Leg er retfærdig rang-udvikling , som markedet
Darwinistisk evolution er ikke kun alles kamp mod alle med blodig tand
og klo. Det er nok så meget hunnernes partnerudvælgelse efter ideelle
egenskaber hos hannerne, der således kæmper om højest rang.
Det starter med dyreungernes slagsmål, som er hovedbeskæftigelse så
snart ungen har fundet sig den nødvendige mad.
Man dyster med jævnbyrdige og jævnaldrende og søger at avancere fra
bund-division til superliga, trin for trin.
Når udvokset, kan hunner i brunst let vælge den ideelle sæddonor.
Tilsvarende med Adam Smithsk markedsfrihed. Firmaejere søger at
producere høj kvalitet til lav pris, og de bedste får størst profit og
udkonkurerer de andre, der tvinges til at skifte branche - hårdt men
retfærdigt.
Specialisering er dermed klassesamfundets fundament - nogle viser sig
gode til lederrolle, til planlægningsrolle, til bodyguardrolle for
mødre og børn - ligesom menneske-håndværkere har splittet sig op i
tømrere, snedkere og maskinsnedkere osv.
Det er ingen skam ikke at nå det mål, man først satte sig, - der er
rige muligheder for at forsøge sig i en ny boldgade og evt finde sin
rette hylde i et helt nyt underspeciale.
Frihed er det bedste guld, både i børnehaveleg, hvor pædagoger bør
være ultrafå og blande sig uden om stridigheder, og dyrs rangkamp, der
skal træne de forsvar som vekslende fjendetrusler kræver.
Overbeskyttelse fx milimeterdemokratisk lighedspræk er ondt og dumt,
altid.
|