/ Forside / Interesser / Fritid / Foto / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Foto
#NavnPoint
dova 15981
Klaudi 7333
refi 7267
o.v.n. 6442
IBM760 5420
severino 3705
emesen 3101
bentjuul 3076
Teil 3020
10  Nordsted1 2955
Frustreret over dslr og dynamisk område.
Fra : Jakob


Dato : 01-07-06 21:28

Jeg synes tit jeg oplever at det begrænsede dynamiske område i mit D50
gør mange motiver umulige. Specielt her i den kraftige sommersol,
motiver der ligger i blandet sol/skygge kan bare ikke gengives på en ok
måde.

Derfor vil jeg lige høre hvordan i takler det når i skyder, da jeg går
ud fra at det er et generelt problem ?

Hvor meget bedre er modeller optimeret til øget dynamisk område som Fuji
S3 ?

Damn jeg glæder mig til udviklingen begynder at rykke seriøst i retning
af øget dynamik, finder det ret begrænsende.


--
Venlig hilsen

Jakob

 
 
Ukendt (01-07-2006)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 01-07-06 22:03


"Jakob" <nomail@invalid_still.invalid> skrev i en meddelelse
news:MPG.1f10f939dfbea3b298a4ff@news.sunsite.dk...
> Jeg synes tit jeg oplever at det begrænsede dynamiske område i mit D50
> gør mange motiver umulige. Specielt her i den kraftige sommersol,
> motiver der ligger i blandet sol/skygge kan bare ikke gengives på en ok
> måde.
>
> Derfor vil jeg lige høre hvordan i takler det når i skyder, da jeg går
> ud fra at det er et generelt problem ?
>
> Hvor meget bedre er modeller optimeret til øget dynamisk område som Fuji
> S3 ?
>
> Damn jeg glæder mig til udviklingen begynder at rykke seriøst i retning
> af øget dynamik, finder det ret begrænsende.
>
D50 - og alle øvrige Nikon'er leverer 12 bit linært i RAW. Det konverterer
du til 8 bil i jpg.
Med dagens blus på lampen er de 8 bit ikke tilstrækkeligt. Derfor, brug
kurver på RAW og du kan fremhæve skygger og dæmpe højlys.

I analogdagene var problemet det samme, men filmene var ikke linære og
dynamikken større. Meget kunne reddes i mørkekammeret. I dag har vi kurver
og dodge og burn.

Problemet i digitalteknikken er 0 og 255 ved 8 bit. Ved 0 er der ingen
information og ved 255 er alt helt udbrændt = ingen information.
Ved optagelsen tjek dit histogram og skyd til højre, og ret op med kurver
ved fremkaldelsen. Derefter kan efterbehandling være nødvendig.

Fujien leverer vist mere dynamik, man skal stadig konverteres til jpg -
ikke?
Gert



Jakob (01-07-2006)
Kommentar
Fra : Jakob


Dato : 01-07-06 23:02

In article <44a6e322$0$90455$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>, "Gert
Nielsen" <gn_nospam.pc.dk> says...

> D50 - og alle øvrige Nikon'er leverer 12 bit linært i RAW. Det konverterer
> du til 8 bil i jpg.
> Med dagens blus på lampen er de 8 bit ikke tilstrækkeligt. Derfor, brug
> kurver på RAW og du kan fremhæve skygger og dæmpe højlys.

OK jeg skyder altid i raw, bruger også kurver men må indrømme jeg er
ikke blevet specielt god til det. Synes oftest det giver et lidt
"kunstigt" billede men jeg arbejder videre :0)

> Problemet i digitalteknikken er 0 og 255 ved 8 bit. Ved 0 er der ingen
> information og ved 255 er alt helt udbrændt = ingen information.
> Ved optagelsen tjek dit histogram og skyd til højre, og ret op med kurver
> ved fremkaldelsen. Derefter kan efterbehandling være nødvendig.

OK jeg vil prøve at arbejde mere med kurver ;0), tak for dine inputs.

--
Venlig hilsen

Jakob

Bo Bjerre (01-07-2006)
Kommentar
Fra : Bo Bjerre


Dato : 01-07-06 22:14

Jakob wrote:
> Jeg synes tit jeg oplever at det begrænsede dynamiske område i mit D50
> gør mange motiver umulige. Specielt her i den kraftige sommersol,
> motiver der ligger i blandet sol/skygge kan bare ikke gengives på en ok
> måde.
>
> Derfor vil jeg lige høre hvordan i takler det når i skyder, da jeg går
> ud fra at det er et generelt problem ?

Skyd altid i NEF (og jpg)

JPG er fint til at vurdere om du skal gemme billederne. Hvis du er i
højkontrast (som i dag i solen) kan du bruge NEF til at hente lidt
extra. Her kan du ved brug af curves hente skyggerne op, samtidigt med
at du kan dæmpe højlysene.

Bo //

Jakob (01-07-2006)
Kommentar
Fra : Jakob


Dato : 01-07-06 23:04

In article <44a6e5a6$0$1958$ba624c82@nntp02.dk.telia.net>, post@fjernes-
sidebanen.dk says...

> Skyd altid i NEF (og jpg)

Jeg skyder altid i NEF.

> JPG er fint til at vurdere om du skal gemme billederne. Hvis du er i
> højkontrast (som i dag i solen) kan du bruge NEF til at hente lidt
> extra. Her kan du ved brug af curves hente skyggerne op

OK det vil jeg prøve, har et par eksempler fra idag som var det der
affødte min reaktion, dem vil jeg da lige lege med :0)

Tak for hjælpen.

--
Venlig hilsen

Jakob

Mogens Hansen (01-07-2006)
Kommentar
Fra : Mogens Hansen


Dato : 01-07-06 23:02


"Jakob" <nomail@invalid_still.invalid> wrote in message
news:MPG.1f10f939dfbea3b298a4ff@news.sunsite.dk...

[8<8<8<]
> Derfor vil jeg lige høre hvordan i takler det når i skyder, da jeg går
> ud fra at det er et generelt problem ?

Man får størst muligt dynamikområde ud af kameraet ved at optage som RAW.
Man kan så i RAW konverteringen lave forskellige "fremkaldelser", hvor man
optimerer efter forskellige områder i billedet.

Et billede som (fuld størrelse - 4.5 MB)
www.hansen4.dk/full_crop/_J1E2349.jpg
er stykket sammen af 3 RAW konverteringer (med RawShooter):
1. et uden kompensation passende til personerne på styrehusets tag
2. et kompenseret -1.15 blænde for at få tegning i himlen og højlysene i
ansigterne og masten
3. et kompenseret +0.68 blænde for at få styrehuset passende
dertil kommer så diverse justeringer af kurver etc.
De 3 billeder er så passende stykket sammen i Photoshop med brug af lag og
masker.
Iøvrigt er der også anvendt fill-in flash, formodentligt kompenseret ca. -1
blænde (man kan se reflekser fra flashen i styrehuset).

Til sammenligning kan billedet fra konvertering 1 ses her
www.hansen4.dk/full_crop/_J1E2349-01.jpg

Venlig hilsen

Mogens Hansen



Jakob (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Jakob


Dato : 02-07-06 10:11

In article <44a6f0f5$0$60784$157c6196@dreader1.cybercity.dk>,
mogens_h@dk-online.dk says...

> Til sammenligning kan billedet fra konvertering 1 ses her
> www.hansen4.dk/full_crop/_J1E2349-01.jpg

Tak for tippet Mogens, det er jo meget illustrativt. Har tænkt på at jeg
skal kaste mig over den teknik men det er jo så også kun til virkelige
keepers, det hjælper ikke så meget på gennemsnitsbilledet :0). Det må jo
være temmeligt tidskrævende.

Og så synes jeg bare nogen gange at sådanne billeder bliver lidt
kunstige at se på, men det er selvfølgelig et spørgsmål om at bruge
teknikken tilstrækkeligt diskret.

Men tak for hjælpen.


--
Venlig hilsen

Jakob

Mogens Hansen (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Mogens Hansen


Dato : 02-07-06 12:08


"Jakob" <nomail@invalid_still.invalid> wrote in message
news:MPG.1f11ac1a498f0c4e98a502@news.sunsite.dk...

> Det må jo
> være temmeligt tidskrævende.

Nej - det er faktisk ikke slemt.
Det tager måske 5 minutter for det billede.
Jeg kan varmt anbefale den nye, danske bog
Avanceret Photoshop - ganske enkelt
Ole Lind
ISBN 87-91620-24-4
http://www.forlagetajour.dk/shop/productinfo.asp?id=370&caller=1
om ikke andet så alene for den glimrende gennemgang af brugen af masker -
det har ihvertfald hjulpet mig.
Ole Lind er pressefotograf på Jyllandsposten, og de tekniker der vises er
måske ikke det mest eksotiske der findes, men effektive "tricks" til at
forbedre billederne.

>
> Og så synes jeg bare nogen gange at sådanne billeder bliver lidt
> kunstige at se på,

Ja, det er en svær balancegang.
Af nysgerrighed kunne jeg godt tænke for at vide om du syntes det viste
billede ser kunstigt ud - det kan være svært selv af vurdere.

Venlig hilsen

Mogens Hansen



Jakob (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Jakob


Dato : 02-07-06 16:05


> Avanceret Photoshop - ganske enkelt
> Ole Lind
> ISBN 87-91620-24-4
> http://www.forlagetajour.dk/shop/productinfo.asp?id=370&caller=1
> om ikke andet så alene for den glimrende gennemgang af brugen af masker -
> det har ihvertfald hjulpet mig.

Takker Mogens, det vil jeg bestemt kigge på. Jeg har et
had/kærlighedsforhold til masker fordi jeg aldrig har fået sat mig
tilstrækkeligt ind i det, kun noget quick-masking. Jeg ved dog nok til
at se at det kan være et kanon redskab så måske jeg skal den vej :0)

> Ja, det er en svær balancegang.
> Af nysgerrighed kunne jeg godt tænke for at vide om du syntes det viste
> billede ser kunstigt ud - det kan være svært selv af vurdere.

Jeg synes faktisk ikke det ser kunstigt ud, det eneste jeg ikke er helt
vild med er faktisk opfyldningsblitzen som jeg finder lidt for
påtrængende :0)

Men jeg tænkte faktisk på det da jeg så dit billede ved 100 % da det jo
er lidt umuligt helt at undgå en lys kant omkring manden på taget, men
det er dog pænt lavet. Har selv afmasket en del og det var derfor jeg
frygtede tiden lidt det kan være et helvede synes jeg. Ved godt at der
er kommet bedre redskaber til det men alligevel finder jeg 5 min må være
lavt sat ;0)

Men tak for hjælpen, det er påskønnet.

--
Venlig hilsen

Jakob

Mogens Hansen (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Mogens Hansen


Dato : 02-07-06 16:35


"Jakob" <nomail@invalid_still.invalid> wrote in message
news:MPG.1f11ff06cb1c85df98a505@news.sunsite.dk...

[8<8<8<]
> Har selv afmasket en del og det var derfor jeg
> frygtede tiden lidt det kan være et helvede synes jeg.

Det kender jeg. Men Ole Linds viste nogle gode teknikker med masker, som
gjorde det væsentligt lettere for mig.

[8<8<8<]
> Ved godt at der
> er kommet bedre redskaber til det men alligevel finder jeg 5 min må være
> lavt sat ;0)

Det er lavet i Photoshop CS - ikke CS2.

Tegningen i himlen er lavet ved at have eet lag med personerne på taget og
et andet mørkere billede med himlen. På det sidste billede er så lagt en
sort maske, så man intet kan se. Derefter er den udbrændte himmel markeret
med Select|Color Range - en udbrændt himmel er dejlig ensartet . Den
selection er så brugt til at invertere masken så netop himlen bliver synlig,
men lidt af sejlene kom også igennem masken, så den del af masken blev malet
med en sort pen. Jeg kan ikke huske om jeg lavede lidt Feather på det valgte
område - men det har jeg nok

Adskillelsen mellem styrehuset og himlen blev lavet ved at lave et lag med
billedet som var fremkaldt efter styrehuset og igen lagt en sort maske, så
man intet kunne se. Derefter tegnede jeg en kort gradient i masken, så det
nederste af masken bliver vidt og det øverste forbliver sort.

Venlig hilsen

Mogens Hansen



Jakob (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Jakob


Dato : 02-07-06 16:48

In article <44a7e7ab$0$60787$157c6196@dreader1.cybercity.dk>,
mogens_h@dk-online.dk says...

> Adskillelsen mellem styrehuset og himlen blev lavet ved at lave et lag med
> billedet som var fremkaldt efter styrehuset og igen lagt en sort maske, så
> man intet kunne se. Derefter tegnede jeg en kort gradient i masken, så det
> nederste af masken bliver vidt og det øverste forbliver sort.

Ahh ok tak for beskrivelsen, jeg skal sgu da have fat i den bog ;0)

--
Venlig hilsen

Jakob

Ole Christiansen (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Ole Christiansen


Dato : 02-07-06 07:58


"Jakob" <nomail@invalid_still.invalid> skrev i en meddelelse
news:MPG.1f10f939dfbea3b298a4ff@news.sunsite.dk...
>>
> Damn jeg glæder mig til udviklingen begynder at rykke seriøst i retning
> af øget dynamik, finder det ret begrænsende.
>
>
> --
> Venlig hilsen
>
> Jakob

Hej Jacob

Jeg synes du skal læse nogle fotobøger. De findes på biblioteket.
Bøgerne kommer ind på mange ting bl. a. dynamik/eksponeringsområde.

/Ole



Jakob (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Jakob


Dato : 02-07-06 10:16

In article <S7Kpg.7$b8.4@news.get2net.dk>,
ofcfjernes@fjernesmail.tele.dk says...

> Jeg synes du skal læse nogle fotobøger. De findes på biblioteket.
> Bøgerne kommer ind på mange ting bl. a. dynamik/eksponeringsområde.

Tak for tippet ole men jeg er faktisk ikke så meget i tvivl om selve det
med eksponering. Men det er jo en kendsgerning at det nuværende
dynamiske område i consumer dslr bare ikke kan gabe over et situation
hvor der er kombineret sol skygge.

Jeg bruger skam histogrammer, eksponerer efter hovedmotivet, skyder i
raw og bruger også dodge og burn. Alligevel synes jeg der er nogle
væssentlige begrænsninger men det er så selvfølgeligt kunsten at arbejde
med og ikke mod disse.

Jeg kan også se klare ulemper i eksvis dodge som ofte tager en masse
kontrast og detaljer synes jeg.

Men jeg læser da ivrigt om emnet når jeg falder over noget, man bliver
jo ikke dummere af det.

--
Venlig hilsen

Jakob

Bo Bjerre (03-07-2006)
Kommentar
Fra : Bo Bjerre


Dato : 03-07-06 08:00

Jakob wrote:
> In article <S7Kpg.7$b8.4@news.get2net.dk>,
> ofcfjernes@fjernesmail.tele.dk says...
>
>> Jeg synes du skal læse nogle fotobøger. De findes på biblioteket.
>> Bøgerne kommer ind på mange ting bl. a. dynamik/eksponeringsområde.
>
> Tak for tippet ole men jeg er faktisk ikke så meget i tvivl om selve det
> med eksponering. Men det er jo en kendsgerning at det nuværende
> dynamiske område i consumer dslr bare ikke kan gabe over et situation
> hvor der er kombineret sol skygge.

-synes du at det er ringere end på f.x. en dias film ?

Bo //

Jakob (03-07-2006)
Kommentar
Fra : Jakob


Dato : 03-07-06 11:24

In article <44a8c05c$0$1961$ba624c82@nntp02.dk.telia.net>, post@fjernes-
sidebanen.dk says...

> -synes du at det er ringere end på f.x. en dias film ?

Det kan jeg ikke svare dig på da mine erfaringer dermed er meget
begrænset. Jeg har ejet flere gode slr som blot samlede støv. Økonomien
i det var bare en begrænsende faktor for mig fik aldrig den legende
tilgang til det.

Nu har interessen så fået et gevaldigt spark i røven via mit dslr, og
jeg har da tænkt mig at jeg skal lege lidt med film igen på et
tidspunkt.

Har hørt at film skulle være bedre på det punkt men jeg vil ikke afvise
at det er en skrøne. Men er det ikke noget med at film brænder "pænere
ud" på en overeksponering eller ?

--
Venlig hilsen

Jakob

Bo Bjerre (04-07-2006)
Kommentar
Fra : Bo Bjerre


Dato : 04-07-06 08:19

Jakob wrote:
> In article <44a8c05c$0$1961$ba624c82@nntp02.dk.telia.net>, post@fjernes-
> sidebanen.dk says...
>
>> -synes du at det er ringere end på f.x. en dias film ?

> Har hørt at film skulle være bedre på det punkt men jeg vil ikke afvise
> at det er en skrøne. Men er det ikke noget med at film brænder "pænere
> ud" på en overeksponering eller ?

Jeg tror det, der generer dig er at dine øjne ikke kan opfatte helt
samme kontrastforhold som kameraet. Min erfaring med dias er at det
holder nogenlunde samme dynamik som digitalt. Men skal man virkelig
opleve dias, skal det vises på et godt lærred i mørke. Digitale billeder
ser du enten på papirtryk, der ikke kan gengive kontrasten ordentligt,
eller på en skærm, der står i et oplyst lokale. Derfor kan du heller
ikke se detaljerne i skyggerne her.

Så du må i gang med at ændre kontrastkurverne, så det ser "pænt" ud. Når
det kommer til ren filmgengivelse, så er "kurverne" indbygget i filmen,
og kan ikke efterfølgende ændres.

Bo //

Hans Kruse (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Hans Kruse


Dato : 02-07-06 11:09


"Jakob" <nomail@invalid_still.invalid> skrev i en meddelelse
news:MPG.1f10f939dfbea3b298a4ff@news.sunsite.dk...
> Jeg synes tit jeg oplever at det begrænsede dynamiske område i mit D50
> gør mange motiver umulige. Specielt her i den kraftige sommersol,
> motiver der ligger i blandet sol/skygge kan bare ikke gengives på en ok
> måde.

Der er mere i dine RAW filer end der umiddelbart møder øjet. Faktisk er der
et temmeligt stort dynamisk område i dslr i dag
http://www.dpreview.com/reviews/canoneos5d/page22.asp.

Du kan bruge shadow/highlight til at flade contrastkurven ud og løfte
skyggerne. For meget får det til at se kunstigt ud. Desuden skal billedet
være taget på lav ISO værdi ellers er der mest støj i de dybe skygger.

HDR er en anden mulighed. Det findes i CS2, men der findes også nogle andre
applikationer, der understøtter HDR.
http://www.luminous-landscape.com/tutorials/hdr.shtml

Andre muligheder er graduated ND filtre, som typisk bruges til at blænde ned
for himlen i landskabsfotos, så man kan få detaljer med i landskab og
forgrund.

> Derfor vil jeg lige høre hvordan i takler det når i skyder, da jeg går
> ud fra at det er et generelt problem ?

Jeg bruger shadow/highlight i CS2 eller extra shadow i C1. Nogle gange flere
konverteringer af samme RAW billede med sammenfletning i CS2. Der er flere
teknikker til det, men de tager alle noget tid.

> Hvor meget bedre er modeller optimeret til øget dynamisk område som Fuji
> S3 ?

Se her http://www.dpreview.com/reviews/fujifilms3pro/page18.asp og næste
side. 2 blænder mere men udelukkende i highlights.

> Damn jeg glæder mig til udviklingen begynder at rykke seriøst i retning
> af øget dynamik, finder det ret begrænsende.

Bedre dynamisk område vil være godt, men allerede nu er der langt mere
dynamisk område end skærme og papir kan gengive, så det er et spørgsmål om
at flade kurven ud, så det kan ses. Endnu mere dynamisk område vil ikke
hjælpe med mindre det bruges sammen med værktøjer til at bringe det ind i
det synlige område. Lav støj hjælper og din D50 er relativt god mht. støj.

Mvh,
Hans



;o\)-max- (02-07-2006)
Kommentar
Fra : ;o\)-max-


Dato : 02-07-06 15:21


"Hans Kruse"
>
> "Jakob"
> > Hvor meget bedre er modeller optimeret til øget dynamisk område som Fuji
> > S3 ?
>
> Se her http://www.dpreview.com/reviews/fujifilms3pro/page18.asp og næste
> side. 2 blænder mere men udelukkende i highlights.

Det er vel også der man vil have dem - jeg er ingen ørn til det tekniske,
men det betyder vel at man kan klare sig med mindre belysnings kompensation,
og derved også flytter skyggerne lidt op, eller resonerer jeg som en brækket arm
Havde ikke set den sammenligning, fint link - tak..-max-
>
> > Damn jeg glæder mig til udviklingen begynder at rykke seriøst i retning
> > af øget dynamik, finder det ret begrænsende.
>
> Mvh,
> Hans





Jakob (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Jakob


Dato : 02-07-06 16:00

In article <44a79b53$0$15792$14726298@news.sunsite.dk>,
hans.kruse@mail.tele.dk says...

> Bedre dynamisk område vil være godt, men allerede nu er der langt mere
> dynamisk område end skærme og papir kan gengive, så det er et spørgsmål om
> at flade kurven ud, så det kan ses. Endnu mere dynamisk område vil ikke
> hjælpe med mindre det bruges sammen med værktøjer til at bringe det ind i
> det synlige område. Lav støj hjælper og din D50 er relativt god mht. støj.

Tusind tak for alle dine tips Hans, det bliver virkeligt påskønnet. Jeg
må heller prøve at lege lidt med det HDR i cs2 det lyder jo spændende
men jeg har aldrig rigtig prøvet :0)

Når du siger at du bruger Shadow/highlight i cs2 er det så en funktion
der pensles på, eller er det noget der udføres på hele laget ?


--
Venlig hilsen

Jakob

Jakob (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Jakob


Dato : 02-07-06 16:13

In article <44a79b53$0$15792$14726298@news.sunsite.dk>,
hans.kruse@mail.tele.dk says...
> HDR er en anden mulighed. Det findes i CS2, men der findes også nogle andre
> applikationer, der understøtter HDR.
> http://www.luminous-landscape.com/tutorials/hdr.shtml

Se foriøvrigt lige den her der er lavet med den teknik du omtaler

http://forums.dpreview.com/forums/read.asp?forum=1034&message=18860363

Kom lige til at tænke på det :0), synes det er et fedt billede.


--
Venlig hilsen

Jakob

Per O. (03-07-2006)
Kommentar
Fra : Per O.


Dato : 03-07-06 07:01

"Jakob" <nomail@invalid_still.invalid> skrev i en meddelelse
news:MPG.1f10f939dfbea3b298a4ff@news.sunsite.dk...
> Jeg synes tit jeg oplever at det begrænsede dynamiske område i mit D50
> gør mange motiver umulige. Specielt her i den kraftige sommersol,
> motiver der ligger i blandet sol/skygge kan bare ikke gengives på en ok
> måde.
>
> Derfor vil jeg lige høre hvordan i takler det når i skyder, da jeg går
> ud fra at det er et generelt problem ?

jeg synes slet ikke lys og skygge er et stort problem. Vores verden er fyldt
med lys og skygger, og dine øjne kan heller ikke se kraftigt sollys og
detaljer i skyggerne på en gang. Hvis du retter øjnene ind mod skyggerne,
kan du pludseligt se mere i skyggerne, men det svarer på dit kamera til, at
du zoomer ind på skyggen og forholder dig til lysforholdene i skyggen (så
ser man meget mere). Men at ville se begge dele kræver manipulation, selv om
man kan hente noget i levels eller curves i et billedbehandlingsprogram.
Hvorfor ikke bruge lys og skygge kreativt i stedet for.
--
Per O.
www.billedsnedkeren.dk
Canon 20D



Jakob (03-07-2006)
Kommentar
Fra : Jakob


Dato : 03-07-06 11:21

In article <aba7c$44a8b29c$3e3d9995$17612@news.arrownet.dk>,
digital@NEJTAKosterbo-net.dk says...

> ser man meget mere). Men at ville se begge dele kræver manipulation, selv om
> man kan hente noget i levels eller curves i et billedbehandlingsprogram.
> Hvorfor ikke bruge lys og skygge kreativt i stedet for.

Jo jo det er jo en lidt kunstnerisk / filosofisk bemærkning :0). Jeg har
bestemt ikke noget imod at bruge lyset kreativt, der er jeg måske ikke
helt kommet til endnu. MEENNN når mit motiv ligger henslængt i det der
med mine øjne opfattes som en fed blanding af lys og skygge og jeg så
efterfølgede ser at lyset brænder totalt ud / eller skyggen bliver alt
for mørk så er det jeg bliver frustreret over det dynamiske område.

Men jeg vil da arbejde videre med det udfra de metoder der er blevet
foreslået i tråden, og så i mit stille sind glæde mig til næste
generation sensorer :0)

--
Venlig hilsen

Jakob

Jan Bøgh (11-07-2006)
Kommentar
Fra : Jan Bøgh


Dato : 11-07-06 10:58

Jakob skrev i MPG.1f130e10b18dc37098a50b@news.sunsite.dk dette:

> Jo jo det er jo en lidt kunstnerisk / filosofisk bemærkning :0). Jeg
> har bestemt ikke noget imod at bruge lyset kreativt, der er jeg måske
> ikke helt kommet til endnu. MEENNN når mit motiv ligger henslængt i
> det der med mine øjne opfattes som en fed blanding af lys og skygge

Du ser nok mere med hjernen end med øjet! Og den grå laver numre, med det du
ser, der langt overgår, hvad vi kunne finde på at lave i photoshop. Så når
du opfatter dynamikområdet som meget større med synet, skylders det nok
først og fremmest at du 'blænder' af for alt det, du ikke fokuserer på. Men
derfor kan det jo godt være irriterende, at man ikke får det på skærmen, man
gerne vil have.

vh
jan

--
Fotoamatør af Guds (u)nåde. | A: Der er altså også et liv uden for nettet!
PS: Knipserier kan findes på | B: Såååeh - har du et link?
http://jan.boegh.net/foto.htm
Billeder fra en dansk ørken: http://jan.boegh.net/Album/Milen/index.html



;o\)-max- (03-07-2006)
Kommentar
Fra : ;o\)-max-


Dato : 03-07-06 12:05


"Jakob"
> Jeg synes tit jeg oplever at det begrænsede dynamiske område i mit D50
> gør mange motiver umulige. Specielt her i den kraftige sommersol,
> motiver der ligger i blandet sol/skygge kan bare ikke gengives på en ok
> måde.
>
> Derfor vil jeg lige høre hvordan i takler det når i skyder, da jeg går
> ud fra at det er et generelt problem ?
>
> Hvor meget bedre er modeller optimeret til øget dynamisk område som Fuji
> S3 ?
>
> Damn jeg glæder mig til udviklingen begynder at rykke seriøst i retning
> af øget dynamik, finder det ret begrænsende.
>
>
> --
> Venlig hilsen
>
> Jakob

Film:
http://www.photosig.com/go/photos/view?id=1718706&forward=user
http://www.photosig.com/go/photos/view?id=1718156&forward=user
Digital:
http://www.photosig.com/go/photos/view?id=1779867&forward=user
http://www.photosig.com/go/photos/view?id=1777622&forward=user
You choose.. -max-




Jakob (03-07-2006)
Kommentar
Fra : Jakob


Dato : 03-07-06 13:08

In article <MR6qg.79$HM5.45@news.get2net.dk>, ma22x3@hotmail.com says...

Ja det er jo lidt tankevækkende. Kan man regne med at de film eksempler
er "gode" representanter for hvad der kan opnåes med film ? Det er da
næsten ikke til at tro at det skal være så ringe.

I de eksempler kan det jo overhovedet ikke diskuteres hvad der er bedst,
måske har jeg bare en forkert opfattelse af hvad der kan opnås med film.
Hmm det skal sgu prøves af inden længe :0)

Tak for eksemplerne max.

--
Venlig hilsen

Jakob

Ole Larsen (11-07-2006)
Kommentar
Fra : Ole Larsen


Dato : 11-07-06 11:12

Jakob skrev:
> In article <MR6qg.79$HM5.45@news.get2net.dk>, ma22x3@hotmail.com says...
>
> Ja det er jo lidt tankevækkende. Kan man regne med at de film eksempler
> er "gode" representanter for hvad der kan opnåes med film ? Det er da
> næsten ikke til at tro at det skal være så ringe.
>
> I de eksempler kan det jo overhovedet ikke diskuteres hvad der er bedst,
> måske har jeg bare en forkert opfattelse af hvad der kan opnås med film.
> Hmm det skal sgu prøves af inden længe :0)
>
> Tak for eksemplerne max.
>

Måske skyldes dine "frustrationer" at du ikke har erfaringer med film så
du ikke kan se hvilket fremskridt dslr er.

Film med (lidt) større dynamikområde end dslr er ikke finkornede.
Film med dslr tilsvarende opløsning har ikke større dynamikområde.

osv -

--
Med venlig hilsen, Ole Larsen.
New Images And Design, june 2006
http://Olelarsen.eu/
http://home.tiscali.dk/muggler

mr_tux2005@yahoo.dk (03-07-2006)
Kommentar
Fra : mr_tux2005@yahoo.dk


Dato : 03-07-06 13:38

Jakob skrev:

> In article <MR6qg.79$HM5.45@news.get2net.dk>, ma22x3@hotmail.com says...
>
> Ja det er jo lidt tankevækkende. Kan man regne med at de film eksempler
> er "gode" representanter for hvad der kan opnåes med film ? Det er da
> næsten ikke til at tro at det skal være så ringe.
> Jakob

Nu er det ikke særligt svært at se at -max, har valgt hans
dårligste analoge billeder,
og hans bedre digitale billeder
Hvorfor har -max ikke valgt dette som analog eksempel?:
http://www.photosig.com/go/photos/view?id=1702489&forward=user

Det kan også anbefales at læse dette link:
http://www.kenrockwell.com/tech/filmdig.htm

Mvh. Michael


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste