Anders Peter Johnsen <anderspj@REMOVE_THISwebspeed.dk> wrote:
> Per Rønne skrev:
> > Anders Peter Johnsen <anderspj@REMOVE_THISwebspeed.dk> wrote:
> >
> >> Eller du mener måske virkelig - som du af og til synes af give udtryk
> >> for med din umyndiggørende brug af betegnelsen "dreng" om voksne mænd -
> >> at man er umyndigt barn livet ud og for så vidt kan tillade sig en
> >> dertilhørende alarmerende mangel på personligt selvansvar, altimens man
> >> frit kan skyde skylden på "systemet"/arbejdsgiveren/alle mulige andre?
> >
> > 1. Jeg kalder ikke voksne mænd for 'drenge'. Men man bliver altså ikke
> > en 'voksen mand' fordi man fylder 18, og da især ikke når man stadig bor
> > hjemme og går i skole, for nogles vedkommende endda stadig i folkeskole.
>
> Gymnasiet ER altså ret beset IKKE "folkeskole". Du ville da heller ikke
> helt alvorligt selv betragte dig som "folkeskolelærer", vel?
Næh, men dets elever består af piger og drenge, ikke af kvinder og mænd.
Sådan er det bare - sådan helt officielt. Og sådan har det altid været,
af den simple grund at gymnasieskolen i sit udgangspunkt er en
barneskole, 'den lærde skole' eller 'latinskolen' for de 12-18-årige.
Føst med reformen i 1903 fik man sat et syvende år på, så man i
latinskolen fik en 4-årig mellemskole og en 3-årig gymnasieskole.
Jeg tror altid at man for de unversitetsstuderende, sådan helt
officielt, har anvendt betegnelsen 'unge mænd' - piger på universitetet
er som bekendt noget relativt nymodens, og en medicinsk professor sagde
i øvrigt i protest op da den første pige optoges, i øvrigt på
medicinstudiet. Hun skulle jo overvære dissektion af /mandlige/ lig -
helt uanstændigt!
> At voksne mænd - herunder socialt set alt fra bistandsklienter til
> studerende ved højere uddannelser - op i selv en ellers ubetvivligt
> moden alder bor hjemme, kan man heller ikke rigtig bruge som parameter:
> Tværtimod ser man jo f.eks. disse italienske mænd, som bor hjemme hos
> deres "mama", men som til trods for at dèt i bedste fald kan betegnes
> som "bekvemmeligt" og selv i værste fald som ret umodent, ikke desto
> mindre i enhver anden sammenhæng utvivlsomt er at betragte som voksne mænd.
Forholdene for unge i en række latineuropæiske lande er ganske uhyrlige.
Det er ikke underligt at de unge bliver boende hjemme til de er langt op
i 30erne, og at fertiliteten i øvrigt er under 1 per kvinde [altså:
befolkningstallet mere end halverers per generation] når de unge efter
en universitetsuddannelse forventes at arbejde /flere år/ gratis for
arbejdsgiveren.
> > 2. Naturligvis er det da til syvende og sidst den enkelte ansattes
> > ansvar.
>
> Fint nok at vi dog så i det mindste kan blive enige om dèt. Jeg tror
> faktisk bare vi har set sagen fra modsatte synsvinkler, hvilket dog
> heller ikke skader, så længe vi da forhåbentlig endnu stadig kan debattere.
>
> (Jeg beklager altså meget mine urimelige, ulegitimerede nærgåelser af
> dig i den anden tråd, vi har kørende.)
>
> > Men det synes som om du ser helt bort fra at det altså også er
> > et /ledelsesansvar/.
>
> Javel, hvis de helt overordnede chefer ikke netop fra deres side påtager
> sig deres respektive ledelsesansvar for at at ansætte/forfremme
> tilstrækkeligt kompetente, ansvarlige medarbejdere.
>
> > Men du er jo også stadig en kristelig
> > historiestuderende, hvis jeg ellers husker ret.
>
> Tjah, det lyder jo altså desværre ret misvisende hænderfoldende,
> pietistisk "TV-Degnen"-agtigt, hvis du altså kan huske de gamle
> TV-sketches med en transvedende Jess Ingerslev i rollen som konstant
> hænder_vridende_ prædikant: Jeg opfatter imidlertid bestemt ikke mig
> selv som særskilt "frelst", men vel ret beset snarere ud fra luthersk
> terminologi som en "brav synder".
Navnet 'Jess Ingerslev' siger mig intet.
> Og ja, jeg skriver p.t. kandidatafhandling om Luthers to-regimentelære,
> som altså blandt andet handler om, at man som ellers nok så troende
> troende kristen sagtens kan være pligtopfyldende samfundsborger og
> embedsmand, ja endda ligefrem noget så ifølge visse erklærede kristnes
> opfattelse "direkte ukristeligt" som soldat eller bøddel (hverv som
> desværre ofte uvilkårligt indebærer at man ligefrem skal slå andre
> ihjel, hvilket jo altså ikke umiddelbart er så smart ud fra ud fra 6.bud
> i Dekalogen), så længe man dog altså ikke misbruger sin magt til på
> korrupt maner at søge uretmæssig personlig berigelse økonomisk eller
> socialt: Tværtimod handler det netop om at beskytte næsten (og med
> "næsten" menes dog altså dermed ikke hhv. en angribende fjende eller den
> dødsstraf-dømte forbryder, som altså tydeligvis bare ikke lige kan
> afholde sig fra overlagt vold imod uskyldige, men derimod snarere de
> uskyldige civile, som man derved må se sig nødsaget til at forsvare og
> beskytte imod overgreb med dertil svarende midler.)
>
> Det handler således om at hele det verdslige regimente - fra fyrster til
> fængselsansatte og fra sygeplejersker til soldater - ideelt set primært
> bør betragte sig selv som deres ellers nok så "undergivnes" TJENERE for
> ikke at blive despotiske tyranner: Tankegangen kan nok bedst
> populærnutidigt illustreres med det berømte amerikanske politi-valgsprog
> "to protect and to serve", ligesom vi f.eks. selv p.t. har soldater i
> Afghanistan og Irak, hvis arbejde ikke er at blive en ny udenlandsk
> udgave af Saddams bødler, men derimod tjene og hjælpe den almindelige
> irakiske befolkning ved om nødvendigt med våben i hånd at stoppe de gale
> psykopater, der desværre begår blodig terror imod civile irakere for at
> underminere selve demokratiseringsprocessen.
>
> Og jo, så har man desværre nogle rigtigt skændige krystalklare
> embedsmisbrug som f.eks. Abu Graib, hvorimod Annemette Hommels metoder
> over for mistænkte ifølge min opfattelse befinder sig i et mere mudret
> gråzoneområde, idet der desværre på den ene side er fare for at
> mishandle uskyldige civile ved at være for hård og på den anden side
> ikke at gøre nok for at beskytte (andre) uskyldige civile ved at være
> for blød.
>
> Således synes jeg faktisk også til en vis grad at kunne overføre denne
> måske ret konservative, kristeligt-etiske samfundsopfattelse til visse
> embedsvanrøgtende og endda direkte ditto -misbrugende embedsmænd
> herhjemme, herunder den i artiklen omtalte "ER" (som man ud fra
> beskrivelsen i artiklen jo nærmest skulle tro stod for den engelske
> dronnings monogram, sådan som denne danske plejehjemsbestyrer åbenbart
> opfører sig?
) som en person, der desværre tydeligvis hverken er sig
> sit helt fundamentale ansættelsesansvar over for sine overordnede,
> endsige sin MINDST lige så fundamentale (og ikke ligefrem fra min side
> måske meget naivt tiltroede "kalds-fundamentalistiske") forpligtelse
> over for sine undergivne plejehjemspatienter det fjerneste bevidst.
>
>
> Mit personligt absolut mest udfordrende, åbenlyse "problem" ved som
> selverklæret Luthersk-protestantisk kristen at skrive min
> historiekandidatafhandling om Luthers samfundsetik, burde være
> selvindlysende: Jeg skal jo netop være så ærligt, akademisk-objektivt
> kritisk som overhovedet muligt over for den, for den kan jo sikkert
> meget vel på visse punkter anklages for at være mere eller mindre
> "opportunistisk" ud fra den historiske kontekst, Luther formulerede den
> i gennem en række større hovedskrifter fra 1520-26.
>
> De anvendte kildeskrifter spænder således fra Luthers teologiske
> antropologi i "Om Kristenmenneskets Frihed" (fra 1520, hvor han i hvert
> fald officielt stadig var katolsk augustinermunk med en pavelig
> bandbulle hængende over hovedet) over den centrale samfundsetik i "Om
> Lydighed mod Statsmagten" (fra 1523, hvor anti-evangeliske fyrster i
> andre hertugdømmer i Kejserriget ville brænde selve hans tyske
> Bibeloversættelse fordi han var kætterdømt og bandlyst) videre til det
> idag berygtede kampskrift imod de af den militantradikalistiske
> reformatorrival Thomas Müntzer inspirerede revolutionære bønder i "Mod
> bøndernes morder- og røverbander" (fra 1525, hvormed Luther ifølge
> manges opfattelse i overført forstand ligefrem "prostituerede sig" for
> fyrsterne og DERES forgodtbefindende) og apologien for dette skrift "Om
> det hårde skrift imod bønderne" (fra 1525, hvor han dermed fra at have
> været en anden slags "frihedshelt" folkeligt forbandedes som en slags
> "fascistisk forrædder"), samt endelig og ikke mindst "Om soldater også
> kan have Guds Nåde" (fra 1526, hvor han skriver om almindelig
> civil-embedsmæssig pligtetik på baggrund af sine i de forløbne år yderst
> bitre personlige erfaringer).
> På baggrund af en redegørelse for dèt (eller måske de) samfundssyn, der
> altså fortløbende kommer til udtryk i disse Luther-skrifter, munder min
> afhandling nemlig ud i diskussion af to-regimentelærens eventuelle
> konsistens.
>
> Men det er mig altså ikke desto mindre en udelt fryd således i
> professionel sammenhæng at kunne grave så dybt ned i et emne, som jeg
> altså selv af flere forskellige personlige årsager - og herunder da ikke
> mindst kraft i af den hjemligt så aktuelle politiske diskussion af
> forholdet mellem personlig, religiøs overbevisning og offentlig, sækulær
> lovgivning - finder afsindigt interessant og faktisk også ret
> vedkommende for moderne mennesker: Hvis vi nu lige vender blikket mod
> aktuel, dansk politik, så kan Luthers to-regimentelære jo mere eller
> mindre direkte tages til indtægt for synspunkter rangerende fra Anders
> Fogh Rasmussen og Jens Rohdes erklærede sækularisme, der dog på visse
> punkter (herunder altså især spørgsmålet om homoseksuelle
> kirke-ægteskaber - og ja, jeg beklager at jeg faktisk blev Fandens
> betændt og ufin i den anden diskussion med dig herinde, så lad os nu
> ellers lade dèt lort ligge!) måske kan siges slet ikke at respektere det
> åndelige regimentes (altså Kirkens) principielle suverænitet, over til
> de to ellers sikkert enormt dygtige Tidehvervsteologer og
> Folkekirkepræster Søren Krarup og Jesper Langballe, som for deres side
> desværre taler SÅ meget om Luthers betydning for deres POLITISKE
> opfattelse, at det absurd nok nærmer sig dèn selvsamme
> "regimentesammenblanding", som de netop klandrer Islam og dens imamer
> for. (Herunder da ikke mindst når de altså stiller sig i en umiddelbart
> ret åbenlys konflikt mellem Luthers oprindelige opfattelse af
> Kristendommen som noget indefra og personligt trosbaseret kommende,
> altimens de altså stædigt fastholder den efterhånden på så sørgeligt
> mange områder desværre kun af navn og efterhånden ikke af ret mange
> områder af gavn derved nominelt titulerbare "Luthersk-evangeliske"
> Folkekirkes absolutte "verdslige" særstilling nedfæstet i Grundlovens §4...)
>
> Angående denne min sidste indsigelse imod d'herrer DF-MF'ere, må jeg dog
> selvfølgelig klart erkende at vi (også her!) alvorligt kan begynde at
> snakke om kristne "splinten i øjet"-betragtninger for mit eget
> vedkommende i lyset af alt dèt "Kristendomsgejl", jeg sikkert ifølge
> nogles mening lige netop har skrevet her i dette indlæg, da dette forum
> vel både ret og fundats-fundamentatistisk beset _udelukkende_ burde
> handle om - tadaaa! - POLITIK og ikke religion...
>
> Nu synes jeg så immervæk at ham Muhammed har fået så urimeligt meget
> spalteplads herinde, at vi vel også burde kunne bringe dèn
> Luthersk-evangeliske Kristendomsfortolkning, som jo altså endda
> paradoksalt nok ligefrem er direkte særstillet ifølge selveste vor
> Grundlov, lidt frem i lyset, så det hele ikke bliver stillet op i naive,
> eksklusive modsætningsforhold mellem hhv. overdreven tolerance over for
> fascistoid Islamisme og noget, der forskrækkeligt måtte ligne en
> overdreven sækularisme, der igen ligefrem måtte aspirere til
> totalitær-ateisme: Det er noget skidt for selve det Grundlovsfæstede (OG
> for dèn tvivlsomme sags skyld endda også "Menneskerettigheds"-baserede)
> frihedsretslige princip om grundliggende religionsfrihed, hvis det hele
> politisk set søges gjort op i "enten er man religiøs fundamentalist, som
> vil indføre hhv. Moselov eller Sharia med stening, eller også er man
> erklæret overallergisk totalmodstander af enhver form for religion i det
> hele taget!"
>
> Der ER altså - i forlængelse af selve trosgrundlaget ud fra umiddelbar
> forskellighed i helligskrifter og trosbekendelser - også helt
> grundliggende og umiddelbart anskuellige forskelle på de respektivt
> senere følgende kristne og islamiske fortolkningsretninger.
>
> Jeg vil blot her tillade mig dèn overlagte, infame frækhed at påstå, at
> Martin Luther - til trods for at han jo altså selvklart var specifikt
> KRISTEN teolog og dog samtidig af andre kristne betragtes som frafalden
> sekteriker - med temmelig god ret i perioden 1520-26 kan opfattes som
> dèn samfundstænker i nogen af de "to lejre" (alle deres respektive
> undersekter iberegnet), som for mig at se umiddelbart tilbyder den
> absolut bedste og faktisk stadig mest påfaldende "moderne"
> løsningsmodel, når det kommer til at sætte det ellers skidesvært
> definerbare skel mellem individets personlige ret til religiøst at tro,
> hvad vedkommende nu ellers måtte, og så en sækulær/verdslig lovgivning,
> der principielt UDELUKKENDE (hvilket jo altså er helt vanvittigt grotesk
> i forhold til vor Grundlovs §4!) er til for at sikre ordentlige
> levebetingelser for borgerne (gennem almindelig beskyttelse imod egne
> kriminelle og fjendtlige krigsmagter), og som altså ifølge samme
> hovedprincip SLET IKKE MÅ være et tillempet forsøg på at presse religion
> ufrivilligt ned over folks hoveder.
>
> Desværre skulle det jo altså historisk siden gå ret så afsindigt galt,
> både for Luther personligt som for utallige andre, der stik modsat hans
> tidlige "rebelske" opfattelse af kristen frihed til personlig tro
> direkte blev påtvunget en direkte "magthaveretableret mainstream-
> Luthersk-evangelisk kristentro" som indfandt sig med de "ovenfra og
> ned-dikterede" fyrstereformationer, der efterfølgende fandt sted i det
> meste af Nordeuropa: Det første sted uden for Det Tysk-Romerske
> Kejserrige var faktisk da den daværende førsteprins - som ikke var
> decideret "kronprins", da vi dengang officielt havde valgkongedømme -
> Christian (den senere Kong Christian III), i sin tid som Hertug til
> Haderslev-Tørnlingen (Tønninge)
>
> Ikke blot støttede han altså desværre ofte nogle direkte hårdhændede
> "magtmonopoliseringer" af stort set al sin egen ØVRIGE teologi, hvormed
> han altså tilsyneladende forrådte sit eget tidligere samfundsetiske
> grundprincip om absolut skelnen mellem fyrsternes verdslige magthaveri
> og undersåtternes åndelige frihed til personlig trosoverbevisning, men
> om muligt endda endnu værre degraderede han altså forbandet nok sig selv
> til tre år før sin død at forfatte det af de 400 år senere tyske
> nazister ivrigt og direkte adapterede, antisemitiske skrift "Om jøderne
> og deres løgne" (1543): Med dette skrift, hvor han altså så bogstaveligt
> talt Satans tragisk for alt og alle lige siden, og da relativt set nok i
> sidste ende allermindst og betydningsløst for sit eventuelle eget
> eftermæle, skulle han dermed af regulær vanvare gøre sig i hvert fald
> virkningshistorisk direkte medvirkende til een af Verdenshistoriens
> værste vederstyggeligheder.
>
> Han var tilsyneladende så udbrændt, at han med et brag kastede al sin
> ungdoms strålende begavede glans i grams som gammel.
>
> I "Om Kristenmenneskets Frihed" 23 år forinden skrev han nemlig
> klogeligt: "Det er ikke helt så få nu, der prædiker og læser over
> Kristus bare med interesse i at sætte folks følelser i bevægelse, så de
> har medlidenhed med Kristus, harmes på jøderne og anden slags barnligt
> kvindfolkepladder".
>
> Således blev han mærkeligt nok militant antisemitisk og begik dèn
> forfærdelige fejltagelse mere eller mindre at formulere nogle af de
> centrale forskrifter for et uhyrligt, totalitært tyranni, som vi -
> sammen med bla. Sovjetkommunismen - i en tilstræbt "moderne"
> kristen-eskatologisk historieforståelse idag nødvendigvis må betragte
> som vægtig og seriøs arketype-kandidat til - om da ikke ligefrem
> selveste manifestationen af? - dèt decideret antikristelige
> rædselsregimente, som han selv i sine tidligere så åndsbegavede skrifter
> advarede åbent imod.
Ja, når jeg bliver færdig med at sætte dem om, kan du snart læse to ting
på min hjemmeside:
Mit speciale [afleveret for 15 år siden]: Generering af optimale
klippemønstre.
Min afsluttende litteraturopgave på engelskstudiet: "On the Mythology of
Middle-earth as told in Tolkien's 'The Silmarillion', 'The Hobbit' and
'The Lord of the Rings'.
Førstnævnte er skrevet i Word 4, og jeg skal have rettet nogle ligninger
til i Equation Editor, da den oprindelige version ikke er kompatibel med
senere versioner.
Sidstnævnte har jeg lige scannet ind i et Word-dokument, som jeg er ved
at rette til. Filen er på et tidspunkt gået tabt, men altså ikke
papirudskriften. Der er faktisk en del der gerne har villet læse den -
når man tænker på at nutidens humanistiske specialer helst ikke må fylde
mere end 20 side, så kan jeg så sidde med en 3. semesteropgave der
fylder hele 37 sider ... specialet var på 200, hvoraf halvdelen dog var
programlistninger [C-kode, vel svarende til 7.000 progralinier].
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk