> Jette skrev:
> Nyt fra Laurits
> Tak for svarene.
> Vi var til dyrlægen onsdag (26/7) og Laurits knurrede og hvæsede, mens han
> blev undersøgt. Der var ingen brud eller noget at mærke på maven, men da
> dyrlægen kiggede meget grundigt i bunden af pelsen, så fandt hun masser af
> små huller. Laurits er simpelthen blevet godt og grundigt tæsket af en
måske
> to katte, sagde dyrlægen. Han fik en sprøjte og piller med hjem, som vi er
> startet på i dag fredag. Jeg skal ringe til dyrlægen i dag for at sige,
> hvordan han har det. Og det er heldigvis bedre. Han har været en tur oppe i
> min seng i aftes, han går gemmen kælderen og ud af kattelemmen i dag, hvor
> hoveddøren er lukket p.g.a. regnvejr. Han er også mere kælen og kommer og
> ligger i nærheden af os igen. Han er sat på fedekur med noget andet foder,
> som han skal have halv/halv af sammen med Hills TD (for tandkødet) og det
> æder han fint. Han har også fået dåsemad med mere fedt og næring i (sådan
> noget de giver til katte, der er syge og ikke vil spise ret meget). Han får
> jo lidt dåsemad til at blande den knuste pille i.
> Så alt i alt - i god bedring - gudskelov for det.
> Hilsen Jette
> >
>
Det var en god nyhed Jette - Godt, det ikke var noget mere alvorligt!
Og dog, for kattebid er ikke noget at spøge med, da de ret ofte udvikler
sig til smertefulde bylder, fordi hullerne er dybe og hurtigt lukker
foroven, så bakterierne i bunden rigtigt kan formere sig.
Bidsår er svære at få øje på, så det var da godt, du kom til dyrlægen
med Laurits, så infektion kan tages i opløbet, men hav alligevel et godt
øje med ham, om han igen får ondt, og om han får feber!
Pøj, pøj med ham!
PS: Jeg kan ikke huske: Er han kastreret?
Med venlig hilsen
Hanne Engermann
- Tøm kattebakken ved privat svar
Postet fra
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk