---

Hej NG.

Der må være nogen her, der har forstand på at låne penge. Bemærk
xpost... Jeg har i dag læst en artikel i MetroExpress om hvad det koster
at låne 500.000 kr. Tabellen ser således ud:


Lån-type Rente 1.år brutto 1.år netto
------------------------------------------------------------------
Fast rente...............: 5% 36.907 27.146
Fast rente, afdragsfri...: 5% 29.480 19.572
F1.......................: 3,47% 30.857 23.918
F1, afdragsfrit..........: 3,47% 20.756 13.742
BoligXlån 30.............: 3,9% 32.514 24.764
BoligXlån 30, afdragsfrit: 3,9% 23.433 15.558
Boligkredit *)...........: 4,95% 35.592 27.249
Boligkredit, afdragsfrit.: 4,95% 25.282 16.788
AndelsBoligKredit **)....: 5,9% 11.051 8.051
- **), afdr.frit: 5,9% 9.187 6.100
------------------------------------------------------------------
Beregninger baseret på kurser 14/7-2005.

*) Boligkreditten har en løbetid på 25 år.
**) AndelsBoligKreditten er beregnet med et kontant provenu på 150.000 kr.


Spørgsmål:

1) Hvem kan efter-beregne tallene og vise udregningerne?

2) De viser kun 1.år brutto/netto. Hvilket lån er bedst/billigst, hvis
man kan spørge bredt og løst formuleret og over en længere
årrække/periode.

3) Andelsboligkredit ser fint ud - jeg har Skandiabanken som bank og jeg
køber nok om et års tid en andelsbolig til 500.000 -1.000.000
kr. Kommentarer udbedes - hvad skal man være opmærksom på?

4) Jeg er ikke så meget inde i den branche. Hvad er "kontant provenu"?
Både praktisk og teoretisk erfaring osv. er selvfølgeligt velkommen.

5) Find selv på noget mere at diskutere og spørge om.



Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Jeg tror du skulle undlade at optage lån, hvis din viden om det er så ringe.

Beregne lånene som anført kan alle vel - brug en lommeregner og nogle
matematiske formler omkring % regning. Men hvorfor gider du regne tallene
efter - de ser da meget rigtige ud.

Knud


"Martin "Jørgensen"" <hotmail_spam@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:cgt2p3-f82.ln1@news.tdc.dk...
> Hej NG.
>
> Der må være nogen her, der har forstand på at låne penge. Bemærk
> xpost... Jeg har i dag læst en artikel i MetroExpress om hvad det koster
> at låne 500.000 kr. Tabellen ser således ud:
>
>
> Lån-type Rente 1.år brutto 1.år netto
> ------------------------------------------------------------------
> Fast rente...............: 5% 36.907 27.146
> Fast rente, afdragsfri...: 5% 29.480 19.572
> F1.......................: 3,47% 30.857 23.918
> F1, afdragsfrit..........: 3,47% 20.756 13.742
> BoligXlån 30.............: 3,9% 32.514 24.764
> BoligXlån 30, afdragsfrit: 3,9% 23.433 15.558
> Boligkredit *)...........: 4,95% 35.592 27.249
> Boligkredit, afdragsfrit.: 4,95% 25.282 16.788
> AndelsBoligKredit **)....: 5,9% 11.051 8.051
> - **), afdr.frit: 5,9% 9.187 6.100
> ------------------------------------------------------------------
> Beregninger baseret på kurser 14/7-2005.
>
> *) Boligkreditten har en løbetid på 25 år.
> **) AndelsBoligKreditten er beregnet med et kontant provenu på 150.000 kr.
>
>
> Spørgsmål:
>
> 1) Hvem kan efter-beregne tallene og vise udregningerne?
>
> 2) De viser kun 1.år brutto/netto. Hvilket lån er bedst/billigst, hvis
> man kan spørge bredt og løst formuleret og over en længere
> årrække/periode.
>
> 3) Andelsboligkredit ser fint ud - jeg har Skandiabanken som bank og jeg
> køber nok om et års tid en andelsbolig til 500.000 -1.000.000
> kr. Kommentarer udbedes - hvad skal man være opmærksom på?
>
> 4) Jeg er ikke så meget inde i den branche. Hvad er "kontant provenu"?
> Både praktisk og teoretisk erfaring osv. er selvfølgeligt velkommen.
>
> 5) Find selv på noget mere at diskutere og spørge om.
>
>
>
> Best regards
> Martin Jørgensen
>
> --
> ---------------------------------------------------------------------------
> Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

"KT" skrev i en meddelelse...
> Jeg tror du skulle undlade at optage lån, hvis din viden om det er så
> ringe.
> Beregne lånene som anført kan alle vel - brug en lommeregner og nogle
> matematiske formler omkring % regning. Men hvorfor gider du regne tallene
> efter - de ser da meget rigtige ud.

Det var da et usædvanligt hovent og uforskammet svar.

Manden kan jo være talblind, have svært ved procentregning eller andre
grunde til ikke selv at kunne overskue det. Derfor behøver han vel ikke
holdes ude af lånemarkedet - endsige blive udsat for dit ligegyldige og
tåbelige svar.

Mens du tænker over det, kan du passende sætte dig ind i citatteknik på
Usenet.
- og også gerne hvordan man tiltaler andre høfligt.

/Nick

---

"Nick" <in@your.dreams> skrev i en meddelelse
news:44bf24a1$0$20337$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Det var da et usædvanligt hovent og uforskammet svar.
>
> Manden kan jo være talblind, have svært ved procentregning eller andre
> grunde til ikke selv at kunne overskue det. Derfor behøver han vel ikke
> holdes ude af lånemarkedet - endsige blive udsat for dit ligegyldige og
> tåbelige svar.
>
> Mens du tænker over det, kan du passende sætte dig ind i citatteknik på
> Usenet.
> - og også gerne hvordan man tiltaler andre høfligt.
>
> /Nick
>

Godt svar - og jeg havde heldigvis ikke set kommentaren fra "KT",
idet indlæg fra denne afsender filtreres fra her, hvilket kan anbefales.

Og når vi nu er i gang; Jeg tror at "KT" er en lettere fedladen
svedende halvgammel skabsfagot der med venstre hånd spanker
sin monkey ned i det stinkende og cigarfyldte askebæger, mens han
med højre skribler ubehøvlede, uforskammede og snotdumme svar
til nyhedsgrupper i et håbløst forsøg på derigennem at få "forløsning"...

R

---

Mon du ikke får denne frem på din liste - min fine ven!!

Knud


"vmx" <dsl56fjernbogstavernemellemtallene389@vip.cybercity.dk> skrev i en
meddelelse news:44bf4080$0$67264$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> "Nick" <in@your.dreams> skrev i en meddelelse
> news:44bf24a1$0$20337$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>> Det var da et usædvanligt hovent og uforskammet svar.
>>
>> Manden kan jo være talblind, have svært ved procentregning eller andre
>> grunde til ikke selv at kunne overskue det. Derfor behøver han vel ikke
>> holdes ude af lånemarkedet - endsige blive udsat for dit ligegyldige og
>> tåbelige svar.
>>
>> Mens du tænker over det, kan du passende sætte dig ind i citatteknik på
>> Usenet.
>> - og også gerne hvordan man tiltaler andre høfligt.
>>
>> /Nick
>>
>
> Godt svar - og jeg havde heldigvis ikke set kommentaren fra "KT",
> idet indlæg fra denne afsender filtreres fra her, hvilket kan anbefales.
>
> Og når vi nu er i gang; Jeg tror at "KT" er en lettere fedladen
> svedende halvgammel skabsfagot der med venstre hånd spanker
> sin monkey ned i det stinkende og cigarfyldte askebæger, mens han
> med højre skribler ubehøvlede, uforskammede og snotdumme svar
> til nyhedsgrupper i et håbløst forsøg på derigennem at få "forløsning"...
>
> R
>
>
>

---

"K_T" skrev i en meddelelse...
> Mon du ikke får denne frem på din liste - min fine ven!!

Jeg kan - og jeg HAR skam prøvet - faktiskikke komme på nogle, der vel har
et mere trist liv end dig.

Tragisk.

/Nick

---

Det er da noget griseri at komme på nogle!

Knud


"Nick" <nicklas_kellerFLYTMIGVÆK@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:44bfbf1d$0$884$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> "K_T" skrev i en meddelelse...
>> Mon du ikke får denne frem på din liste - min fine ven!!
>
> Jeg kan - og jeg HAR skam prøvet - faktiskikke komme på nogle, der vel har
> et mere trist liv end dig.
>
> Tragisk.
>
> /Nick
>

---

K_T skrev:

>Det er da noget griseri at komme på nogle!
>
Og du er en troll..

Troll gå væk med sig


--
LMBC
Jeg udtaler mig ikke på vegne af den norske stat

---

Michael <spamhell@brandt-christensen.dk> wrote in
news:2rivb2tg28aeot3sscdf5778uc12ae05vo@4ax.com:

> K_T skrev:
>
>>Det er da noget griseri at komme på nogle!
>>
> Og du er en troll..

Og du er dårligt opdraget!

> Troll gå væk med sig

Det skal du da ikke bestemme!

---

Trist <@> skrev:

>Michael <spamhell@brandt-christensen.dk> wrote in
>news:2rivb2tg28aeot3sscdf5778uc12ae05vo@4ax.com:
>
>> K_T skrev:
>>
>>>Det er da noget griseri at komme på nogle!
>>>
>> Og du er en troll..
>
>Og du er dårligt opdraget!
>
>> Troll gå væk med sig
>
>Det skal du da ikke bestemme!
>
Og der var troll 2.
Han lider af mangel på sex. Er homofobisk og han er pist borte nu.




--
LMBC
Jeg udtaler mig ikke på vegne af den norske stat

---

Michael <spamhell@brandt-christensen.dk> wrote in
news:m7lvb2p2u7oll54plagiaepess7tf6riae@4ax.com:

> Trist <@> skrev:
>
>>Michael <spamhell@brandt-christensen.dk> wrote in
>>news:2rivb2tg28aeot3sscdf5778uc12ae05vo@4ax.com:
>>
>>> K_T skrev:
>>>
>>>>Det er da noget griseri at komme på nogle!
>>>>
>>> Og du er en troll..
>>
>>Og du er dårligt opdraget!
>>
>>> Troll gå væk med sig
>>
>>Det skal du da ikke bestemme!
>>
> Og der var troll 2.
> Han lider af mangel på sex.

Nej, sex er underholdning for de mindrebegavde!

> Er homofobisk

Ikke korrekt.

> og han er pist borte nu.

Nej, jeg er i Odense nu.

---

Svaret er da ikke uforskammet - det er da bare et godt råd om ikke at
indlade sig på noget man ikke forstår sig en skid på.
Hvad angår beregning - eller genberegning - er det da spild af tid.
Resultatet er formentlig helt korrekt - under de forudsætninger de er sat
op.

Knud


"Nick" <in@your.dreams> skrev i en meddelelse
news:44bf24a1$0$20337$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> "KT" skrev i en meddelelse...
>> Jeg tror du skulle undlade at optage lån, hvis din viden om det er så
>> ringe.
>> Beregne lånene som anført kan alle vel - brug en lommeregner og nogle
>> matematiske formler omkring % regning. Men hvorfor gider du regne tallene
>> efter - de ser da meget rigtige ud.
>
> Det var da et usædvanligt hovent og uforskammet svar.
>
> Manden kan jo være talblind, have svært ved procentregning eller andre
> grunde til ikke selv at kunne overskue det. Derfor behøver han vel ikke
> holdes ude af lånemarkedet - endsige blive udsat for dit ligegyldige og
> tåbelige svar.
>
> Mens du tænker over det, kan du passende sætte dig ind i citatteknik på
> Usenet.
> - og også gerne hvordan man tiltaler andre høfligt.
>
> /Nick
>

---

"KT" <kt.slett@ttttrivat.dk> wrote in message
news:44bf130e$0$851$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Jeg tror du skulle undlade at optage lån, hvis din viden om det er så
> ringe.
>

Men kunne vel så bede dig om at fraholde dig om at benytte news når din
viden om - ja stort set alle emner du gør dig klog på er så lille?

Samt at dine kommunikationsevner ligger meget lavt....

Men så heldige kan vi vel ikke være, du ser det som et mål i livet at være
en troll... må være et spændende liv.. right..

F

---

"KT" <kt.slett@ttttrivat.dk> skrev i en meddelelse news:44bf130e$0$851$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Jeg tror du skulle undlade at optage lån, hvis din viden om det er så ringe.
>

Nu har jeg tænkt og tænkt og kan stadig ikke forstå bare lidt af grunden
til at du skulle formå at skrue sådan en tankegang sammen.

For det første er det de færreste der er i stand til at tjekke disse tal og
for det andet var der ikke meget man kunne gøre hvis man skulle selv
skulle kunne gøre alt hvad man havde med at gøre.

Lader du også være med f.eks. at få nogen til at reparere dine
hvidevarer, hvis f.eks. du nu ikke kan det og de går i stykker.

Jeg er faktisk ret sikker på, at der er rigtig meget du ikke kan og
at det ikke afholder dig fra at deltage i det enten ved egen eller ved
andres hjælp.

---

Morten Jørgensen skrev:

> "KT" <kt.slett@ttttrivat.dk> skrev i en meddelelse
> news:44bf130e$0$851$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>> Jeg tror du skulle undlade at optage lån, hvis din viden om det er
>> så ringe.
>
> Nu har jeg tænkt og tænkt og kan stadig ikke forstå bare lidt af
> grunden til at du skulle formå at skrue sådan en tankegang sammen.

Glem Knud - plonk ham som de fleste andre gør.
--
Med venlig hilsen
Hans

---

> Lån-type Rente 1.år brutto 1.år netto
> ------------------------------------------------------------------
> Fast rente...............: 5% 36.907 27.146
> Fast rente, afdragsfri...: 5% 29.480 19.572
> F1.......................: 3,47% 30.857 23.918
> F1, afdragsfrit..........: 3,47% 20.756 13.742
> BoligXlån 30.............: 3,9% 32.514 24.764
> BoligXlån 30, afdragsfrit: 3,9% 23.433 15.558
> Boligkredit *)...........: 4,95% 35.592 27.249
> Boligkredit, afdragsfrit.: 4,95% 25.282 16.788
> AndelsBoligKredit **)....: 5,9% 11.051 8.051
> - **), afdr.frit: 5,9% 9.187 6.100
> ------------------------------------------------------------------
> Beregninger baseret på kurser 14/7-2005.
>
> *) Boligkreditten har en løbetid på 25 år.
> **) AndelsBoligKreditten er beregnet med et kontant provenu på 150.000 kr.

> 3) Andelsboligkredit ser fint ud - jeg har Skandiabanken som bank og jeg
> køber nok om et års tid en andelsbolig til 500.000 -1.000.000
> kr. Kommentarer udbedes - hvad skal man være opmærksom på?

Andelsboligkreditten er dyrest. De billigste lån er F1, og lad være med at
vælge afdragsfrit fra starten af. Det er noget snyd at sætte tingene op på
den måde, fordi folk umiddelbart tror at det er det samme lån - det er det
ikke.


> 4) Jeg er ikke så meget inde i den branche. Hvad er "kontant provenu"?
> Både praktisk og teoretisk erfaring osv. er selvfølgeligt velkommen.

Det er de penge, du får i hånden. Med andelsboligkreditten får du altså
150.000 hvor de øvrige lån giver 500.000.

Mvh Maria

---

>Andelsboligkreditten er dyrest. De billigste lån er F1, og lad være med at
>vælge afdragsfrit fra starten af. Det er noget snyd at sætte tingene op på
>den måde, fordi folk umiddelbart tror at det er det samme lån - det er det
>ikke.
Problemet er bare lige, at du ikke kan sammenligne de forskellige lån.
Der er forskellige forudsætninger for at kunne optage lånet - en
andelsboligkredit er, som ordet antyder, lån med sikekrheden i en
andelsbolig. Da det er spørgers plan at købe en andelsbolig har han
ikke mulighed for at optage et af de billigere lån, hvor der kræves
sikkerhed i hus, ejerlejlighed el.a. "fast ejendom".

---

> Problemet er bare lige, at du ikke kan sammenligne de forskellige lån.
> Der er forskellige forudsætninger for at kunne optage lånet - en
> andelsboligkredit er, som ordet antyder, lån med sikekrheden i en
> andelsbolig. Da det er spørgers plan at købe en andelsbolig har han
> ikke mulighed for at optage et af de billigere lån, hvor der kræves
> sikkerhed i hus, ejerlejlighed el.a. "fast ejendom".


Kan man ikke få realkreditlån til en andelsbolig? Den var ny for mig.

Mvh Maria

---

On Thu, 20 Jul 2006 21:58:08 +0200, "Maria Frederiksen"
<mf@easyfrag.dk> wrote:

>> Problemet er bare lige, at du ikke kan sammenligne de forskellige lån.
>> Der er forskellige forudsætninger for at kunne optage lånet - en
>> andelsboligkredit er, som ordet antyder, lån med sikekrheden i en
>> andelsbolig. Da det er spørgers plan at købe en andelsbolig har han
>> ikke mulighed for at optage et af de billigere lån, hvor der kræves
>> sikkerhed i hus, ejerlejlighed el.a. "fast ejendom".
>
>
>Kan man ikke få realkreditlån til en andelsbolig? Den var ny for mig.

Nope. Der blev, vistnok 1. februar sidste år, åbnet op for at man
kunne stille andelsboligen som sikkerhed/pant, hvorefter det blev
muligt at låne til lidt lavere rente. Men stadig et point eller to
over et realkreditlån.

---

"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> writes:

>> Lån-type Rente 1.år brutto 1.år netto
>> ------------------------------------------------------------------
>> Fast rente...............: 5% 36.907 27.146
>> Fast rente, afdragsfri...: 5% 29.480 19.572
>> F1.......................: 3,47% 30.857 23.918
>> F1, afdragsfrit..........: 3,47% 20.756 13.742
>> BoligXlån 30.............: 3,9% 32.514 24.764
>> BoligXlån 30, afdragsfrit: 3,9% 23.433 15.558
>> Boligkredit *)...........: 4,95% 35.592 27.249
>> Boligkredit, afdragsfrit.: 4,95% 25.282 16.788
>> AndelsBoligKredit **)....: 5,9% 11.051 8.051
>> - **), afdr.frit: 5,9% 9.187 6.100
>> ------------------------------------------------------------------
>> Beregninger baseret på kurser 14/7-2005.
>>
>> *) Boligkreditten har en løbetid på 25 år.
>> **) AndelsBoligKreditten er beregnet med et kontant provenu på 150.000 kr.
>
>> 3) Andelsboligkredit ser fint ud - jeg har Skandiabanken som bank og jeg
>> køber nok om et års tid en andelsbolig til 500.000 -1.000.000
>> kr. Kommentarer udbedes - hvad skal man være opmærksom på?
>
> Andelsboligkreditten er dyrest. De billigste lån er F1, og lad være med at
> vælge afdragsfrit fra starten af. Det er noget snyd at sætte tingene op på

Det var da helt utroligt... Et svar der direkte forsøger at svare på
indlægget.... Utroligt... Hvad gør F1 billigere? Jeg vil sige at jeg er
også skeptisk overfor afdragsfrie lån.

> den måde, fordi folk umiddelbart tror at det er det samme lån - det er det
> ikke.

Hvorfor ikke? Har du et link til mere om den slags, dvs. uddybende
forklaringer?

>> 4) Jeg er ikke så meget inde i den branche. Hvad er "kontant provenu"?
>> Både praktisk og teoretisk erfaring osv. er selvfølgeligt velkommen.
>
> Det er de penge, du får i hånden. Med andelsboligkreditten får du altså
> 150.000 hvor de øvrige lån giver 500.000.

Jeg takker. Jeg må sige, at jeg er lidt skuffet over at tråden nærmest
er ødelagt allerede af et fjols som Knud Thomsen, KT.


Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Den 21-07-06 00.11 skrev Martin Jørgensen følgende:

> Hvad gør F1 billigere? Jeg vil sige at jeg er
> også skeptisk overfor afdragsfrie lån.

Det er et flexlån med "variabel" rente. Variabel forstået på den måde,
at lånet skal fornys hvert år til den rente, der nu engang er gældende
på fornyelsestidspunktet. Korte lån har typisk en lavere rente end lange
lån, fordi udlånerne ikke har lyst til at binde sig til en lav rente i
mange år. Så ville de jo miste en eventuel fremtidig rentestigning.

Men selvom de lange fastforrentede lån i øjeblikket er dyrere end et
kort flexlån, så kan de nemt være billigst på langt sigt, hvis renten
stiger mere end et par procentpoint. Det er altså lidt af et gamble, om
man tror på en fortsat lav rente, eller om vi vender tilbage til mere
"normale" rentetilstande.

Til en anden gang bør du overveje, hvilke grupper du vil poste i.
Erhvervsgruppen er fx ikke relevant for dit spørgsmål, så der vil tråden
blot blive betragtet som spam. Og hvis endelig der er flere relevante
grupper, som du kan poste dit spørgsmål i, så bør du sætte opfølgning
til den mest relevante, så tråden kun fortsættes i den ene gruppe.

FUT: news:dk.penge. Jeg har sat opfølgning til penge-gruppen, fordi det
er den mest relevante gruppe. Det betyder, at svar på dette indlæg kun
havner i pengegruppen.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Nem hjemmeside med Nvu og skabeloner.
http://kimludvigsen.dk

---

> Men selvom de lange fastforrentede lån i øjeblikket er dyrere end et kort
> flexlån, så kan de nemt være billigst på langt sigt, hvis renten stiger
> mere end et par procentpoint. Det er altså lidt af et gamble, om man tror
> på en fortsat lav rente, eller om vi vender tilbage til mere "normale"
> rentetilstande.

Problemer er jo netop at "normal" er et ret vidt begreb. Er renterne fra
60'erne og 70'erne med tårnhøj inflation "normal" eller er det de
rentesatser man arbejder med, når der ikke er så meget inflation? Så er en
rente på 4% mere "normal" og dermed er flekslån langt det billigste på sigt.
Der har været flekslån i 7-8 år efterhånden, og det har været en rigtig god
forretning i forhold til de lange lån.

Mvh Maria

---

Den 21-07-06 08.32 skrev Maria Frederiksen følgende:

>> Det er altså lidt af et gamble, om man tror
>> på en fortsat lav rente, eller om vi vender tilbage til mere "normale"
>> rentetilstande.
>
> Problemer er jo netop at "normal" er et ret vidt begreb.

Det var derfor, jeg satte gåseøjne.

> Er renterne fra
> 60'erne og 70'erne med tårnhøj inflation "normal" eller er det de
> rentesatser man arbejder med, når der ikke er så meget inflation? Så er en
> rente på 4% mere "normal"

Uanset, om det er tidligere tiders inflationsramte renter eller mere
nutidige renter, vi skal betragte som normale, så kommer vi ikke uden
om, at de seneste års renter har været ekstremt lave i nyere historisk tid.

> og dermed er flekslån langt det billigste på sigt.

På kort sigt, helt klart ja.

> Der har været flekslån i 7-8 år efterhånden, og det har været en rigtig god
> forretning i forhold til de lange lån.

Jeg skal gerne indrømme, at jeg - ligesom så mange andre - havde
forventet en rentestigning for nogle år siden, men den er hver gang
blevet "udskudt". Jeg tvivler dog på, du kan finde ret mange eksperter,
som tror, den helt udebliver. Så skal det da i hvert fald være eksperter
af samme skole, som dem der hævdede, at aktiernes nye kursniveau i 2000
var udtryk for en helt ny æra på grund af internettet.

Der er ingen tvivl om, at der er nogle som har tjent rigtigt godt på
flexlån i de seneste år. Og hvis de når at komme over på fastforrentede
lån, inden renten stiger, er det helt fint. Men hvis de bliver fanget på
det forkerte ben, kan det gå rigtigt galt. Også selvom vi ikke kommer op
på 16 procents rente som i starten af 80'erne. Stiger renten til 6-8
procent, vil de seneste års besparelser hurtigt fordufte i forhold til
et 30 års fastforrentet lån.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Læs om nyhedsgrupperne, hvordan de opstod, hvordan de bruges, og læs
også et interview med en af superbrugerne.
http://kimludvigsen.dk

---

> det forkerte ben, kan det gå rigtigt galt. Også selvom vi ikke kommer op
> på 16 procents rente som i starten af 80'erne. Stiger renten til 6-8
> procent, vil de seneste års besparelser hurtigt fordufte i forhold til et
> 30 års fastforrentet lån.

Nej, bestemt ikke. Der er jo gået de første 8 år af lånets løbetid, og jeg
allerede har sparet adskillige hundrede tusinde i renter. Renten skal op
over 25% før der er tilsætning, og det tror vel selv du ikke på?

Mvh Maria

---

Den 21-07-06 23.00 skrev Maria Frederiksen følgende:

> Nej, bestemt ikke. Der er jo gået de første 8 år af lånets løbetid, og jeg
> allerede har sparet adskillige hundrede tusinde i renter. Renten skal op
> over 25% før der er tilsætning, og det tror vel selv du ikke på?

Og fordi nogle har været heldige at spare en masse penge i de sidste 8
år, så vil alle der har optaget et flexlån inden for de seneste par år
eller som optager et nyt lån i dag også spare en masse penge?

Bemærk, at denne tråd handler om at optage et nyt lån, ikke om hvad der
i bakspejlet har vist sig at være mest fornuftigt at gøre for 8 år siden.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Synkroniser dine data med Allway Sync. Programmet kan synkronisere
mellem pc og USB-nøgle eller mellem forskellige netværkssteder.
http://kimludvigsen.dk

---

> Og fordi nogle har været heldige at spare en masse penge i de sidste 8 år,
> så vil alle der har optaget et flexlån inden for de seneste par år eller
> som optager et nyt lån i dag også spare en masse penge?

Hvilke grunde skulle der være for at det ikke er tilfældet? Det er blevet
sådan en gang "jeg tror" ting i stedet for at set på de historiske data.

Mvh Maria

---

Den 22-07-06 22.20 skrev Maria Frederiksen følgende:
>> Og fordi nogle har været heldige at spare en masse penge i de sidste 8 år,
>> så vil alle der har optaget et flexlån inden for de seneste par år eller
>> som optager et nyt lån i dag også spare en masse penge?
>
> Hvilke grunde skulle der være for at det ikke er tilfældet?

Renten er på vej op, faktisk har Nationalbanken allerede hævet
diskontoen to gange i år, mens udlånsrenten er hævet tre gange - omend
det har været meget moderate stigninger. Eksperterne forudser flere
stigninger i år, se fx denne artikel som er skrevet /efter/ de hidtige
stigner i år:
http://www.bolius.dk/B4394EC0-D53A-45CB-BAC7-4527E26C8C7D.W5Doc
Citat:
"I følge Børsen signalerer førende økonomer, at Nationalbanken kan hæve
den korte rente med mindst 1 procentpoint i de kommende kvartaler".

> Det er blevet
> sådan en gang "jeg tror" ting i stedet for at set på de historiske data.

Det er vist dig, der går ud fra "jeg tror". De historiske data fortæller
os, at vi i de seneste år har haft de laveste renter i mands minde. Hvis
du ser bort fra de seneste år, skal du vist helt tilbage til før 1950
for at finde en udlånsrente på under 5 procent.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Din ven i nøden, lær at bruge Joblisten i Windows XP.
http://kimludvigsen.dk

---

"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> writes:

>> Men selvom de lange fastforrentede lån i øjeblikket er dyrere end et kort
>> flexlån, så kan de nemt være billigst på langt sigt, hvis renten stiger
>> mere end et par procentpoint. Det er altså lidt af et gamble, om man tror
>> på en fortsat lav rente, eller om vi vender tilbage til mere "normale"
>> rentetilstande.
>
> Problemer er jo netop at "normal" er et ret vidt begreb. Er renterne fra
> 60'erne og 70'erne med tårnhøj inflation "normal" eller er det de
> rentesatser man arbejder med, når der ikke er så meget inflation? Så er en
> rente på 4% mere "normal" og dermed er flekslån langt det billigste på sigt.
> Der har været flekslån i 7-8 år efterhånden, og det har været en rigtig god
> forretning i forhold til de lange lån.

Det lyder meget fornuftigt og jeg er umiddelbart enig i det i begge
skriver og kan også genkende rente-billedet der fremstilles. Hvad med
lån med rente-loft? Har i noget at sige om dem?


Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Den 21-07-06 22.41 skrev Martin Jørgensen følgende:

> Hvad med lån med rente-loft? Har i noget at sige om dem?

Jeg har ikke den store forstand på dem, men jeg har set flere advare mod
dem. De mener, at hvis man tror på fortsat lave renter, skal man tage
flexlån, og hvis man tror på rentestigninger, skal man tage
fastforrentede lån.

Lånene har en overpris - vist nok på omkring et halvt procentpoint -
hvilket sikkert er en af grundene til, at der advares mod dem. Og man
skal desuden være opmærksom på, hvordan de virker. Nogle følger vist
renten ned, hvis den atter skulle falde efter en stigning, mens andre
forbliver på garantirenten.

Men de har sikkert sin berettigelse til personer, som tror renten
forbliver lav, men som ikke har lyst til at satse hele deres økonomi på
det. Og som alligevel ikke er typen, som vil følge med i rentens
udvikling, så de selv kan skifte til fastforrentet, hvis renten begynder
at stige.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Desktop Sidebar smelter internettet sammen med din computer.
http://kimludvigsen.dk

---

In article <44c21246$0$2103$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk>, Kim Ludvigsen wrote:
> Den 21-07-06 22.41 skrev Martin Jørgensen følgende:
>
>> Hvad med lån med rente-loft? Har i noget at sige om dem?
>
> Jeg har ikke den store forstand på dem, men jeg har set flere advare mod
> dem. De mener, at hvis man tror på fortsat lave renter, skal man tage
> flexlån, og hvis man tror på rentestigninger, skal man tage
> fastforrentede lån.
>
> Lånene har en overpris - vist nok på omkring et halvt procentpoint -
> hvilket sikkert er en af grundene til, at der advares mod dem. Og man
> skal desuden være opmærksom på, hvordan de virker. Nogle følger vist
> renten ned, hvis den atter skulle falde efter en stigning, mens andre
> forbliver på garantirenten.

Da både rente og bidrag er højere, så er det 0.75-1.0 procent ekstra man
betaler for dem. Og på et lån på 1 mio, så er 1% altså 10.000 kr om året
før skat.


> Men de har sikkert sin berettigelse til personer, som tror renten
> forbliver lav, men som ikke har lyst til at satse hele deres økonomi på
> det. Og som alligevel ikke er typen, som vil følge med i rentens
> udvikling, så de selv kan skifte til fastforrentet, hvis renten begynder
> at stige.

Men da renten er så meget højere, så er det lige før et fast forrentet
er bedre allerede nu. Det skal man ihvertfald regne på. Den korte rente
er jo steget mere end den lange på det seneste.

Derudover er fordelen ved det fast forrentede, at hvis renten stiger (alle
råber om vækst, og at inflationen snart kommer), så kan man konvertere
om. Jeg ligger p.t. i 20 års 4% taget hjem til kurs 101,35.

Den er nu nede i lige over kurs 95%. Så på 1 år er min restgæld nedbragt
med 6% (hvis jeg sælger) udover mine betalinger.

Hvilket lån man skal tage afhænger af såvel den forventning man har til
renten, såvel som til andre ting som ens interesse i eventuelle låne-
omlægninger for at justere restgæld/ydelse, ens interesse for at følge
markedet, samt ikke mindst, hvor lang tid man forventer at beholde
ejendommen.

Hvis der kommer 50-års lån (jeg tvivler på de kommer medmindre markedet
går helt i kage, og det skal så ske for at redde boligejere fra konkurs),
så stiger alle boligpriser ret meget.

--
Povl H. Pedersen - nospam @ my.terminal.dk (Ja - adressen virker)

---

Nå fik du ikke det svar du ønskede? Hvis ikke du vil høre alternative
indgange kan du jo lige så godt selv besvare dine spørgsmål - ikke?

Hvordan er det lige at jeg kan have ødelagt noget for dig - ved at være
alternativ?

Knud


"Martin "Jørgensen"" <hotmail_spam@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:rlb5p3-bd2.ln1@news.tdc.dk...
> "Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> writes:
>
>>> Lån-type Rente 1.år brutto 1.år netto
>>> ------------------------------------------------------------------
>>> Fast rente...............: 5% 36.907 27.146
>>> Fast rente, afdragsfri...: 5% 29.480 19.572
>>> F1.......................: 3,47% 30.857 23.918
>>> F1, afdragsfrit..........: 3,47% 20.756 13.742
>>> BoligXlån 30.............: 3,9% 32.514 24.764
>>> BoligXlån 30, afdragsfrit: 3,9% 23.433 15.558
>>> Boligkredit *)...........: 4,95% 35.592 27.249
>>> Boligkredit, afdragsfrit.: 4,95% 25.282 16.788
>>> AndelsBoligKredit **)....: 5,9% 11.051 8.051
>>> - **), afdr.frit: 5,9% 9.187 6.100
>>> ------------------------------------------------------------------
>>> Beregninger baseret på kurser 14/7-2005.
>>>
>>> *) Boligkreditten har en løbetid på 25 år.
>>> **) AndelsBoligKreditten er beregnet med et kontant provenu på 150.000
>>> kr.
>>
>>> 3) Andelsboligkredit ser fint ud - jeg har Skandiabanken som bank og jeg
>>> køber nok om et års tid en andelsbolig til 500.000 -1.000.000
>>> kr. Kommentarer udbedes - hvad skal man være opmærksom på?
>>
>> Andelsboligkreditten er dyrest. De billigste lån er F1, og lad være med
>> at
>> vælge afdragsfrit fra starten af. Det er noget snyd at sætte tingene op
>> på
>
> Det var da helt utroligt... Et svar der direkte forsøger at svare på
> indlægget.... Utroligt... Hvad gør F1 billigere? Jeg vil sige at jeg er
> også skeptisk overfor afdragsfrie lån.
>
>> den måde, fordi folk umiddelbart tror at det er det samme lån - det er
>> det
>> ikke.
>
> Hvorfor ikke? Har du et link til mere om den slags, dvs. uddybende
> forklaringer?
>
>>> 4) Jeg er ikke så meget inde i den branche. Hvad er "kontant provenu"?
>>> Både praktisk og teoretisk erfaring osv. er selvfølgeligt velkommen.
>>
>> Det er de penge, du får i hånden. Med andelsboligkreditten får du altså
>> 150.000 hvor de øvrige lån giver 500.000.
>
> Jeg takker. Jeg må sige, at jeg er lidt skuffet over at tråden nærmest
> er ødelagt allerede af et fjols som Knud Thomsen, KT.
>
>
> Best regards
> Martin Jørgensen
>
> --
> ---------------------------------------------------------------------------
> Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

K_T skrev:
> Nå fik du ikke det svar du ønskede?

LOL!!! Problemet med dig Knud er, at du ALDRIG besvare et eneste spørgsmål.

Du er en sørgelig eksistens, men det ved du jo godt :)

> Knud

Lars B

---

"Lars Jensen" skrev

> LOL!!! Problemet med dig Knud er,

Nej problemet er ikke Knud, problemet er alle de fjolser der ikke kan holde
nallerne fra tastaturet når Knud skriver noget.
Uanset de påstår han er filteret fra, vælter det ind med indlæg
Det første indlæg fra Nick var et godt og sobert svar til Knuds ubehøvlede
indlæg, men så forfaldt også Nick til mudderkastning.
Halvdelen af denne tråd handler om Knud, ikke om hans indlæg men om manden
selv.

Jeg finder det en smule sygeligt at være så optaget af andre.

Hvad angår lånespørgsmålet kan jeg ikke tilføje noget nyt til de gode svar
der trods alt er kommet.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" skrev i en meddelelse...
> Det første indlæg fra Nick var et godt og sobert svar til Knuds ubehøvlede
> indlæg, men så forfaldt også Nick til mudderkastning.

Tjae... men varmen og Knuds evindelige kævl fik altså ram på mig til sidst


/Nick

---

Klubben af rygklappere tilhører jeg heldigvis ikke.

Knud


"Nick" <nicklas_kellerFLYTMIGVÆK@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:44c20bce$0$833$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> "alexbo" skrev i en meddelelse...
>> Det første indlæg fra Nick var et godt og sobert svar til Knuds
>> ubehøvlede indlæg, men så forfaldt også Nick til mudderkastning.
>
> Tjae... men varmen og Knuds evindelige kævl fik altså ram på mig til sidst
>
>
> /Nick
>

---

"K_T" skrev i en meddelelse...
> Klubben af rygklappere tilhører jeg heldigvis ikke.

Næ, det ville også kræve, at nogle frivillige blev i nærheden af dig længe
nok, til at du kunne klappe dem bagpå.
Men din ubehøvlede fremfærd i Grupperne jager dig selv i kill-filteret og
skræmmer folk væk.

Jeg forstår det ikke; hvad vil du opnå? Hvis du vil have dialog med andre,
får du det ikke på den måde. Hvis du vil harcelere overfor andre om mangt og
meget, hvorfor så ikke tage ned i en diskussionsklub, hvor det går ud på at
være uvenner?

/Nick

---

"Nick" skrev i en meddelelse...
> "K_T" skrev i en meddelelse...
>> Klubben af rygklappere tilhører jeg heldigvis ikke.
> Næ, det ville også kræve, at nogle frivillige blev i nærheden af dig længe
> nok, til at du kunne klappe dem bagpå.
> Men din ubehøvlede fremfærd i Grupperne jager dig selv i kill-filteret og
> skræmmer folk væk.

> Jeg forstår det ikke; hvad vil du opnå? Hvis du vil have dialog med andre,
> får du det ikke på den måde. Hvis du vil harcelere overfor andre om mangt
> og meget, hvorfor så ikke tage ned i en diskussionsklub, hvor det går ud
> på at være uvenner?

Nå, Knud, du blev så stille.

Så må vi jo konkludere, at du ikke kan forsvare dine gerninger. At du ingen
rationel grund har, til at gøre som du gør.

Er man vidtløftig, kan man næsten fristes til at tro, at du faktisk slet
ikke har *kontrol* over, hvad du gør.

Det er lidt uhyggeligt.

/Nick

---

Stille - nej det er jeg ikke. Jeg tog på ferie på den anden side af kloden,
hvor newsgroups ikke er så tilgængelige. I junglen er der ikke så mange
internet forbindelsen.

Knud



"Nick" <in@your.dreams> skrev i en meddelelse
news:44c60235$0$20285$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> "Nick" skrev i en meddelelse...
>> "K_T" skrev i en meddelelse...
>>> Klubben af rygklappere tilhører jeg heldigvis ikke.
>> Næ, det ville også kræve, at nogle frivillige blev i nærheden af dig
>> længe nok, til at du kunne klappe dem bagpå.
>> Men din ubehøvlede fremfærd i Grupperne jager dig selv i kill-filteret og
>> skræmmer folk væk.
>
>> Jeg forstår det ikke; hvad vil du opnå? Hvis du vil have dialog med
>> andre, får du det ikke på den måde. Hvis du vil harcelere overfor andre
>> om mangt og meget, hvorfor så ikke tage ned i en diskussionsklub, hvor
>> det går ud på at være uvenner?
>
> Nå, Knud, du blev så stille.
>
> Så må vi jo konkludere, at du ikke kan forsvare dine gerninger. At du
> ingen rationel grund har, til at gøre som du gør.
>
> Er man vidtløftig, kan man næsten fristes til at tro, at du faktisk slet
> ikke har *kontrol* over, hvad du gør.
>
> Det er lidt uhyggeligt.
>
> /Nick
>

---

alexbo skrev:
> "Lars Jensen" skrev
>
>> LOL!!! Problemet med dig Knud er,
>
> Nej problemet er ikke Knud, problemet er alle de fjolser der ikke kan holde
> nallerne fra tastaturet når Knud skriver noget.

Du har set at Knud _lige_ har skiftet igen, kun for at genere Nick, så
han er røget ud af fleres filter?

> mvh
> Alex Christensen

Lars B

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i en meddelelse
news:44c1f711$0$60780$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> "Lars Jensen" skrev
>
>> LOL!!! Problemet med dig Knud er,
>
> Nej problemet er ikke Knud, problemet er alle de fjolser der ikke kan
> holde nallerne fra tastaturet når Knud skriver noget.
> Uanset de påstår han er filteret fra, vælter det ind med indlæg
> Det første indlæg fra Nick var et godt og sobert svar til Knuds ubehøvlede
> indlæg, men så forfaldt også Nick til mudderkastning.
> Halvdelen af denne tråd handler om Knud, ikke om hans indlæg men om manden
> selv.

OT: Hvordan får jeg egentlig sat KT på den liste, så man undgår hans indlæg
Er det i opsætning af Outlook eller i selve gruppen?

---

Frederiksen skrev:

> OT: Hvordan får jeg egentlig sat KT på den liste, så man undgår hans
> indlæg Er det i opsætning af Outlook eller i selve gruppen?

OE: "Meddelelse" => "Blokér afsender" (når du "står" på hans indlæg.)
--
Med venlig hilsen
Hans

---

og hvor længe tror du det virker?

Knud


"Hans Paulin (6310)" <me@privacy.net> skrev i en meddelelse
news:44c23c98$0$84034$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Frederiksen skrev:
>
>> OT: Hvordan får jeg egentlig sat KT på den liste, så man undgår hans
>> indlæg Er det i opsætning af Outlook eller i selve gruppen?
>
> OE: "Meddelelse" => "Blokér afsender" (når du "står" på hans indlæg.)
> --
> Med venlig hilsen
> Hans
>

---

K_T skrev:

> og hvor længe tror du det virker?

Indtil du får en ny mailadresse e.l. - foreløbig har jeg vel plonket dig en
10 gange, vil jeg tro.
--
Med venlig hilsen
Hans

---

Jeg kan godt love dig fast arbejde!

Knud

"Hans Paulin (6310)" <me@privacy.net> skrev i en meddelelse
news:44c24669$0$84039$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> K_T skrev:
>
>> og hvor længe tror du det virker?
>
> Indtil du får en ny mailadresse e.l. - foreløbig har jeg vel plonket dig
> en 10 gange, vil jeg tro.
> --
> Med venlig hilsen
> Hans
>
>

---

K_T skrev:

> Jeg kan godt love dig fast arbejde!

Fortæl mig noget jeg ikke ved.
--
Med venlig hilsen
Hans

---

Hans Paulin (6310) skrev:

>K_T skrev:
>
>> Jeg kan godt love dig fast arbejde!
>
>Fortæl mig noget jeg ikke ved.

Hvis alle i fremtiden lavede "Silent Kill" på Knud Thomsen, så ville
han højst sandsynligt aldrig opdage noget


--
LMBC
Jeg udtaler mig ikke på vegne af den norske stat

---

Michael skrev:

> Hvis alle i fremtiden lavede "Silent Kill" på Knud Thomsen, så ville
> han højst sandsynligt aldrig opdage noget

Gjorde jeg osse de første 8 gange
--
Med venlig hilsen
Hans

---

K_T skrev:
> Jeg kan godt love dig fast arbejde!

Det er egentlig underligt at din udbyder er så ligeglad...

> Knud

Lars B

---

Lars Jensen skrev:

> Det er egentlig underligt at din udbyder er så ligeglad...

Det undrer mig osse at der ikke er røget en tsunami af klager afsted gennem
årene!?
--
Med venlig hilsen
Hans

---

Hvad skulle han (den) ikke være ligeglad med?

Knud


"Lars Jensen" <lars_@_zulfo.dk> skrev i en meddelelse
news:44c35ea5$0$3472$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> K_T skrev:
>> Jeg kan godt love dig fast arbejde!
>
> Det er egentlig underligt at din udbyder er så ligeglad...
>
>> Knud
>
> Lars B

---

K_T skrev:
> Hvad skulle han (den) ikke være ligeglad med?

At du ofte "forbyder dig" mod gældende fundats for en given gruppe -
f.eks. i Jura gruppen...

> Knud

Lars B

---

Lars Jensen skrev:
> K_T skrev:
>> Hvad skulle han (den) ikke være ligeglad med?
>
> At du ofte "forbyder dig"

Forbryder skulle det så have været... pyt...

Lars B

---

Du nærmer dig vist injurier - du er igang med at erklære mig kriminel min
fine ven. Jeg forbryder mig på ingen måde mod nogen love!.

Knud


"Lars Jensen" <lars_@_zulfo.dk> skrev i en meddelelse
news:44c510c9$0$3472$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Lars Jensen skrev:
>> K_T skrev:
>>> Hvad skulle han (den) ikke være ligeglad med?
>>
>> At du ofte "forbyder dig"
>
> Forbryder skulle det så have været... pyt...
>
> Lars B

---

Skal vi ikke lige holde os til emnerne i stedet for diverse ukvemsord
udvekslet mellem skribentnerne. Gå efter bolden - ikke manden.
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen

K_T wrote:
> Du nærmer dig vist injurier - du er igang med at erklære mig kriminel min
> fine ven. Jeg forbryder mig på ingen måde mod nogen love!.
>
> Knud
>
>
> "Lars Jensen" <lars_@_zulfo.dk> skrev i en meddelelse
> news:44c510c9$0$3472$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> > Lars Jensen skrev:
> > > K_T skrev:
> > > > Hvad skulle han (den) ikke være ligeglad med?
> > >
> > > At du ofte "forbyder dig"
> >
> > Forbryder skulle det så have været... pyt...
> >
> > Lars B

Skal vi ikke lige holde os til emnerne i stedet for diverse ukvemsord
udvekslet mellem skribentnerne. Gå efter bolden - ikke manden.
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen

både i top og i bund med velberådet hu.

---

Hvilke ukvemsord er du utilfreds med?

Knud


"Karsten7870" <b(ito)(2)@7870karby.dk> skrev i en meddelelse
news:12dtotq317k1i63@corp.supernews.com...
> Skal vi ikke lige holde os til emnerne i stedet for diverse ukvemsord
> udvekslet mellem skribentnerne. Gå efter bolden - ikke manden.
> --
> Med venlig hilsen
> Karsten H. Jensen
>
> K_T wrote:
>> Du nærmer dig vist injurier - du er igang med at erklære mig kriminel min
>> fine ven. Jeg forbryder mig på ingen måde mod nogen love!.
>>
>> Knud
>>
>>
>> "Lars Jensen" <lars_@_zulfo.dk> skrev i en meddelelse
>> news:44c510c9$0$3472$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>> > Lars Jensen skrev:
>> > > K_T skrev:
>> > > > Hvad skulle han (den) ikke være ligeglad med?
>> > >
>> > > At du ofte "forbyder dig"
>> >
>> > Forbryder skulle det så have været... pyt...
>> >
>> > Lars B
>
> Skal vi ikke lige holde os til emnerne i stedet for diverse ukvemsord
> udvekslet mellem skribentnerne. Gå efter bolden - ikke manden.
> --
> Med venlig hilsen
> Karsten H. Jensen
>
> både i top og i bund med velberådet hu.

---

K_T wrote:
> Hvilke ukvemsord er du utilfreds med?
>
> Knud
>
>
Alle ukvemsord - alle nævnt - ingen glemt.
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen

---

"K_T" <kt.slett@pppprivat.dk> writes:

> Nå fik du ikke det svar du ønskede? Hvis ikke du vil høre alternative
> indgange kan du jo lige så godt selv besvare dine spørgsmål - ikke?

Du er og bliver en idiot.

> Hvordan er det lige at jeg kan have ødelagt noget for dig - ved at være
> alternativ?

Ved at være et fjols som altid, der fremkalder og fremprovokerer en byge
af off-topic indlæg.

> Knud

Jeg kan ikke tro på at Knud Thomsen overhovedet har evner til at diskutere
lån...


Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Hvis jeg virkelig var et så stort fjols ville jeg nok ikke være i stand til
at fremtrylle så mange intetsigende indlæg fra andre.

I øvrigt kan jeg oplyse at min kompetence til at drøfte lån nok er større
end de fleste. Jeg fik i 1983 en candidateksamen (cand. oecon.) fra Århus
Universitet og jeg har gennem 15 år arbejdet med realkredit og
bankvirksomhed.

Knud


"Martin "Jørgensen"" <hotmail_spam@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:c9adp3-fa3.ln1@news.tdc.dk...
> "K_T" <kt.slett@pppprivat.dk> writes:
>
>> Nå fik du ikke det svar du ønskede? Hvis ikke du vil høre alternative
>> indgange kan du jo lige så godt selv besvare dine spørgsmål - ikke?
>
> Du er og bliver en idiot.
>
>> Hvordan er det lige at jeg kan have ødelagt noget for dig - ved at være
>> alternativ?
>
> Ved at være et fjols som altid, der fremkalder og fremprovokerer en byge
> af off-topic indlæg.
>
>> Knud
>
> Jeg kan ikke tro på at Knud Thomsen overhovedet har evner til at diskutere
> lån...
>
>
> Best regards
> Martin Jørgensen
>
> --
> ---------------------------------------------------------------------------
> Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

"K_T" <kxt.slett@pppprivat.dk> writes:

> Hvis jeg virkelig var et så stort fjols ville jeg nok ikke være i stand til
> at fremtrylle så mange intetsigende indlæg fra andre.
>
> I øvrigt kan jeg oplyse at min kompetence til at drøfte lån nok er større
> end de fleste. Jeg fik i 1983 en candidateksamen (cand. oecon.) fra Århus
> Universitet og jeg har gennem 15 år arbejdet med realkredit og
> bankvirksomhed.
>
> Knud

Det er svært at tro, når man læser hvad du kan hoste op med. Det tæller
ikke med, at du har gjort rent der i 15 år.


Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Martin Jørgensen wrote:
> Det var da helt utroligt... Et svar der direkte forsøger at svare på
> indlægget.... Utroligt... Hvad gør F1 billigere? Jeg vil sige at jeg er
> også skeptisk overfor afdragsfrie lån.

Der er ingen tvivl om, at jo kortere kursen er låst jo billigere er
lånet som udgangspunkt. Forklaringen er ganske simpel, jo længere
periode du vil have låst renten, jo større risiko hælder du af på
långiver - og det vil han betales for, ergo større rente.

Der opstår IMHO noget mudder, når folk taler om lån. Der er *TO*
forskellige impulser på et låns pris:

- lånets pris i en uforanderlig verden (= basispris)
- et væddemål

Hvis du låner med flex, så betaler du meget tæt på lånets pris i en
uforanderlig verden og optager ikke noget væddemål. Konceptuelt er dette
det billigste lån og vil altid være det da du selv tager bjørneparten af
renterisikoen!

Hvis du låner fast over 30, så optager du et noget dyrere basislån
(rentespænd), men får til gengæld mulighed for at kunne score nogle
penge på op- og nedture i obligationsmarkedet (læs: det højere
rentespænd er en spekulativ investering).

Klassikeren er at folk købte 4%/30 og nu opkonveterer til 6%/30, hvilket
KUN er en god ide på sigt, hvis renteniveauet falder igen ned mod 4% på
relativ kort sigt (måske 5-10 år) så man kan konvertere ned igen. Ellers
er det direkte sindssygt at opkonvetere da den højere rente æder
besparelsen på restgælden. Dertil kommer betragtninger om hovedstol
versus gebyrer, kurstab osv.

Alt kommer an på din renteforventning på kort og lang sigt. Jeg har
netop nappet endnu et F1-lån (til 3,44%). Det har jeg valgt fordi jeg
anser det for usandsynligt at renten stiger endnu 2 procentpoint
indenfor de næste par år for derefter at falde snartligt igen.
Personligt tror jeg at vores nuværende renteniveau ikke er så langt fra
long-term gennemsnittet.
"Problemet" er at folk husker tilbage til de afskyelige renter for 20-30
år siden, der var drevet af en skyhøj inflation. Alle nationalbanker
arbejder på at holde inflationen omkring og under 2% og jeg mener at
dette gør, at renteniveauet ikke kommer voldsomt højere op end det er nu
på sigt.

Om afdragsfrihed er en god ide eller ej kommer an på så mange faktorer
at jeg ikke orker liste dem op....

I øvrigt skal man gå afdragsfrit, hvis man håber på store genvister på
faste lån, da følsomheden (eng: duration) på dem er noget større.

Men ovenstående er blot hvad jeg tror og har læst mig til i dagspressen
og på mit økonomi-studie (hvor jeg har brugt en del tid til at
filosofere over den type problematikker). Jeg vælger dog selv at følge
min overbevisning og ligger i (afdragsfrit) flex.

Noget helt andet er, at afhængigt af ens finansielle situation,
finansielle indsigt og risiko aversion kan det være en fordel at vælge
et fast forrentet lån alligevel, da man så ved de næste 30 år, hvad man
betaler i rente.

---

Svenne Krap <svenne.u2005@krap.dk> writes:

> Martin Jørgensen wrote:
>> Det var da helt utroligt... Et svar der direkte forsøger at svare på
>> indlægget.... Utroligt... Hvad gør F1 billigere? Jeg vil sige at jeg er
>> også skeptisk overfor afdragsfrie lån.
>
> Der er ingen tvivl om, at jo kortere kursen er låst jo billigere er
> lånet som udgangspunkt. Forklaringen er ganske simpel, jo længere
> periode du vil have låst renten, jo større risiko hælder du af på
> långiver - og det vil han betales for, ergo større rente.
>
> Der opstår IMHO noget mudder, når folk taler om lån. Der er *TO*
> forskellige impulser på et låns pris:
>
> - lånets pris i en uforanderlig verden (= basispris)
> - et væddemål

Den er der nok ingen der forstår.

> Hvis du låner med flex, så betaler du meget tæt på lånets pris i en
> uforanderlig verden og optager ikke noget væddemål. Konceptuelt er
> dette det billigste lån og vil altid være det da du selv tager
> bjørneparten af renterisikoen!
>
> Hvis du låner fast over 30, så optager du et noget dyrere basislån
> (rentespænd), men får til gengæld mulighed for at kunne score nogle
> penge på op- og nedture i obligationsmarkedet (læs: det højere
> rentespænd er en spekulativ investering).

Prøv at forklar nærmere, hvis du gider.

> Klassikeren er at folk købte 4%/30 og nu opkonveterer til 6%/30,
> hvilket KUN er en god ide på sigt, hvis renteniveauet falder igen ned
> mod 4% på relativ kort sigt (måske 5-10 år) så man kan konvertere ned
> igen. Ellers er det direkte sindssygt at opkonvetere da den højere
> rente æder besparelsen på restgælden. Dertil kommer betragtninger om
> hovedstol versus gebyrer, kurstab osv.

Er det ikke noget udbud og efterspørgsel du er inde på, mht. at score
penge på kursudsvingene?

> Alt kommer an på din renteforventning på kort og lang sigt. Jeg har
> netop nappet endnu et F1-lån (til 3,44%). Det har jeg valgt fordi jeg
> anser det for usandsynligt at renten stiger endnu 2 procentpoint
> indenfor de næste par år for derefter at falde snartligt
> igen. Personligt tror jeg at vores nuværende renteniveau ikke er så
> langt fra long-term gennemsnittet.

Tja.

> "Problemet" er at folk husker tilbage til de afskyelige renter for
> 20-30 år siden, der var drevet af en skyhøj inflation. Alle
> nationalbanker arbejder på at holde inflationen omkring og under 2% og
> jeg mener at dette gør, at renteniveauet ikke kommer voldsomt højere
> op end det er nu på sigt.

Tja, måske.

> Om afdragsfrihed er en god ide eller ej kommer an på så mange faktorer
> at jeg ikke orker liste dem op....

Jeg syntes nu ikke det er så svært... Man skal forsøge at undgå dem og
ellers kun udnytte dem i perioder hvor økonomien måske er lidt sløjere
end normalt - jeg er rimeligt sikker på at jeg ligeså godt kan afdrage
gæld fra starten af og har en udmærket uddannelse med en rimelig løn, så
det kan jeg godt bære.

> I øvrigt skal man gå afdragsfrit, hvis man håber på store genvister på
> faste lån, da følsomheden (eng: duration) på dem er noget større.

Ja, klart. Men jeg er ikke en spekulant der tør satse på det, men ellers
kan jeg godt følge tankegangen. Man kan vel ligeså godt ende i den
modsatte situation.

> Men ovenstående er blot hvad jeg tror og har læst mig til i
> dagspressen og på mit økonomi-studie (hvor jeg har brugt en del tid
> til at filosofere over den type problematikker). Jeg vælger dog selv
> at følge min overbevisning og ligger i (afdragsfrit) flex.

Ok.

> Noget helt andet er, at afhængigt af ens finansielle situation,
> finansielle indsigt og risiko aversion kan det være en fordel at vælge
> et fast forrentet lån alligevel, da man så ved de næste 30 år, hvad
> man betaler i rente.

Tak.


Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Martin Jørgensen wrote:
> Den er der nok ingen der forstår.
> Prøv at forklar nærmere, hvis du gider.

Jeg kan da prøve :)

Et lån har basalt set kun een pris - renten.

Renten er afhængig af mange ting, de tre vigtigste er
1) generelt renteniveau
2) lånerens kreditværdighed (og sikkerhedsstillelse)
3) længde af rentebinding

Ad 2) så har vi et system i Danmark, hvor den enkelte låners
kreditværdighed ikke betyder noget for hans rente på et realkreditlån -
det er derimod Realkreditinstituttets kreditværdighed, der betyder noget
her. Udsvingene er dog så små, at det næppe betyder noget.

Ad 3) Rentebinding betyder risiko for genvist eller tab for udlåner.
Denne forøgede risici "koster" - dvs. højere rente.

Da et flekslån teknisk set er en serie af 1-årige lån (for F1'er),
betyder det mindre renterisiko for udlåner - ergo er lånet billigere. basta.

MEN...

Når de fleste kigger på et lån kigger de på de samlede udgifter, hvor
der i Danmark også kan scores penge på op- og nedkonverteringer hvis
markedet er uroligt.

Disse genvister har dog ikke rigtigt noget med lånets pris at gøre (det
er kun renten).

Man kan sagtens være heldig, at man "vinder" så tilpas meget på
rentesvingninger at et langt fastforrentet er billigst totalt set på
sigt. Men man kan også være uheldig ikke at vinde noget og så er
fleks'et billigere.

Så summasummarum. Det billigste lån er pr. definition fleks'et. Hvis man
kigger på totalbetragtningen så er det lidt sværere at afgøre.

Personligt tror jeg som sagt ikke på store rentestigninger mere, måske
1-1½ procentpoint. I Børsen stod der (i går?) at i USA var renterne
faldende for 4. uge i træk.
Desuden skal man tænke på at de fleste papirer (deriblandt obligationer)
handlet på børser har det med at overreagere på impulser. Så måske er
vi allerede over rentens naturlige niveau - men måske ikke... Som StormP
sagde: "Det er svært at spå - især om fremtiden".

Svenne

---

On Mon, 24 Jul 2006 13:26:24 +0200, Svenne Krap <svenne.u2005@krap.dk>
wrote:

>Martin Jørgensen wrote:
>> Den er der nok ingen der forstår.
>> Prøv at forklar nærmere, hvis du gider.
>
>Jeg kan da prøve :)
>
>Et lån har basalt set kun een pris - renten.

Hvad med diverse gebyrer - det er mange gange dem forbrugeen
overser

---

Henning wrote:
> Hvad med diverse gebyrer - det er mange gange dem forbrugeen
> overser

Det har reelt set ikke noget med lånets pris at gøre (på
obligationsmarkedet).

Men jo, for slutbrugeren og mellemledene betyder gebyrerne (samt
bidraget til realkreditinstitutterne) en del.

Svenne

---

Svenne Krap wrote:
> Henning wrote:
>
>> Hvad med diverse gebyrer - det er mange gange dem forbrugeen
>> overser
>
>
> Det har reelt set ikke noget med lånets pris at gøre (på
> obligationsmarkedet).
>
> Men jo, for slutbrugeren og mellemledene betyder gebyrerne (samt
> bidraget til realkreditinstitutterne) en del.

Hvad med kursen? Det er da i høj grad noget der er knyttet til selve
lånet og første kommer i mellemledene til slutbrugeren.

---

Jonas Kofod wrote:
> Hvad med kursen? Det er da i høj grad noget der er knyttet til selve
> lånet og første kommer i mellemledene til slutbrugeren.

Som jeg skrev kl 13.45, så bruges kursen til at finregulere (og en gang
i mellem knap så finreguluere) renten på et "hel procent lån" til noget
der minder om markedsrenten.

Svenne

---

Svenne Krap wrote:
> Jonas Kofod wrote:
>
>> Hvad med kursen? Det er da i høj grad noget der er knyttet til selve
>> lånet og første kommer i mellemledene til slutbrugeren.
>
>
> Som jeg skrev kl 13.45, så bruges kursen til at finregulere (og en gang
> i mellem knap så finreguluere) renten på et "hel procent lån" til noget
> der minder om markedsrenten.

Du skrev noget om kurs ja - men jeg kan ikke se hvor det er nævnt at det
er en finregulering af renten/pris.
Det kan dog komme til at være lidt af en påstand om hvad der kommer
først, hønen eller ægget om man vil se kursen som efterregulering af
renten. Et lån kan jo godt starte op på en anden kurs en 100, og hvis
man skal se det som efterregulering af renten kan man tænke hvorfor i
alverden det ikke blev smidt ud i 100 og man satte renten ordentligt
inden udbuddet. Det er kun i disse gode dage at det er normalt at se
alle lånene ligger udbudt til tæt på 100 - til andre tider kan man se
kurserne ligge helt anderledes hvis udbyder vil tjene sine penge her. I
firserne var kurser over 90 ikke det almindelige
Nej det er op til udbyder at bestemme rente og kurs helt som han selv
vil og prioritere efter hvad han helst vil have. Hvis du frygter at
låntagerne får penge og dermed indfrier lånene hurtigt kan du jo vælge
at udbyde i kurs 80 og en tilsvarende lav rente - det har ikke noget med
finjustering af kursen i forhold til renten at gøre.
Prisen for at købe et lån består ihvertfald af to elementer, kurs og
rente. Så kan man kåsere over om den ene regulerer den anden eller
omvendt. Men det er rigtigt at med de handelssystemer vi har i dag og
den måde man handler på så er kursen den mest foranderlige parameter når
de ligger på markedet.

---

Jonas Kofod wrote:

> Du skrev noget om kurs ja - men jeg kan ikke se hvor det er nævnt at det
> er en finregulering af renten/pris.

Det var i hvert fald hvad jeg mente :)

> Det kan dog komme til at være lidt af en påstand om hvad der kommer
> først, hønen eller ægget om man vil se kursen som efterregulering af
> renten. Et lån kan jo godt starte op på en anden kurs en 100, og hvis
> man skal se det som efterregulering af renten kan man tænke hvorfor i
> alverden det ikke blev smidt ud i 100 og man satte renten ordentligt
> inden udbuddet. Det er kun i disse gode dage at det er normalt at se
> alle lånene ligger udbudt til tæt på 100 - til andre tider kan man se
> kurserne ligge helt anderledes hvis udbyder vil tjene sine penge her. I
> firserne var kurser over 90 ikke det almindelige

Det er alment anerkendt at renten er prisen for penge - se enhver bog
fra en højere læreanstalt omkring finansiering (fx. "Modern Portfolio
Theory and Investment Analysis" af Elton, Gruber, Brown & Goetzman 6th
edition kapitel 20).

Kursen bruges til at finjustere renten både før og efter obligationen
bliver solgt (dvs. lånet optages). Det gøres i praksis fordi man af
hensyn til likviditeten på markedet samt betragtninger omkring hvor
længe en obligation overlever renteændringer ønsker kun at have lange,
faste obligationer med hele procent forrentninger. Normalt vis ihvertfald.

> Nej det er op til udbyder at bestemme rente og kurs helt som han selv
> vil og prioritere efter hvad han helst vil have. Hvis du frygter at
> låntagerne får penge og dermed indfrier lånene hurtigt kan du jo vælge
> at udbyde i kurs 80 og en tilsvarende lav rente - det har ikke noget med
> finjustering af kursen i forhold til renten at gøre.

Det er op til obligationsmarkedet, ikke udbyderen (eller han kan vælge
en vilkårlig kurs, men er den for høj for han ikke solgt nogen
obligationer .. for lav giver ham bare tab).

> Prisen for at købe et lån består ihvertfald af to elementer, kurs og
> rente. Så kan man kåsere over om den ene regulerer den anden eller
> omvendt. Men det er rigtigt at med de handelssystemer vi har i dag og
> den måde man handler på så er kursen den mest foranderlige parameter når
> de ligger på markedet.

Her er jeg fuldstændigt uenig. Udfra ethvert synspunkt er renten den
bagvedliggende pris og kursen er "blot" en justering.

---

Martin Jørgensen wrote:
>> Klassikeren er at folk købte 4%/30 og nu opkonveterer til 6%/30,
>> hvilket KUN er en god ide på sigt, hvis renteniveauet falder igen ned
>> mod 4% på relativ kort sigt (måske 5-10 år) så man kan konvertere ned
>> igen. Ellers er det direkte sindssygt at opkonvetere da den højere
>> rente æder besparelsen på restgælden. Dertil kommer betragtninger om
>> hovedstol versus gebyrer, kurstab osv.
>
> Er det ikke noget udbud og efterspørgsel du er inde på, mht. at score
> penge på kursudsvingene?

Udbud og efterspørgsel samt renteniveauet bestemmer kursen.

Antag du har et lån på 1 mio. i 4% fast. Pt. er renteniveauet 6%.

Dit låne betaler derfor ca. 33% for lidt renter i forhold til markedet.
Det gør at hvis andre skal løbe lånet (obligationerne) af din långiver,
vil de ikke give den fulde pris, men 66% (regn selv efter at 4% af 1 mio
= 40.000 rente/år . 40.000 / 666.666 = 6% ergo betaler lånet igen
markedspris til den nye obligationsejer).

Det smarte i DK (og næsten kun i DK, såvidt jeg er informeret) er at du
kan selv købe obligationerne på markedet og betale dit lån af med dem.
Dvs. du kan pludseligt afbetale din 1 mio for 666.666.

Nu skal du naturligvis selv have et dyrere lån og sjovt nok, ender du
med at betale det samme i rente. Så udfra et pengeflow synspunkt har du
"blot" tabt nogle gebyrer ved transaktionen.

Antag nu, at du sidder med dit 2/3 mio kroners 6% lån. Nu falder
renteniveauet tilbage til 4%. Dit lån betaler nu 50% for mange renter,
kursen en anden vil være villig til at betale for dine obligationer er
dermed 150. I Danmark har vi dog også en regel, hvor du altid kan
indløse dine (lange) lån til kurs 103 (mener jeg).

Dvs. du betaler (i penge) ca. 687.000 kroner og dit lån er væk - selvom
dit lån burde være handlet til 1.000.000 (hvilket det aldrig bliver i DK
netop pga. denne regel).

Nu er cirklen komplet. Du betaler stadigvæk det samme i afdrag som før.
Du har mistet to gange hele gebyr-omkostninger. Men igen sidder du i et
billigt lån til 4% - og denne gang ca. 310.000 kroner mindre hovedstol.

Så med mindre du fraflyter huset på kortere sigt end lånet (eller har
brug for den større friværdi til større belåning) er tricket kun rigtigt
godt, hvis du kan nå en hel tur med både op- og nedkonvertering. Det er
nemlig nedkonverteringen (med lås på kursen til 103) man virkeligt
tjener penge på.

>> "Problemet" er at folk husker tilbage til de afskyelige renter for
>> 20-30 år siden, der var drevet af en skyhøj inflation. Alle
>> nationalbanker arbejder på at holde inflationen omkring og under 2% og
>> jeg mener at dette gør, at renteniveauet ikke kommer voldsomt højere
>> op end det er nu på sigt.
> Tja, måske.

Hvad tvivler du på ?
1) at inflationen prøves at holdes under 2%, hvad ikke var forsøgt for
20-30 år siden
2) at inflationen er en af de vigtigste elementer i renteniveauet
3) at den ikke kommer voldsomt højere op?

>> Om afdragsfrihed er en god ide eller ej kommer an på så mange faktorer
>> at jeg ikke orker liste dem op....
> Jeg syntes nu ikke det er så svært... Man skal forsøge at undgå dem og
> ellers kun udnytte dem i perioder hvor økonomien måske er lidt sløjere
> end normalt - jeg er rimeligt sikker på at jeg ligeså godt kan afdrage
> gæld fra starten af og har en udmærket uddannelse med en rimelig løn, så
> det kan jeg godt bære.

Det vil nok være bedre at kigge på alternativ investeringen. Det er
rigtigt at det er en dårlig ide at tage afdragsfrit for at kunne
forbruge mere til dagligt. (Udover hvis du har en begrundet mistanke om
at din indkomst er væsentligt større om 10 år end i dag - hvis du er
studerende fx. )

Men fx. at smide dem i en kapitalpension eller nogle gode aktier KAN
være en god ide hvis man har nok is i maven, da et realkreditlån er
noget af det billigste man kan komme i nærheden af.

>> I øvrigt skal man gå afdragsfrit, hvis man håber på store genvister på
>> faste lån, da følsomheden (eng: duration) på dem er noget større.
> Ja, klart. Men jeg er ikke en spekulant der tør satse på det, men ellers
> kan jeg godt følge tankegangen. Man kan vel ligeså godt ende i den
> modsatte situation.

Nej, fordi vi i Danmark kan vinde på både op- og nedture (hvilket er ret
usædvanligt) er der ikke den store risiko ved en større duration. Blot
de "almindelige problemer" med afdragsfrihed.

---

Svenne Krap wrote:
> Nu er cirklen komplet. Du betaler stadigvæk det samme i afdrag som før.
> Du har mistet to gange hele gebyr-omkostninger. Men igen sidder du i et
> billigt lån til 4% - og denne gang ca. 310.000 kroner mindre hovedstol.

Vrøvl, man betaler jo netop IKKE det samme i afdrag som før. Det var jo
hele ideen.

---

Svenne Krap <svenne.u2005@krap.dk> writes:

> Martin Jørgensen wrote:
>>> Klassikeren er at folk købte 4%/30 og nu opkonveterer til 6%/30,
>>> hvilket KUN er en god ide på sigt, hvis renteniveauet falder igen ned
>>> mod 4% på relativ kort sigt (måske 5-10 år) så man kan konvertere ned
>>> igen. Ellers er det direkte sindssygt at opkonvetere da den højere
>>> rente æder besparelsen på restgælden. Dertil kommer betragtninger om
>>> hovedstol versus gebyrer, kurstab osv.
>>
>> Er det ikke noget udbud og efterspørgsel du er inde på, mht. at score
>> penge på kursudsvingene?
>
> Udbud og efterspørgsel samt renteniveauet bestemmer kursen.
>
> Antag du har et lån på 1 mio. i 4% fast. Pt. er renteniveauet 6%.
>
> Dit låne betaler derfor ca. 33% for lidt renter i forhold til
> markedet. Det gør at hvis andre skal løbe lånet (obligationerne) af
> din långiver, vil de ikke give den fulde pris, men 66% (regn selv
> efter at 4% af 1 mio = 40.000 rente/år . 40.000 / 666.666 = 6% ergo
> betaler lånet igen markedspris til den nye obligationsejer).

Ja, det giver jo mening...

> Det smarte i DK (og næsten kun i DK, såvidt jeg er informeret) er at
> du kan selv købe obligationerne på markedet og betale dit lån af med
> dem. Dvs. du kan pludseligt afbetale din 1 mio for 666.666.

Hvordan mon det system er blevet indført og hvorfor kan man ikke det i
andre lande? Er der noget at "frygte" fra nogen sider?

> Nu skal du naturligvis selv have et dyrere lån og sjovt nok, ender du
> med at betale det samme i rente. Så udfra et pengeflow synspunkt har
> du "blot" tabt nogle gebyrer ved transaktionen.

Ok, man betaler altså 6% i rente på lånet på de 666.666 kr og det giver
så det samme i rente som de 4% på 1 mio. kr....

> Antag nu, at du sidder med dit 2/3 mio kroners 6% lån. Nu falder
> renteniveauet tilbage til 4%. Dit lån betaler nu 50% for mange renter,
> kursen en anden vil være villig til at betale for dine obligationer er
> dermed 150. I Danmark har vi dog også en regel, hvor du altid kan
> indløse dine (lange) lån til kurs 103 (mener jeg).

Det lyder smart... Hvad er definitionen på "lange lån", hvor reglen
kommer i anvendelse? Nogen der har et link? Er der ikke nogen der taber
penge på det et eller andet sted, f.eks. långiver?

> Dvs. du betaler (i penge) ca. 687.000 kroner og dit lån er væk -
> selvom dit lån burde være handlet til 1.000.000 (hvilket det aldrig
> bliver i DK netop pga. denne regel).

687.000 - 666.000 = kr.21.000,-

Hvor kom de så fra?

> Nu er cirklen komplet. Du betaler stadigvæk det samme i afdrag som
> før. Du har mistet to gange hele gebyr-omkostninger. Men igen sidder
> du i et billigt lån til 4% - og denne gang ca. 310.000 kroner mindre
> hovedstol.

Det er jo ikke så dårligt, hehe

> Så med mindre du fraflyter huset på kortere sigt end lånet (eller har
> brug for den større friværdi til større belåning) er tricket kun
> rigtigt godt, hvis du kan nå en hel tur med både op- og
> nedkonvertering. Det er nemlig nedkonverteringen (med lås på kursen
> til 103) man virkeligt tjener penge på.

Nogen der kan hjælpe med et link til det med kurs 103? Det lyder
mærkeligt, det system, IMO...

>>> "Problemet" er at folk husker tilbage til de afskyelige renter for
>>> 20-30 år siden, der var drevet af en skyhøj inflation. Alle
>>> nationalbanker arbejder på at holde inflationen omkring og under 2% og
>>> jeg mener at dette gør, at renteniveauet ikke kommer voldsomt højere
>>> op end det er nu på sigt.
>> Tja, måske.
>
> Hvad tvivler du på ?
> 1) at inflationen prøves at holdes under 2%, hvad ikke var forsøgt for
> 20-30 år siden
> 2) at inflationen er en af de vigtigste elementer i renteniveauet
> 3) at den ikke kommer voldsomt højere op?

Pkt.3, men det lyder da som en ok forklaring mht. inflationens
indflydelse.

>>> Om afdragsfrihed er en god ide eller ej kommer an på så mange faktorer
>>> at jeg ikke orker liste dem op....
>> Jeg syntes nu ikke det er så svært... Man skal forsøge at undgå dem og
>> ellers kun udnytte dem i perioder hvor økonomien måske er lidt sløjere
>> end normalt - jeg er rimeligt sikker på at jeg ligeså godt kan afdrage
>> gæld fra starten af og har en udmærket uddannelse med en rimelig løn, så
>> det kan jeg godt bære.
>
> Det vil nok være bedre at kigge på alternativ investeringen. Det er
> rigtigt at det er en dårlig ide at tage afdragsfrit for at kunne
> forbruge mere til dagligt. (Udover hvis du har en begrundet mistanke
> om at din indkomst er væsentligt større om 10 år end i dag - hvis du
> er studerende fx. )
>
> Men fx. at smide dem i en kapitalpension eller nogle gode aktier KAN
> være en god ide hvis man har nok is i maven, da et realkreditlån er
> noget af det billigste man kan komme i nærheden af.

Jeg troede ikke at man måtte låne "ekstra" til den slags, men hvis
långiver syntes det lyder som en fornuftig investering, kan det da godt
være at du har ret.

>>> I øvrigt skal man gå afdragsfrit, hvis man håber på store genvister på
>>> faste lån, da følsomheden (eng: duration) på dem er noget større.
>> Ja, klart. Men jeg er ikke en spekulant der tør satse på det, men ellers
>> kan jeg godt følge tankegangen. Man kan vel ligeså godt ende i den
>> modsatte situation.
>
> Nej, fordi vi i Danmark kan vinde på både op- og nedture (hvilket er
> ret usædvanligt) er der ikke den store risiko ved en større
> duration. Blot de "almindelige problemer" med afdragsfrihed.

Det er nogle meget fornuftige ting du skriver. Jeg skal lige være helt
sikker på at jeg forstår dem. Man kan ikke vinde noget ved en
nedkonvertering og efterfølgende opkonvertering, dvs. modsat rækkefølge
end i dit ovenstående eksempel ? Kan du prøve at forklare det, bare lige
for at få det på plads? Det er meget fornem hjælp du giver


Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Martin Jørgensen wrote:

> Hvordan mon det system er blevet indført og hvorfor kan man ikke det i
> andre lande? Er der noget at "frygte" fra nogen sider?

Den ene af de to ting er ret almindelig (jeg mener det er afbetaling af
lån med obligationer - brugt under opkonvertering).

Hvorfor det er sådan i DK må du ikke spørge om, men det er sikkert ikke
noget, der bliver lavet om på forløbigt.

> Ok, man betaler altså 6% i rente på lånet på de 666.666 kr og det giver
> så det samme i rente som de 4% på 1 mio. kr....

Exactemento

> Det lyder smart... Hvad er definitionen på "lange lån", hvor reglen
> kommer i anvendelse? Nogen der har et link? Er der ikke nogen der taber
> penge på det et eller andet sted, f.eks. långiver?

Definitionen på langt lån afhænger af hvad du bruger den til. Her mente
jeg blot "ikke-flekslån". Du vil have en konvertibelt lån.

Og joda, långiver (dvs. vores alle sammens pensioner) taber tonsvis af
penge på det.. penge opstår jo ikke ud af det blå.

Men risikoen for at det sker er regnet ind i renteniveauet for
realkreditobligationer i Danmark (læs: renterne er højere end i et
tilsvarende land uden disse muligheder). Der er ikke nogen i verden der
påtager sig risiko gratis (og overlever) - slet ikke på et så efficient
marked som pengemarkedet.

>> Dvs. du betaler (i penge) ca. 687.000 kroner og dit lån er væk -
>> selvom dit lån burde være handlet til 1.000.000 (hvilket det aldrig
>> bliver i DK netop pga. denne regel).
> 687.000 - 666.000 = kr.21.000,-
> Hvor kom de så fra?

1,03 * 666.000 = 687.000 (sådan næsten, vi regner i runde tal ;)

> Nogen der kan hjælpe med et link til det med kurs 103? Det lyder
> mærkeligt, det system, IMO...

Det er kurs 100 plus nogle renter (for resten af kvartalet) plus en
lille bonus til realkreditselskabet.. Jeg kan ikke huske om den er 103,
men det er en snert over 100.

Jeg har desværre ikke noget link, men spørg evt. din bankrådgiver eller
læs i dit lånedokument, hvis du har et fastforrentet (der SKAL det stå).

>> 1) at inflationen prøves at holdes under 2%, hvad ikke var forsøgt for
>> 20-30 år siden
>> 2) at inflationen er en af de vigtigste elementer i renteniveauet
>> 3) at den ikke kommer voldsomt højere op?
> Pkt.3, men det lyder da som en ok forklaring mht. inflationens
> indflydelse.

Well, som sagt, dit gæt er ligeså godt som mit... Men jeg har svært ved
at se hvordan renten skal kunne komme væsentligt højere op.

> Jeg troede ikke at man måtte låne "ekstra" til den slags, men hvis
> långiver syntes det lyder som en fornuftig investering, kan det da godt
> være at du har ret.

Det kommer i høj grad an på hvem man er. Egenskaber som din økonomiske
viden, livsindtægt, valg af bank osv tæller med i den beslutning.

Det handler også om, hvor meget risiko du tør (og kan) tåle at optage.

Hvis du kan smide en million kroner i en fejlslået investering og blot
have et (dybtfølt) snøft som svar (men kan blive boede og beholde bilen
osv), så er det nok en god ide at geare sin investering. Hvis du klemmer
den sidste 50-krone seddel i slutningen af hver måned, så er gearing
(dvs. investering for lånte penge) nok en temmelig dårlig ide.

> Det er nogle meget fornuftige ting du skriver. Jeg skal lige være helt
> sikker på at jeg forstår dem. Man kan ikke vinde noget ved en
> nedkonvertering og efterfølgende opkonvertering, dvs. modsat rækkefølge
> end i dit ovenstående eksempel ? Kan du prøve at forklare det, bare lige
> for at få det på plads? Det er meget fornem hjælp du giver

Joda, du tjener altid penge på at nedkonvertere. Opkonvertering er mere
en planlægning/klargøring til en ny nedkonvertering.

---

"Martin "Jørgensen"" <hotmail_spam@hotmail.com> wrote in message
news:cgt2p3-f82.ln1@news.tdc.dk...
>
> Der må være nogen her, der har forstand på at låne penge.

Måske, men dk.erhverv er ikke stedet med mindre du vil låne penge til din
virksomhed.

hilsen
Uffe

---

"Uffe Kousgaard" <oh@no.no> writes:

> "Martin "Jørgensen"" <hotmail_spam@hotmail.com> wrote in message
> news:cgt2p3-f82.ln1@news.tdc.dk...
>>
>> Der må være nogen her, der har forstand på at låne penge.
>
> Måske, men dk.erhverv er ikke stedet med mindre du vil låne penge til din
> virksomhed.
>
> hilsen
> Uffe

Det er du velkommen til at forestille dig, uden at det gør nogen søvnløs
om natten.


Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

>
> Lån-type Rente 1.år brutto 1.år netto
> ------------------------------------------------------------------
> Fast rente...............: 5% 36.907 27.146
> Fast rente, afdragsfri...: 5% 29.480 19.572
> F1.......................: 3,47% 30.857 23.918
> F1, afdragsfrit..........: 3,47% 20.756 13.742
> BoligXlån 30.............: 3,9% 32.514 24.764
> BoligXlån 30, afdragsfrit: 3,9% 23.433 15.558
> Boligkredit *)...........: 4,95% 35.592 27.249
> Boligkredit, afdragsfrit.: 4,95% 25.282 16.788
> AndelsBoligKredit **)....: 5,9% 11.051 8.051
> - **), afdr.frit: 5,9% 9.187 6.100

Problemet er, at der her bliver sammenlignet meget forskellige lån (lidt som
æbler og bananer). Det er nemt nok at udpege det billigste lån i år 1 (F1),
men det er umuligt i dag at udpege, hvilket lån der er billigst set fx over
en 20 årig periode. Hver låntype har sine fordele og ulemper. Hvilket lån
der er bedst afhænger af økonomiske situation og "temperament".
Du skriver, at du har Skandiabanken og det er jo en ren internetbank, hvor
du ikke kan få rådgivning, som i en alm. bank. Jeg vil derfor anbefalde dig,
at tage en snak med en "ekspert" blandt venner/familie eller kontakte en
professionel finansiel rådgiver, så du kan få forklaret, hvad forskellen er
på låntyperne. Det er vanskeligt at forklare ordentligt på skrift.
Låntyperne er meget forskellige og det er MEGET vigtigt, at man vælger det
rigtige lån ift. ens økonomiske situation og temperament.

Thomas

---

"TL" <Thomas.LarsenFJERN@uni-c.dk> writes:

>>
>> Lån-type Rente 1.år brutto 1.år netto
>> ------------------------------------------------------------------
>> Fast rente...............: 5% 36.907 27.146
>> Fast rente, afdragsfri...: 5% 29.480 19.572
>> F1.......................: 3,47% 30.857 23.918
>> F1, afdragsfrit..........: 3,47% 20.756 13.742
>> BoligXlån 30.............: 3,9% 32.514 24.764
>> BoligXlån 30, afdragsfrit: 3,9% 23.433 15.558
>> Boligkredit *)...........: 4,95% 35.592 27.249
>> Boligkredit, afdragsfrit.: 4,95% 25.282 16.788
>> AndelsBoligKredit **)....: 5,9% 11.051 8.051
>> - **), afdr.frit: 5,9% 9.187 6.100
>
> Problemet er, at der her bliver sammenlignet meget forskellige lån (lidt som
> æbler og bananer). Det er nemt nok at udpege det billigste lån i år 1 (F1),
> men det er umuligt i dag at udpege, hvilket lån der er billigst set fx over
> en 20 årig periode. Hver låntype har sine fordele og ulemper. Hvilket lån
> der er bedst afhænger af økonomiske situation og "temperament".
> Du skriver, at du har Skandiabanken og det er jo en ren internetbank, hvor
> du ikke kan få rådgivning, som i en alm. bank. Jeg vil derfor anbefalde dig,
> at tage en snak med en "ekspert" blandt venner/familie eller kontakte en
> professionel finansiel rådgiver, så du kan få forklaret, hvad forskellen er
> på låntyperne. Det er vanskeligt at forklare ordentligt på skrift.
> Låntyperne er meget forskellige og det er MEGET vigtigt, at man vælger det
> rigtige lån ift. ens økonomiske situation og temperament.

Jeg har da noget familie der måske er "semi-professionelle" men... Hvor
finder man en "professionel finansiel rådgiver", der kan kigge tingene
igennem? Tingene er/bliver selvfølgeligt noget mere komplicerede end jeg
overhovedet kan komme frem med i en nyhedsgruppe, men derfor er det da
udmærket lige at vejre stemningen... Er det bare at tage fat i
telefonbogen og finde en revisor eller hvad? Salæret er sikkert givet
godt ud. Links modtages også gerne.


Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Hvis ikke dine evner rækker til at overskue tingene selv er det eneste
rigtige at tage kontakt til en revisor eller lignende uafhængig rådgiver. Gå
for guds skyld ikke til en bankrådgiver etc. for de får provision af deres
salg (som de ofte kalder rådgivning).

Knud


"Martin "Jørgensen"" <hotmail_spam@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:iar7p3-ep2.ln1@news.tdc.dk...
> "TL" <Thomas.LarsenFJERN@uni-c.dk> writes:
>
>>>
>>> Lån-type Rente 1.år brutto 1.år netto
>>> ------------------------------------------------------------------
>>> Fast rente...............: 5% 36.907 27.146
>>> Fast rente, afdragsfri...: 5% 29.480 19.572
>>> F1.......................: 3,47% 30.857 23.918
>>> F1, afdragsfrit..........: 3,47% 20.756 13.742
>>> BoligXlån 30.............: 3,9% 32.514 24.764
>>> BoligXlån 30, afdragsfrit: 3,9% 23.433 15.558
>>> Boligkredit *)...........: 4,95% 35.592 27.249
>>> Boligkredit, afdragsfrit.: 4,95% 25.282 16.788
>>> AndelsBoligKredit **)....: 5,9% 11.051 8.051
>>> - **), afdr.frit: 5,9% 9.187 6.100
>>
>> Problemet er, at der her bliver sammenlignet meget forskellige lån (lidt
>> som
>> æbler og bananer). Det er nemt nok at udpege det billigste lån i år 1
>> (F1),
>> men det er umuligt i dag at udpege, hvilket lån der er billigst set fx
>> over
>> en 20 årig periode. Hver låntype har sine fordele og ulemper. Hvilket lån
>> der er bedst afhænger af økonomiske situation og "temperament".
>> Du skriver, at du har Skandiabanken og det er jo en ren internetbank,
>> hvor
>> du ikke kan få rådgivning, som i en alm. bank. Jeg vil derfor anbefalde
>> dig,
>> at tage en snak med en "ekspert" blandt venner/familie eller kontakte en
>> professionel finansiel rådgiver, så du kan få forklaret, hvad forskellen
>> er
>> på låntyperne. Det er vanskeligt at forklare ordentligt på skrift.
>> Låntyperne er meget forskellige og det er MEGET vigtigt, at man vælger
>> det
>> rigtige lån ift. ens økonomiske situation og temperament.
>
> Jeg har da noget familie der måske er "semi-professionelle" men... Hvor
> finder man en "professionel finansiel rådgiver", der kan kigge tingene
> igennem? Tingene er/bliver selvfølgeligt noget mere komplicerede end jeg
> overhovedet kan komme frem med i en nyhedsgruppe, men derfor er det da
> udmærket lige at vejre stemningen... Er det bare at tage fat i
> telefonbogen og finde en revisor eller hvad? Salæret er sikkert givet
> godt ud. Links modtages også gerne.
>
>
> Best regards
> Martin Jørgensen
>
> --
> ---------------------------------------------------------------------------
> Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk