<<<<<<<<<
Afgørelsen i FN's Sikkerhedsråd om, at Sheba-farmdistriktet er syrisk
og ikke libanesisk område underminerer totalt det påskud, Hizbollah
har benyttet til at fortsætte sine terrorangreb mod Israel, sagde
ledende israelske sikkerhedskilder til The Jerusalem Post søndag
(30/1).
Kilderne bemærkede, at erklæringen tillige gentager, at Israel
fuldstændig rettede sig efter FN's Sikkerhedsråds resolution 425, da
man trak sig tilbage fra det sydlige Libanon i maj 2000.
"Hizbollah har ikke længere nogen gyldig undskyldning, men dette vil
næppe afholde denne terrororganisation fra at fortsætte sine
provokationer i Mount Dov-regionen under påskud af, atman forsøger at
befri libanesisk jord," sagde en ledende kilde til The Jerusalem Post.
"Hizbollah nyder fuld opbakning fra Iran, som er organisationens
mentor, financier og forsyningskanal for militære våben, såvel som
støtte fra Syrien, som fortsat kontrollerer Libanon ved hjælp af den
libanesiske regering, så det er usandsynligt, at de skulle ophøre med
de aktiviteter, som de har foretaget helt frem til i dag.
"Sheba-farmenes område er af sine indbyggere og af regionen generelt
altid blevet betragtet som syrisk landområde, lige indtil Hizbullah,
bakket op af den syrisk kontrollerede libanesiske regering og Iran,
besluttede noget andet.
"FN's Sikkerhedsråds erklæring undergraver Hizbullahs påstand om at
være den frihedskæmpende organisation, som den skildrer sig selv som.
I virkeligheden er det en terrororganisation, som opererer illegalt
fra libanesisk territorium," sagde kilden.
Analytikerne bemærkede, at uden påstanden om at kæmpe for befrielsen
af libanesisk jord vil rimeligheden bag den fortsatte tilstedeværelse
af Hizbullahs militære gren i et land, hvor alle andre paramilitære
grupper er blevet opløst, ophøre med at eksistere.
FN's afgørelse vedrørende det såkaldte omstridte Shaba-farmdistrikt
faldt sammen med organisationens beslutning om at forlænge mandatet
for dens midlertidige styrker i Libanon (UNIFIL) med seks måneder;
disse FN-styrker har opholdt sig i området siden Litani-operationen i
1978.
FN-afgørelsen var ledsaget af en skarp kritik af den libanesiske
>^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^
regering for ikke at have været i stand til at sprede sine styrker ud
>^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^
i den sydlige del af landet.
>^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^
<<<<<<<
--
Et frit samfund er et samfund,
hvor det er ufarligt at være upopulær
/Adlai E. Stevenson/
|