http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/kriminalitet/2006/08/14/182904.htm
Advokat tiltalt for at have hash
14. aug. 2006 18.37 Kriminalitet Opdat.: 14. aug. 2006 18.39
En 62-årig advokat er blevet tiltalt for at have lækket fortrolige
oplysninger til en klient og for besiddelse af 200 gram hash.
Anklagemyndigheden mener, at advokaten fungerede som hashkurer. I april
2004 modtog han 200 gram hash på Søborg Bodega i Søborg ved København
for, at han senere skulle give det videre til andre.
Advokaten er også tiltalt for at have givet fortrolige oplysninger
videre fra et lukket retsmøde.
Fra fortroligt møde
Anklagemyndigheden mener, at advokaten har fortalt en mand, at en sigtet
i en stor narko-, drabs- og ildspåsættelsessag havde afgivet en
omfattende og detaljeret forklaring, som belastede en af de andre
sigtede. Han skulle desuden have fortalt, at politiet forsøgte at få en
af de sigtede udleveret fra Thailand.
Advokaten kendte kun disse detaljer, fordi han havde deltaget i et
lukket retsmøde, men det er forbudt at referere fra lukkede retsmøder.
To lignende sager
Anklagemyndigheden vil have advokaten i fængsel hans ret til at fungere
som advokat fjernet.
To andre advokater fik tidligere i år henholdsvis 40 dages og 30 dages
betinget fængsel for at lække fortrolige oplysninger. De blev også
frakendt retten til at virke som advokat i et år.
Begge domme er anket til landsretten.
--
Jesper
"Neither Jewish morality nor Jewish tradition can
negate the use of terror as a means of battle."
(He Khazit, Lehi underground newspaper, 1943)