---

Ansporet af et udenlandsk RPG-forum om sjove rollespilsøjeblikke, vil jeg
tillade mig at starte en tilsvarende post her, da den har givet mange gode
og sjove indlæg. (og da vi ikke drukner af omfanget af postings her, så går
det vel nok).

Personligt kan jeg huske en sjov historie fra dengang D&D 3.0 blev udgivet.
Første gang man skulle spille systemet var det jo temmelig stort - man havde
jo gået og vente i flere år på D&D 3.0, læst om det på nettet osv. Så det
var ikke uden store forventninger, at vi skulle starte en ny kampagne op.
Jeg var især facineret af genintrodunktionen af Barbarian-classen, så det
skulle jeg naturligvis spille i min D&D 3.0-debut. Kort sagt, så var
forventningerne helt i top.

Kampagnen startede og efter ganske få minutter løb partyet ind i det første
encounter, hvilket var to gnavne Orc'er, bevæbnet med Double Axe's (...
systemet og min Barbarian skulle dermed stå sin prøve). Orc'erne vandt
initiativet og angreb min Barbarian... og ramte med en Critical (x3)

.... Det var min debut af D&D 3.0 og jeg har aldrig spillet barbarian siden.

/Henrik
NB: Neden for har jeg kopieret et par eksempler fra det udenlandske forum

---------------------

From the times when the group's playing standard was not the best.

PC1 is trapped in a room. The walls have begun moving and he's in deep
trouble.

The party can help him. They have a teleportation device (scroll or ring or
something, with just one charge). They speak the name of the person they
want to have teleported to them. However, the players have trouble
remembering their companion's name.

Player1: "Oh, puhleeze! My character's name is Ryke!"

The Party summons Ryke, and while they greet Ryke a scream is heard from
Player 1: "No, I meant 'Roke', not 'Ryke'!"

---------------------

The party is trying to gain entry to a fortified house in the center of a
city.
They come up the back alley, find two guards stationed at the door there,
and
another on top of the wall in a small guard shack. The one in the guard
shack
and one of the two on the ground are sleeping. The other guy isn't all that
attentive, but is walking a beat back and forth in front of the gate. The
longest reach puts him within 20 feet of where the party is hiding, about 30
feet from the gate. The assassin decides to sneak up and back stab. The
alley
is poorly lit, plenty of shadows, so it's not a bad plan. He gets right up
to
the guy, is a foot or two behind him, draws his weapon, and rolls. A one.
We
roll the critical fumble table. It says "tosses weapon 1d6 X 5 feet. He
rolls
for 30 feet. His dagger sails over the guards head and lands right at the
feet
of the sleeping guard. On cobble stones. The two sleeping guards awake,
the
guy he's just missed on sees the dagger fly over his head, and the assasin,
wanting to move as quietly as possible, had brought only that one weapon.
The
rest of the party was forced to attack to rescue him, alerted the entire
household and those nearby, and pretty well fouled up the mission for that
night and several more to come.

---------------------

While playing through the Bloodstone modules (H1 - H4)
in 2E AD&D, the paladin in our group was challenged by
an Orc wielding a spear (I may have mentioned this before).
Supremely confident, being vastly more experienced, the
paladin stood his ground, put his arms out, and said
"Take your best shot." The Orc rolled a critical hit, and
the paladin died on the spot!

---------------------

A later time the party was next to a deep chasm. I had just completed a new
character to make up for the old one who just died. As he was a very good
climber he appeared to the group and said "No problemo, I am the climber".
He started to climb, and fumbled. He fell down to the bottom and died. The
last thing he heard was probably "He wasn't of much help!"

---

Henrik skrev:
> Ansporet af et udenlandsk RPG-forum om sjove rollespilsøjeblikke, vil jeg
> tillade mig at starte en tilsvarende post her, da den har givet mange gode
> og sjove indlæg. (og da vi ikke drukner af omfanget af postings her, så går
> det vel nok).

Et par episoder, jeg husker fra gamle dage:

Min gruppe spillede meget Rolemaster tilbage i 80'erne. Vi havde på et
tidspunkt en hobbit-bueskytte. I en kamp mod en masse orker fandt han et
sted i udkanten af området og affyrede sin første pil. Fumble, 91-95
på tabellen. Den stakkels hobbit falder og er stunned 6 runder. Han
bruger de første 3 på at kravle væk fra kampen og de næste 3 på at
kravle tilbage og kommer så på benene og forsøger sig igen - med
nøjagtig samme resultat.

I de gamle AD&D-dage spillede jeg bl.a. en druide, som var glad for
formularen "Fire Trap", som brugte til at lave en slags
molotov-cocktails. Han havde et par stykker af dem i tasken da en sort
drage kom flyvende og spyede syre. Den gode César klarede sit saving
throw og tog halv skade, så han havde stadig en del hp tilbage. Men så
skulle vi lige slå saving throw for de kasser, han havde kastet Fire
Trap på. En af dem røg i luften, og det aktiverede den anden. To
fireballs senere var der ikke ret meget andet end aske tilbage af
stakkels César, og de nærmeststående allierede havde det ikke meget bedre.

Nu vi er ved Rolemaster, så spillede jeg engang et con-scenarie i RMs
'lillebror' MERP. I scenariet indgik en fælde, som halvdelen af gruppen
faldt i. Hver spiller skulle rulle 1d6 for hvor mange spidse pæle man
landede på og så tage en E critical (dvs. højeste grad) for hver pæl.
Jeg ved ikke hvordan forfatteren havde tænkt at nogen skulle kunne
overleve det. Scenariet fortsatte uden halvdelen af figurerne (og uden mig).

Terningerne kan virkelig være mod én en gang imellem. Noget af det
sidste AD&D jeg spillede, var Dragonlance, hvor jeg spillede Sturm, der
som bekendt render rundt med et stort tohåndssværd. Vi rendte på nogle
kæmper, og så er tohåndssværd seje (3d6 skade). Sturm stormer frem og
hugger til. 1-1-1. Hmm, vi prøver igen. 1-1-1... Jeg insisterede på at
Sturm brugte resten af dagen på at slibe sit sværd. Chancen for at rulle
seks 1'ere i træk er i øvrigt ca. 1 ud af 100.000.

I slut-80'erne var AD&D Duel et fast indslag på Viking-Con, og et af
årene var jeg medarrangør. Der opstod en del specielle situationer. Vi
havde besluttet at folk godt måtte drikke alle de potions de ville, men
at vi ville bruge tabellen fra DMG for hvad der skete når man drak mere
end én ad gangen (dette afslørede vi naturligvis ikke). En figur
klatrede op på en mur og drak to potions, deriblandt en Potion of
Flying. Han kastede sig ud fra muren og ramte jorden med et ordentligt
klask (tabellen sagde at den ene potion ikke virkede). Figuren børster
støvet af sig og klatrer op igen, tager en ny slurk af sin potion og
kaster sig ud igen. Det gik ikke bedre anden gang...
I finalen i samme duel skulle spillederen i øvrigt afgøre hvad der skete
hvis man brugte en Phantasmal Force til at sætte ild til en skov lavet
med Hallucinatory Terrain...

- Klaus

---

On Mon, 21 Aug 2006 19:06:09 +0200, "Klaus Æ. Mogensen"
<klaudius@get2net.dk> wrote:

>Nu vi er ved Rolemaster, så spillede jeg engang et con-scenarie i RMs
>'lillebror' MERP. I scenariet indgik en fælde, som halvdelen af gruppen
>faldt i. Hver spiller skulle rulle 1d6 for hvor mange spidse pæle man
>landede på og så tage en E critical (dvs. højeste grad) for hver pæl.
>Jeg ved ikke hvordan forfatteren havde tænkt at nogen skulle kunne
>overleve det. Scenariet fortsatte uden halvdelen af figurerne (og uden mig).

Det minder lidt om "AD&D 1" på Viking-Con 11 i 1992. Her udspillede en
scene i en sump, hvor der lugtede underligt af sumpgas. En række
monstre dukkede op i optimal fireball-effect-area, hvilket dog
antændte sumpgassen og slagtede store dele af de forskellige
spilgrupper.

http://alexandria.dk/data?scenarie=1736

--
- Peter Brodersen
Ugens^WMånedens^WSommerens værktøj - Find vej: www.findvej.dk
Nu med valgfri tekst: www.findvej.dk/Nybrogade2,1203?text=Kulturministeriet

---

"Klaus Æ. Mogensen" <klaudius@get2net.dk> writes:


> Terningerne kan virkelig være mod én en gang imellem. Noget af det
> sidste AD&D jeg spillede, var Dragonlance, hvor jeg spillede Sturm,
> der som bekendt render rundt med et stort tohåndssværd. Vi rendte på
> nogle kæmper, og så er tohåndssværd seje (3d6 skade). Sturm stormer
> frem og hugger til. 1-1-1. Hmm, vi prøver igen. 1-1-1... Jeg
> insisterede på at Sturm brugte resten af dagen på at slibe sit
> sværd.

Jeg spillede Caramon i samme gruppe, men han havde til gengæld
terningerne med sig. Han havde tidligere fundet et Vorpal Sword (som
kapper hovedet af modstanderen ved umodificerede slag på 18 eller
derover). I en af scenerne står vi overfor en af hovedskurkene, som
står bag ved to store ogres. Caramnon løber frem og slår efter den
ene ogre. Snicker-snack!, hovedet ryger af. Næste ogre:
Snicker-snack igen! Så er der kun skurken tilbage, og minsandten om
ikke han også mister knoppen i første forsøg. Så vi gik glip af hans
planlagte hoveretale.

Torben

---

>> Terningerne kan virkelig være mod én en gang imellem. Noget af det
>> sidste AD&D jeg spillede, var Dragonlance, hvor jeg spillede Sturm,
>> der som bekendt render rundt med et stort tohåndssværd. Vi rendte på
>> nogle kæmper, og så er tohåndssværd seje (3d6 skade). Sturm stormer
>> frem og hugger til. 1-1-1. Hmm, vi prøver igen. 1-1-1... Jeg
>> insisterede på at Sturm brugte resten af dagen på at slibe sit
>> sværd.
>
> Jeg spillede Caramon i samme gruppe, men han havde til gengæld
> terningerne med sig. Han havde tidligere fundet et Vorpal Sword (som
> kapper hovedet af modstanderen ved umodificerede slag på 18 eller
> derover). I en af scenerne står vi overfor en af hovedskurkene, som
> står bag ved to store ogres. Caramnon løber frem og slår efter den
> ene ogre. Snicker-snack!, hovedet ryger af. Næste ogre:
> Snicker-snack igen! Så er der kun skurken tilbage, og minsandten om
> ikke han også mister knoppen i første forsøg. Så vi gik glip af hans
> planlagte hoveretale.

Speaking about...

Vi skulle slå nye characters, og gjorde det på den hårde måde:
3d6 og ind på str, dex, con, int, wis, cha
uden selv at kunne bestemme i hvilken rækkefølge.....
På den måde ville det jo være terningerne, som (en vis grad) bestemte
hvilken class/race, som man kunne spille.
Flemming ruller: 17, 18, 18, 18, 16, 15...12 sekser i træk, glemmer det
aldrig, selv her 20 år efter....

---

Sewn in:newscache$51pe4j$0bh1$1@news.webpartner.dk,
Lars we rot:

> Flemming ruller: 17, 18, 18, 18, 16, 15...12 sekser i træk, glemmer
> det aldrig, selv her 20 år efter....

I de tidlige år havde vi den her ting kørende med, at hvis vi kunne slå
20-20-20 fik vi Staff of the Magi (kun i sjældne tilfælde af "daring the DM"
hvor vi fik ham med på den) Det lykkedes selvfølgelig aldrig.

---

> Sewn in:newscache$51pe4j$0bh1$1@news.webpartner.dk,
> Lars we rot:
>
>> Flemming ruller: 17, 18, 18, 18, 16, 15...12 sekser i træk, glemmer
>> det aldrig, selv her 20 år efter....
>
> I de tidlige år havde vi den her ting kørende med, at hvis vi kunne slå
> 20-20-20 fik vi Staff of the Magi (kun i sjældne tilfælde af "daring the
> DM" hvor vi fik ham med på den) Det lykkedes selvfølgelig aldrig.

Var der ikke også noget med, at man med Arquebus kunne forsætte med at give
skade, så længe man slog en 10'er. Vi spillede dog aldrig med den, da vi
ikke mente den var velegnet til vores campaign.

---

Sewn in:newscache$8ovi4j$yh42$1@news.webpartner.dk,
Lars we rot:

>> I de tidlige år havde vi den her ting kørende med, at hvis vi kunne
>> slå 20-20-20 fik vi Staff of the Magi (kun i sjældne tilfælde af
>> "daring the DM" hvor vi fik ham med på den) Det lykkedes
>> selvfølgelig aldrig.
>
> Var der ikke også noget med, at man med Arquebus kunne forsætte med
> at give skade, så længe man slog en 10'er. Vi spillede dog aldrig med
> den, da vi ikke mente den var velegnet til vores campaign.

Det ringer en klokke, men jeg tror aldrig den "kom i effekt". Arquebus'n
blev aldrig et hit i vores verdener.

---

""Klaus Æ. Mogensen"" <klaudius@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:2KlGg.79$Sx2.17@news.get2net.dk...
>
> Terningerne kan virkelig være mod én en gang imellem. Noget af det sidste
> AD&D jeg spillede, var Dragonlance, hvor jeg spillede Sturm, der som
> bekendt render rundt med et stort tohåndssværd. Vi rendte på nogle kæmper,
> og så er tohåndssværd seje (3d6 skade). Sturm stormer frem og hugger til.
> 1-1-1. Hmm, vi prøver igen. 1-1-1... Jeg insisterede på at Sturm brugte
> resten af dagen på at slibe sit sværd. Chancen for at rulle seks 1'ere i
> træk er i øvrigt ca. 1 ud af 100.000.

Nej chancen er 1 ud af 6^6 = 1 ud af 46.656, altså ca. dobbelt så stor
chance som det du regnede med. Så det kan jo nærmest ske for hvem som helst


Lars

---

Henrik skrev i en meddelelse
> Ansporet af et udenlandsk RPG-forum om sjove rollespilsøjeblikke, vil jeg
> tillade mig at starte en tilsvarende post her, da den har givet mange gode
> og sjove indlæg. (og da vi ikke drukner af omfanget af postings her, så
> går
> det vel nok).

U-ha der er mange, men her er da et par stykker:

Vi (low lvl gruppe) står på en støvet vej et eller andet sted i Forgotten
Realms. Og ser en kæmpe støvsky komme nærmere. Det viser sig at være hele
Flaming Fist (største lejehær i FR, bestående af ca. 2000 mand) på vej på
togt. Lige før hovedgruppen skal passere, råber gruppens absolut mindste (en
Gnome Illusionist) på sin allermeste arrogante måde, mens han vinker til
hærføren: "Passér"!


Står på den ene side af en klippebro i nogle bjerge, som er ca. en fod bred,
og der hyler en halv pelikan. Vi (low lvl gruppe) skal (selvfølgelig) over
på den anden side, og har ingen tov, spells eller andre ting som kunne
hjælpe os. Vores wizard (en monster wuzz) klager højlydt over dette, og tør
ikke gå ud på den. Vores rappe Gnome (fra før, med en gudsbenået høj dex)
går hen til kanten, kigger ned og spytter, mens han tørt siger: "Der er ikke
længere ned, end man kan spytte"



Skal ud på et piratskib, som ligger for anker i havnen, for at "låne" en
medaljon. Vi (low lvl gruppe) venter til natten er mørk, og tågen ligger som
en tyk sovs omkring skibet.NOT..Det er total fuldmåne (selvfølgelig) og
ingen tåge overhovedet, men vi er presset af tid, så vi sniger os ned "låner"
en robåd i den gode sags tjeneste, og begynder at ro ud til skibet, hvor vi
beslutsomt kravler op ad ankerkæde. Alt går godt lige indtil vores
indbildske bondedreng af en cleric at være, er næsten helt oppe, men mister
grebet, og ryger en tur i vandet med et ordentligt plask. Vi øvrige står på
dækket og overvejer, i bedste demokratiske stil, om vi skal fortsætte vores
færden, eller ro tilbage til land. Det behøver vi dog ikke anstrenge os med,
for vi ER opdaget, og snart efter begynder pile, daggert og andet godt at
regne om ørene på os. Vi vil derfor påbegynde et hastigt tilbagetog i vores
medbragte robåd, men af en eller anden grund, har vores cleric valgt (som
sidste mand) ikke at fortøjer robåden, som stille og roligt er taget af
strømmen. Vi står derfor og kigger ned i det sorte vand, hvor cleric'en
ligger og plasker rundt, mens han råber noget om manglende swimming skills.
Vi hopper ned for at hjælpe, men faktisk har ingen af os brugt skide mange
points på denne ellers lige nu ret så nyttige skill, så i stedet for at
svømme, plasker vi alle rundt, mens vi bliver dynget til med alskens rare
sager oppe fra. Vi (og DM) er godt klar over, at det her overlever vi ikke,
så DM udbryder meget hurtigt: "Og Thomas, du vågner op, badet i sved, det
hele var et mareridt"!

---

I de spæde AD&D dage, kan jeg huske en spiller fandt en ring, der
angiveligt var i stand til at opfylde brugerens mindste ønske.
Uvidende om, at ringen kun indeholdt et enkelt ønske og med en trang til
at forsikre sig at skidtet virkede, ønskede spilleren sig som en test 5
gp. Det fik han, hvorefter stenen i ringen funklede en sidste gang og
døde ud.

Det var mægtig sjovt i de unge teenageår!

---

Et Con-scenarie i 92-93 endte yderst hurtigt, og blev kun spillet
færdig, fordi en spiller forklarede "saved game"-konceptet.


Kort efter start, hvor questens mål var blevet lagt, drog spilpersonerne
gemmen en labyrint bestående af smalle kløfter. Engang imellem kunne små
stenskred høres, og da krigeren råbte en fremmed an, startede det en
mindre småregn af sten.
Den fremmede var dog del af et baghold, og da der få sekunder efter
sprang en flok trolde frem, affyrede partiets troldmand en fireball -
"..for ild er godt mod trolde!".
Det satte så det sidste stenskrev igang, som spilpersonerne skulle
opleve ...

---

Arne Tve-Måne <a@a.a> writes:

> I de spæde AD&D dage, kan jeg huske en spiller fandt en ring, der
> angiveligt var i stand til at opfylde brugerens mindste ønske.
> Uvidende om, at ringen kun indeholdt et enkelt ønske og med en trang
> til at forsikre sig at skidtet virkede, ønskede spilleren sig som en
> test 5 gp. Det fik han, hvorefter stenen i ringen funklede en sidste
> gang og døde ud.

Det var sikkert også spillerens mindste ønske, så han havde da ikke
noget at klage over.

Jeg kan forestille mig en dialog:

A: Denne ring kan opfylde dit mindske ønske.

B: Fedt, jeg ønsker mig en milliard guldstykker. (Venter). Hvorfor
sker der ikke noget?

A: Jeg er ret sikker på, at det der ikke var dit _mindste_ ønske.

Torben

---

Sewn in:7zk6513tex.fsf@app-4.diku.dk,
"Torben Ægidius Mogensen" we rot:

> Det var sikkert også spillerens mindste ønske, så han havde da ikke
> noget at klage over.
>
> Jeg kan forestille mig en dialog:
>
> A: Denne ring kan opfylde dit mindske ønske.
>
> B: Fedt, jeg ønsker mig en milliard guldstykker. (Venter). Hvorfor
> sker der ikke noget?
>
> A: Jeg er ret sikker på, at det der ikke var dit _mindste_ ønske.

Den DM holdt ikke længe uden fysiske mén...

---

Sewn in:44ead7fd$0$75041$14726298@news.sunsite.dk,
Arne Tve-Måne we rot:
> I de spæde AD&D dage, kan jeg huske en spiller fandt en ring, der
> angiveligt var i stand til at opfylde brugerens mindste ønske.
> Uvidende om, at ringen kun indeholdt et enkelt ønske og med en trang
> til at forsikre sig at skidtet virkede, ønskede spilleren sig som en
> test 5 gp. Det fik han, hvorefter stenen i ringen funklede en sidste
> gang og døde ud.
>
> Det var mægtig sjovt i de unge teenageår!

Jeg ser, ikke uden en vis fryd, mit yngre jeg sparke ham vedholdende i
kæbetøjet, råbende "få dig for helvede en fantasi!".
OK, det kunne vel være sket for enhver (NOT), men det er ubæreligt at
bevidne, når nu man ved hvor meget det kræver at vride noget som helst ud af
en (vores (dengang)) DM.

---

Sewn in:44e9945b$0$75028$14726298@news.sunsite.dk,
Henrik we rot:
> Ansporet af et udenlandsk RPG-forum om sjove rollespilsøjeblikke, vil
> jeg tillade mig at starte en tilsvarende post her, da den har givet
> mange gode og sjove indlæg. (og da vi ikke drukner af omfanget af
> postings her, så går det vel nok).

Jeg glemmer aldrig dengang vores i øvrigt meget dygtige DM annoncerede, at
vi var kommet til "the sodomian forrest". Vi var ikke så gamle, og han var
vist ikke klar over, hvad det betød. Men det gjorde nogle af spillerne.
Det affødte bl.a. idéen "Foreningen til dyrenes benyttelse".

---

"Peter Andersen" <peter@gwaphia.pd> wrote in message
news:44eb9206$0$23703$456a7185@news.cirque.dk...

> Jeg glemmer aldrig dengang vores i øvrigt meget dygtige DM annoncerede, at
> vi var kommet til "the sodomian forrest". Vi var ikke så gamle, og han var
> vist ikke klar over, hvad det betød. Men det gjorde nogle af spillerne.
> Det affødte bl.a. idéen "Foreningen til dyrenes benyttelse".

He he, uvidenhed kan virkelig bringe en vidt omkring - og til områder man
slet ikke vidste eksisterede!

---

"Henrik" <en@gylidg.emailadresse> skrev i en meddelelse
news:44e9945b$0$75028$14726298@news.sunsite.dk...
> Ansporet af et udenlandsk RPG-forum om sjove rollespilsøjeblikke, vil jeg
> tillade mig at starte en tilsvarende post her, da den har givet mange gode
> og sjove indlæg. (og da vi ikke drukner af omfanget af postings her, så
> går
> det vel nok).

Tja... det var min første rigtige kampagne i D&D, og jeg havde fået slået en
kriger med 18 styrke og 4 intelligens. Det afledte en delt morsomheder idet
der altid var en undskyldning for at opføres sig mere eller mindre stupidt.

Han var i øvrigt opkaldt efter Sergio Aragones tegneseriekriger som jo
hedder Groo, men naturligvis fordansket til Gro.

Efter en del eventyr, var de fleste i gruppen steget til 3. niveau (mig, en
elver som hed Galahad, en præst og en halfling). Vi var på jagt efter en
præst der var stykket af med et eller andet helligt symbol,
og fandt til sidt fæstningen. Det viste sig at den var lavet af jern og
opbygget som en spiral. Efter et par omgange, hvor vi havde mødt forskellige
vagter og nogle monstre, var vi ved at være tæt på centrum og vi stødte vi
på en drage, som dog heldigvis sov.

Jeg spurgte GM om Gro vidste at man kunne subdue en drage (jeg vidste det
naturligvis da jeg nærmest kunne regelbøgerne udenad). Det sagde han at Gro
godt vidste, men at de andre i gruppe ikke kendte denne teknik, og af Gro
derfor skulle forklare det til dem.

Det prøvede Gro så efter bedste evne, men det lykkedes ikke rigtig, hvor
efter han til sidst sagde: "OK, nu viser jeg er hvordan I skal slå på
dragen!" Hvorefter han slog af al kræft med den flade side af sit sværd på
fæstningen (som jo var af jern). Det rungede selvfølgelig en del og da vi
runder hjørnet til den sovende drage, sov den naturligvis ikke længere

Vi fik nu alligevel fanget dragen, men to af os var døde og fortjenesten på
salget af den fangne drage, gik til at få dem genoplivet.

Lars

---

Hmm som en mangeårig DM har jeg flere historier end jeg vil belemre jer med
:)

Men her er da et par stykker:

Midlevel gruppe, dungeon inden in en vulkan. Situation, 1 fod bred bro der
skal forceres, lyder ikke så svært, men 30 fod under denne bro er der lava,
masser og masser af lava.

Havde naturligvis ikke lyst til at dræbe gruppen, så jeg siger:

Alle kommer over, hvis i da ikke lige slår en ener på 1 d20.

4 enere senere, står der kun 1 ud af 5 PCs tilbage....

......

Igen inde i et bjerg, med en sø af lava (3 år tidligere), spillerene havde
en fantastisk spændende kamp med 2 Ettins på et plateau, dene ene spiller
laver en critical fumble og falder og slår sig næsten bevidstløs, lige efter
dette er det den ene Ettins tur, jeg siger: Hvis jeg nu slår en 20'er, så
sparker han dig ned i lavaen, og naturligvis kommer 20'eren, som den flinke
DM jeg er, siger jeg til gruppens stærke mand, and han kan stoppe faldet,
med mindre han skulle slå en 1'er... Nogen der kan gætte hvad han slog?

25 minutter senere, efter resten har dræbt de 2 Ettins, finder de ud af, at
deres Cleric (som faldt i Lavaen) havde den genstand de skulle bruge for at
komme videre.

......

For nogen år siden havde vi en tendens til at spille maraton spil, fra kl 10
lørdag formiddag til kl. 8 søndag morgen.

Det var kl 3.40 om natten, spillere begyndte at være trætte, de var spærret
inde i en snørklet gang med huller der vandrer hen af gangen (i bedste
computerspil stil). Spillerne havde i næsten 1 time siddet fast, uden at
kunne finde ud af at komme videre. En af spillerne der havde siddet og
halvsovet i 30 min, vågnede pludseligt op, annoncerede at han kastede magic
missile på døren, kastede 2-3 andre tilfædige spells han havde memorised på
døren, og sagde så han hoppede i hullet = instant død.

5 Minutter efter fandt en af de andre spillere løsningen for at komme
videre.


--Søren

---

"Søren Kølander" <huset364@post5.tele.dk> writes:

> Hmm som en mangeårig DM har jeg flere historier end jeg vil belemre jer med
> :)
>
> Men her er da et par stykker:
>
> Midlevel gruppe, dungeon inden in en vulkan. Situation, 1 fod bred bro der
> skal forceres, lyder ikke så svært, men 30 fod under denne bro er der lava,
> masser og masser af lava.
>
> Havde naturligvis ikke lyst til at dræbe gruppen, så jeg siger:
>
> Alle kommer over, hvis i da ikke lige slår en ener på 1 d20.
>
> 4 enere senere, står der kun 1 ud af 5 PCs tilbage....

Selv om historien er sjov, bryder jeg mig ikke meget om at lade
liv/død pa denne måde være afhængig af et enkelt terningsslag. Jeg
ville hellere sige, at hvis man slår lavt, så falder man og hænger i
fingerspidserne. Hvis gruppen kan finde en måde at redde personen på,
så overlever denne.

Alternativt kunne man som DM sige, at der nok var en god chance for at
nogen falder i, hvis ikke man gør noget for at sikre sig mod det.
Hvis spillerne så f.eks. finder ud af at binde reb om folk, så vil
fald reduceres til lidt skade ved at hamre ind i klippevæggen, og hvis
de finder ud af spænde et reb op, når den første er kommet over, så
kan faldrisikoen helt elimineres. OSV.

Torben

---

""Torben Ægidius Mogensen"" <torbenm@app-1.diku.dk> wrote in message
news:7zd5alfbfb.fsf@app-1.diku.dk...

> Selv om historien er sjov, bryder jeg mig ikke meget om at lade
> liv/død pa denne måde være afhængig af et enkelt terningsslag. Jeg
> ville hellere sige, at hvis man slår lavt, så falder man og hænger i
> fingerspidserne. Hvis gruppen kan finde en måde at redde personen på,
> så overlever denne.

Enig, det er lidt drastisk. Og desuden har man jo ting som Dex, Saving
Throws, osv. til at bedømme den slags. Faktisk syntes jeg Saving Throws i
3E. er blevet meget anvendelige, her ville et Reflex save være på sit rette,
evt. modificeret af omstændigheder som: er der noget at gribe fat i, hvor
stejl er kløften, osv.

---

> Enig, det er lidt drastisk. Og desuden har man jo ting som Dex, Saving
> Throws, osv. til at bedømme den slags. Faktisk syntes jeg Saving Throws i
> 3E. er blevet meget anvendelige, her ville et Reflex save være på sit
> rette, evt. modificeret af omstændigheder som: er der noget at gribe fat
> i, hvor stejl er kløften, osv.



Men uanset hvordan man vender og drejer det, så kan også saving throws
misse, og misse og misse. Som GM må man gøre sig klart om man er klar til at
lade spillere ryge i afgrunden, eller om afgrunden kun er en pæn kulisse der
skal skabe lidt stemning. Begge dele er OK. Hvad der derimod kan gå galt er
når GM'en bluffer: han ønsker ikke at det skal kunne ske at PC'er falder i
døden, men terningerne kalder hans bluff, og så står valget pludselig mellem
at tabe troværdighed og tabe PC'er.



Hilsen Mads

---

"Mads Jakobsen" <caltropp@yahoo.dk> wrote in message
news:44f32584$0$75031$14726298@news.sunsite.dk...

> Men uanset hvordan man vender og drejer det, så kan også saving throws
> misse, og misse og misse. Som GM må man gøre sig klart om man er klar til
> at lade spillere ryge i afgrunden, eller om afgrunden kun er en pæn
> kulisse der skal skabe lidt stemning. Begge dele er OK. Hvad der derimod
> kan gå galt er når GM'en bluffer: han ønsker ikke at det skal kunne ske at
> PC'er falder i døden, men terningerne kalder hans bluff, og så står valget
> pludselig mellem at tabe troværdighed og tabe PC'er.

Jo, mente nu Saving Throws var mere i spillets ånd end 1/20, men stadig -
ja, det er grumt at lade et terningslag på den måde afgøre liv/død. Så lad
os sige et Saving Throw, for at undgå den situation Torben beskrev.

Og på den anden side, hvis det er virkelig langt tilbage eller i den
pågældende trups unge spilledage, så var det vel netop den slags regler man
fandt på? I mine teenage år som GM, var der ikke meget der var realistisk
eller vildt overvejet. Kan bla. huske jeg ofte slog en terning for at
bestemme hvem fjenderne slog løs på.

>
>
>
> Hilsen Mads
>
>
>

---

Sewn in:44f364cf$0$75039$14726298@news.sunsite.dk,
Arne Tve-Måne we rot:

> Og på den anden side, hvis det er virkelig langt tilbage eller i den
> pågældende trups unge spilledage, så var det vel netop den slags
> regler man fandt på? I mine teenage år som GM, var der ikke meget der
> var realistisk eller vildt overvejet. Kan bla. huske jeg ofte slog en
> terning for at bestemme hvem fjenderne slog løs på.

Det er jo en måde at placere ansvar på, og slippe for kritik (måske).
Jeg har altid (for år tilbage) slået på tromme for mere 'realisme', men hvis
realismen slår PCer ihjel mere eller mindre tilfældigt, så tjener det jo
ikke ligefrem historien.
Min oplevelse er, at selv om en GM strækker sig langt for at redde PCer fra
denne form for 'tilfældig' død, så er de fleste spillere i stand til at se
gennem fingre med flere på hinanden følgende dex/str/int saves for til sidst
mirakuløst at blive reddet af en smal afsats.

En af mine karakterer døde en gang i første runde af en kamp, hvor han
fejlede et save mod en disintegrate spell. Fra ét øjeblik til det næste var
han forvandlet til støv, uden chance for redning. "Realistisk" måske, men
det gavnede ikke ligefrem fortællingen, da alle gode rollespillere omkring
bordet først måtte udtømme alle muligheder for "fantastiske" redninger, før
de kunne komme videre. Og alle sådanne forsøg ville ikke kunne redde, at han
rent 'moralsk' var faldet mod fair ods.

---

> Kan bla. huske jeg ofte slog en terning for at bestemme hvem fjenderne
> slog løs på.

Det gør jeg da stadig fra tid til anden. Hvis det bare er en
junk-beslutning, hvorfor så ikke rulle en terning?

Hilsen Mads

---

"Mads Jakobsen" <caltropp@yahoo.dk> wrote in message
news:44f455a5$0$75029$14726298@news.sunsite.dk...
>> Kan bla. huske jeg ofte slog en terning for at bestemme hvem fjenderne
>> slog løs på.
>
> Det gør jeg da stadig fra tid til anden. Hvis det bare er en
> junk-beslutning, hvorfor så ikke rulle en terning?

Ja, hvis det er en "junk" beslutning! Men det syntes jeg ikke det er i en
nærkamp, det viker rimelig ulogisk at man står i kamp med en, for så at
glemme alt om ham og vende sin opmærksomhed mod en anden.

>
> Hilsen Mads
>

---

Det kan da være logisk nok at vende sig mod et andet mål. Hvis angriberen er
små tosset. Hvis reglerne er "all or notthing" hit points, hvor det at tage
50% af to personers hit points er røv og nøgler, og koncentreret skade er
kongen. Hvis det anden mål også slår på angriberen. Hvis angriberen opdager
at han ikke kan ramme sit første mål.



Det er især hvis to mål slår på en angriber, at jeg ruller terning om hvem
han slår igen. For det kan godt være at det betyder noget for de to mål hvem
der bliver slået på, men som GM er jeg ligeglad.



Hilsen Mads

---

"Mads Jakobsen" <caltropp@yahoo.dk> wrote in message
news:44f5754f$0$75036$14726298@news.sunsite.dk...

> Det kan da være logisk nok at vende sig mod et andet mål. Hvis angriberen
> er små tosset. Hvis reglerne er "all or notthing" hit points, hvor det at
> tage 50% af to personers hit points er røv og nøgler, og koncentreret
> skade er kongen. Hvis det anden mål også slår på angriberen. Hvis
> angriberen opdager at han ikke kan ramme sit første mål.

På den måde lader du sig jo diktere af terningerne. De bestemmer et nyt mål
og opdigter en forklaring.

Som GM foretrækker jeg at tage udgangspunkt i angribers væsen; er angriber
logisk tænkende, vil der nok ligge en eller anden tanke bag - f.eks. kan
angriber over for to fjener overveje, om han vil gå efter den barske kriger
eller den allerede hårdt sårede, for at reducere partiet. Er det mere
ulogisk, måske en rasende tyr eller noget, så går angriber måske efter
nærmeste fjende.

> Det er især hvis to mål slår på en angriber, at jeg ruller terning om hvem
> han slår igen. For det kan godt være at det betyder noget for de to mål
> hvem der bliver slået på, men som GM er jeg ligeglad.

Hvis der, for min angriber ikke er nogen åbenlyse fordele, så kan jeg
fristes til at slå ved indgang til kampen. Men sådan er det nu sjældent der
ikke findes fordele, synes jeg.

> Hilsen Mads

Og Arne

---

> På den måde lader du sig jo diktere af terningerne. De bestemmer et nyt
> mål og opdigter en forklaring.

Netop. Jeg lader terningerne gøre en del af arbejdet, for det er derfor jeg
har dem.

Hilsen Mads

---

Henrik wrote:
> Ansporet af et udenlandsk RPG-forum om sjove rollespilsøjeblikke, vil jeg
> tillade mig at starte en tilsvarende post her, da den har givet mange gode
> og sjove indlæg. (og da vi ikke drukner af omfanget af postings her, så går
> det vel nok).


Mit bedste øjeblik går way back til 1991, og den første kampagne jeg
spillede med i, i noget MegaTraveller.

Lidt baggrund: i den her verden var al computer-teknologi baseret på
nogen holo-krystaller. Det onde Imperie lå i en konflikt med nogen
oprørsgrupper, og noget af det første vi havde oplevet var et angreb på
et computer-center, hvor alle maskinerne var imploderet.

nåmen: vi blev hyret til at flytte nogen "skumle" personer på tværs af
nogen subsektorer, gennem en gammel glemt jumproute.

Midt ude i ingenting skulle tanke op, og der bliver vi fanget af en
patruljekrydser. Min sp var tidligere flådeofficer, så da vi bliver
separeret, forlanger jeg at tale med den kommandohavende, da jeg er
special forces undercover (!)

Jeg kommer ind til chefen, en noget utiltalende type, så jeg siger meget
frejdigt det første der falder mig ind: "Hej, Jeg arbejder for projekt
HOLO, men det er du helt sikkert ikke clearet til"

pludselig ser GM'en meget mistroisk på mig, spørger om jeg har
smugkigget i hans noter, og begynder at rulle terninger til den store
medalje. Chefen klarer op i et smil og siger: "Ih jo da, vi skal holde
møde her om 2 dage"

(derefter gik det hele så pearshaped på den morsomste måde)

..Morten