---

Jeg har en japansk spids.

han er 6 år og har altid været en sky hund, men sød og rar og faktisk osse
ganske blid.
Han er ofte bange for underlige ting, eksempelvis biler, at krydse vejen
(han dukker sig på asfalt?!) og andre omgivelser han ikke er så vant til.
Når mine unger er ovenpå og jeg råber på dem er han begyndt, at blive bange
for mig osse - så smutter han og jeg har med hånden på hjertet aldrig lagt
hånd på hunden eller på anden måde forulempet den, så jeg undrer mig i den
grad... sekunder senere kommer han så og snakker.

Det seneste års tid er han blevet mere og mere arrig når der kom nye folk i
huset. Når folk han ikke kender er i huset ligger han SOM REGEL i sin kurv
og knurrer....

men

min søns klassekammerat kom på besøg og hans far afleverede ham. Vi stod
lidt i haven og snakkede, mens hunden lå på græsset med sit kødben, da han
bukkede sig for at hilse bed hunden voldsomt ud efter ham, han fik dog
hånden til sig og vi snakkede om at han var lidt 'mystisk', men at det nok
var pga. benet.. lidt efter gik hunden, uden ben, og han ville prøve igen -
og haps! bed igen og jeg er faktisk ikke klar over om den nåede at snitte
ham.. jeg var ærligt talt chokeret.

Hvad er der kommet til hunden?

Hvad kan vi gøre? Med tanke på alle de børn der kommer og går her er jeg
efterhånden ret nervøs...

På forhånd tak
--
sniper_Nolight

http://www.sitecenter.dk/sniper_nolight

---

"sniper_Nolight" <sniper_nolight@hotmail.com> writes:

> Hvad kan vi gøre? Med tanke på alle de børn der kommer og går her er jeg
> efterhånden ret nervøs...

Det kan jeg godt forstå.

Først og fremmest skal I have ham til dyrlægen og gennemundersøgt. Det
kan være at han har ondt et eller andet sted.

Men desværre må jeg nok indrømme at han virker som om han aldrig har
været helt "normal" og selvsikker.

Og uanset hvor ondt det gør, så er jeg bange for at min løsning ville
være aflivning. Jeg ville simpelthen ikke turde tage chancen. Altså
hvis dyrlægen ikke finder noget galt, man kan gøre noget ved.

Og så skal du da vist opdrage lidt på din søns kammerat. Man går da
aldrig hen til en hund der har mad/sover/gnasker i ben og den slags.

Mvh Trine

--
Hyggelig butik med spændende ting, kurve, julesager og meget mere
Kom og besøg os, tag madpakken med og gå en tur i skoven

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

---

> Først og fremmest skal I have ham til dyrlægen og gennemundersøgt. Det
> kan være at han har ondt et eller andet sted.

han viser ingen tegn på fysiske skavanker, derfor er det ekstra
overraskende.

>
> Men desværre må jeg nok indrømme at han virker som om han aldrig har
> været helt "normal" og selvsikker.

der har du fuldstændigt ret, desværre. Uden at være ekspert tror jeg godt
jeg tør vove den påstand at han er en del mere usikker, eller hvad man skal
kalde det i forhold til alle andre hunde jeg kender hos familie og venner...
vi havde håbet det ville ændre sig med tiden.
Her i vores hus er der som regel altid roligt, dvs. ingen vilde fester og
andre 'uregelmæssigheder' til at bringe ham ud af fatning, ydermere er der
altid nogen hjemme, så han er sjældent alene mere end et par timer ad
gangen, så omgivelserne er fine for ham... men alligevel forbliver han som
han er.

>
> Og uanset hvor ondt det gør, så er jeg bange for at min løsning ville
> være aflivning. Jeg ville simpelthen ikke turde tage chancen. Altså
> hvis dyrlægen ikke finder noget galt, man kan gøre noget ved.

ja, jeg er godt nok på stikkerne når det ringer på nu - han galper som en
sindssyg når det ringer på, som mange hunde gør, men han har aldrig bidt
eller snappet efter nogen

>
> Og så skal du da vist opdrage lidt på din søns kammerat. Man går da
> aldrig hen til en hund der har mad/sover/gnasker i ben og den slags.

Det var faren der var den uheldige

Hunden skal have sin plads, men nu er jeg jo helt bekymret.. ofte er min
niece på 3 år her og min nevøs baby er lige begyndt at kravle, så nu ser jeg
jo det værste for mig
--
sniper_Nolight

http://www.sitecenter.dk/sniper_nolight

---

"sniper_Nolight" <sniper_nolight@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4493c439$0$27575$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Jeg har en japansk spids.
>
> han er 6 år og har altid været en sky hund, men sød og rar og faktisk osse
> ganske blid.
> Han er ofte bange for underlige ting, eksempelvis biler, at krydse vejen
> (han dukker sig på asfalt?!) og andre omgivelser han ikke er så vant til.
> Når mine unger er ovenpå og jeg råber på dem er han begyndt, at blive
> bange for mig osse - så smutter han og jeg har med hånden på hjertet
> aldrig lagt hånd på hunden eller på anden måde forulempet den, så jeg
> undrer mig i den grad... sekunder senere kommer han så og snakker.
>
> Det seneste års tid er han blevet mere og mere arrig når der kom nye folk
> i huset. Når folk han ikke kender er i huset ligger han SOM REGEL i sin
> kurv og knurrer....
>
> men
>
> min søns klassekammerat kom på besøg og hans far afleverede ham. Vi stod
> lidt i haven og snakkede, mens hunden lå på græsset med sit kødben, da han
> bukkede sig for at hilse bed hunden voldsomt ud efter ham, han fik dog
> hånden til sig og vi snakkede om at han var lidt 'mystisk', men at det nok
> var pga. benet.. lidt efter gik hunden, uden ben, og han ville prøve
> igen - og haps! bed igen og jeg er faktisk ikke klar over om den nåede at
> snitte ham.. jeg var ærligt talt chokeret.
>
> Hvad er der kommet til hunden?
>
> Hvad kan vi gøre? Med tanke på alle de børn der kommer og går her er jeg
> efterhånden ret nervøs...
>
> På forhånd tak
> --
> sniper_Nolight

Hej,

Det er kedeligt, men det undrer mig at det er blevet værre, jeg ville
normalt tro en hund blev mere sikker med årene. Som Trine siger må man altid
som det første lade hunden hos dyrlægen, den kan have smerter eller andre
gener du ikke er klar over, som øger dens irritabilitet, fuldstændig som vi
får lavere irritationstærskel når vi har smerter eller andre gener..

Men ellers mener jeg generelt man kan gøre meget for at forbedre en hunds
selvsikkerhed, samt dens tillid til at ejeren som leder vil klare ærterne i
alle situationer, så hunden ikke behøver være usikker.

Men det kan ikke løses pr. korrespondance eller i en nyhedsgruppe, du skal
have en dygtigt hundemenneske ud og så på hvordan hunden fungerer i sine
omgivelser, og på basis af dette give dig de rette instruktioner. Hvis du
bor i nord-/østsjælland kan jeg anbefale dig at ringe til
www.hundeinstruktor.dk og få en uforpligtende sludder om situationen, ellers
må du lade andre give dig anbefalinger.

Jeg skal ikke sige hvor meget man kan gøre med en 6 år gammel hund, eller om
aflivning er eneste udvej hvis der ikke er tale om legemlige gener der kan
kureres, det må andre udtale sig om.

Mvh
Søren

---

> Det er kedeligt, men det undrer mig at det er blevet værre, jeg ville
> normalt tro en hund blev mere sikker med årene. Som Trine siger må man
> altid som det første lade hunden hos dyrlægen, den kan have smerter eller
> andre gener du ikke er klar over, som øger dens irritabilitet, fuldstændig
> som vi får lavere irritationstærskel når vi har smerter eller andre
> gener..

det skal naturligvis tjekkes, men han viser ingen tegn på ubehag.

>
> Men ellers mener jeg generelt man kan gøre meget for at forbedre en hunds
> selvsikkerhed, samt dens tillid til at ejeren som leder vil klare ærterne
> i alle situationer, så hunden ikke behøver være usikker.

det er netop der filmen knækker - som nævnt er her altid roligt og min
kæreste, som hunden er tættest på, er her hele tiden, så omgivelserne, med
have den kan bruge hele tiden, er fine - omgivelserne i form af tryghed
burde være på plads, den har intet at frygte.

>
> Men det kan ikke løses pr. korrespondance eller i en nyhedsgruppe, du skal
> have en dygtigt hundemenneske ud og så på hvordan hunden fungerer i sine
> omgivelser, og på basis af dette give dig de rette instruktioner. Hvis du
> bor i nord-/østsjælland kan jeg anbefale dig at ringe til
> www.hundeinstruktor.dk og få en uforpligtende sludder om situationen,
> ellers må du lade andre give dig anbefalinger.
>

jeg er på fyn.

> Jeg skal ikke sige hvor meget man kan gøre med en 6 år gammel hund, eller
> om aflivning er eneste udvej hvis der ikke er tale om legemlige gener der
> kan kureres, det må andre udtale sig om.

jeg ved ikke - jeg vil lægge mærke til hans opførsel de næste dage og se
hvordan tingene går og så være på vagt ved gæster. Vi har en dyrlæge overfor
hvor vi køber ind, så må jeg få ham til at se på ham.

Jeg har prøvet at stjæle hans kødben fra ham og sån lidt her til formiddag
for at se om han bliver sur på mig, men så vil han bare lege, så det er kun
fremmede... jeg bryder mig dog ikke om han frygter mig så meget når vi leger
lidt vildt eller jeg leger med mine drenge. Han burde jo være tryg ved mig,
selvom jeg er 'førerhannen'.. jeg forstår ham ikke helt for tiden :oS
--
sniper_Nolight

http://www.sitecenter.dk/sniper_nolight

---

"sniper_Nolight" <sniper_nolight@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4493f054$0$27628$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> Det er kedeligt, men det undrer mig at det er blevet værre, jeg ville
>> normalt tro en hund blev mere sikker med årene. Som Trine siger må man
>> altid som det første lade hunden hos dyrlægen, den kan have smerter eller
>> andre gener du ikke er klar over, som øger dens irritabilitet,
>> fuldstændig som vi får lavere irritationstærskel når vi har smerter eller
>> andre gener..
>
> det skal naturligvis tjekkes, men han viser ingen tegn på ubehag.

Hunde er meget hårdføre på det punkt, de er eksperter i at bide smerter i
sig, og ikke vise det. Modsat os mennesker har de ingen ønske om at blive
ynket af omverdenen. Derfor kan de godt være påvirket af det alligevel

>> Men ellers mener jeg generelt man kan gøre meget for at forbedre en hunds
>> selvsikkerhed, samt dens tillid til at ejeren som leder vil klare ærterne
>> i alle situationer, så hunden ikke behøver være usikker.
>
> det er netop der filmen knækker - som nævnt er her altid roligt og min
> kæreste, som hunden er tættest på, er her hele tiden, så omgivelserne, med
> have den kan bruge hele tiden, er fine - omgivelserne i form af tryghed
> burde være på plads, den har intet at frygte.

Der kan alligevel være noget der ikke er på plads, men det kun en "ekspert"
se ved at aflægge et besøg.

>> Men det kan ikke løses pr. korrespondance eller i en nyhedsgruppe, du
>> skal have en dygtigt hundemenneske ud og så på hvordan hunden fungerer i
>> sine omgivelser, og på basis af dette give dig de rette instruktioner.
>> Hvis du bor i nord-/østsjælland kan jeg anbefale dig at ringe til
>> www.hundeinstruktor.dk og få en uforpligtende sludder om situationen,
>> ellers må du lade andre give dig anbefalinger.
>>
>
> jeg er på fyn.

Ring evt. til www.hundeinstruktor.dk og hør om hun kender nogen på Fyn.
Eller måske en anden i gruppen gør.

>> Jeg skal ikke sige hvor meget man kan gøre med en 6 år gammel hund, eller
>> om aflivning er eneste udvej hvis der ikke er tale om legemlige gener der
>> kan kureres, det må andre udtale sig om.
>
> jeg ved ikke - jeg vil lægge mærke til hans opførsel de næste dage og se
> hvordan tingene går og så være på vagt ved gæster. Vi har en dyrlæge
> overfor hvor vi køber ind, så må jeg få ham til at se på ham.

Ja, det er et must.

> Jeg har prøvet at stjæle hans kødben fra ham og sån lidt her til formiddag
> for at se om han bliver sur på mig, men så vil han bare lege, så det er
> kun fremmede... jeg bryder mig dog ikke om han frygter mig så meget når vi
> leger lidt vildt eller jeg leger med mine drenge. Han burde jo være tryg
> ved mig, selvom jeg er 'førerhannen'.. jeg forstår ham ikke helt for tiden
> :oS

Håber I får løst problemet.

Mvh
Søren

---

"sniper_Nolight" <sniper_nolight@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4493f054$0$27628$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

>> Men ellers mener jeg generelt man kan gøre meget for at forbedre en hunds
>> selvsikkerhed, samt dens tillid til at ejeren som leder vil klare ærterne
>> i alle situationer, så hunden ikke behøver være usikker.
>
> det er netop der filmen knækker - som nævnt er her altid roligt og min
> kæreste, som hunden er tættest på, er her hele tiden, så omgivelserne, med
> have den kan bruge hele tiden, er fine - omgivelserne i form af tryghed
> burde være på plads, den har intet at frygte.

Det man kan gøre for at forbedre hundens selvtillid er: Lave en masse
træning, hvor man ikke stiller større krav en hunden kan honorere, så den
selv føler den er dygtig. Forkert adfærd korrigeres ikke, men ignoreres.
Lege ruskelege hvor hunden "vinder". Kaste bold. Gå spor, hvor hunden jo
også føler den gør det godt. Hvis hunden føler sig som en "underhund" i
forhold til andre hunde, skal møder med andre hunde begrænses, eller evt.
kun omfatte hunde på dens eget niveau. Generelt rose meget og ikke
korrigere. Hvis den gør noget forkert, enten se i gennem fingre med det,
eller stille og roligt flytte den væk.

Vedr. kaste bold, så er det kun godt hvis du ikke har stress-problemer, og
det skal ikke overdrives.

Mvh
Søren

---

Hej

Jeg har med stor fordel brugt :


Vesterlund, Hans Jørgen

5270 Odense N


Mob: 21406851

da vi havde store adfærdsproblemer med vores hund.
Han er knaldende dygtig og kan stærkt anbefales.

Håber det kan hjælpe !

Kim

---

Vi vil prøve jeres forslag og bede til at det var den ene gang det skete og
at hunden ikke er blevet 'tosset'.
I giver i store træk samme svar, så vi vil se tiden an og få en prof til at
vurdere ham, så må vi efter bedste evne se om vi selv kan påvirke ham til
lidt selvtillid.

Mange tak for hjælpen!
--
sniper_Nolight

http://www.sitecenter.dk/sniper_nolight