Mellemøst-lykkeminimering og EU-kreativitet
Allerede før Muhamed var ørkenlandene uden forstand på at skabe
trivsel. Faraoer overgik hinanden ved at bygge enorme uinteressante
stentrekanter, pyramider.
Sammenlign med kreativiteten og legesygen I de grænsesøgende
stræbepiller i katedraler, som var statussymbolet her.
Når lykken bliver at overgå naboer, er al gevinst for A, forbundet med
et tab for B.
Men når der er frihed, så udvides lykkekagen, til gavn for alle.
Assistents kirkegård er resultat af pludselig frihed, da man nedlagde
Københavns længe forældede volde og ikke skulle overgå hinanden på små
kirkegårde, men fik god plads på Nørrebro (hvor mit hus på den tid var
gartnerbolig omgivet af grønsagsmarker). Kreativiteten sprudlede da
lebensraum for ligene blev mulig, og man kunne boltre sig med sjove
gravmæler med indskriptioner, der idag er spøjse og interessante. For
den flittige fromme fædrelandskærlige hofsnedker og naturromantiske
ingeniørkvinde, der lader skrive på sin sten, næsten
hindu-reinkarnations-agtigt "Slægt følger slægt som løv i lunde, på
vor frodige jord"
På Nørrebro ligger også en jødisk ortodoks kirkegård, som er
muslimagtig uden sjov og ballade. Statussymbolet ligger her I, at man
har opnået løfte om evig gravfred, også hvis der opstår
fællesskabsbehov for at benytte jorden til noget mere gavnligt.
|