http://politiken.dk/udland/article164868.ece
Israels hærchef erkender fejl i Libanon-krig
Krigen mod Hizbollah-militsen i Libanon har afsløret en lang række fejl
og mangler i det israelske militær, indrømmer den israelske hærchef.
Israels hærchef lover at iværksætte en undersøgelse af forholdene for
soldaterne. - Foto: ARIEL SCHALIT
Israels månedlange krig mod den libanesiske Hizbollah-militz var ingen
succes.
Det erkender landets hærchef, Dan Halutz, for første gang i et
personligt brev til de israelske soldater.
Ifølge den israelske avis, Jerusalem Post, skriver Halutz, at ved siden
af bedrifterne, afslørede krigen »fejl og mangler på en række områder
som logistik, operationer og ledelse«.
Massivt pres
Men Halutz lover at iværksætte en undersøgelse af forholdene:
»Vi vil ikke dække over vores fejltagelser, men derimod gøre vores
bedste for at rette op på dem«, skriver Dan Halutz.
Militærets ledelse har længe været under massivt pres fra deres egne
soldater, der kritiserer officererne for flere tilfælde af mad- og
vandmangler ved den libanesiske front og for at udsætte soldaterne for
opslidende operationer på op til elleve timer ad gangen.
En våbenhvile har i over en uge holdt parterne adskilt efter 34 dages
kampe, som kostede over tusinde civile mennesker livet, langt
størstedelen er libanesere.
------------------------------------------------
Ja, det er nye toner, ikke mere tågesnak om hvormeget IDF har reduceret
Hizbollahs kampkraft.
--
Jesper
For serious booty shaking:
http://www.youtube.com/watch?v=KUz6S2VFtbQ