---

Tusind tak for jeres besvarelser på mit indlæg om kristendom og kærlighed -
Jeg blev meget glad for, at jeg sådan må "være med" i gruppen.

Jeg er bekendt med Bibelens lære om dom og fordømmelse (Tror jeg nok) Men
mit spørgsmål gik ikke på Guds dom og tilgivelse, men mere på det kirkelige
og dermed menneskelige fællesskab.

Hvis man, som jeg selv, leder efter et kirkeligt fællesskab er der mange
tilbud. De fleste frikirker markedsfører kristendommen under parolen - Gud
elsker dig! - og uanset hvem du er og hvad du har gjort, er du velkommen til
Guds kærlighed! Men..

Vælger du at tilhøre de personlige kristne, er der straks helt andre krav
til din levevis. Selvfølgelig skal du behandle dine medmennesker så godt, du
formår, men forståelse og accept af utilstrækkelighed er noget, du skal lede
længe efter.

Jeg kan huske en af de gammeltestamentlige konger blev mødt med valget
mellem Guds og menneskers dom - og han valgte Guds. Jeg tror også Guds
barmhjertighed er langt større end de små sko, vi mennesker går i. F.eks
mistede Batseba sit første barn, men siden fik hun lov at beholde Salomon,
som både fik lov at være tronfølger og bygge et tempel til pagtens ark.

Måske ligger fejlen i mig. Jeg tror at Gud er livets ophav, og derfor er jeg
ikke bange for den dom, der ligger i livet. Men måske er Gud noget helt
andet - Noget der er tættere knyttet til lov og ret, og derfor burde jeg
måske lede efter livet andetsteds ?

---

On Sun, 17 Jun 2001 09:59:18 +0200, "Marina Norling Jørgensen"
<marina-n@mail.tele.dk> wrote:

>Vælger du at tilhøre de personlige kristne, er der straks helt andre krav
>til din levevis.

Dette forsto jeg ikke. Det finnes kirkesamfunn som opererer med
forskjellige typer medlemsskap, og da blir kravene til medlemsskap
forskjellig. Det ligger i sakens natur.

Kanskje du kan utdype hva du tenker på?

mvh Knut

---

Knut Klaveness Heidelberg <kheidelb@online.no> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3b2c6774.293050@news.online.no...
> On Sun, 17 Jun 2001 09:59:18 +0200, "Marina Norling Jørgensen"
> <marina-n@mail.tele.dk> wrote:
>
> >Vælger du at tilhøre de personlige kristne, er der straks helt andre krav
> >til din levevis.
>
> Dette forsto jeg ikke. Det finnes kirkesamfunn som opererer med
> forskjellige typer medlemsskap, og da blir kravene til medlemsskap
> forskjellig. Det ligger i sakens natur.
>
> Kanskje du kan utdype hva du tenker på?
>
> mvh Knut
>
For henved fire år tilbage blev jeg ramt af skilsmisse. Dengang arbejdede
jeg på en kristen institution og havde mine venskabskreds centreret omkring
en frikirke. I forbindelse med skilsmissen blev jeg bedt om at tage afsked
fra mit arbejde, mine tidligere veninder fortalte mig at de ikke kun besøge
mig fordi deres mænd jo var ældste i menigheden o. lign.
Jeg kunne have gjort rede for grunden til skilsmissen - min mands voldsomme
temperament, men synes det var at udlevere ham. Især fordi han havde væltet
mig noget omkuld i forbindelse med skilsmissen og jeg gik med armen i gips
efter et voldsomt fald.
Jeg blev ikke smidt ud af kirken, men besluttede mig for at finde et andet
liv - nye venner - nyt arbejde. Men efterhånden som der kom ro over
skilsmissen og jeg kunne se, at jeg godt kunne leve et liv uden angst, blev
jeg bitter på de kristne. Hvorfor valgte de at opføre sig som en muslimsk
forsamling?. Hvorfor skulle deres egen angst for at miste familien kastes
over på mig?
Jeg overvejer seriøst af finde et nyt kristent ståsted, men det er meget
vanskeligt. Forsikringer om at "sådant noget kunne ikke ske hos os" har jeg
svært ved at tro på.
Det er hårdt at skulle tilsidesætte sit behov for et åndeligt fællesskab -
men at underlægge mig menneskers fordømmelse - det kan jeg ikke risikere
igen.
At jeg findes her på nettet er lidt af et tilfælde - Kast dit brød på
vandet - du ved...

---

"Marina Norling Jørgensen" <marina-n@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9gnpio$ncv$2@news.inet.tele.dk...

> Jeg overvejer seriøst af finde et nyt kristent ståsted, men det er
meget
> vanskeligt. Forsikringer om at "sådant noget kunne ikke ske hos os"
har jeg
> svært ved at tro på.

Jeg tror at en karismatisk menighed i folkekirkemiljø og kvindernes
samlested aglow.. i en pinsekirke eller apostolsk menighed vil du hele
tiden løbe ind i konflikter p.g.a. af din skilsmisse, folk der bor
sammen uden at være gift møder det samme og ligeså andre der forbryder
sig mod hvad Skriften lærer os. De vil selvfølgelig mene det godt nok,
men det vil jo føles som konstante slag i hovedet..

> Det er hårdt at skulle tilsidesætte sit behov for et åndeligt
fællesskab -
> men at underlægge mig menneskers fordømmelse - det kan jeg ikke
risikere
> igen.

Hmm, har du gjort op med Jesus?, for hvis du har det er der ingen grund
til at frygte mennesker.

Jeg blev engang i en cellegruppe konfronteret med min fortid som
forhenværende mange stygge ting, og da jeg spurgte forsamlingen om hvor
mange gange man skal bede om tilgivelse for den samme synd?

blev mødt med lammende tavshed.

> At jeg findes her på nettet er lidt af et tilfælde - Kast dit brød på
> vandet - du ved...

Jeps, og det vender tilbage omend der går lang tid..

men mon ikke det bliver som brødsuppe?

Niels

---

Tak for jeres hilsen - jeg tager din bemærkning om brødsuppe med mig og
sorterer lidt tang fra.



Hvad mener du konkret med at gøre op med Jesus? En gang ville jeg have
forstået dig, men nu er jeg i tvivl.

---

"Marina Norling Jørgensen" <marina-n@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9go6qt$kkc$1@news.inet.tele.dk...

> Tak for jeres hilsen - jeg tager din bemærkning om brødsuppe med mig
og
> sorterer lidt tang fra.
>
>
>
> Hvad mener du konkret med at gøre op med Jesus? En gang ville jeg
have
> forstået dig, men nu er jeg i tvivl.

Noget der er vigtigere end at tækkes mennesker, ja essensen i
kristendommen er at have vort forhold til Kristus i orden..

atlså kan vi gøre det vi gør, hvis Jesus stod lige ved siden af og så
på.

Har vi forbrudt os, må vi omvende os fra det, og det er det jeg mener
med at have gjort op med Kristus.

og har vi vores sag i orden med Jesus kan vi roligt tage menneskers
dumheder med oprejst pande.

var det bedre?

Niels

---

On Tue, 19 Jun 2001 17:07:38 +0200, "Marina Norling Jørgensen"
<marina-n@mail.tele.dk> wrote:

>
>Knut Klaveness Heidelberg <kheidelb@online.no> skrev i en
>nyhedsmeddelelse:3b2c6774.293050@news.online.no...
>> On Sun, 17 Jun 2001 09:59:18 +0200, "Marina Norling Jørgensen"
>> <marina-n@mail.tele.dk> wrote:
>>
>> >Vælger du at tilhøre de personlige kristne, er der straks helt andre krav
>> >til din levevis.
>>
>> Dette forsto jeg ikke. Det finnes kirkesamfunn som opererer med
>> forskjellige typer medlemsskap, og da blir kravene til medlemsskap
>> forskjellig. Det ligger i sakens natur.
>>
>> Kanskje du kan utdype hva du tenker på?
>>
>> mvh Knut
>>
>For henved fire år tilbage blev jeg ramt af skilsmisse. Dengang arbejdede
>jeg på en kristen institution og havde mine venskabskreds centreret omkring
>en frikirke. I forbindelse med skilsmissen blev jeg bedt om at tage afsked
>fra mit arbejde, mine tidligere veninder fortalte mig at de ikke kun besøge
>mig fordi deres mænd jo var ældste i menigheden o. lign.
>Jeg kunne have gjort rede for grunden til skilsmissen - min mands voldsomme
>temperament, men synes det var at udlevere ham. Især fordi han havde væltet
>mig noget omkuld i forbindelse med skilsmissen og jeg gik med armen i gips
>efter et voldsomt fald.
>Jeg blev ikke smidt ud af kirken, men besluttede mig for at finde et andet
>liv - nye venner - nyt arbejde. Men efterhånden som der kom ro over
>skilsmissen og jeg kunne se, at jeg godt kunne leve et liv uden angst, blev
>jeg bitter på de kristne. Hvorfor valgte de at opføre sig som en muslimsk
>forsamling?. Hvorfor skulle deres egen angst for at miste familien kastes
>over på mig?
>Jeg overvejer seriøst af finde et nyt kristent ståsted, men det er meget
>vanskeligt. Forsikringer om at "sådant noget kunne ikke ske hos os" har jeg
>svært ved at tro på.
>Det er hårdt at skulle tilsidesætte sit behov for et åndeligt fællesskab -
>men at underlægge mig menneskers fordømmelse - det kan jeg ikke risikere
>igen.
>At jeg findes her på nettet er lidt af et tilfælde - Kast dit brød på
>vandet - du ved...

Takk for redegjørelsen. Nå forstår jeg bedre. Det er godt å ha deg her
på gruppa )

mvh Knut