<<<<<
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3790810
Her i landet er religion et personligt anliggende. Vel har forskellige
grupper travlt med at gennemsyre hele samfundet med religiøse symboler
og demonstrativ religiøs adfærd.
Deri er der ikke noget nyt, men indtil for nylig har den slags været
begrænset til marginale grupper, som har valgt at gøre sig bemærket
med besynderlig adfærd.Sådanne løjerligheder bliver fornuftigvis mødt
med overbærenhed, og ingen tager dem rigtigt alvorligt.
Anderledes forholder det sig, når muslimske grupper forlanger det
offentlige rum, uddannelsesinstitutioner, daginstitutioner og
fødevarevirksomhed underlagt deres normer.
Så bliver man politisk korrekt eftergivende og nævner underkastelsen
som et bidrag til integrationen i samfundet. Få vover at nævne, at
eftergivenhed over for sådanne krav tværtimod er udtryk for separation
og polarisering - en understregning af det anderledes.
Naturligvis skal muslimer have lov til at dyrke deres religion. Det
samme skal protestanter, katolikker, jehovas vidner, pinsemissionen,
hinduister, buddhister, baptister, mormoner og såmænd også
scientology, hvis gud vel nærmere er mammon; men dem om det.
Pointen i det hele er, at religion er en privat sag, som hverken det
offentlige eller arbejdsgivere skal blande sig i. Til gengæld skal
ingen med religion som argument forlange, at arbejdspladser eller
offentlige institutioner skal indrette sig særskilt af hensyn til en
indgribende, offensiv, spektakulær religionsdyrkelse.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har som svar på et
spørgsmål udtalt, at arbejdspladser efter hans opfattelse ikke skal
oprette bederum, og det har han øjeblikkeligt fået mange hug for. De
religiøse kræfter ser straks diskrimination i tilkendegivelsen, og
arbejdsgiverne hæfter sig ved, at han skal blande sig udenom.
Vi andre vil bare gerne have lov til at færdes i både det offentlige
rum og på vore arbejdspladser og institutioner uden at blive
konfronteret med offensiv religionsdyrkelse.
Religionen hører til i privatsfæren ... om vi må be'.
<<<<<<
godt sagt
--
Carry the battle to them. Don't let them bring it to you.
Put them on the defensive. And don't ever apologize for anything.
/Harry S Truman/