---

Raj Kapoor (1924-88) var, fra han i 1948 grundlagde sit eget filmselskab
og frem til sin død i 1988, en levende legende, der stod bag nogle af
indisk films største succeser.

Sangam (1964) er hans creation, produceret og instrueret af Raj Kapoor
efter idé af Raj Kapoor - i hovedrollen: Raj Kapoor.

Jeg har sjældent set en film, der startede mindre lovende, hvilket i høj
grad skyldtes den aldrende billedside med kunstigt udseende farver og
den lystspilsagtige atmosfære i begyndelsen af filmen.

I filmens første scene ser vi dens hovedpersoner i et flashback fra
barndommen, i en karakteristisk scene, hvor Radha sladrer om, at Sundar
har slået Gopal - men da de voksne kommer på banen, benægter Gopal
straks alt, for ingen kan få ham til at sladre om sin bedste ven.

Og så spoler vi ca. tyve år frem i tiden: Sundar (Raj Kapoor) har
forladt flyvevåbnet og går i stedet og dangderer den som sportsflyver,
samtidig med at han forsøger at overbevise Radha (spillet af
Vyjayanthimala) om, at hun er forelsket i ham og burde gifte sig med ham.

Radha er imidlertid forelsket i Gopal, som er på vej hjem fra London,
hvor han har uddannet sig til advokat.

Ved Gopals hjemkomst fortæller Sundar omgående sin bedste ven om sin
kærlighed til Radha og afkræver Gopal det løfte, at han skal hjælpe ham
med at få hende, og Gopal indvilliger - og tvinges dermed til at skjule,
at han selv elsker Radha.

Den opmærksomme læser har nok forstået, hvorfor denne start gav mig
bange anelser: Det er alt for let at frygte et banalt, Morten Korchsk
trekantsdrama med en lige så banal løsning udfra disse præmisser.

Historien i denne film tager dog en helt anden drejning: Sundar er
nemlig aldeles ude af stand til at drage den logiske konklusion af
Radhas undvigende og fortvivlede blikke, når han taler om ægteskab, og
af vennens smertefulde smil, når han taler om sin kærlighed til Radha -
han er ganske upåvirket af Radhas eller Gopals følelser i så henseende,
for han formår ikke at se dem.

Da Sundars ægteskabstilbud afvises af Radhas forældre, fordi han i
modsætning til Gopal er en dagdriver, melder han sig atter til
flyvevåbnet, idet han gang på gang lover den fortvivlede Radha, at han
nok skal komme tilbage fra krigen - hjem til hende, og for hendes skyld.

Under krigen melder Sundar sig til en livsfarlig mission, hans fly
bliver skudt ned, og familien får besked om, at han er død.

Gopal og Radhas kærlighed får nu endelig plads til at blomstre, og to år
efter Sundars afrejse er de klar til at arrangere deres bryllup. De er
meget lykkelige, indtil de en dag får at vide, at Sundar mirakuløst har
overlevet.

Gopal elsker Radha, man han nænner stadig ikke at svigte Sundar eller
konfrontere ham med sin egen kærlighed til Radha.

Trods Radhas fortvivlede tårer trækker Gopal sig, og hun må gifte sig
med Sundar, der som krigshelt nu er et acceptabelt parti i hendes
forældres øjne.

Efter brylluppet giver hun sig selv helhjertet til Sundar, som hun
faktisk finder sin helt egen lykke sammen med - hvilket varer lige, til
Sundar finder et elskovsbrev fra Gopal blandt Radhas ejendele. Radha
river i sidste øjeblik brevet i stykker, og da Sundar truer med at dræbe
den nederdrægtige forræder, der attrår hans kone, nægter hun at
fortælle, hvem brevet er fra.

Fra den dag ædes Sundar op af en mere og mere nagende og ydmygende
jalousi, indtil de tre - Sundar, Radha og Gopal - må konfrontere
sandheden om deres kærlighed og ægteskab.

SANGAM er, som man vil forstå, en psykologisk effektfuld og egentlig
ganske ubehagelig historie om selvbedrag og forrådt kærlighed.

I en central scene har Sundar fået Gopal lokket til Schweiz under Sundar
og Radhas bryllupsrejse, for at de tre kan fejre Radhas fødselsdag sammen.

Sundar udbreder sig her varmhjertet og endeløst om, hvor lidt han ville
være i denne verden uden Gopals venskab og Radhas kærlighed, og hvor
glade de alle tre må være for at kunne være sammen i stunder som disse,
og det er oprivende at se, hvordan han slet ikke ser Gopals og Radhas
først forlegne og siden dybt fortvivlede ansigter.

Og det er i denne næsten shakespeareske karakterisk af en mand, der
lever i en vrangforestilling, som han hverken kan eller vil se ud over,
en mand som langsomt bekymres og til sidst krakelerer, efterhånden som
dette hans verdensbillede slår større og større revner (Radha, der
græder i stedet for at smile, Gopal der vender ansigtet væk og lader,
som om han ikke ser ham, i stedet for at løbe ham i møde), at denne film
har sin egentlige vægt.

Og det er takket være de mindre forløb - som Radhas og Sundars
adspredelser under bryllupsrejsen i Paris, Sundars lejlighedsvise
showmanship og de mange gode sange - den formår at holde dampen oppe i
de 3½ time, den varer.

Sangam har ry for at være en af indisk films helt store klassikere - et
ry, der er helt og aldeles fortjent. En anderledes, pågående og
ubehageligt nærværende kærlighedshistorie.

SANGAM, Indien 1964. Instrueret af Raj Kapoor med manuskript af Inder
Raj Anand. Hindi med engelske undertekster. Købes over nettet eller
f.eks. i Basar Vest, Århus.
--
http://www.modspil.dk/film
- fordi tiden kræver et MODSPIL!