Der er ikke noget at sige til, at det halter alle steder i den
offentlige sektor: DSB, arbejdsformidlingen, ældreplejen,
sundhedsvæsenet og folkeskolen, når produktiviteten i den offentlige
sektor er så lav, som tilfældet er.
Idenrigsministeriet har været 362 dage om at besvare et spørgsmål om
anvendelsen af digital signatur til underskrivelse af vælgererklæringer.
Svarbehandlingstiden på henvendelsen om digital signatur overgås kun af
Indenrigsministeriets manglende svar på Liberalisternes henvendelse om
forhåndsgodkendelsen af partinavnet Liberalisterne, men den manglende
godkendelse af vores partinavn kan dog gives en slags forklaring, nemlig
politisk chikane og et politisk motiveret ønske om at hindre
Liberalisterne i at stille op til folketingsvalget fra
Venstres indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens side. At
Lars Løkke Rasmussen dermed obstruerer det danske demokrati ved at
hindre dannelsen af nye partier er åbenbart en mindre sag for en
tidligere liberal men nu magtfuldkommen minister. der er bange for, at
Venstres liberale vælgere hos Liberalisterne skal finde et parti, der
vil arbejde for deres interesser og værdier.
At besvarelsen af et brev om muligheden af anvendelsen af digital
signatur kan tage 362 dage er derimod udtryk for, at store dele af den
offentlige sektor forlængst har opgivet tanken om, at de er til for
borgernes skyld, og at det er deres opgave at betjene de, der via deres
skatter betaler for den offentlige service og embedsmændenes egen
ansættelse. Den manglende effektivitet i store dele af den offentlige
sektor - og især i Indenrigs- og Sundhedsministeriet - er
det bedste argument for at privatisere og overlade løsningen af
velfærdsopgaverne til private, der har en økonomisk interesse iat
yde borgerne en ordentlig service.
http://www.liberalisterne.dk/lib/
--
regards , Peter B. P. - liberterran.org, siad.dk, macplanet.dk
"The politicians don't just want your money. They want your soul. They
want you to be worn down by taxes until you are dependent and helpless."
- James Dale Davidson, National Taxpayers Union