Medynk og misundelse som kedsomheds-produkter om status.
I tusind år var vigtigste kulturpropaganda i EU at hvert lokalsamfund
havde kirke med altertavle forestillende den attraktive barmfagre
Jomfru Maria, der ammer sin ynkværdige baby-Jesus, og at ofre sig for
svage gjordes til fineste bedrift.
Det bidrog til at forlænge barndom med tillært hjælpeløshed, fordi
voksne/forældre/lærere vil være gode og føle sig gode, med chance for
frelse og respekt.
Fordi landbrugsmetoder og industri skabte en velsignelse af fritid, så
ramtes alle af kedsomhed og rastløshed og man søgte behandlerobjekter
at være gode ved - derfor opfandtes socialisme i forlængelse af den
kristelige medlidenhed med underklasse og børn.
Old-jødedom havde hetzet mod riges luksusliv og krævet almisser til
enker og faderløse, og misundelse er derfor idag skabende for
samfundsstrukturen og job skabes I det offentlige, når det kan påstås,
at man retfærdigt tager fra de rige og giver til de svage.
De snu akademikere skabte en vildtvoksende lovjungle, der gav dem
magt, så de kan straffe uskyldig bager-uven i stedet for skyldig
smed-ven, og føle rethaveriskhed smukt udlevet - ren salighed.
Der er meget status i at have viden og fornemmelse for regler,
moralske og juridiske, selvom de næppe har skabt lykke nogensinde.
Folk undlader ikke at stjæle og myrde af angst for straf, men af angst
for dårlig samvittighed - vi vil gerne føle os samklang med fællesskab
og korpsånd.
Straf er vigtig, især udvisning, men vil man langsigtet skabe harmoni
skal man nedsætte skat så der opstår bæredygtige job , og folk får
arbejdsglæde i stedet for kedsomhed, og derved lægger skadelig
medlidenhed og misundelse fra sig.
|