/ Forside / Interesser / Helbred / Handicap / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Handicap
#NavnPoint
bauchmann 799
pallebhan.. 573
mango 540
hawaii7 500
kenwood 500
Sunowich 500
Olesen-50 420
Angelica 400
Nordsted1 330
10  valde. 300
Ny Roltec - ansøgningshjælp
Fra : Karsten Jensen


Dato : 05-07-06 08:45

Hejsa,

Jeg er i sidste fase af ansøgning om en ny Roltec. Jeg har været til
afprøvning og fået taget mål og stolen er mere eller mindre bevilliget
uden problemer.

Men, da jeg rejser jævnligt (med fly) vil jeg gerne, at stolen kan
skilles ad på midten. Det har Roltec indført på den nye Vision Plus,
hvor man med et beslag og fire spænder løsner overdelen (selve sædet),
frakobler 2 stik til styring - og med et snuptag deler stolen i 2
dele. Et system som AJ Stole har udviklet i samarbejde med Roltec.

At få en Roltec ind i lastrummet på en flyver er IKKE nogen let ting
når man eks. står i en afrikansk/arabisik - eller anden ikke-europæisk
lufthavn. Derfor vil jeg meget gerne, at stolen kan skilles ad så
lufthavnsmedarbejderne - samt mine rejseledsagere - ikke taber stolen.

Min ergo har ikke noget imod, at jeg får lavet stolen så den kan deles
i 2 dele, men men men, siger at det er egenbetaling. Og det forstår
jeg ikke helt.

Det er et reelt behov jeg har for min kommende stol og jeg vil høre om
andre har fået dette bevilliget og i såfald hvordan.

Jeg vil anke sagen og køre den helt igennem bureaukratiet hvis
nødvendigt for jeg synes behovet er reelt nok - ligesom jeg jo også
har behov for et ryglæn

Dernæst er der jo også det at sige, at tabes stolen (er ferien ødelagt
og uden mulighed for reparation på destinationen) vil kommunen
reparere den og så bliver omkostningen formentlig meget dyrere i
sidste ende. Det ér faktisk sket én gang med min nuværende stol, hvor
min forbro knækkede. Dette dækkede garantien dog da der er tre års
stelgaranti.

Nogen der har gode råd at øse ud af?

 
 
Leonard (05-07-2006)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 05-07-06 12:53

Karsten Jensen <k-j_absolute_no_spamming@direkte.org> wrote:

>Min ergo har ikke noget imod, at jeg får lavet stolen så den kan deles
>i 2 dele, men men men, siger at det er egenbetaling. Og det forstår
>jeg ikke helt.

Bed din ergo om at få det på skrift med en udførlig forklaring på hvor
i lovteksten det står.

>Det er et reelt behov jeg har for min kommende stol og jeg vil høre om
>andre har fået dette bevilliget og i såfald hvordan.

Og da det er et reelt behov, så hører det også med til bevillingen.

>Jeg vil anke sagen og køre den helt igennem bureaukratiet hvis
>nødvendigt for jeg synes behovet er reelt nok - ligesom jeg jo også
>har behov for et ryglæn

Ank, ank, ank og ank igen, den skal du ikke selv betale.

Er du ikke medlem af en eller anden patientforening der har en eller
flere dygtige folk, der kan hjælpe dig?

--
Thomas Leonard Gertz - http://ryk.dk
Brug Tilgængelighedsbasen

Karsten Jensen (05-07-2006)
Kommentar
Fra : Karsten Jensen


Dato : 05-07-06 22:49

On Wed, 05 Jul 2006 13:52:53 +0200, Leonard <usenet@leonard.dk> wrote:

>Karsten Jensen <k-j_absolute_no_spamming@direkte.org> wrote:

>Bed din ergo om at få det på skrift med en udførlig forklaring på hvor
>i lovteksten det står.

Ja, det var en god idé.

>Og da det er et reelt behov, så hører det også med til bevillingen.

For mig er det et reelt behov på linje me det jeg skrev om ryglænet


>Ank, ank, ank og ank igen, den skal du ikke selv betale.

Det har jeg også tænkt mig.

>Er du ikke medlem af en eller anden patientforening der har en eller
>flere dygtige folk, der kan hjælpe dig?

Hmmm - er medlem af min patientforening www.dfoi.dk - men jeg tror
ikke de hjælper med at køre den slags klagesager. Jeg har skrevet på
vores mailingliste og fik nedenstående svar fra en af rådgiverne -
noget mindre opmuntrende læsning end dit indlæg Leonard... Svaret er
at se her:

*Hej Karsten

*Din ergo er ikke forpligtet til at dække udgifter i forbindelse med
*brug af hjælpemidler i din fritid. Det er et skøn om de vil dække
*det.

*Hvis du skal have en chance for at få det dækket er det afhængig af
*hvor ofte du rejser og i hvilken sammenhæng. Det kan være svært at få
*dækket dette som jo er dit reelle behov, men ergoterapeuten er kun
*forpligtet lovmæssigt til at dække dit hverdags behov - desværre. Men
*prøv at anke og lad os høre hvordan det går, måske kan netop du få
*dem overbevist !!!

Leonard (06-07-2006)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 06-07-06 08:40

Karsten Jensen <k-j_absolute_no_spamming@direkte.org> wrote:

>*Din ergo er ikke forpligtet til at dække udgifter i forbindelse med
>*brug af hjælpemidler i din fritid. Det er et skøn om de vil dække
>*det.

Det er i mine øjne noget vrøvl.
Svjh er du 100% afhængig af din kørestol og kan ikke bevæge dig rundt
uden, så dit hjælpemiddel er til at blive brugt altid. Derfor skal
hjælpemidlet også være egnet til at blive brugt i alle de situationer
du kommer udfor, både i din dagligdag hjemme og på dine rejser.

Men nogengange tolkes bestemmelserne desværre mest udfra den enkelte
terapeuts personlige holdning eller noget der står på undersiden af en
skuffe for at spare lidt på pengene i kommunekassen.

Når du anker, så skal du gøre meget ud af at beskrive hvor vigtigt det
er for dig at rejse og at du der er tvunget til at overlade din
kørestol til folk du ikke kan kommunikere med og som ikke har den
fornødne tekniske kunnen til at kunne håndtere dit hjælpemiddel.

--
Thomas Leonard Gertz - http://ryk.dk
Brug Tilgængelighedsbasen

Karsten Jensen (08-07-2006)
Kommentar
Fra : Karsten Jensen


Dato : 08-07-06 12:44

On Thu, 06 Jul 2006 09:39:56 +0200, Leonard <usenet@leonard.dk> wrote:


>Når du anker, så skal du gøre meget ud af at beskrive hvor vigtigt det
>er for dig at rejse og at du der er tvunget til at overlade din
>kørestol til folk du ikke kan kommunikere med og som ikke har den
>fornødne tekniske kunnen til at kunne håndtere dit hjælpemiddel.

Mange tak for de gode råd. Når det kommer så vidt skal jeg nok
informere om hvad det ender med.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste