Dødekult-snobberi
At Kirkegårde undertiden er smukke er pga snobberi - rangsyge.
Børn af den der havde finest gravmæle blev oftest konger, for de måtte
jo have guds velvilje, og fin moral.
På Chr4s tid havde borgerskabet i København (som i Tokyo) detaljerede
regler om hvem der var fin nok til at bære bomulds og silketøj og have
så og så fin gravsten.
Det ansporede til kunstneriske fornyelser mht små statue og
ornamenter - helt som med damemode fra Paris.
Moden skifter og engang skulle beplantning være stedsegrøn og
nedhængende og stenen skulle fortælle om den døde var "etatsråd,
fædrelandskærlig, flittig, from og elsket".
Man lærer mere om vore forfædres psykologiske univers af at læse
gravsten (hvis de blot kunne læses!) end af nogen bog.
Trist at Bondam ikke har så kompetente, brugervenlige
kommunikations-specialister bag sig vedr kirkegården, som han har, når
han danser og gøgler i TV-zulu.
De ville aldrig opsætte kort, der angiver dels urnefællesgrave, dels
askefællesgrave (som om der var forskel) og "blomsterplads" og "cykelrute"
hvor intet sådant er, og en svingdør hvorigennem man efter åbningstid
kan komme ud men ikke ind, ville man male hvid så den let kan findes i
tusmørke og folk lægger mærke til dens eksistens i dagens løb, og man
ville ikke ævle om "sluse" på kortet, som er til at orientere sig når
man skal finde et bestemt gravsted.
|