---

Hej i gruppen

Jeg har kigget lidt med et stykke tid og tænkte at jeg ville forsøge at
beskrive noget, som jeg selv har arbejdet med i en selvhjælpsgruppe...

Faktisk er det for mange ( incl. mig selv ) svært at være glad, når man i en
årrække har haft nogle problemer, som har gjort at ens hverdag ikke altid
har været den bedste - og humøret har været "lige så dumt".
Det har taget mig tid at lære at være glad for tingene og bare indse at
"hovsa, der sker faktisk også gode ting for mig - dem må jeg jo egentlig
godt være glade for".
Men nu vil jeg da mene at det går frem af .o)

Og så er det at jeg er nysgerrig efter om der er nogen som kender til
dette?.......og selv om jeg nu er glad nok nu, ville jeg da gerne høre fra
andre hvordan de har lært "at det er okay at være glad"

---

In article <3b2e3600$1@server.kollegie6400.dk>, lysbarn@hotmail.com
says...
> Hej i gruppen

Hejsa

> Faktisk er det for mange ( incl. mig selv ) svært at være glad, når man i en
> årrække har haft nogle problemer, som har gjort at ens hverdag ikke altid
> har været den bedste - og humøret har været "lige så dumt".

Den følelse kan jeg godt genkende...

> Og så er det at jeg er nysgerrig efter om der er nogen som kender til
> dette?.......og selv om jeg nu er glad nok nu, ville jeg da gerne høre fra
> andre hvordan de har lært "at det er okay at være glad"

Tjah...for mig har det ligesom været to etaper, som jeg skulle igennem,
før jeg begyndte at turde være sådan rigtigt glad.

For det første brugte jeg enormt lang tid på at turde tro på, at jeg
havde fortjent, at der skete gode ting for mig. Jeg var meget bange for,
at der var sket en fejl, når der skete noget godt, og at det gode ville
forsvinde, hvis jeg tillod mig selv at lade følelsen af glæde få fat.

For det andet skulle jeg lære at turde tage ansvaret selv. Jeg var så
vant til, at andre styrede mit liv - IMO var jeg kun et offer for andres
lyster, meninger og hensigter med mig og mit liv - at jeg skulle lære
ikke at være offer mere.

Da jeg først turde tro på, at jeg også havde lov til at være glad, og at
jeg rent faktisk selv kunne gøre noget aktivt for at blive glad, så
begyndte der også at ske en masse positive ting omkring mig. Mange af
disse ting var der sikkert også før, men jeg så dem slet ikke.

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*

---

Hej alle sammen
Jeg skriver fordi jeg læste "At lære at være glad".

Jeg har ikke lært, at være glad som sådan, men jeg har lært at føle glæde og
jeg tror hele pointen er at føle...

Jeg har selv gået i en sorg og krisegruppe i et år, hvor jeg efter 25 år
lærte at føle glæde, sorg og ked-af-det-hed, hvilket viste sig at være nogle
fantstiske følelser. Dette var en lang og sej process, men det gav resultat.

I denne snak om, hvordan jeg har lært at være glad ... så har jeg ikke lært
at føle glæde, sorg og ked-af-det-hed i min opvækst, hvor det er normalt, at
lære det. Grunden til jeg ikke har lært det, er at jeg som barn fik at vide,
hvis jeg græd: "hold op med at græd" eller "lad vær med at skab dig", hvis
jeg var vred. Jeg lærte simpelthen ikke, at det er ok at græde eller blive
vred, hvis det er den følelse man har. Dette resulterede i, at jeg fik en
masse blandede følelser som jeg ikke kunne finde ud af og ...hvis man ikke
må være vred eller ked af det, hvordan kan man så i bund og grund være glad?

Ovenstående er en side af sagen, der er også en anden vinkel på det, mener
jeg og det er, at når hvis man har oplevet så meget ond, at man ikke mener
det kan være rigtig, hvis noget godt sker...og hvis jeg er glad, vil det så
resultere i, at der lynhurtigt sker noget mere ondt...nogle gange synes jeg
godt det kan føles som om, at konsekvensen af at være glad er, at der sker
noget så man bliver ked af det igen.

Håber det jeg skriver, er til at forstå.

Knus til jer alle
Sanne

"Hængedyret :0)" <lysbarn@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3b2e3600$1@server.kollegie6400.dk...
> Hej i gruppen
>
> Jeg har kigget lidt med et stykke tid og tænkte at jeg ville forsøge at
> beskrive noget, som jeg selv har arbejdet med i en selvhjælpsgruppe...
>
> Faktisk er det for mange ( incl. mig selv ) svært at være glad, når man i
en
> årrække har haft nogle problemer, som har gjort at ens hverdag ikke altid
> har været den bedste - og humøret har været "lige så dumt".
> Det har taget mig tid at lære at være glad for tingene og bare indse at
> "hovsa, der sker faktisk også gode ting for mig - dem må jeg jo egentlig
> godt være glade for".
> Men nu vil jeg da mene at det går frem af .o)
>
> Og så er det at jeg er nysgerrig efter om der er nogen som kender til
> dette?.......og selv om jeg nu er glad nok nu, ville jeg da gerne høre fra
> andre hvordan de har lært "at det er okay at være glad"
>
>
>
>