T.Liljeberg <tl_dp@adelphia.net> wrote:
> On Sun, 2 Jul 2006 19:43:17 +0200, in dk.politik per@RQNNE.invalid
> (Per Rønne) wrote:
>
> >T.Liljeberg <tl_dp@adelphia.net> wrote:
> >
> >> On Sun, 2 Jul 2006 17:30:40 +0200, in dk.politik per@RQNNE.invalid
> >> (Per Rønne) wrote:
> >>
> >> >Translat <kongaead@my-deja.com> wrote:
> >> >
> >> >> Hvis folk fra Syrien skulle ønske
> >> >> at søge om visum til Danmark, kan de henvende sig på den danske
> >> >> ambassade i Tel Aviv.
> >> >
> >> >Det var da et upraktisk sted at have en ambassade liggende. I en
> >> >provinsby. Svarende til at den israelske ambassade i Danmark lå i Ålborg
> >> >...
> >>
> >> Jeg var ikke klar over, at dansk industri primært er at finde omkring
> >> Ålborg.
> >
> >Jerusalem er faktisk Israels hovedstad. Det er her parlament og
> >udenrigsministerium ligger.
>
> Jeg påpeger såmænd bare, at Tel Aviv ikke svarer til Ålborg.
Jeg ville såmænd også i starten have skrevet 'Århus', men havde mere
lyst til at drille nordjyderne lidt med at skrive 'å' i stedet for
'aa'
![Glad](images/smileys/glad.gif)
.
Så kan man naturligvis tilføje at Tel Aviv med godt en million
indbyggere er landets største by, hvor Århus med en kvart million mod
Københavns knap to millioner kun er landets næststørste.
Jerusalem har dog knap en million indbyggere, jvf SDE, hvis sidste tal
fra 1998-udgaven taler om 717.000 indbyggere, hvorfra der dog nok skal
trækkes en 150.000 arabere i Østjerusalem:
Bygeografi. Nutidens storby rummer 578800 indb. (1994), hvoraf ca. 70%
er jøder. Det administrative område, Stor-Jerusalem, dækker 627 km2
stærkt kuperet terræn. Selve byen ligger i 830 m højde på det
kalkstensplateau, der fra nord til syd adskiller lavlandet ud mod havet
fra den dybtliggende Jordandal. Byen er traditionelt delt i tre dele:
Vestjerusalem, som i 1950 blev udråbt til hovedstad i Israel,
Østjerusalem og den gamle bydel, der inden for ca. 1 km2 rummer 10000
indbyggere, og som blev annekteret af Jordan i 1950 og derefter besat og
annekteret af Israel i 1967. Dette samlede Jerusalem har siden da af
Israel været opfattet som hovedstad. Anneksionen anerkendes hverken af
araberne eller internationalt, og de fleste landes ambassader ligger
fortsat i Tel Aviv.
Den gamle bydel er opdelt i fem områder: et armensk, et kristent, et
jødisk og et arabisk kvarter samt Tempelbjerget med Grædemuren og de
muslimske helligdomme, al-Aqsa-moskéen og Klippemoskéen. På trods af
byens nuværende politiske status har den gamle bydel fortsat et
overvejende arabisk præg. Af de ca. 300000 indbyggere i Østjerusalem er
ca. 140000 jøder. Bydelen er præget af markedshandel,
forretningskvarterer, hoteller, restauranter, rejsebureauer m.m.
Vestjerusalem har et moderne, europæisk præg og er helt overvejende
jødisk. Betegnelsen Vestjerusalem mister dog geografisk mening under
indtryk af en hastig økonomisk udvikling, hvor bydelen vokser i alle
retninger. Den er nu et vigtigt kommercielt og administrativt centrum
med bl.a. det israelske parlament, Knesset.
Supplementsbind:
717000 indb. (1998). Som hjemsted for væsentlige religiøse steder for
både jøder, muslimer og kristne udgør kontrollen over byen en central
brik i konflikten mellem israelere og palæstinensere. Israelerne har
erklæret byen for hovedstad i Israel og har op igennem 1990'erne fortsat
udbygningen af jødiske bosættelser i en ring omkring den. Antallet af
jøder i det palæstinensiske Østjerusalem er ligeledes blevet forøget,
ligesom bygrænserne er blevet udvidet flere gange, således at byen
strækker sig længere ind på Vestbredden.
==
Altså i dag et jødisk befolkningsflertal /også/ i det 'arabiske'
Østjerusalem.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk