---

Jeg sidder lige her og skal finde ud af hvad der skal ske med min skønne
mis, når han er gået bort. jeg overvejer om jeg skal få ham brændt, og
have ham stående i en urne på hylden, så kan de andre misser også komme
deri når det er deres tur.
Eller skal jeg lave et gravsted ude i haven til ham. Hvis jeg gør det,
hvad begraver jeg ham så i, laver jeg en trækasse, køber en plastic
kasse eller måske en flamingokasse mod frost? Hvad skal jeg pakke hans
krop ind i, for han skal vel ikke ligge bar ned i kassen, eller jorden.
Hvilke tanker gjorde du dig om din kats krop, efter dens død?
Jeg er så "skæv" af smerte over at han skal bort, at jeg ikke helt kan
tænke rationel.. altså hvad der er bedst Så hvad er din mening?



Med venlig hilsen
L. Larsen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk

---

L. Larsen <ravnleKATTE@BAKKEhotmail.com> writes:

> Jeg sidder lige her og skal finde ud af hvad der skal ske med min skønne
> mis, når han er gået bort. jeg overvejer om jeg skal få ham brændt, og
> have ham stående i en urne på hylden, så kan de andre misser også komme
> deri når det er deres tur.
> Eller skal jeg lave et gravsted ude i haven til ham. Hvis jeg gør det,
> hvad begraver jeg ham så i, laver jeg en trækasse, køber en plastic
> kasse eller måske en flamingokasse mod frost? Hvad skal jeg pakke hans
> krop ind i, for han skal vel ikke ligge bar ned i kassen, eller jorden.
> Hvilke tanker gjorde du dig om din kats krop, efter dens død?
> Jeg er så "skæv" af smerte over at han skal bort, at jeg ikke helt kan
> tænke rationel.. altså hvad der er bedst Så hvad er din mening?

Jeg har ingen kat, men har sagt farvel til tre hunde efterhånden.

De to første blev begravet under et vildt syrenhegn på grunden og jeg
tænker på dem hver gang jeg går forbi. De blev begge bare lagt på
jorden og hullet blev dækket til.

Den sidste, som blev aflivet pga. leukæmi for 2 1/2 år siden blev bare
hos dyrlægen. Det var mine forældres hund og dermed også deres
beslutning. Men ALDRIG vil jeg gøre noget i den retning. Nu bliver det
makabert og meget hårdt, men jeg havde mareridt om min elskede hund,
der bare blev smidt i en maskine der hakkede ham i småstykker, så han
var nemmere at brænde. Jeg så det helt konkret for mig, og bare tanken
er nok til at jeg sidder og græder lige nu.

Så når min nuværende (egne) hund ikke kan mere, så bliver hun kremeret
og urnen gravet ned et sted. Egentlig ville jeg helst bare begrave
hende, og har jeg stedet til det, så gør jeg nok også det. Men hun er
lidt stor. Hun vejer 75 kg.

Om du vælger at få din kat kremeret eller begravet er nok en smagssag,
men jeg vil i hvert fald kraftigt fraråde at lade den blive hos
dyrlægen.

Personligt ville jeg også vælge at begrave enten dyret eller asken.
Det der med at have urnen til at stå, det synes jeg er lidt morbidt.
Men det er bare min holdning, hvis det er den rigtige løsning for dig,
så er det sådan det skal være.

Mvh Trine

--
Hyggelig butik med spændende ting, kurve, julesager og meget mere
Kom og besøg os, tag madpakken med og gå en tur i skoven

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

---

"L. Larsen" <ravnleKATTE@BAKKEhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:%hqug.60$9%7.15@news.get2net.dk...
> Jeg sidder lige her og skal finde ud af hvad der skal ske med min skønne
> mis, når han er gået bort. jeg overvejer om jeg skal få ham brændt, og
> have ham stående i en urne på hylden, så kan de andre misser også komme
> deri når det er deres tur.
> Eller skal jeg lave et gravsted ude i haven til ham. Hvis jeg gør det,
> hvad begraver jeg ham så i, laver jeg en trækasse, køber en plastic
> kasse eller måske en flamingokasse mod frost? Hvad skal jeg pakke hans
> krop ind i, for han skal vel ikke ligge bar ned i kassen, eller jorden.
> Hvilke tanker gjorde du dig om din kats krop, efter dens død?
> Jeg er så "skæv" af smerte over at han skal bort, at jeg ikke helt kan
> tænke rationel.. altså hvad der er bedst Så hvad er din mening?
>
>
>
> Med venlig hilsen
> L. Larsen

Hej L.

Da min kat Mia sidste år meget akut blev aflivet efter en stor
hjerneblødning, en uge før hun ville være blevet 15 år, blev hun begravet i
min forhave i et ca. 75 cm dybt hul, svøbt i det håndklæde, som hun havde
ligget på på turen til dyrlægen.
Ovenpå jorden blev der anbragt en stor flad sten for at undgå, at en ræv
skulle grave hende op igen.

Lige i disse dage tror jeg, at min anden gamle kat også på ca. 15 år er ved
at takke af. Hun er blevet meget mager og spiser næsten ingenting, men er
kælen og kontaktsøgende og vil gerne ud i min indhegnede have, hvor hun
ligger under sine yndlingsbuske og holder øje med fuglene.
For 14 dage siden blev hun undersøgt af en dyrlæge, der ikke fandt noget
unormalt ved hende, men jeg har bestemt mig for, at jeg i morgen vil
kontakte en anden dyrlæge for at få hende undersøgt endnu en gang. Hvis han
heller ikke kan finde noget galt ved hende, har jeg tænkt mig at lade
naturen gå sin gang, så længe hun ikke ser ud til til at have smerter og
opfører sig som vanligt. Døden er i mine øjne en naturlig del af livet, men
det er helt klart, at hun vil blive aflivet, hvis hun ændrer adfærd eller
ser ud til at have smerter.
Jeg er sikker på, at du selv bedst ved, hvad der skal gøres for din syge
kat.
Venlige hilsner og tanker, Anelise

---

L. Larsen skrev i en meddelelse...

> Hvilke tanker gjorde du dig om din kats krop, efter dens død?
> Jeg er så "skæv" af smerte over at han skal bort, at jeg ikke helt kan
> tænke rationel.. altså hvad der er bedst Så hvad er din mening?

Jeg mistede min elskede Freya fuldstændigt uventet i november måned. Det ene
øjeblik var hun i tip-top fin form, 8 timer senere måtte hun aflives på
grund af akut sygdom.
Så jeg nåede ikke at gøre mig så mange tanker om hendes krop - og så
alligevel. Jeg tror nemlig beslutningerne opstod i løbet af natten hvor jeg
sad med hende og vidste hvilken vej det bar.

Jeg kunne ikke drømme om at aflevere hende ved dyrlægen og lade det være
det. Freya var familie og hun skulle med hjem. Nu bor jeg så i lejlighed,
det gør familien også - og der er ingen dyrekirkegårde i omegnen. Så mit
valg blev kremering på et dyrekrematorie, jeg afleverede hende selv. Nu har
jeg så en urne stående i en papkasse i reolen, sådan en urne som skal i
jorden på et tidspunkt, jeg skal bare have stedet til at begrave hende.

Det er hårdt at miste et dyr, men man kommer igennem det på grund af den
kærlighed man har delt. Det gjorde jeg i hvert fald.

Mvh Tina
--
www.1001kat.dk
www.gizzemissen.dk
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=257

---

Hej Tina.

Jeg har en gammel newfoundlænder på 10 år og det går også den forkerte vej
nu. Men jeg har en stor hund og er alene, så skal hun begraves i haven skal
det jo være et meget stort hul og det er mere end jeg kan klare. Så jeg er
helt afklaret med at når den tid kommer skal hun brændes og hjem i en urne.
Alligevel har jeg det dårligt med tanken fordi min dyrlæge har været så
"sød" at så tvivl om det nu er ens egen hund man får tilbage hvis man bare
lader den blive på dyrehospitalet og de sender den til et krematorium. Han
siger at det må være en trossag! Og her ville jeg så gerne selv aflevere min
hund den dag hvor hun må væk. Så nu fortæller du at du selv afleverede din
kat, hvordan og hvor har du gjort det? Jeg har det meget skidt med at det
dels ikke er min egen hund jeg får tilbage og dels betaler man altså også en
pæn sum for at få dem kremeret, så jeg syntes det er noget svineri hvis man
virkelig ikke kan stole på det er ens egen hund/kat man får tilbage. Jeg bor
på Sydsjælland - ved nogen hvor det nærmeste sted for kremering af dyr er i
forhold til mig?

LH

---

"LH" <le_ha@privat.tele.dk> writes:

> Jeg har en gammel newfoundlænder på 10 år og det går også den forkerte vej
> nu.

Ja, det er for dårligt, at de ikke bliver ældre, de newfer. Heldigvis
er min kun godt 2 år, så jeg håber vi har mange gode år igen.

> Jeg bor på Sydsjælland - ved nogen hvor det nærmeste sted for
> kremering af dyr er i forhold til mig?

Nu er jeg ikke lige så frygteligt meget inden i den sjællandske
geografi, men Hedehusene er da vist på Sjælland, er det ikke?

http://www.adakrem.dk/article/articlestatic/17/1/1/

Om ikke andet, så kan du ringe til dem og spørge.

Mvh Trine

--
Hyggelig butik med spændende ting, kurve, julesager og meget mere
Kom og besøg os, tag madpakken med og gå en tur i skoven

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

---

Ja det går bare alt for hurtigt. Syntes næsten lige jeg har fået hende. Men
her det sidste år er det meget tydeligt alderen sætter sine spor. Med mindre
vi går en tur (som også har måttet afkortes meget) så ligger hun bare og
sover resten af dagen. Høre hende aldrig. Hun høre ikke så godt mere og grå
stær er også så småt ved at gøre sit indtog. Men dyrlægen siger hendes
hjerter slår fint og hun ellers har det godt -hun er "bare" blevet gammel.
Og selvfølgelig skal hun have sin alderdom i fred og ro. Vi tager da også
stadig til stranden som er hendes yndlingssted, men jeg har ALTID en
mobiltelefon med mig, hvis der nu skulle ske noget. Det er jo ikke en hund
man bare lige tager op og bære!

LH

---

LH skrev i en meddelelse...
> Hej Tina.
....
> Alligevel har jeg det dårligt med tanken fordi min dyrlæge har været så
> "sød" at så tvivl om det nu er ens egen hund man får tilbage hvis man bare
> > lader den blive på dyrehospitalet og de sender den til et krematorium.
> Han siger at det må være en trossag! Og her ville jeg så gerne selv
> aflevere min hund den dag hvor hun må væk. Så nu fortæller du at du selv
> afleverede din kat, hvordan og hvor har du gjort det? Jeg har det meget
> skidt med at det dels ikke er min egen hund jeg får tilbage og dels
> betaler man altså også en pæn sum for at få dem kremeret, så jeg syntes
> det er noget svineri hvis man virkelig ikke kan stole på det er ens egen
> hund/kat man får tilbage. Jeg bor på Sydsjælland - ved nogen hvor det
> nærmeste sted for kremering af dyr er i forhold til mig?

Min dyrlæge har ikke en aftale med et kæledyrskrematorium, så man er nødt
til selv at aflevere sit dyr når man er kunde hos ham.

Jeg var/er så så heldig at Kæledyrskrematoriet Glenstrupgaard ligger kun 20
kilometer fra Randers hvor jeg bor, så vi kørte selv op til dem med Freya
samme eftermiddag som hun var blevet aflivet. I mellemtiden havde jeg haft
hende med hjemme så de andre misser kunne sige farvel til hende (og de
gjorde brug af muligheden skal det lige siges).

Jeg ringede til krematoriet om formiddagen for at spørge hvordan og
hvorledes og vi aftalte bare at jeg skulle komme med hende samme dag. Jeg
havde hende med i en sort sæk (hvilket jeg syntes var ubehageligt, jeg
åbnede den også da vi kom indenfor og jeg skulle efterlade hende), og hun lå
på en pude som også kom med i ovnen. Så skulle vi bare lige ind på kontoret
og vælge om jeg ville have hende igen (ja tak), hvilken urne jeg ville have
og så en gennemgang af hvordan forbrændingen virkede. Det blev forklaret
hvor lang tid processen tog, at det kun var Freya der var i ovnen, at jeg
ville få hendes aske tilbage og intet andet og så videre. Det beroligede mig
meget, selvom jeg stadig syntes det var vildt ubehageligt at efterlade
hende.
Min far hentede urnen allerede den næste eftermiddag og betalte aftalt beløb
og nu står hun så i en lille papæske og venter på sit endelige hvilested.

Så personligt vil jeg råde dig til at kontakte krematoriet før det er tid og
høre hvordan og hvorledes de griber tingene an. Hvis du overhovedet har
muligheden, så aflever selv dit dyr til kremering - og forlad ikke stedet
før du er helt tilfreds med alle forklaringer og har fået svar på alle dine
spørgsmål. Det skal være ubehageligt at efterlade dit dyr i fremmede
hænder - men det skal ikke være sådan at du skal have alle mulige umulige
tanker i flere år derefter på grund af spørgsmål der kunne have været
besvaret.

Din dyrlæges kommentar giver jeg ikke meget for, og jeg synes faktisk at det
er en ubehagelig kommentar han er kommet med. Det var garanteret ikke lige
det du havde behov for at høre.

Trine har postet et link til Ada i Hedehusene, dem synes jeg bestemt du skal
prøve at kontakte. Jeg har kun hørt godt om dem og er sikker på at de vil
kunne svare på alle dine spørgsmål.

Pyha, langt svar. Håber det hjalp lidt i en trist situation.

Mvh Tina
--
www.1001kat.dk
www.gizzemissen.dk
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=257

---

"LH" <le_ha@privat.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:44ba511b$0$3529$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej Tina.
>
> Jeg har en gammel newfoundlænder på 10 år og det går også den forkerte vej
> nu. Men jeg har en stor hund og er alene, så skal hun begraves i haven
> skal det jo være et meget stort hul og det er mere end jeg kan klare. Så
> jeg er helt afklaret med at når den tid kommer skal hun brændes og hjem i
> en urne. Alligevel har jeg det dårligt med tanken fordi min dyrlæge har
> været så "sød" at så tvivl om det nu er ens egen hund man får tilbage hvis
> man bare lader den blive på dyrehospitalet og de sender den til et
> krematorium. Han siger at det må være en trossag! Og her ville jeg så
> gerne selv aflevere min hund den dag hvor hun må væk. Så nu fortæller du
> at du selv afleverede din kat, hvordan og hvor har du gjort det? Jeg har
> det meget skidt med at det dels ikke er min egen hund jeg får tilbage og
> dels betaler man altså også en pæn sum for at få dem kremeret, så jeg
> syntes det er noget svineri hvis man virkelig ikke kan stole på det er ens
> egen hund/kat man får tilbage. Jeg bor på Sydsjælland - ved nogen hvor det
> nærmeste sted for kremering af dyr er i forhold til mig?
>
> LH

hej LH
jeg har gode erfaringer med Adas Dyrehospital i Hedehusene, der har et
dyrekrematorium, hvor mine gamle labber blev kremeret i 1991 og 1994, i en
alder af hhv. 12½ og 13½ år.
Jeg boede dengang i Holbæk og afleverede dem selv og synes, jeg fik en
venlig og kompetent behandling. Jeg er overbevist om, at det var den
"rigtige" aske, jeg hentede nogle dage senere i en lille urne af hård
masonit, der blev begravet under en busk i haven.
Venlig hilsen, Anelise

---

> L. Larsen skrev:
> Jeg sidder lige her og skal finde ud af hvad der skal ske med min skønne
> mis, når han er gået bort. jeg overvejer om jeg skal få ham brændt, og
> have ham stående i en urne på hylden, så kan de andre misser også komme
> deri når det er deres tur.
> Eller skal jeg lave et gravsted ude i haven til ham. Hvis jeg gør det,
> hvad begraver jeg ham så i, laver jeg en trækasse, køber en plastic
> kasse eller måske en flamingokasse mod frost? Hvad skal jeg pakke hans
> krop ind i, for han skal vel ikke ligge bar ned i kassen, eller jorden.
> Hvilke tanker gjorde du dig om din kats krop, efter dens død?
> Jeg er så
> tænke rationel.. altså hvad der er bedst Så hvad er din mening?
>
>
>
> Med venlig hilsen
> L. Larsen
> - Tøm kattebakken ved privat svar
>
>
> Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk
>
Hvis du vil begrave ham, så pak ham kun ind i hans yndlingstæppe. Han
mærker jo intet mere. Plastik og flaminge forhindrer den proces, som
gør, at han indgår i naturens store kredsløb.

Jeg selv har intet forhold til hverken et menneskes eller et dyrs døde
krop. Det er jo blot et tomt hylster, der engang rummede det væsen, jeg
elskede, og som altid vil bo i mit hjerte.

Men er din kat virkelig så syg, at han skal aflives, og er det dyrlægen,
der ikke kan finde ud af, hvad han fejler? (Måske skulle du så kontakte
en anden dyrlæge). HVIS han har været hos dyrlægen, hvilke prøver er så
foretaget? Og hvad er symptomerne på din kats sygdom?

Jeg synes, du skal vende tilbage med en mere udførlig beskrivelse!

Med venlig hilsen
Hanne Engermann
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk

---

Den behøver jo ikke at fejle noget nu! Men vi gør vel alle vores tanker om
hvad der skal ske med vores dyr når de går bort, især hvis en vis alder
begynder at gøre sig gældende. I mine øjne er det da bedre at være afklaret
med hvad der skal ske med den døde krop efter døden, inden man pludselig
står i en akut situation og så gør nogle uoverlagte ting man måske føler sig
lidt presset til og går og har det dårligt med bagefter. Min hund fejler
heller ikke noget nu "andet" end alderdom, men jeg vil gerne være lidt på
forkant, da det ikke lige er en hund man bare begraver p.g.a dens størrelse.

LH

---

Sorry - i en anden tråd ser jeg at katten faktisk ER syg, det havde jeg
ikke lige læst.....

LH

---

L. Larsen skrev:
> Jeg sidder lige her og skal finde ud af hvad der skal ske med min skønne
> mis, når han er gået bort.

Et sted i haven er da fint. Sådan blev min første kat også begravet. Der
er også dyrekirkegårde,fx http://users.cybercity.dk/~bse21935/home.htm,
som også har links til flere andre dyrekirkegårde.
Og så er der http://www.adakrem.dk, hvis du vil have din kat kremeret.

Venlig hilsen Dikte

---

"L. Larsen" <ravnleKATTE@BAKKEhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:%hqug.60$9%7.15@news.get2net.dk...
> Jeg sidder lige her og skal finde ud af hvad der skal ske med min skønne
> mis, når han er gået bort. jeg overvejer om jeg skal få ham brændt, og
> have ham stående i en urne på hylden, så kan de andre misser også komme
> deri når det er deres tur.
> Eller skal jeg lave et gravsted ude i haven til ham. Hvis jeg gør det,
> hvad begraver jeg ham så i, laver jeg en trækasse, køber en plastic
> kasse eller måske en flamingokasse mod frost? Hvad skal jeg pakke hans
> krop ind i, for han skal vel ikke ligge bar ned i kassen, eller jorden.
> Hvilke tanker gjorde du dig om din kats krop, efter dens død?
> Jeg er så "skæv" af smerte over at han skal bort, at jeg ikke helt kan
> tænke rationel.. altså hvad der er bedst Så hvad er din mening?
>
>
>
> Med venlig hilsen
> L. Larsen
> - Tøm kattebakken ved privat svar
>
>

Som skrevet i din anden tråd har vi netop for små tre uger siden sagt farvel
til vores elskede hund. Vi har valgt at lade ham enkeltdyrskremere - så har
vi herefter valget, om vi vil grave ham ned eller gemme urnen. Indtil videre
er det sidste det mest nærliggende. Som vi har det lige nu, vil vi meget
gerne tage ham med os, hvis vi flytter.

Han er sendt til ADA - jeg har kigget på deres hjemmeside, og det ser
fornuftigt ud synes jeg. Det er rigtig hårdt lige nu, for vi har endnu ikke
fået ham tilbage. Jeg synes, det er rigtig lang tid - men det er måske den
tid sådan noget tager.

Jeg håber, du finder en løsning med Pingo, for det er sørme svært at sige
farvel til et elsket kæledyr. (Jeg har ikke haft en tudefri dag siden
beslutningen blev truffet - han er i mine tanker konstant).

Al mulig held og lykke til dig og Pingo!

CH

---

Jeg har det ligesom Hanne... Sjælen var jo det ved dyret man holdt af, den
er efter dyrets død jo væk, derfor har jeg heller ikke noget forhold til det
døde dyr... Mine katte skal når tid kommer, aflives på mest humane måde, og
derefter må dyrlægen gerne beholde dem. Det sværeste jeg har været ude for
var at min elskede hest gennem 9 år, blev dårlig og måtte aflives... Det
gjorde sku ondt, men sådan en kan og må man jo ikke begrave. I stedet tog
jeg efter hun var blevet hentet af Daka, de blomster jeg lagde ved hende og
puttede i en ramme sammen med et lille digt... Det står i stalden, og jeg
sender hende lige lidt søde tanker hvergang jeg kigger på det...
-Camilla
"C.H" <vaxen7@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:e9eck2$1nqs$1@newsbin.cybercity.dk...
>
> "L. Larsen" <ravnleKATTE@BAKKEhotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:%hqug.60$9%7.15@news.get2net.dk...
>> Jeg sidder lige her og skal finde ud af hvad der skal ske med min skønne
>> mis, når han er gået bort. jeg overvejer om jeg skal få ham brændt, og
>> have ham stående i en urne på hylden, så kan de andre misser også komme
>> deri når det er deres tur.
>> Eller skal jeg lave et gravsted ude i haven til ham. Hvis jeg gør det,
>> hvad begraver jeg ham så i, laver jeg en trækasse, køber en plastic
>> kasse eller måske en flamingokasse mod frost? Hvad skal jeg pakke hans
>> krop ind i, for han skal vel ikke ligge bar ned i kassen, eller jorden.
>> Hvilke tanker gjorde du dig om din kats krop, efter dens død?
>> Jeg er så "skæv" af smerte over at han skal bort, at jeg ikke helt kan
>> tænke rationel.. altså hvad der er bedst Så hvad er din mening?
>>
>>
>>
>> Med venlig hilsen
>> L. Larsen
>> - Tøm kattebakken ved privat svar
>>
>>
>
> Som skrevet i din anden tråd har vi netop for små tre uger siden sagt
> farvel til vores elskede hund. Vi har valgt at lade ham
> enkeltdyrskremere - så har vi herefter valget, om vi vil grave ham ned
> eller gemme urnen. Indtil videre er det sidste det mest nærliggende. Som
> vi har det lige nu, vil vi meget gerne tage ham med os, hvis vi flytter.
>
> Han er sendt til ADA - jeg har kigget på deres hjemmeside, og det ser
> fornuftigt ud synes jeg. Det er rigtig hårdt lige nu, for vi har endnu
> ikke fået ham tilbage. Jeg synes, det er rigtig lang tid - men det er
> måske den tid sådan noget tager.
>
> Jeg håber, du finder en løsning med Pingo, for det er sørme svært at sige
> farvel til et elsket kæledyr. (Jeg har ikke haft en tudefri dag siden
> beslutningen blev truffet - han er i mine tanker konstant).
>
> Al mulig held og lykke til dig og Pingo!
>
> CH
>

---

Vores dejlige gamle kat døde så pludseligt forrige år, at vi slet ikke havde
nået at gøre os nogen tanker. Og da vi bor i lejlighed og det var midt i
nogle store helligdage, så alt var lukket, alle andre havde travlt og det
var det ikke lige oplagt, hvordan vi skulle gribe det an. Dog var jeg helt
sikker på, at jeg ikke bare ville betale dyrlægen 300 kr for at sende liget
til forbrændingsanstalten.

Vi begravede ham derfor i nogle bekendtes have i sin store fletkurv med en
pude i bunden og selve kroppen svøbt i et hvidt klæde. Oven på kurven lagde
vi et "låg" af brædder. Vi var meget omhyggelige med at sætte kurven dybt
nok (for at undgå at ræven gravede liget op og åd det) og øverst lagde vi en
lille forhøjning af knytnævestore sten.

Selvom jeg sad med ham hele natten da han gled i koma og til sidst udåndede
og jeg med sikkerhed kunne konstatere det præcise dødstidspunkt og at der
ikke var nogen puls, havde jeg alligevel en neurotisk angst for at komme til
at begrave ham levende. Så vi ventede til Rigor Mortis (dødsstivheden) havde
indfundet sig og der var begyndende ligpletter og satte ham først i jorden
1½ døgn efter han døde.

Nu er vores bekendte så flyttet og vi ser nok aldrig den have mere og jeg
ville egentlig have ønsket at vi havde fået ham kremeret så vi kunne have
begravet ham i vores egen have, nu hvor vi har købt hus.

Med venlig hilsen
Gainsbourg

P.S. Mht din og din kats situation, så vil jeg anbefale dig at kontakte Den
Kgl. Veterinær og Landbohøjskole og høre om de vil byde ind på en evt.
diagnose inden du gør noget drastisk. Det er det universitet der uddanner
landets dyrlæger og som har en meget dygtig behandlingsafdeling og de kender
også til de super sjældne diagnoser, som en almindelig praktiserende dyrlæge
aldrig når at se, gennem et helt arbejdsliv. http://www.kvl.dk/

---

Sådan har jeg det også, når jeg har måttet begrave dyr i haven. Der skal
være dødsstivhed - så jeg er HELT sikker på at de ER døde inden de
begraves!!

LH

---

Hej.

Hvis du vælger, at begrave din kat skal du vie, at plastik nede i jorden er
en rigtig dårlig ide.

Det her lyder makabert, men plastik forgår ikke og det skal katten jo gøre
med tiden.

Vi har puttet vores hunde i et tæppe og gravet et stort hul til dem i
græsplænen, så ved vi hvor de er.

coppi

---

L. Larsen wrote:
> Jeg sidder lige her og skal finde ud af hvad der skal ske med min
> skønne mis, når han er gået bort. jeg overvejer om jeg skal få ham
> brændt, og have ham stående i en urne på hylden, så kan de andre
> misser også komme deri når det er deres tur.
> Eller skal jeg lave et gravsted ude i haven til ham. Hvis jeg gør det,
> hvad begraver jeg ham så i, laver jeg en trækasse, køber en plastic
> kasse eller måske en flamingokasse mod frost? Hvad skal jeg pakke hans
> krop ind i, for han skal vel ikke ligge bar ned i kassen, eller
> jorden. Hvilke tanker gjorde du dig om din kats krop, efter dens død?
> Jeg er så "skæv" af smerte over at han skal bort, at jeg ikke helt kan
> tænke rationel.. altså hvad der er bedst Så hvad er din mening?

Vi har altid begravet kæledyrene i haven. Fra den mindste hamster over katte
og hunde til et ponyføl, der havde brækket benet ved fødslen og måtte
aflives. (Ikke større end en stor hund).

De blev lagt på græs, halm eller et tæppe, evt i en papkasse.
Organisk materiale, der kan forgå ligesom dyret.
Evt en lille "ceremoni" og blomster plantet ovenpå afhængig af ejerens
ønsker.
I alt fald med respekt.

En stor pony, der døde af sig selv, blev derimod afhentet af Kambas, men det
er vist en anden konference...

Leif

---

L. Larsen <ravnleKATTE@BAKKEhotmail.com> wrote in
news:%hqug.60$9%7.15@news.get2net.dk:

> Eller skal jeg lave et gravsted ude i haven til ham.

Det gjorde jeg med Johan da han måtte herfra i September.
Faktisk har jeg altid haft det som Hanne beskriver, altså sådan at den
døde krop har jeg ladt blive hos dyrlægen for det var jo ikke den
elskede kat eller kanin mere. Det har aldrig generet mig, for jeg har
altid ville være tilstede under aflivning af mine dyr så jeg ved
selvsyn kunne konstatere at de var døde og at det var foregået
ordentligt.
Da jeg så for 1½år siden købte hus vidste jeg at den første som døde
skulle i jorden her. Samtidig var jeg klar over at det enten måtte være
Johan eller kaninen, da de andre katte er rimeligt unge.

Da jeg kom hjem med Johan lod jeg ham ligge i transportkassen så de
andre katte kunne se ham og evt. sige farvel hvis de ville. Samtidig
fik jeg også sagt farvel. Så svøbte jeg ham i et gammelt håndklæde, som
lå i bunden af transportkassen og begravede ham i et dybt hul jeg havde
gravet i min have. Ovenpå lagde jeg en stor træplade med nogle tunge
sten så ræven ikke skulle få idéer og her i foråret plantede jeg så
nogle planter på hans grav. Det føltes bare meget rigtigt at gøre det
sådan, men jeg ved ikke om de næste kommer i jorden her. Haven er
ekstrem lille og så mange grave kan jeg ikke have.

--
Kate

http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=239
Pas på hvor du køber kat. Læs www.katteinfo.dk
Ved privat svar fjern spamme.
If you want to reach me remove spamme.