Moral: tømrere gør alt til søm.
Er man god til at bruge en hammer, er man tilbøjelig til at gøre alle
problemer til en sag om søm.
Er man moralsk og dydig, søger man at gøre det til det mest
statusgivende og ærefulde af alt.
Man gør dyd af nødvendighed og bruger sine forhåndenværende
kvaliteter, til at stige op af samfundets rangstige.
Sådan er moral opstået - og ikke ved at moral-levereglerne viste sig
gavnlige for fællesskabet. Mange af de ti bud er svipsere, fx om
blasfemi-forbud.
Hønsefugle afgør ved parringdansens ritualer, hvem skal foretrækkes
mht befrugtning, og andre fugle ved sang eller ekspertise i
redebygning. Det sidste er klart gavnligt for artens overlevelse, men
kamp om skønhed og ceremoni er en intelligens-test, der _måske_ vindes
af de, der også er gode til at finde mad og undgå fjender.
Det er meget tvivlsomt, at mediepaver, der gør sig til smagsdommere om
god moral, bidrager til et bedre samfund.
Men den der på et frit marked evner at udkonkurere andre mht profit,
er en person, der gør stor gavn, skaber billige produkter, skaber
arbejdspladser, får konkurrenterne til at oppe sig osv.
Moralister forkætrer investerings- og opfindelses-eksperter som "materialistiske"
og besat af "ussel mammon"..
Det er ikke fair.
Hvis folk "atemmer med fødderne" og går efter forbrugsgoder, så er det
nok fordi det gør dem lykkelige.
Så er det vejen frem. Folk ved hvad er godt for dem selv.
Der er ubehagelig lovreligion i at foretrække "hvad guden finder
skønt" frem for hvad folk glædes så meget ved, at de køber det.
|