have det nogle
få dage
efter at I ikke er kærester mere! Den følelse er ikke så rar, og den kan
holde sig
i måneder og år.
For at illustrerer hvor hårdt følelsen af fortabelse kan virke, kan du bare
åbne dagens
avis for at finde eksempler: http://www.bt.dk/krimi/artikel:aid=463780/
Der er altid historier af den type, mændende gør bare lidt forskelligt i
deres desparation,
en desparation som ikke er helt ubegrundet, jf. min historie med de 15 år
ovenfor.

Husk at din kæreste kan få en ny, en erstatning, så let som ingen ting.
Situationen for de fleste mænd er ganske anderledes!