De som lytter til imamerne er i følge artiklen de følgende:
"Der er tydelige forskelle i de danske muslimers praktisering af islam
alt efter muslimernes oprindelsesland.
De mest praktiserende kendetegnes ved at komme fra lande som Somalia og
Libanon, herunder palæstinensere. De er ofte uden arbejde, har lav
uddannelse, lav indkomst, og de har ikke dansk statsborgerskab.
De danske muslimer, som ikke beder, og som ikke besøger moskeen, er
typisk i arbejde, har uddannelse, pæn indkomst, dansk statsborgerskab
og er især fra lande som Iran og Bosnien."
Generelt er det helt præcist:
"13 pct. af de danske muslimer går fast til fredagsbøn og lytter til
imamerne" ifølge artiklen.
Min umiddelbare reaktion på dette er at det er da også mere end
tilstrækkeligt, specielt set i lyset af alle de trusler der
fremsættes af muslimerne ,både dem her til lands men også fra
udlandet .
Artikel:
Få lytter til imamerne
Af ORLA BORG og HENRIK VINTHER OLESEN
65 pct. af den muslimske befolkning i Danmark går aldrig i moske,
viser den første danske meningsmåling blandt muslimer her i landet.
Tallet viser, at forestillingen om imamers store indflydelse er stærkt
overdrevet, siger danske islamforskere.
Forestillingen om, at danske imamer har stor indflydelse på muslimerne
her i landet, er stærkt overdrevet, vurderer en række islamforskere.
To af tre muslimer i Danmark sætter rent faktisk aldrig deres fod i en
moske, viser den første meningsmåling blandt danske muslimer.
Et repræsentativt udsnit af de ca. 207.000 muslimer i Danmark er
blevet spurgt om blandt andet praktisering af deres religion i en
meningsmåling, som alene har henvendt sig til herboende muslimer.
Målingen er udført af Rambøll Management for Morgenavisen
Jyllands-Posten.
Kun 13 pct. af de danske muslimer går fast til fredagsbøn og lytter
til imamerne, og det får bl.a. centerleder Peter Seeberg, Center for
Mellemøststudier ved Syddansk Universitet, til at konkludere:
»Tallet illustrerer, at de imamer, som i bestemte situationer er meget
fremme i medierne, langt fra har en opbakning i brede kredse blandt
deres egne trosfæller. Danske imamers indflydelse på herboende
muslimer er alt andet lige forholdsvis begrænset,« siger Peter
Seeberg.
Han advarer imidlertid mod at afskrive imamernes betydning i forhold
til udlandet.
»Vi har set, at imamer i bestemte situationer - f.eks. i forbindelse
med Muhammed-tegningerne - via deres rejse til muslimske lande har
spillet en væsentlig rolle udadtil.«
Hans vurdering støttes af adjunkt Lene Kühle fra Afdeling for
Religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, som har kortlagt miljøet
omkring de ca. 120 moskeer i Danmark.
»Imamerne er blevet tildelt en overdreven stor rolle i offentligheden,
hvis man ser på gennemsnittet af muslimer i Danmark. Det er sket,
fordi de har været fremme i medierne med kontroversielle udtalelser,«
siger Lene Kühle.
I undersøgelsen har Rambøll Management også spurgt til de danske
muslimers praktisering af den muslimske bøn. Det viser sig, at næsten
en tredjedel - 31 pct. - svarer, at de aldrig beder til Allah. Omvendt
siger godt halvdelen, at de beder en eller flere gange om dagen.
Forskelle mellem nationer
Der er tydelige forskelle i de danske muslimers praktisering af islam
alt efter muslimernes oprindelsesland.
De mest praktiserende kendetegnes ved at komme fra lande som Somalia og
Libanon, herunder palæstinensere. De er ofte uden arbejde, har lav
uddannelse, lav indkomst, og de har ikke dansk statsborgerskab.
De danske muslimer, som ikke beder, og som ikke besøger moskeen, er
typisk i arbejde, har uddannelse, pæn indkomst, dansk statsborgerskab
og er især fra lande som Iran og Bosnien.
link:
http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=3727330/
På dette link er der ydermere også link-forbindelse til andre
artiklerb både om islam generelt samt mere specifikt i DK (=Tema i
dagens udgave af JP den 12-05-06).
Torben Østrup
e-mail: eastrup_news@hotmail.com