---

Tusind tak for jeres besvarelser på mit indlæg om kristendom og kærlighed -
Jeg blev meget glad for, at jeg sådan må "være med" i gruppen.

Jeg er bekendt med Bibelens lære om dom og fordømmelse (Tror jeg nok) Men
mit spørgsmål gik ikke på Guds dom og tilgivelse, men mere på det kirkelige
og dermed menneskelige fællesskab.

Hvis man, som jeg selv, leder efter et kirkeligt fællesskab er der mange
tilbud. De fleste frikirker markedsfører kristendommen under parolen - Gud
elsker dig! - og uanset hvem du er og hvad du har gjort, er du velkommen til
Guds kærlighed! Men..

Vælger du at tilhøre de personlige kristne, er der straks helt andre krav
til din levevis. Selvfølgelig skal du behandle dine medmennesker så godt, du
formår, men forståelse og accept af utilstrækkelighed er noget, du skal lede
længe efter.

Jeg kan huske en af de gammeltestamentlige konger blev mødt med valget
mellem Guds og menneskers dom - og han valgte Guds. Jeg tror også Guds
barmhjertighed er langt større end de små sko, vi mennesker går i. F.eks
mistede Batseba sit første barn, men siden fik hun lov at beholde Salomon,
som både fik lov at være tronfølger og bygge et tempel til pagtens ark.

Måske ligger fejlen i mig. Jeg tror at Gud er livets ophav, og derfor er jeg
ikke bange for den dom, der ligger i livet. Men måske er Gud noget helt
andet - Noget der er tættere knyttet til lov og ret, og derfor burde jeg
måske lede efter livet andetsteds ?

---

"Marina Norling Jørgensen" <marina-n@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9ghnnk$8lv$1@news.inet.tele.dk...

> Måske ligger fejlen i mig. Jeg tror at Gud er livets ophav, og derfor
er jeg
> ikke bange for den dom, der ligger i livet. Men måske er Gud noget
helt
> andet - Noget der er tættere knyttet til lov og ret, og derfor burde
jeg
> måske lede efter livet andetsteds ?

Rom 6,4

Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også
vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed,
skal leve et nyt liv.

Livet med Kristus kan kun erfares, to menesker oplever det ikke ens. Gud
er en personlig Gud som tager sig af dig på sin helt egen måde.

1 Joh 3,14
Vi ved, at vi er gået over fra døden til livet; for vi elsker brødrene.
Den, der ikke elsker, bliver i døden.

Det er en ny lov Marina, en lov som blev stiftet i Himmelen og
stadfæstet på Golgatha for 2000 år siden. Vi er født til død, men ved at
give os selv til Kristus bliver vi født til det evige liv.

Så som kristne er vi allerede begyndt at leve det liv vi skal fortsætte
i evigheden sammen med Gud.

Jeg håber jeg forvirrede dig så meget med dette brev at du fortsætter
med at lede.. for der står skrevet, "SØG, og du skal finde" og der står
også skrevet "BANK PÅ, og der skal blive lukket op for dig"

Niels


>
>

---

"Marina Norling Jørgensen" <marina-n@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9ghnnk$8lv$1@news.inet.tele.dk...
> Vælger du at tilhøre de personlige kristne, er der straks helt andre krav
> til din levevis. Selvfølgelig skal du behandle dine medmennesker så godt,
du
> formår, men forståelse og accept af utilstrækkelighed er noget, du skal
lede
> længe efter.
~~~~~~~~~~~~~~
Jeg tror du er inde på noget rigtigt her. Der er for lidt nåde i visse
menigheder, og ægte syndere føler sig for beskidte og snavsede til at komme
i Guds hus, når det netop er dem der har behov for at komme, blive tilgivet
og få ny nåde.

En prostitueret blev henvist til at komme i kirken - "hvorfor skulle jeg det
?" spurgte hun, "jeg har det da elendigt nok i forvejen". Og sådan er det.
Hun forventede ikke at blive acceptret blandt de "fine" kristne, der følte
sig for rene til at omgås "sådan en", og hvorfor skulle hun komme et sted
hvor hun mødte afstandtagen og fordømmelse når det var præcis det modsatte
hun hungrede efter ?

Er der nok nåde i kirken ? Syndere og toldere flokkedes om Jesus - hvorfor ?
Fordi de fandt kærlighed, accept og tilgivelse hos ham, og sådan burde det
også være i vore menigheder, de er til for de syge, de svage, de ensomme og
de som ingen vil omgås. Men er det så det vi oplever i kirken ? en oase af
nåde, accept og ubetinget kærlighed - eller oplever vi stempling, udstødelse
og ensomhed hvis vi ikke tilhøre de "fine" elite-kristne som ifølge dem selv
aldrig har bruge for tilgivelse, da de altid gør det som er ret ?

jørgen.