Markeds-rang bedre end snob-rang
Alle dyreflokke har rangorden og det er gavnligt, for det er om
SPECIALISERING - nogle er gode til at lede, nogle er stærke, nogle er
kanonføde.
Gruppen bliver effektiv, når hver gør hvad han er god til, og ikke
spilder resourcer på hvad en anden kan gøre bedre.
Den styrende alfa-han, der bør være leverandør af sædceller til de
fleste af gruppens unger, har brug for at sætte sig i respekt, så ikke
en svækling med arvelig sygdom tør gøre en liderlig, brunstig hun
gravid, og derfor lærer lav-rang flokmedlemmerne at gøre ydmyghedstegn
og "finde deres plads" og det lønner sig for dem. Når de affinder sig
med at være menig og lydig allieret med ledelsen, så får de god
behandling og accept.
Hos dyr, der står nær mennesket ses ofte en tendens til, at der
skuespilles lav rang, altså foregives overdreven "tillært
hjælpeløshed" som nok giver fordele for den svage falskner, men også
holder tilbage og fjerner motivation til at blive klogere og stige i
rang og kløgt/styrke.
Hvor menneskers samarbejde er præget af markedsfrihed, udbud og
efterspørgsel, er rang om specialisering.
Der er ærlighed i, at een udfører kranførerjob og en mere
abstraktionsdygtig designer højhuset.
Dårligt samarbejde er derimod, når man via usandhed går op i at
tilkæmpe sig ydre statussymboler, hvor gevinst for den ene, betyder
tab for den anden.
Lagkagen som symbol for lykken bør udvides, ved at man kæmper mod
naturen og ydre fjender og konkurrenter, uden tidsspilde om at stjæle
en snip af lagkagen fra naboen , hvilket udfra
størst-mulig-lykke-axiomet er en dårlig ide, udfra et overordnet
langsigtet synspunkt.
Snobberi bæres af løgn om at "kejseren har (fint)tøj på" når han ikke
har det - her øges den totale lykkesum aldrig.
Men ærlig kappestrid hvor "let the best man win" er redskab til øget
fælles styrke, er det, der har gjort lande som Danmark rige,
respekterede, med renome for kvalitets-produkter og -service.
Muslim-stagnation er skabt af , at deres profet forlangte gentagne ens
ritualer og misbilligede kreativitet og individualistisk
forskellighed, og derfor satses på almisser , der tager fra den rige
og giver til den fattige, i stedet for at få stærk og svag til at
samarbejde til fælles bedste. Gør hvad du er god til, er ikke
koran-ord, omend profeten lærte meget af vor bibel , som idealiserer
at lam og løve kan færdes fredeligt side om side.
|