|
| Løbetid med killinger Fra : Dorthe Prip Lahrmann |
Dato : 19-06-01 20:36 |
|
Hej
Jeg har på det seneste nævnt min kat Fie og hendes
killinger en enkelt gang eller to *smil*, og nu har jeg
brug for et rigtigt godt råd. Her til eftermiddag er Fie
nemlig begyndt at opføre sig præcis som om hun er
i løbetid, ja faktisk er jeg ikke i tvivl om at det er hun!
Men hendes killinger er jo kun 3 uger gamle! Hvordan
påvirker det diegivningen, og er det normalt at katte
kan komme så hurtigt i løbetid efter en fødsel? Hun
tilbringer meget tid uden for den kravlegård vi har
konstrueret, og killingerne har kun taget ganske lidt
på i det sidste døgn. Jeg er ret bekymret for øjeblikket,
og skal snakke med dyrlægen i morgen, da jeg
alligevel skal derud.
Er det muligt at hendes løbetid er en reaktion på, at vi
netop har fået to nye hunkatte ind til os? Sammenføringen
gik helt smertefrit, de tre hunkatte omgås hinanden stille
og roligt, og kan sidde helt tæt sammen allerede. Fie
brummer/hvæser dog en smule, hvis de nye kommer for
tæt på killingerne. De to nye er på alder med Fie, og får
begge p-piller lige nu. Hele banden skal snart kastreres.
Selv om Fie er indekat nu mens hun har killinger, ja så
er jeg jo en anelse nervøs. Hvad hvis hun stikker af? Hun
kan jo garanteret blive gravid igen allerede nu, ikke? Er
det forsvarligt at give hende p-piller nu mens killingerne
er så små?
Ak ja, bekymringer, bekymringer. Håber nogen har et par gode råd!
Hilsen Dorthe ( - og Fie, der lige nu ligger udenfor kravlegården ).
| |
marianne hellemose (19-06-2001)
| Kommentar Fra : marianne hellemose |
Dato : 19-06-01 21:15 |
|
Hej Dorthe
wow, hele tre uger inden løbetid, min hunkat gjorde
det til vane at gå i løbetid 6 dage efter fødslen, giv Fie
en p.pille, evt. en hver dag i 2-3 dage for at stoppe løbetiden,
det betyder mindre for killingerne, end hvis hun ikke har
"tid" til at ligge hos dem, så de kan die
hilsen
Marianne
Hellemose Somali
marianne@hellemose.dk
SOME PEOPLE HAVE LIVES - OTHERS HAVE CATS
| |
Dorthe Prip Lahrmann (20-06-2001)
| Kommentar Fra : Dorthe Prip Lahrmann |
Dato : 20-06-01 18:51 |
|
Hej Marianne
Ja, det sagde dyrlægen også :)
Åbentbart har det intet med de nye katte at gøre, men er helt normalt.
Der kan man bare se, man er aldrig færdig med at lære. Så nu får Fie en
p-pille de næste par dage. Killingerne har dog klaret sig fint, de har
taget ca 12g på hver siden i går, så det er vist ok.
Emma og Mathilde, de to nye, er lige blevet vaccineret og har fået et
grundigt check. Alt er ok, og de er faldet godt til her hos os. Kun
vores hankat Fuffer er stadig en smule fornærmet, og gider ikke lege med
dem. Men jeg har hørt, at han har klaget sin nød her i gruppen allerede
*smil*
Dorthe ( - og Fie der lader alle 4 killinger die alt det de vil nu, og
Fuffer, og Emma og....... )
marianne hellemose skriver:
> Hej Dorthe
> wow, hele tre uger inden løbetid, min hunkat gjorde
> det til vane at gå i løbetid 6 dage efter fødslen, giv Fie
> en p.pille, evt. en hver dag i 2-3 dage for at stoppe løbetiden,
> det betyder mindre for killingerne, end hvis hun ikke har
> "tid" til at ligge hos dem, så de kan die
>
> hilsen
> Marianne
>
> Hellemose Somali
> marianne@hellemose.dk
>
> SOME PEOPLE HAVE LIVES - OTHERS HAVE CATS
| |
|
|