Peter Bjørn Perlsø skrev:
>
http://planetarybillofrights.org/
>
>
> En god "bill of rights"; specialt kan jeg godt lide følgende:
>
> "NOTA: None Of The Above": The choice of "NOTA; None Of The Above",
> shall appear on all election ballots, and if this choice receives a
> majority of votes, all the candidates who were on the same ballot shall
> be disqualified and the election shall be held again with new
> candidates.
>
> Den kunne vi godt bruge på stemmeseddelen i den vestlige verden...
Jeg finder det herunder gengivne citat fra Ayn Rand stærkt genkendeligt:
"The necessary consequence of man's right to life is his right to
self-defense. In a civilized society, force may be used only in
retaliation & only against those who initiate its use. All the reasons
which make the initiation of physical force an evil, make the
retaliatory use of physical force a moral imperative. If some 'pacifist'
society renounced the retaliatory use of force, it would be left
helplessly at the mercy of the 1st thug who decided to be immoral. Such
a society would achieve the opposite of its intention: instead of
abolishing evil, it would encourage & reward it."
Den samme mekanisme beskrives hos den tyske reformator Martin Luther i
"Om Lydighed mod Statsmagten" (Originaltitel: "Von welltlicher
Uberkeytt, wie weyt man yhr gehorsam schuldig sey.") skrevet så tidligt
som i 1523:
I den danske oversættelse, som kan læses frit på hjemmesiden:
http://www.lutherdansk.dk/Web-%D8vrigheden%20og%20dens%20gr%E6nse/index.htm
fremgår bl.a. følgende tankegang (som dog klart nok er specifikt
kristent vinklet, da forfatteren altså om noget var "praktiserende" teolog!)
"For det fjerde: Alle de, der ikke er kristne, hører til i verdens rige
eller under loven. Det er jo kun få, der tror, og de færreste, der lever
et kristent liv, så de ikke modsætter sig det onde eller selv gør noget
ondt. Derfor har Gud tildelt dem uden for den kristne stand og Guds rige
et andet styre og underlagt dem sværdet, for at de ikke skal kunne
bringe deres ondskab til udførelse, hvor gerne de end vil. Og hvis de
alligevel gør det, skal de dog ikke kunne gøre det uden frygt eller i
tryghed og med held. På samme måde binder man et farligt rovdyr med
lænker og kæder, så det ikke kan følge sin natur og bide, hvor gerne det
end ville. Det behøver man ikke at gøre med et fredeligt, tamt dyr, der
på forhånd er ufarligt uden kæder og lænker.
Hvis Gud ikke havde ordnet det sådan, ville den ene fortære den
anden. Hele verden er jo ond, og næppe én ud af tusind er en ægte
kristen. Så var der ingen, der kunne ernære kone og børn, forsørge sig
selv og tjene Gud. Dermed ville hele verden gå til grunde. Derfor har
Gud oprettet to styreformer. Den åndelige, som ved Helligånden skaber
kristne og fromme mennesker under Kristus, og den verdslige, som bremser
de ikke-kristne og onde mennesker, så de udadtil er nødt til at holde
fred og forholde sig i ro meget imod deres egen vilje. Paulus forklarer
det verdslige sværd således i Rom 13, 3 og siger, at det ikke skal
skræmme dem, der gør det gode, men dem, der gør det onde. Og Peter
siger, at det er for at straffe forbrydere (1 Pet 2, 14).
En eller anden kunne nu måske ønske at styre verden med
evangeliet og afskaffede al verdslig lov og straf med den begrundelse,
at alle er døbte og kristne. Blandt dem vil evangeliet ikke opretholde
nogen lov eller noget sværd, for det er unødvendigt. – Prøv at gætte,
hvad man så ville sætte i gang? Man ville løse de farlige rovdyrs lænker
og kæder, så de sønderrev alle og enhver, og så ville man samtidig
påstå, at det er små, søde, tamme og fredelige dyr. Ja, det skulle man
nok få at føle på alle sine sår. Således ville de onde slyngler misbruge
evangeliets frihed under kristennavnets dække og drive deres onde spil.
Der er allerede nu nogle tosser, som fabler om, at de er kristne og ikke
underlagt nogen lov eller noget sværd.
Til dem må man sige: Ja, ganske vist er det sandt, at kristne
ikke for deres egen skyld er underlagt nogen lov eller noget sværd og
heller ikke behøver det, men sørg først for at få fyldt verden med ægte
kristne, før du styrer den kristeligt og evangelisk. Det vil du aldrig
kunne, for verden og flertallet er og bliver ikke-kristne, selv om de så
alle sammen er døbte og kaldes kristne. De kristne bor langt fra
hinanden, som man siger. Derfor er det umuligt her på jorden, at et
kristent styre kan omfatte hele menneskeheden, ja ikke engang et land
eller en stor gruppe mennesker. For de onde er der altid mange flere af
end de gode. At ville styre et helt land eller hele verden efter
evangeliet, er nøjagtigt det samme, som hvis en hyrde sætter ulve, løver
og får sammen i én stald og lader dem færdes frit imellem hinanden og så
siger: Æd nu af foderet, vær gode og fredelige mod hinanden, stalden
står til jeres rådighed, foder er der nok af, hyrdehunde eller
hyrdestave behøver I ikke at være bange for. Fårene skulle nok holde
fred og fredeligt lade folk opdrætte dem og styre dem, men de ville ikke
få noget langt liv. Det ene dyr ville ikke få lov til at leve for det andet.
Derfor må man omhyggeligt holde disse to styreformer adskilt og
lade begge eksistere. Den ene frembringer fromhed. Den anden skaber ydre
fred og hindrer onde gerninger. Ingen af dem kan undværes her i verden.
For uden Kristi åndelige styre kan ingen blive from i Guds øjne ved det
verdslige styre. Men Kristi styre omfatter ikke alle mennesker. Nej, de
kristne er altid i mindretal og lever midt imellem de ikke-kristne. Hvis
nu det verdslige styre eller de verdslige love er ene om at herske, kan
det kun føre til skinhellighed, selv om det så også drejede sig om Guds
bud selv. For uden Helligånden i hjertet er der ingen, der bliver
virkelig from, ligegyldigt hvor strålende gerninger man gør. Men hvis
det åndelige styre er ene om at herske over land og folk, så får
ondskaben frie tøjler og al slags ugerninger frit slag. For det store
flertal tager ikke imod det eller forstå det."
Jeg håber at dette citat måtte kunne give et ydmygt historisk indblik i
en - måske også ret specifik luthersk-evangelisk "ældgammel" - kristen
tankegang, som jeg selv mener at kunne følge ret langt i de doktriner,
der ellers fremstilles i denne "planetariske rettighedserklæring".
(Jeg skriver jo p.t. historiespeciale om Luthers 'to-regimentelære', som
jeg selv mener er afsindigt afgørende for den vestlige Verdens
sækulariseringsproces: Luther, der jo selv havde været katolsk munk i 15
år af sit liv, nåede til dèn ret fede konklusion at præsten ikke
principielt har noget at lade politimanden eller soldaten høre, når det
kommer til "næstekærlig hellighed": Tværtimod tjener de nemlig begge
samme samfundssag, omend blot ad overfladisk set forskellige veje!)
--
Mvh
Anders Peter Johnsen