---

Ja, jeg er kommet frem til, at jeg vil det umulige - måske - og at det er
der sådan set ikke noget nyt i *GG*.

Hvad er det så? Det "umulige" jeg vil.

Jow, på sigt vil jeg have en kæreste - og fordi mit liv og jeg selv er
skruet sammen, som vi er - så skal et evt. kæresteforhold passes ind i
dette.

I den forbindelse kom jeg til at tænke på, at jeg godt kunne tænke mig lidt
feed-back (især fra mænd, men da også gerne fra kvinder).

Er følgende urimeligt (umuligt), eller kunne det være okay?

1. At man er hinandens fortrolige, gode venner og elskere - men at man ikke
er sammen mere end et par gange om ugen (f.eks. så længe jeg er travl med
min opgave som enlig mor, dvs. i hvert fald de næste par år). Man kunne
f.eks. spise sammen engang imellem, og så sove sammen en hverdagsnat og en
weekendnat - hvis/når muligheden er tilstede

2. At man ikke skal bo sammen (og heller ikke nødvendigvis kommer til det,
selvom det måske kunne komme på tale i fremtiden - når f.eks. børnene er
"fløjet fra reden")

3. At man i perioder ikke ser hinanden, hvis omstændighederne bliver sådan,
at det føles som nødvendigt (af den ene eller begge parter) - f.eks. når jeg
i perioder er ubeskriveligt travl

4. At man holder weekends og evt. ferie sammen engang imellem, når det
passer begge parter - men at det også er okay at man gør disse ting uden den
anden (f.eks. som nu her, hvor jeg skal afsted med min søster til Festival i
Tyskland - eller hvis jeg skal afsted med børnene eller en god veninde/ven -
kunne f.eks. godt finde på at tage til England med min kammerat og besøge en
vi begge kender gennem et online spil)

5. At man i et sådan forhold alligevel tillader sig at forvente seksuel
troskab

6. At man i et sådant forhold forventer at nyde hinandens selskab så meget,
så man også går i biografen i ny og næ, en tur ud at spise eller en tur i
teatret f.eks.

Ovenstående er nok mere eller mindre min opskrift på et "drømme-forhold" pt.

Men er det urimeligt at ville dette - men ikke "resten" (i form af samvær
dagligt, bofællesskab mv.)?

---

Sådan umiddelbart vil du have en nær veninde og en trofast elsker i en
og samme person.

Jeg tror ikke det bliver nemt.

Hvorfor er det umuligt for dig at have en kæreste boende?

Dine børn er vel så store at de godt kan acceptere at du har en kæreste.


Marianne Feddersen

---

"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev i en meddelelse
news:44748016$0$47080$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

Hej,

> Sådan umiddelbart vil du have en nær veninde og en trofast elsker i en og
> samme person.

Nu har jeg flest venner, fordi jeg kan lide tingene lidt mere bramfrit og
"lige fra leveren" end de fleste kvinder trives med i længden - så en nær
ven og en trofast elsker i én og samme person kan jeg bedre gå med til

> Jeg tror ikke det bliver nemt.

Nej, det har det vist sig ikke at være.

> Hvorfor er det umuligt for dig at have en kæreste boende?

Tja, der er mange årsager - for det første er det ikke sjovt, når der ikke
er et soveværelse (jeg har lagt mærke til, at det mangler i langt højere
grad, når man har en kæreste - end når jeg er mig selv). Det er de færreste
der kan affinde sig med ikke at kunne få ro, når de gerne vil sove f.eks.

Jeg bor i en 3-værelseslejlighed - dvs. en stue og to værelser. Da jeg har
tre børn, har vi inddraget en del af køkkenet til et meget, meget lille
kammer til den yngste - og de store har så hver deres værelse - mor har
stuen (om natten!).

Men den vigtigste årsag er, at jeg ikke ønsker at bo sammen med en mand for
indeværende. Jeg holder meget af at ligge og være mig selv lige inden jeg
falder i søvn.

> Dine børn er vel så store at de godt kan acceptere at du har en kæreste.

Mine børn har ingen problemer i den retning - og jeg tror, at jeg med rette
kan påstå, at ingen jeg har dated/kærestet med gennem tiden har oplevet
problemer med at blive accepteret af mine børn.

mange hilsner

---

"nusle nuslesen" skrev
> Ovenstående er nok mere eller mindre min opskrift på et "drømme-forhold"
> pt.
>
> Men er det urimeligt at ville dette - men ikke "resten" (i form af samvær
> dagligt, bofællesskab mv.)?

Jeg accepterede ikke et forhold, der så ud, som du beskriver. Jeg ville føle
det som manglende interesse og engagement, ikke (på et tidspunkt) at blive
inddraget mere i familien og de opgaver der ligger heri - og dermed blive
belønnet med mere samvær med partneren.

Men dermed ikke sagt, at du ikke kan finde en mand, som kan leve med de her
ting. Men jeg tror, der skal være tale om en mand, som på samme måde har et
travlt liv, for at han kan have forståelse for din til tider stressende
situation - og dermed afvisning.

Du er jo et spændende, varmt og rart menneske - og forelsker man sig i dig,
vil man sikkert heller ikke nøjes med "et par dage om ugen"
Fortsat held med det.
Venligst Anita

---

"Anita" <anitaoestX@Xgmail.com> skrev i en meddelelse
news:f11bc$447482dc$563006c1$21917@news.jay.net...

Hej,

> Jeg accepterede ikke et forhold, der så ud, som du beskriver. Jeg ville
> føle det som manglende interesse og engagement, ikke (på et tidspunkt) at
> blive inddraget mere i familien og de opgaver der ligger heri - og dermed
> blive belønnet med mere samvær med partneren.

Men så er det jo også fordi du vil "andet/mere" - ikk'?

Mon ikke der findes andre, som godt kan lide det de har - og derfor ikke har
lyst til (eller behov for) andet/mere end det jeg skitserer.

> Du er jo et spændende, varmt og rart menneske - og forelsker man sig i
> dig, vil man sikkert heller ikke nøjes med "et par dage om ugen"

Ja, det har jo unægteligt vist sig at være tilfældet for nogle

mange hilsner

---

"nusle nuslesen" skrev

> Men så er det jo også fordi du vil "andet/mere" - ikk'?

Jo. Jeg forventer mere af et seriøst parforhold end blot at ses et par gange
om ugen. Jeg forventer at man bygger en dagligdag op sammen. (Når man ellers
er ovre de indledende øvelser). Jeg ved godt at du ikke har samme behov, men
jeg kunne da forestille mig at nogle har svært ved at håndtere den distance
der er i, at man ikke bliver lukket rigtigt ind i den andens liv.

> Mon ikke der findes andre, som godt kan lide det de har - og derfor ikke
> har lyst til (eller behov for) andet/mere end det jeg skitserer.

Det håber jeg da for dig at der er.

>> Du er jo et spændende, varmt og rart menneske - og forelsker man sig i
>> dig, vil man sikkert heller ikke nøjes med "et par dage om ugen"
>
> Ja, det har jo unægteligt vist sig at være tilfældet for nogle

Netop. Er det ikke træls at lade 'de gode' gå pga. (at de føler) en for lav
prioritering?

Der er jo også positivt samvær i at købe ind, vaske op og gøre andre
dagligdagsting sammen. Det koster jo ikke alverden rent prioriteringsmæssigt
og frigiver samtidig tid til afslappende samvær.

På min arbejdsplads taler vi ofte om, at mange børn i dag ikke har en plads
i familien. De har ikke deres faste opgaver, som gør at de føler sig vigtige
for at familien kan fungere. Jeg kan sagtens forestille mig, at en mand som
er kæreste med dig kunne føle sig overflødig på samme måde. Lad fyren stå
for indkøbene og maden i ny og næ - og lad ham hænge den der hylde op,
selvom du sagtens kan selv. Så føler han sig ikke undværlig og ligegyldig.
(Og ros ham endelig for det, også selvom du gør det om, når han er gået ;)

Venligst Anita

---

"Anita" <anitaoestX@Xgmail.com> skrev i en meddelelse
news:b9a28$44749e76$563006c1$27561@news.jay.net...

Hej,

> Jo. Jeg forventer mere af et seriøst parforhold end blot at ses et par
> gange om ugen. Jeg forventer at man bygger en dagligdag op sammen. (Når
> man ellers er ovre de indledende øvelser). Jeg ved godt at du ikke har
> samme behov,

Netop, du er i "yngle-alderen" *S*

Forstå mig ret - du er der i dit liv, hvor det alt andet lige handler meget
om redebygning og reproduktion, og så har man brug for noget andet end jeg
har, der hvor jeg er i mit liv nu.

> men jeg kunne da forestille mig at nogle har svært ved at håndtere den
> distance der er i, at man ikke bliver lukket rigtigt ind i den andens liv.

Hvorfor definere det som distance?

- og hvad vil det sige, at blive lukket "rigtigt" ind i en andens liv?

Nogle lever sammen, deler alle hverdage - og lyver for hinanden, mens de er
utro.

> Det håber jeg da for dig at der er.



Jeg tror det - de er måske bare vanskeligere at finde - eller også er de
ældre end jeg først havde forestillet mig. Måske er mænd i 30'erne stadig
for meget i "yngle-alderen".

> Netop. Er det ikke træls at lade 'de gode' gå pga. (at de føler) en for
> lav prioritering?

Nej, det er ikke træls - for deres liv og mit liv passer ikke sammen - så de
er ikke "gode" for mig.

De mange frustrationer og skuffelser, som især sådanne mænd føler, kan jeg
godt undvære.

> Der er jo også positivt samvær i at købe ind, vaske op og gøre andre
> dagligdagsting sammen. Det koster jo ikke alverden rent
> prioriteringsmæssigt og frigiver samtidig tid til afslappende samvær.

Det kan det være. Men det er det ikke nødvendigvis.

> På min arbejdsplads taler vi ofte om, at mange børn i dag ikke har en
> plads i familien. De har ikke deres faste opgaver, som gør at de føler sig
> vigtige for at familien kan fungere.

Det har de også snakket om på mit arbejde.

Sådan er det ikke her - børnene har et skema med opgaver, det hænger i
køkkenet. Og de skal også tage sig af hinanden, vise hensyn og de mange
andre ting man skal i en familie for at være en del af sammenhængen.

> Jeg kan sagtens forestille mig, at en mand som er kæreste med dig kunne
> føle sig overflødig på samme måde. Lad fyren stå for indkøbene og maden i
> ny og næ - og lad ham hænge den der hylde op, selvom du sagtens kan selv.
> Så føler han sig ikke undværlig og ligegyldig.

Hvorfor forudsætter du, at han ikke får lov til dette?

Min eks-kæreste lavede emhætten, prøvede at lave komfuret (lyset), vaskede
indimellem nogle vaske for mig, kørte mig ud at handle, kørte min datter på
arbejde, hjalp med at købe knallert til min ældste søns fødselsdag, kørte
min yngste søn på lejrskole og hentede ham igen osv.

Det var dejligt - og glædede mig meget. Hvilket jeg selvfølgelig ikke undlod
at sige/vise.

Et af problemerne var, at når han så havde gjort dette, og det efter hans
opfattelse betød - at så skulle der være tid til at hygge om aftenen, og det
ikke blev sådan alligevel (livet er fuld af overraskelser og
omskiftelighed) - så var hans frustration og skuffelse proportionelt større.
Det blev uhåndterbart for ham, og det påvirkede forholdet i negativ retning.

Hvis man har sådanne (mere eller mindre) rigide opfattelser af, hvordan
verden "bør" hænge sammen - tror jeg, at man lægger i ovnen til uendeligt
mange skuffelser og frustrationer.

Det er nu engang ikke sådan, at hvis man gør A, så bliver resultatet
automatisk B. Slet ikke når det handler om mennesker

> (Og ros ham endelig for det, også selvom du gør det om, når han er gået
;)

Kvindelist (i den grad/på den måde) - gider jeg ikke.

mange hilsner

---

In news:4474b72d$0$27629$edfadb0f@dread11.news.tele.dk,
nusle nuslesen <nusle@invalid.com> wrote:

> Kvindelist (i den grad/på den måde) - gider jeg ikke.

Kvindelist?

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

"nusle nuslesen" skrev

> Netop, du er i "yngle-alderen" *S*

Det benægter jeg ikke ;)

> Forstå mig ret - du er der i dit liv, hvor det alt andet lige handler
> meget om redebygning og reproduktion, og så har man brug for noget andet
> end jeg har, der hvor jeg er i mit liv nu.

Det er klart.

>> men jeg kunne da forestille mig at nogle har svært ved at håndtere den
>> distance der er i, at man ikke bliver lukket rigtigt ind i den andens
>> liv.
>
> Hvorfor definere det som distance?
>
> - og hvad vil det sige, at blive lukket "rigtigt" ind i en andens liv?

Sådan ville jeg tolke det, hvis fyren kun havde kortvarigt tid til mig, et
par gange om ugen. Man bliver lukket 'rigtigt' ind i den andens liv hvis man
får lov at tage del i hverdagen - både det sure og det søde. Hvis man kun må
komme på besøg når der er cleanet og håret sidder flot, så gider jeg ikke ;)

> Nogle lever sammen, deler alle hverdage - og lyver for hinanden, mens de
> er utro.

Det er rigtigt.

> Jeg tror det - de er måske bare vanskeligere at finde - eller også er de
> ældre end jeg først havde forestillet mig. Måske er mænd i 30'erne stadig
> for meget i "yngle-alderen".

Det tror jeg også du har ret i.

> Nej, det er ikke træls - for deres liv og mit liv passer ikke sammen - så
> de er ikke "gode" for mig.

Det har du selvfølgelig en pointe i. Det er naturligvis frustrerende, hvis
man altid føler sig utilstrækkelig fordi han kræver mere end man kan/ønsker
at gi'.

>> Der er jo også positivt samvær i at købe ind, vaske op og gøre andre
>> dagligdagsting sammen. Det koster jo ikke alverden rent
>> prioriteringsmæssigt og frigiver samtidig tid til afslappende samvær.
>
> Det kan det være. Men det er det ikke nødvendigvis.

Næh, men for mig er det ret vigtigt at manden gider tage del i den slags og
ikke forventer en fuldtids husmor.

> Sådan er det ikke her - børnene har et skema med opgaver, det hænger i
> køkkenet. Og de skal også tage sig af hinanden, vise hensyn og de mange
> andre ting man skal i en familie for at være en del af sammenhængen.

Det var jeg godt klar over - det var slet ikke i relation til børnene at jeg
skrev det.

>> Jeg kan sagtens forestille mig, at en mand som er kæreste med dig kunne
>> føle sig overflødig på samme måde. Lad fyren stå for indkøbene og maden i
>> ny og næ - og lad ham hænge den der hylde op, selvom du sagtens kan selv.
>> Så føler han sig ikke undværlig og ligegyldig.
>
> Hvorfor forudsætter du, at han ikke får lov til dette?

Det var bare sådan en fornemmelse. At han dukkede op efter du havde handlet
og midt i at du lavede aftensmad. Og så ellers var tvær over at der også
skulle ordnes vasketøj.

> Min eks-kæreste lavede emhætten, prøvede at lave komfuret (lyset), vaskede
> indimellem nogle vaske for mig, kørte mig ud at handle, kørte min datter
> på arbejde, hjalp med at købe knallert til min ældste søns fødselsdag,
> kørte min yngste søn på lejrskole og hentede ham igen osv.

Det synes jeg lyder godt - og til at du lod ham tage aktivt del i dit (og
børnenes) liv.

> Det var dejligt - og glædede mig meget. Hvilket jeg selvfølgelig ikke
> undlod at sige/vise.
>
> Et af problemerne var, at når han så havde gjort dette, og det efter hans
> opfattelse betød - at så skulle der være tid til at hygge om aftenen, og
> det ikke blev sådan alligevel (livet er fuld af overraskelser og
> omskiftelighed) - så var hans frustration og skuffelse proportionelt
> større. Det blev uhåndterbart for ham, og det påvirkede forholdet i
> negativ retning.

Ja så kan jeg godt se at det ikke fungerede optimalt. For selvf. opstår der
situationer hvor 'slappe-af-tiden' forsvinder ud i det blå.

> > (Og ros ham endelig for det, også selvom du gør det om, når han er gået
> ;)
>
> Kvindelist (i den grad/på den måde) - gider jeg ikke.

Det var nu også mest i spøg. Jeg kunne aldrig finde på at gøre ting om efter
manden. Er det noget hø han har lavet, så må han selv gøre det om, eller vi
må leve med høet.

Venligst Anita

---

"Anita" <anitaoestX@Xgmail.com> skrev i en meddelelse
news:dc30$4474be98$563006c1$26152@news.jay.net...

Hej,

> Sådan ville jeg tolke det, hvis fyren kun havde kortvarigt tid til mig, et
> par gange om ugen. Man bliver lukket 'rigtigt' ind i den andens liv hvis
> man får lov at tage del i hverdagen - både det sure og det søde. Hvis man
> kun må komme på besøg når der er cleanet og håret sidder flot, så gider
> jeg ikke ;)

Jeg har ingen intentioner om at "der skal være cleanet og opsat hår" hver
gang

> Det har du selvfølgelig en pointe i. Det er naturligvis frustrerende, hvis
> man altid føler sig utilstrækkelig fordi han kræver mere end man
> kan/ønsker at gi'.

Det er også frustrerende at være vidne til at andre føler sig
utilstrækkelige, om det er begrundet eller ej.

> Det var bare sådan en fornemmelse. At han dukkede op efter du havde
> handlet og midt i at du lavede aftensmad. Og så ellers var tvær over at
> der også skulle ordnes vasketøj.

Nej, sådan var det kun på de dage, hvor han havde fri sent.

mange hilsner

---

On Wed, 24 May 2006 18:14:32 +0200, "Anita" <anitaoestX@Xgmail.com>
wrote:

>> Ovenstående er nok mere eller mindre min opskrift på et "drømme-forhold"
>> pt.
>>
>> Men er det urimeligt at ville dette - men ikke "resten" (i form af samvær
>> dagligt, bofællesskab mv.)?
>
>Jeg accepterede ikke et forhold, der så ud, som du beskriver. Jeg ville føle
>det som manglende interesse og engagement, ikke (på et tidspunkt) at blive
>inddraget mere i familien og de opgaver der ligger heri - og dermed blive
>belønnet med mere samvær med partneren.

>Men dermed ikke sagt, at du ikke kan finde en mand, som kan leve med de her
>ting.

Er det fordi at det er matriarkatet som styrer at en mand snarere
ville finde sig i det :)

---

nusle nuslesen wrote:

> Er følgende urimeligt (umuligt), eller kunne det være okay?

> En hel masse..

Det lyder perfekt..

---

"Ulvir" <augustus@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:447489a6$0$38682$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

Hej,

> Det lyder perfekt..

Så er der nok nogen "out there", der har det som jeg

mange hilsner

---

In news:447493d7$0$27551$edfadb0f@dread11.news.tele.dk,
nusle nuslesen <nusle@invalid.com> wrote:

> Så er der nok nogen "out there", der har det som jeg

Givet. Jeg havde dog større tiltro til din dømmekraft end som så. Ingen er
tjent med at få det, som man helst vil have det.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:447493d7$0$27551$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Ulvir" <augustus@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:447489a6$0$38682$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Hej,
>
>> Det lyder perfekt..
>
> Så er der nok nogen "out there", der har det som jeg
>
For mig fx som også har et krævende job, ville sådan et forhold være det
ideelle. Tror mange mænd har det ligeså. Djævelen i det spil, bliver når den
ene part vil til at det skal blive noget mere.
--

/Frank Leegaard

Der grundlæggende tillægger indlæg der er skrevet under pseudonym mindre
vægt.
>
>

---

"Frank Leegaard" <frank@FJERNESsuperbruger.dk> skrev i en meddelelse
news:44796896$0$38691$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

Hej,

> For mig fx som også har et krævende job, ville sådan et forhold være det
> ideelle.



> Tror mange mænd har det ligeså. Djævelen i det spil, bliver når den ene
> part vil til at det skal blive noget mere.

Enig - hvis/når det kommer dertil.

mange hilsner

---

nusle nuslesen wrote:
> "Frank Leegaard" <frank@FJERNESsuperbruger.dk> skrev i en meddelelse
> news:44796896$0$38691$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Hej,
>
>> For mig fx som også har et krævende job, ville sådan et forhold være
>> det ideelle.
>
>
>
>> Tror mange mænd har det ligeså. Djævelen i det spil, bliver når den
>> ene part vil til at det skal blive noget mere.
>
> Enig - hvis/når det kommer dertil.

Det er så en anden problematik, for tenderer det ikke at komme dertil virker
det lidt ligegyldigt på mig. Som om at man ikke vil den anden fuldt og helt
--

/Frank Leegaard

Der grundlæggende tillægger indlæg der er skrevet under pseudonym
mindre vægt.

---

"Frank Leegaard" <frank@FJERNESsuperbruger.dk> skrev i en meddelelse
news:447a1e7e$0$38674$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> nusle nuslesen wrote:
>> "Frank Leegaard" <frank@FJERNESsuperbruger.dk> skrev i en meddelelse
>> news:44796896$0$38691$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>>
>> Hej,
>>
>>> For mig fx som også har et krævende job, ville sådan et forhold være
>>> det ideelle.
>>
>>
>>
>>> Tror mange mænd har det ligeså. Djævelen i det spil, bliver når den
>>> ene part vil til at det skal blive noget mere.
>>
>> Enig - hvis/når det kommer dertil.
>
> Det er så en anden problematik, for tenderer det ikke at komme dertil
> virker det lidt ligegyldigt på mig. Som om at man ikke vil den anden fuldt
> og helt
> --

Det er også derfor jeg i et indlæg, mener at man skal gøre det klart fra
starten af, så modparten ved hvad det drejer sig om.
Det er trods alt ikke alle mennesker som er i '' forhold '' hvor man vil
hinanden ''fuldt og helt''

Tony

---

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:447a0f2b$0$114$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Frank Leegaard" <frank@FJERNESsuperbruger.dk> skrev i en meddelelse
> news:44796896$0$38691$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Hej,
>
>> For mig fx som også har et krævende job, ville sådan et forhold være det
>> ideelle.
>
>
>
>> Tror mange mænd har det ligeså. Djævelen i det spil, bliver når den ene
>> part vil til at det skal blive noget mere.
>
> Enig - hvis/når det kommer dertil.
>
> mange hilsner

Netop, og for at det ikke skal komme dertil, sørger man for at der er klare
linier fra starten af, og ikke hen ad vejen (når det er blevet hverdag)
fremkomme med ønsker som sikkert vil såre modparten. Man burde vel fra
starten vide, hvilket liv man har lyst til at leve.

Tony

---

Tony wrote:
> "nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
> news:447a0f2b$0$114$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>
>> "Frank Leegaard" <frank@FJERNESsuperbruger.dk> skrev i en meddelelse
>> news:44796896$0$38691$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>>
>> Hej,
>>
>>> For mig fx som også har et krævende job, ville sådan et forhold
>>> være det ideelle.
>>
>>
>>
>>> Tror mange mænd har det ligeså. Djævelen i det spil, bliver når den
>>> ene part vil til at det skal blive noget mere.
>>
>> Enig - hvis/når det kommer dertil.
>>
>> mange hilsner
>
> Netop, og for at det ikke skal komme dertil, sørger man for at der er
> klare linier fra starten af, og ikke hen ad vejen (når det er blevet
> hverdag) fremkomme med ønsker som sikkert vil såre modparten. Man
> burde vel fra starten vide, hvilket liv man har lyst til at leve.
>

Problemet er at anskuelser skrider over tid og rum. Men raionelt set er det
nemt nok .- reelt langt sværere
--

/Frank Leegaard

Der grundlæggende tillægger indlæg der er skrevet under pseudonym
mindre vægt.

---

"Frank Leegaard" <frank@FJERNESsuperbruger.dk> skrev i en meddelelse
news:447a26eb$0$38724$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Tony wrote:
>> "nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
>> news:447a0f2b$0$114$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>>
>>> "Frank Leegaard" <frank@FJERNESsuperbruger.dk> skrev i en meddelelse
>>> news:44796896$0$38691$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>>>
>>> Hej,
>>>
>>>> For mig fx som også har et krævende job, ville sådan et forhold
>>>> være det ideelle.
>>>
>>>
>>>
>>>> Tror mange mænd har det ligeså. Djævelen i det spil, bliver når den
>>>> ene part vil til at det skal blive noget mere.
>>>
>>> Enig - hvis/når det kommer dertil.
>>>
>>> mange hilsner
>>
>> Netop, og for at det ikke skal komme dertil, sørger man for at der er
>> klare linier fra starten af, og ikke hen ad vejen (når det er blevet
>> hverdag) fremkomme med ønsker som sikkert vil såre modparten. Man
>> burde vel fra starten vide, hvilket liv man har lyst til at leve.
>>
>
> Problemet er at anskuelser skrider over tid og rum. Men raionelt set er
> det nemt nok .- reelt langt sværere

I nogle tilfælde...måske.

Tony

---

Tony wrote:
> "Frank Leegaard" <frank@FJERNESsuperbruger.dk> skrev i en meddelelse
> news:447a26eb$0$38724$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>> Tony wrote:
>>> "nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
>>> news:447a0f2b$0$114$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>>>
>>>> "Frank Leegaard" <frank@FJERNESsuperbruger.dk> skrev i en
>>>> meddelelse news:44796896$0$38691$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>>>>
>>>> Hej,
>>>>
>>>>> For mig fx som også har et krævende job, ville sådan et forhold
>>>>> være det ideelle.
>>>>
>>>>
>>>>
>>>>> Tror mange mænd har det ligeså. Djævelen i det spil, bliver når
>>>>> den ene part vil til at det skal blive noget mere.
>>>>
>>>> Enig - hvis/når det kommer dertil.
>>>>
>>>> mange hilsner
>>>
>>> Netop, og for at det ikke skal komme dertil, sørger man for at der
>>> er klare linier fra starten af, og ikke hen ad vejen (når det er
>>> blevet hverdag) fremkomme med ønsker som sikkert vil såre
>>> modparten. Man burde vel fra starten vide, hvilket liv man har lyst
>>> til at leve.
>>
>> Problemet er at anskuelser skrider over tid og rum. Men raionelt set
>> er det nemt nok .- reelt langt sværere
>
> I nogle tilfælde...måske.

Nusle har da angiveligt ikke let ved det ..- Det er jo lidt udgangspunktet
her.
>
> Tony

--

/Frank Leegaard

Der grundlæggende tillægger indlæg der er skrevet under pseudonym
mindre vægt.

---

Hej

>>
>>> Netop, og for at det ikke skal komme dertil, sørger man for at der er
>>> klare linier fra starten af, og ikke hen ad vejen (når det er blevet
>>> hverdag) fremkomme med ønsker som sikkert vil såre modparten. Man
>>> burde vel fra starten vide, hvilket liv man har lyst til at leve.
>>>
>>
>> Problemet er at anskuelser skrider over tid og rum. Men raionelt set er
>> det nemt nok .- reelt langt sværere
>
> I nogle tilfælde...måske.
>

Hold da op. Du skal bare læse hendes bog: Krav til de næste tyve år sammen,
del 1.
Derefter skal du i 4 eksemplarer skrive under på, at du ikke har tænkt dig
at ændre dig en millimeter de næste 20 år og at du bestemt heller ikke vil
ændre din indstilling til parforholdet. Til slut skal det hele tinglyses og
Nusletingen forbeholder sig livslang fortrydelsesret plus retten til løbende
at opstille yderligere krav, som du ikke har ret til at gøre indsigelser
imod...

Det' let!

Mvh. Brian

---

"Tony" <tonycarpediem@invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:447a2503$0$15783$14726298@news.sunsite.dk...

Hej,

> Netop, og for at det ikke skal komme dertil, sørger man for at der er
> klare linier fra starten af, og ikke hen ad vejen (når det er blevet
> hverdag) fremkomme med ønsker som sikkert vil såre modparten. Man burde
> vel fra starten vide, hvilket liv man har lyst til at leve.

Øhh, ja ?

mange hilsner

---

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:447a8257$0$103$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Tony" <tonycarpediem@invalid.dk> skrev i en meddelelse
> news:447a2503$0$15783$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Hej,
>
>> Netop, og for at det ikke skal komme dertil, sørger man for at der er
>> klare linier fra starten af, og ikke hen ad vejen (når det er blevet
>> hverdag) fremkomme med ønsker som sikkert vil såre modparten. Man burde
>> vel fra starten vide, hvilket liv man har lyst til at leve.
>
> Øhh, ja ?
>
> mange hilsner

Ok, det er muligt, jeg ikke har fulgt så godt med i alle indlæggene.
Eller også har jeg svedt en del af dem ud ,efter en dejlig miniferie i det
nordsjællandske

Du skriver godt nok, at du ønsker seksuel troskab....fint nok....men
samtidig skal du sige ''hvad man ikke ser/hører, har man ikke ondt af.''
Selvfølgelig skal du ikke gå at tænke på om fyren nu boller udenom mens du
tager en tur til Tysk-eller England, men istedet nyde den frihed det er, at
kunne gøre som du har lyst til.
Jeg er nok ikke den rigtige, til at rådgive dig, sålænge der i mit univers,
ikke er noget der hedder ''seksuel utro''.
Hende jeg dater mest med, har det på samme måde.
Vi nyder bare hinandens selskab, når vi er sammen.
Taler aldrig om ''andre damer/mænd''....vi er to selvstændige personer, som
ved hvordan vi har lyst til at leve vores liv,...... og det nyder vi i fulde
drag.

Vi mennesker er heldigvis ikke ens,...... nogle ønsker et trygt og nært
forhold, mens andre er mere til et frit og uafhængigt forhold.
Sådan er livet nu engang

Tony

---

On Wed, 24 May 2006 18:28:50 +0200, "Ulvir" <augustus@mail.dk> wrote:

HI Ulvir du er så neutral i dine indlæg ( som foriøvrigt er gode ) Nå
.....så jeg jeg kan ikke gætte dit køn hvad er du ? ja jeg tror du er
kvinde !

>> En hel masse..
>
>Det lyder perfekt..

jaaaeee teori vs praksis ...

--
MvH Bo M Mogensen
"i min flugt imod jorden flyver jeg dog frit et øjeblik"Camus
http://www.hollymariecombs.dk/ + http://www.beedate.com/

---

Bo M Mogensen wrote:
> On Wed, 24 May 2006 18:28:50 +0200, "Ulvir" <augustus@mail.dk> wrote:
>
> HI Ulvir du er så neutral i dine indlæg ( som foriøvrigt er gode ) Nå
> ....så jeg jeg kan ikke gætte dit køn hvad er du ? ja jeg tror du er
> kvinde !

54 årige briter af hankøn- bosat i Thy.. Surprise surprise..

---

On Wed, 24 May 2006 17:38:03 +0200, "nusle nuslesen"
<nusle@invalid.com> wrote:

>Jow, på sigt vil jeg have en kæreste -


så nu kommer der 9 indlæg fra Steen Johansen ...

( seriøs forsætelse følger
--
Mv.
Bo M Mogensen

---

On Wed, 24 May 2006 17:38:03 +0200, "nusle nuslesen"
<nusle@invalid.com> wrote:


Ok Nusle jeg svare selv om jeg er ved at løbe tør for batteri på min
laptop ...

>Ja, jeg er kommet frem til, at jeg vil det umulige - måske - og at det er
>der sådan set ikke noget nyt i *GG*.
>
>Hvad er det så? Det "umulige" jeg vil.
>
>Jow, på sigt vil jeg have en kæreste - og fordi mit liv og jeg selv er
>skruet sammen, som vi er - så skal et evt. kæresteforhold passes ind i
>dette.


jow men tror du ikke dybest set 99.98 % gerne vil have det uagtet om
de i virkligheden er gode til det eller ej ... men ok det vil du så ha
og det skal du da ha ...

>I den forbindelse kom jeg til at tænke på, at jeg godt kunne tænke mig lidt
>feed-back (især fra mænd, men da også gerne fra kvinder).
>
>Er følgende urimeligt (umuligt), eller kunne det være okay?
>
>1. At man er hinandens fortrolige, gode venner og elskere - men at man ikke
>er sammen mere end et par gange om ugen (f.eks. så længe jeg er travl med
>min opgave som enlig mor, dvs. i hvert fald de næste par år). Man kunne
>f.eks. spise sammen engang imellem, og så sove sammen en hverdagsnat og en
>weekendnat - hvis/når muligheden er tilstede


ja det er well ikke helt umuligt ...men det lyder som en meget
praktisk forelskelse :) ?

>2. At man ikke skal bo sammen (og heller ikke nødvendigvis kommer til det,
>selvom det måske kunne komme på tale i fremtiden - når f.eks. børnene er
>"fløjet fra reden")


jow jo men hvorfor denne distance ?


>3. At man i perioder ikke ser hinanden, hvis omstændighederne bliver sådan,
>at det føles som nødvendigt (af den ene eller begge parter) - f.eks. når jeg
>i perioder er ubeskriveligt travl

ja sådan er det jo ....men jooeee.... altså det er jo ikke det
optimale forhold at gå ind i .... jeg tror mere det er det man kalder
en sex partner man kan snakke sammen med ...



>5. At man i et sådan forhold alligevel tillader sig at forvente seksuel
>troskab


ja det er jo ikke helt nemt fordi der bliver jo ikke givet meget og
når det bliver så småt så tror jeg manden vil være tilbøjelig til at
kikke sig om efter noget mere permanent - med mindre han selvf også er
et travlt menneske.

>6. At man i et sådant forhold forventer at nyde hinandens selskab så meget,
>så man også går i biografen i ny og næ, en tur ud at spise eller en tur i
>teatret f.eks.


ja hvorfor ikke ....

>Ovenstående er nok mere eller mindre min opskrift på et "drømme-forhold" pt.


jamen det skulle well ikke være umuligt ...

>Men er det urimeligt at ville dette - men ikke "resten" (i form af samvær
>dagligt, bofællesskab mv.)?
>
du skal jo bare finde en der også har en travl hverdag der søger en
kvinde der ikke ligger for meget beslag på ham ... lav da en profil
hvor du reelt redegør for disse forhold ..
--
Mv.
Bo M Mogensen

---

"Bo M Mogensen" <svar@i-gruppe.nz> skrev i en meddelelse
news:v239725tp8391cppr19jlb39adjo6vcra0@4ax.com...

Hej,

> Ok Nusle jeg svare selv om jeg er ved at løbe tør for batteri på min
> laptop ...

Det er sødt af dig.

> ja det er well ikke helt umuligt ...men det lyder som en meget
> praktisk forelskelse :) ?

Mener du, at hvis der er "kemi", så skal man være mere sammen, end jeg
skitserer?

I så fald, hvorfor?

>>2. At man ikke skal bo sammen (og heller ikke nødvendigvis kommer til det,
>>selvom det måske kunne komme på tale i fremtiden - når f.eks. børnene er
>>"fløjet fra reden")
>
> jow jo men hvorfor denne distance ?

Fordi jeg ikke føler lyst til og/eller behov for mere, her hvor jeg er i mit
liv.

Fordi jeg kan lide mit liv (på langt de fleste områder), og jeg kan lide min
alene-tid (når den er der *GG*).

> ja sådan er det jo ....men jooeee.... altså det er jo ikke det
> optimale forhold at gå ind i .... jeg tror mere det er det man kalder
> en sex partner man kan snakke sammen med ...

Hvorfor er det ikke optimalt?

Jeg skal ikke have flere børn, jeg skal ikke bruge en til at hjælpe med
yngelpleje - hvorfor skulle det så være så vigtigt med bofællesskab og
dagligt samvær?

>>5. At man i et sådan forhold alligevel tillader sig at forvente seksuel
>>troskab
>
> ja det er jo ikke helt nemt fordi der bliver jo ikke givet meget og
> når det bliver så småt så tror jeg manden vil være tilbøjelig til at
> kikke sig om efter noget mere permanent - med mindre han selvf også er
> et travlt menneske.

Der bliver ikke forventet mere, end der bliver givet.

- og hvorfor skulle sådan en form for forhold ikke kunne blive/være
permanent?

>>Men er det urimeligt at ville dette - men ikke "resten" (i form af samvær
>>dagligt, bofællesskab mv.)?
>>
> du skal jo bare finde en der også har en travl hverdag der søger en
> kvinde der ikke ligger for meget beslag på ham ... lav da en profil
> hvor du reelt redegør for disse forhold ..

Det synes jeg, at jeg har prøvet - men måske skulle jeg slet og ret benytte
mig af copy/paste

mange hilsner

---

On Wed, 24 May 2006 19:09:40 +0200, "nusle nuslesen"
<nusle@invalid.com> wrote:

>
>"Bo M Mogensen" <svar@i-gruppe.nz> skrev i en meddelelse
>news:v239725tp8391cppr19jlb39adjo6vcra0@4ax.com...
>
>Hej,

Haj haj :0)
ja nu er jeg ikke ved at løbe tør for strøm men ved at falde af stolen
af træthed .... efter en lang led dag med italiens lufthavns selskab
der ikke lige kan hitte ud af forskellen på afgang og landning - et
forhold man med fordel kan have styr på ...nå nå ..

>
>> Ok Nusle jeg svare selv om jeg er ved at løbe tør for batteri på min
>> laptop ...
>
>Det er sødt af dig.

jamen altså :))

>
>> ja det er well ikke helt umuligt ...men det lyder som en meget
>> praktisk forelskelse :) ?
>
>Mener du, at hvis der er "kemi", så skal man være mere sammen, end jeg
>skitserer?

altså nu prøver jeg jo at sætte mig i mandens sted - og hvis jeg
viterligt føler noget for et givent fruen timmer så - vil jeg da sætte
pris på så meget tid som muligt
>
>I så fald, hvorfor?

som skrevet står for oven

>
>>>2. At man ikke skal bo sammen (og heller ikke nødvendigvis kommer til det,
>>>selvom det måske kunne komme på tale i fremtiden - når f.eks. børnene er
>>>"fløjet fra reden")
>>
>> jow jo men hvorfor denne distance ?
>
>Fordi jeg ikke føler lyst til og/eller behov for mere, her hvor jeg er i mit
>liv.

jamen det er da fair nok - men jeg tror bare ikke du skal forvente dig
det store af en hvis du ikke vil angaere dig mere - sex kan man altid
få ( specilt som kvinde )

>
>Fordi jeg kan lide mit liv (på langt de fleste områder), og jeg kan lide min
>alene-tid (når den er der *GG*).

jamen det kan jeg sagtens følge ...
men når jeg nu i ny & næ kaster mit hjerte over en eller anden så kan
jeg ikke få nok af vedkomne - selv om det indrømmet kan være
anstrengende - da jeg lever højt på min egen trumelum

>> ja sådan er det jo ....men jooeee.... altså det er jo ikke det
>> optimale forhold at gå ind i .... jeg tror mere det er det man kalder
>> en sex partner man kan snakke sammen med ...
>
>Hvorfor er det ikke optimalt?

jamen det kan det måske nok være - har du nogen sinde set det fungere
i praksis ?

>
>Jeg skal ikke have flere børn, jeg skal ikke bruge en til at hjælpe med
>yngelpleje

fred med det ....

>- hvorfor skulle det så være så vigtigt med bofællesskab og
>dagligt samvær?


Det er hyggeligt

>>>5. At man i et sådan forhold alligevel tillader sig at forvente seksuel
>>>troskab
>>
>> ja det er jo ikke helt nemt fordi der bliver jo ikke givet meget og
>> når det bliver så småt så tror jeg manden vil være tilbøjelig til at
>> kikke sig om efter noget mere permanent - med mindre han selvf også er
>> et travlt menneske.
>
>Der bliver ikke forventet mere, end der bliver givet.

jow men det store verderlags fri sprgm er om du tror det kan fungere
mere ind i nogen uger ?

>
>- og hvorfor skulle sådan en form for forhold ikke kunne blive/være
>permanent?

Det ved jeg ikke jeg har bare aldrig set det .... !

>
>>>Men er det urimeligt at ville dette - men ikke "resten" (i form af samvær
>>>dagligt, bofællesskab mv.)?
>>>
>> du skal jo bare finde en der også har en travl hverdag der søger en
>> kvinde der ikke ligger for meget beslag på ham ... lav da en profil
>> hvor du reelt redegør for disse forhold ..
>
>Det synes jeg, at jeg har prøvet - men måske skulle jeg slet og ret benytte
>mig af copy/paste

Det gør jeg hele tiden :))) Når jeg dynamit fisker ...jeg tror sgu
bare du skal skrive det som du har skrevet det her også tage en reel
snak med manden når / hvis det kommer så vidt - problemet er at mænd
angiveligt inkl mig selv vil sige hvad som helst for at få fisse ...
så du må jo snuse dig frem ...
--
MvH Bo M Mogensen
"i min flugt imod jorden flyver jeg dog frit et øjeblik"Camus
http://www.hollymariecombs.dk/ + http://www.beedate.com/

---

"Bo M Mogensen" <chokmah@spamcopp.net> skrev i en meddelelse
news:ekpc72ln15qc85e9amapngc2ju0errnr0d@4ax.com...

Hej,

> altså nu prøver jeg jo at sætte mig i mandens sted - og hvis jeg
> viterligt føler noget for et givent fruen timmer så - vil jeg da sætte
> pris på så meget tid som muligt

Og hvad er så "muligt"? Det man i sine egne tanker definerer på forhånd
"burde" være muligt (det er den holdning jeg har mødt oftest)?

> jamen det er da fair nok - men jeg tror bare ikke du skal forvente dig
> det store af en hvis du ikke vil angaere dig mere - sex kan man altid
> få ( specilt som kvinde )

Jep - sex er ikke noget problem.

> jamen det kan jeg sagtens følge ...
> men når jeg nu i ny & næ kaster mit hjerte over en eller anden så kan
> jeg ikke få nok af vedkomne - selv om det indrømmet kan være
> anstrengende - da jeg lever højt på min egen trumelum

Det er med sikkerhed smigrende - og i mit tilfælde kvælende

> jamen det kan det måske nok være - har du nogen sinde set det fungere
> i praksis ?

Nej, jeg kender ingen, der lever på den måde.

> jow men det store verderlags fri sprgm er om du tror det kan fungere
> mere ind i nogen uger ?

Hvis begge har den samme holdning på dette punkt, tror jeg det kan fungerer
fint.

> Det gør jeg hele tiden :))) Når jeg dynamit fisker ...jeg tror sgu
> bare du skal skrive det som du har skrevet det her også tage en reel
> snak med manden når / hvis det kommer så vidt - problemet er at mænd
> angiveligt inkl mig selv vil sige hvad som helst for at få fisse ...
> så du må jo snuse dig frem ...

Åh ja - mænd vil have fisse, om de så skal fornedre sig for at få det - de
sælger glad og gerne ud, tilmed af deres sjæl - bare pikken kan få et hul at
være i for en stund.

- og det skulle man kunne respektere?

Naaahhh....

(nej, sådan tror jeg ikke alle mænd er indretttet, der er tale om et
sarkastisk indslag *S*).

mange hilsner

---

On Fri, 26 May 2006 18:15:18 +0200, "nusle nuslesen"
<nusle@invalid.com> wrote:

>
>"Bo M Mogensen" <chokmah@spamcopp.net> skrev i en meddelelse
>news:ekpc72ln15qc85e9amapngc2ju0errnr0d@4ax.com...
>
>Hej,
>
>> altså nu prøver jeg jo at sætte mig i mandens sted - og hvis jeg
>> viterligt føler noget for et givent fruen timmer så - vil jeg da sætte
>> pris på så meget tid som muligt
>
>Og hvad er så "muligt"? Det man i sine egne tanker definerer på forhånd
>"burde" være muligt (det er den holdning jeg har mødt oftest)?

jamen altså tingen er nu en gang som de er hvis der ikke er mere tid
så er der jo ikke mere tid ... man må jo leve med præmissen eller
finde på noget andet ...

>> jamen det kan jeg sagtens følge ...
>> men når jeg nu i ny & næ kaster mit hjerte over en eller anden så kan
>> jeg ikke få nok af vedkomne - selv om det indrømmet kan være
>> anstrengende - da jeg lever højt på min egen trumelum
>
>Det er med sikkerhed smigrende - og i mit tilfælde kvælende

jo men er det ikke noget man finder ud af hend af vejen man kan jo
gøre sig 100 000 forestillinger om et forhold - men konstelasionen i
mellem 2 mennesker er i sig selv altid unik og u forudsiglig - så man
finder well ud af det hend af vejen ellers så finder man som regl ikke
ud af det ...

>
>> jamen det kan det måske nok være - har du nogen sinde set det fungere
>> i praksis ?
>
>Nej, jeg kender ingen, der lever på den måde.

Det er jo det ... men jeg tror nu alderen arbejder for os på hele mit
sidste datting scor show må jeg indrømme den jeg havde mest kemi med
hun var sgu 43 ... og der var altså ikke så meget ballade som med dem
på 26 t-o-m 28 ...

>
>> jow men det store verderlags fri sprgm er om du tror det kan fungere
>> mere ind i nogen uger ?
>
>Hvis begge har den samme holdning på dette punkt, tror jeg det kan fungerer
>fint.

jo jo ... men altså så¨det er jo bare at prøve sig frem knald en
profil på scor alle kvinder for 75 svar på den første dag og som sagt
skriv det som du skrev her i den første indlæg

>
>> Det gør jeg hele tiden :))) Når jeg dynamit fisker ...jeg tror sgu
>> bare du skal skrive det som du har skrevet det her også tage en reel
>> snak med manden når / hvis det kommer så vidt - problemet er at mænd
>> angiveligt inkl mig selv vil sige hvad som helst for at få fisse ...
>> så du må jo snuse dig frem ...
>
>Åh ja - mænd vil have fisse, om de så skal fornedre sig for at få det - de
>sælger glad og gerne ud, tilmed af deres sjæl - bare pikken kan få et hul at
>være i for en stund.

ja sådan er det jo - vi er et forholdvis simpelt folkefærd ...

>
>- og det skulle man kunne respektere?
>
>Naaahhh....

jo men sådan er det jo ... altså man kan jo bilde sig selv alt muligt
andet ind ... men Øhh jeg tror man tjener sig selv bedst ved at se på
tingene som de nu en gang er - men selvf kommer der mere sul på
forholdet som tiden skrider frem og de fleste herre vil well også
gerne gøre sig lægger med et godt første gangs indtryg så ...

>
>(nej, sådan tror jeg ikke alle mænd er indretttet, der er tale om et
>sarkastisk indslag *S*).

nej selvf er alle mænd ikke det ... som min gode ven en gang sagde til
mig forveksel ikke de varme følser man kan have for en hund med
kærlighed i mellem voksne mennesker ... ( ja jeg havde kastet mit
hjerte over en 23 årig bi seksuel kvinde )
>
>mange hilsner
>

--
MvH Bo M Mogensen
"i min flugt imod jorden flyver jeg dog frit et øjeblik"Camus
http://www.hollymariecombs.dk/ + http://www.beedate.com/

---

nusle nuslesen skrev:

> Ja, jeg er kommet frem til, at jeg vil det umulige - måske - og at det er
> der sådan set ikke noget nyt i *GG*.
>
> Hvad er det så? Det "umulige" jeg vil.
>
> Jow, på sigt vil jeg have en kæreste - og fordi mit liv og jeg selv er
> skruet sammen, som vi er - så skal et evt. kæresteforhold passes ind i
> dette.
>
> I den forbindelse kom jeg til at tænke på, at jeg godt kunne tænke mig lidt
> feed-back (især fra mænd, men da også gerne fra kvinder).
>
> Er følgende urimeligt (umuligt), eller kunne det være okay?
>
> 1. At man er hinandens fortrolige, gode venner og elskere - men at man ikke
> er sammen mere end et par gange om ugen (f.eks. så længe jeg er travl med
> min opgave som enlig mor, dvs. i hvert fald de næste par år). Man kunne
> f.eks. spise sammen engang imellem, og så sove sammen en hverdagsnat og en
> weekendnat - hvis/når muligheden er tilstede
>
> 2. At man ikke skal bo sammen (og heller ikke nødvendigvis kommer til det,
> selvom det måske kunne komme på tale i fremtiden - når f.eks. børnene er
> "fløjet fra reden")
>
> 3. At man i perioder ikke ser hinanden, hvis omstændighederne bliver sådan,
> at det føles som nødvendigt (af den ene eller begge parter) - f.eks. når jeg
> i perioder er ubeskriveligt travl
>
> 4. At man holder weekends og evt. ferie sammen engang imellem, når det
> passer begge parter - men at det også er okay at man gør disse ting uden den
> anden (f.eks. som nu her, hvor jeg skal afsted med min søster til Festival i
> Tyskland - eller hvis jeg skal afsted med børnene eller en god veninde/ven -
> kunne f.eks. godt finde på at tage til England med min kammerat og besøge en
> vi begge kender gennem et online spil)
>
> 5. At man i et sådan forhold alligevel tillader sig at forvente seksuel
> troskab
>
> 6. At man i et sådant forhold forventer at nyde hinandens selskab så meget,
> så man også går i biografen i ny og næ, en tur ud at spise eller en tur i
> teatret f.eks.
>
> Ovenstående er nok mere eller mindre min opskrift på et "drømme-forhold" pt.
>
> Men er det urimeligt at ville dette - men ikke "resten" (i form af samvær
> dagligt, bofællesskab mv.)?


Jeg ved ikke om liv, kærlighed og mennesker kan kontrolleres og
sættes i system på denne måde. For mit vedkommende kan hverken
forelskelse eller mænd sættes på "stand by", - heller ikke i
stressede perioder.

---

"Blinkhinde" <blinkhinde@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1148490580.005379.247690@i40g2000cwc.googlegroups.com...

Hej,

> Jeg ved ikke om liv, kærlighed og mennesker kan kontrolleres
> og sættes i system på denne måde. For mit vedkommende kan
> hverken forelskelse eller mænd sættes på "stand by", - heller ikke
> i stressede perioder.

Du sætter det jo blot i system på en anden måde.

F.eks.:
Der skal være bofællesskab.
Der skal være dagligt samvær.
osv.

Det er en anden måde at gøre det på, som pt. er mere traditionel - men
derfor er det ikke nødvendigvis "den eneste rigtige måde".

Man er ikke (nødvendigvis) sat på "stand-by", fordi man ikke er sammen med
sin kæreste/partner nærmest dagligt - man er bare ikke så meget sammen. Mere
behøver der ikke være i det.

mange hilsner

---

nusle nuslesen skrev:
> Ja, jeg er kommet frem til, at jeg vil det umulige - måske - og at det er der
> sådan set ikke noget nyt i *GG*.
>
> Hvad er det så? Det "umulige" jeg vil.
>
> Jow, på sigt vil jeg have en kæreste - og fordi mit liv og jeg selv er skruet
> sammen, som vi er - så skal et evt. kæresteforhold passes ind i dette.
>
> I den forbindelse kom jeg til at tænke på, at jeg godt kunne tænke mig lidt
> feed-back (især fra mænd, men da også gerne fra kvinder).
>
> Er følgende urimeligt (umuligt), eller kunne det være okay?
>
> 1. At man er hinandens fortrolige, gode venner og elskere - men at man ikke
> er sammen mere end et par gange om ugen (f.eks. så længe jeg er travl med min
> opgave som enlig mor, dvs. i hvert fald de næste par år). Man kunne f.eks.
> spise sammen engang imellem, og så sove sammen en hverdagsnat og en
> weekendnat - hvis/når muligheden er tilstede
>
> 2. At man ikke skal bo sammen (og heller ikke nødvendigvis kommer til det,
> selvom det måske kunne komme på tale i fremtiden - når f.eks. børnene er
> "fløjet fra reden")
>
> 3. At man i perioder ikke ser hinanden, hvis omstændighederne bliver sådan,
> at det føles som nødvendigt (af den ene eller begge parter) - f.eks. når jeg
> i perioder er ubeskriveligt travl
>
> 4. At man holder weekends og evt. ferie sammen engang imellem, når det passer
> begge parter - men at det også er okay at man gør disse ting uden den anden
> (f.eks. som nu her, hvor jeg skal afsted med min søster til Festival i
> Tyskland - eller hvis jeg skal afsted med børnene eller en god veninde/ven -
> kunne f.eks. godt finde på at tage til England med min kammerat og besøge en
> vi begge kender gennem et online spil)
>
> 5. At man i et sådan forhold alligevel tillader sig at forvente seksuel
> troskab
>
> 6. At man i et sådant forhold forventer at nyde hinandens selskab så meget,
> så man også går i biografen i ny og næ, en tur ud at spise eller en tur i
> teatret f.eks.
>
> Ovenstående er nok mere eller mindre min opskrift på et "drømme-forhold" pt.
>
> Men er det urimeligt at ville dette - men ikke "resten" (i form af samvær
> dagligt, bofællesskab mv.)?

Jeg skal lige knibe mig i armen
Dette må være skrevet af en mand, sådanne kvinder findes (desværre)
ikke
Kai

---

"Basil" <Kunta@starmail.invalid.co.za> skrev i en meddelelse
news:mn.c4897d65d87b9e5c.52736@starmail.invalid.co.za...

Hej,

> Jeg skal lige knibe mig i armen
> Dette må være skrevet af en mand, sådanne kvinder findes (desværre) ikke
>



På www.mingler.dk er der flere kvinder, der har givet udtryk for at have
samme indstilling - så jeg er ikke den eneste.

mange hilsner

---

In news:4474b33e$0$27516$edfadb0f@dread11.news.tele.dk,
nusle nuslesen <nusle@invalid.com> wrote:

> På www.mingler.dk er der flere kvinder, der har givet udtryk for at
> have samme indstilling - så jeg er ikke den eneste.

Gad vide, hvorfor netop I søger en mand?

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

Den Wed, 24 May 2006 17:38:03 +0200 sendte "nusle nuslesen"
<nusle@invalid.com> følgende røgsignaler:

>Ja, jeg er kommet frem til, at jeg vil det umulige - måske - og at det er
>der sådan set ikke noget nyt i *GG*.
>
>Hvad er det så? Det "umulige" jeg vil.

Det lyder som det er en god (bolle-)ven du søger.

Altså I kan spise, gå ture, købe ind, dyrke sex, tage på ferie og
alligevel sidder I ikke lårene af hinanden.

Det der kan være problemet er når den ene part har lyst til én ting,
så vil den anden måske noget andet og omvendt.

Som jeg siger når jeg skal beskrive mine egne ønsker:

1. Det er vigtigt, at finde en kvinde som ordner husholdningen, som
laver mad, rydder op og også har et job.

2. Det er vigtigt, at finde en kvinde som kan få mig til at le.

3. Det er vigtigt, at finde en kvinde som jeg kan stole på og som ikke
lyver.

4. Det er vigtigt, at finde en kvinde som er god i sengen og som
elsker at have sex med mig.

5. Det er vigtigt, at disse fire kvinder ikke kender hinanden.

--
T.J.

Jeg er spontan, hvis jeg får tid til at tænke.

---

nusle nuslesen skrev:

> "Blinkhinde" <blinkhinde@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:1148490580.005379.247690@i40g2000cwc.googlegroups.com...
>
> Hej,
>
> > Jeg ved ikke om liv, kærlighed og mennesker kan kontrolleres
> > og sættes i system på denne måde. For mit vedkommende kan
> > hverken forelskelse eller mænd sættes på "stand by", - heller ikke
> > i stressede perioder.
>
> Du sætter det jo blot i system på en anden måde.
>
> F.eks.:
> Der skal være bofællesskab.
> Der skal være dagligt samvær.
> osv.
>
> Det er en anden måde at gøre det på, som pt. er mere traditionel - men
> derfor er det ikke nødvendigvis "den eneste rigtige måde".

Det siger jeg heller ikke. Jeg siger bare, at når kærligheden er der,
så er den der. Så kan jeg ikke bare sige, at det må sørme vente til
jeg har bedre tid. Sådan er virkeligheden bare ikke.

>
> Man er ikke (nødvendigvis) sat på "stand-by", fordi man ikke er sammen med
> sin kæreste/partner nærmest dagligt - man er bare ikke så meget sammen. Mere
> behøver der ikke være i det.

Jeg ved ikke. Muligvis er min erfaring med mænd simpelthen ikke stor
nok. Jeg har haft den samme mand siden jeg var 17 (dog afbrudt af
perioder, hvor vi ikke har været sammen) og... jo, det kunne da ind i
mellem være rart at kunne sætte ham på stand by. - Men som sagt er
virkeligheden jo ikke sådan. Altså, andre mennesker er der eller de
er der ikke. Jeg tror, at kun meget få ville acceptere, at man sådan
sagde: "du kan kun få mig halvt og jeg bestemmer, hvad du må få og
hvornår du må få det".

---

"Blinkhinde" <blinkhinde@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1148493926.822808.131360@g10g2000cwb.googlegroups.com...

Hej,

> Det siger jeg heller ikke. Jeg siger bare, at når kærligheden er
> der, så er den der. Så kan jeg ikke bare sige, at det må sørme
> vente til jeg har bedre tid. Sådan er virkeligheden bare ikke.

Er du enebarn?

Sådan er virkeligheden i høj grad i mange situationer/perioder i livet. Alle
fordeler deres tid mellem flere mennesker, flere gøremål osv. Ingen er
fritaget fra dette.

Din indstilling er meget idealistisk og "smuk" i den traditionelle,
romantiske opfattelse af kærligheden - men det er ikke den eneste "rigtige"
måde at elske på.

> Jeg ved ikke. Muligvis er min erfaring med mænd simpelthen ikke
> stor nok. Jeg har haft den samme mand siden jeg var 17 (dog
> afbrudt af perioder, hvor vi ikke har været sammen) og... jo, det
> kunne da ind i mellem være rart at kunne sætte ham på stand by.
> - Men som sagt er virkeligheden jo ikke sådan. Altså, andre
> mennesker er der eller de er der ikke. Jeg tror, at kun meget få
> ville acceptere, at man sådan sagde: "du kan kun få mig halvt og
> jeg bestemmer, hvad du må få og hvornår du må få det".

Det, synes jeg, er en meget ensidig måde at anskue det på. Verden er ikke
sort/hvid.

Ingen kan få et andet menneske fuldt og helt, og ingen har krav på at få et
andet menneske, når det passer dem - i visse situationer kunne det sådan set
kaldes frihedsberøvelse, i andre voldtægt osv.

Der er ikke tale om, at sætte nogen på "stand-by", der er tale om en
anderledes måde at have et forhold på. En måde der måske endda i højere grad
er tilpasset den nutid vi lever i - det er et spørgsmål om holdninger.

mange hilsner

---

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:44747dda$0$27511$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Ja, jeg er kommet frem til, at jeg vil det umulige - måske - og at det er
> der sådan set ikke noget nyt i *GG*.
> SNIP

Hej Nusle.
Jeg kan se at der er 3 andre mænd længere i tråden der mener det er et godt
forhold.
Det gør jeg helt sikkert også.
Jeg kan endda supplere med at min far på sine ældre dage lever og har levet
i 3 år i et sådan forhold.(præcis som du beskrev)
Han og kæresten er begge aktive og kan dyrke deres interesser fuldt,
samtidig, har de fået nye fælles venner og interesser.
Det går rigtigt godt med dem.

Se du bare at komme igang

Knus
Niels

---

"KubikH" <kallehauge@HHHemail.dk> skrev i en meddelelse
news:e527qs$ns3$1@newsbin.cybercity.dk...

Hej,

> Hej Nusle.
> Jeg kan se at der er 3 andre mænd længere i tråden der mener det er et
> godt forhold.
> Det gør jeg helt sikkert også.

Det lyder dejligt.

> Jeg kan endda supplere med at min far på sine ældre dage lever og har
> levet i 3 år i et sådan forhold.(præcis som du beskrev)
> Han og kæresten er begge aktive og kan dyrke deres interesser fuldt,
> samtidig, har de fået nye fælles venner og interesser.
> Det går rigtigt godt med dem.

Og nu blev det endnu bedre

> Se du bare at komme igang

Ja.

mange smilende hilsner

---

nusle nuslesen skrev:

> "Blinkhinde" <blinkhinde@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:1148493926.822808.131360@g10g2000cwb.googlegroups.com...
>
> Hej,

Hej

>
> > Det siger jeg heller ikke. Jeg siger bare, at når kærligheden er
> > der, så er den der. Så kan jeg ikke bare sige, at det må sørme
> > vente til jeg har bedre tid. Sådan er virkeligheden bare ikke.
>
> Er du enebarn?

Nej.

>
> Sådan er virkeligheden i høj grad i mange situationer/perioder i livet. Alle
> fordeler deres tid mellem flere mennesker, flere gøremål osv. Ingen er
> fritaget fra dette.

Ja, men når jeg er forelsket så er det ikke det, jeg prioriterer
lavest. Og den mand der er forelsket i en ville i nogle tilfælde
skride, hvis han fornemmede, at man ikke prioriterede ham højt. Jeg
kan selvfølgelig ikke udtale mig om mænd generelt, men jeg ved, at
min egen mand ville gøre det.

> Din indstilling er meget idealistisk og "smuk" i den traditionelle,
> romantiske opfattelse af kærligheden

Min opfattelse af kærlighed er hverken idealistisk, traditionel eller
romantisk. Så har du virkelig misforstået, hvad jeg mener! Min
opfattelse af kærlighed er i virkeligheden meget kynisk.
Det jeg siger er, at er jeg forelsket, så griber jeg det, når det er
der, for i morgen er det der måske ikke mere. Og det siger jeg, fordi
det er min erfaring, at det er sådan.

- men det er ikke den eneste "rigtige"
> måde at elske på.

Jeg tror ikke på noget "rigtigt". Mit eget forhold er meget, meget
utraditionelt og urigtigt i forhold til, hvad andre mennesker mener og
synes.

> > Jeg ved ikke. Muligvis er min erfaring med mænd simpelthen ikke
> > stor nok. Jeg har haft den samme mand siden jeg var 17 (dog
> > afbrudt af perioder, hvor vi ikke har været sammen) og... jo, det
> > kunne da ind i mellem være rart at kunne sætte ham på stand by.
> > - Men som sagt er virkeligheden jo ikke sådan. Altså, andre
> > mennesker er der eller de er der ikke. Jeg tror, at kun meget få
> > ville acceptere, at man sådan sagde: "du kan kun få mig halvt og
> > jeg bestemmer, hvad du må få og hvornår du må få det".
>
> Det, synes jeg, er en meget ensidig måde at anskue det på. Verden er ikke
> sort/hvid.
>
> Ingen kan få et andet menneske fuldt og helt, og ingen har krav på at få et
> andet menneske, når det passer dem - i visse situationer kunne det sådan set
> kaldes frihedsberøvelse, i andre voldtægt osv.
>
> Der er ikke tale om, at sætte nogen på "stand-by", der er tale om en
> anderledes måde at have et forhold på.

Tænk, det synes jeg... Men skidt nu med det. Du spurgte og jeg svarer,
at jeg ikke tror på det.

> En måde der måske endda i højere grad
> er tilpasset den nutid vi lever i - det er et spørgsmål om holdninger.

Ja.

---

"Blinkhinde" <blinkhinde@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1148496646.274514.270880@j73g2000cwa.googlegroups.com...

Hej,

> Ja, men når jeg er forelsket så er det ikke det, jeg prioriterer
> lavest. Og den mand der er forelsket i en ville i nogle tilfælde
> skride, hvis han fornemmede, at man ikke prioriterede ham højt.

Hvem taler om at prioritere lavest?

Hvem taler om "ikke at prioritere ham højt"?

> Jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig om mænd generelt, men jeg
> ved, at min egen mand ville gøre det.

Og derfor skulle din mand selvfølgelig heller ikke indlade sig på et forhold
til en kvinde som jeg. Hvilket han heller ikke har gjort - han har valgt dig


> Min opfattelse af kærlighed er hverken idealistisk, traditionel
> eller romantisk. Så har du virkelig misforstået, hvad jeg mener!

Måske.

> Min opfattelse af kærlighed er i virkeligheden meget kynisk.
> Det jeg siger er, at er jeg forelsket, så griber jeg det, når det
> er der, for i morgen er det der måske ikke mere. Og det siger
> jeg, fordi det er min erfaring, at det er sådan.

Er det muligt, at man kan være forelsket, og ikke se hinanden hver dag?

Er det muligt, at man kan gribe forelskelsen, og ikke se hinanden hver dag?

Er det muligt, at man kan være forelskede - og være sammen hver dag - og
alligevel er forelskelsen der pludselig ikke mere?

Jeg tror, at alle ovenstående scenarier er mulige.

> Jeg tror ikke på noget "rigtigt". Mit eget forhold er meget,
> meget utraditionelt og urigtigt i forhold til, hvad andre
> mennesker mener og synes.

På hvilke måder?

mange hilsner

---

nusle nuslesen wrote:

> Men er det urimeligt at ville dette - men ikke "resten" (i form af samvær
> dagligt, bofællesskab mv.)?

Det fungerede for min far en del år. Indtil både ham og den kvindelige
halvdel ikke kunne holde nr. 5 længere. Som barn i sådan et forhold, kan
jeg (og mine søskende og papsøskende) kun sige at det fungerede helt fint.

--
Lasse Jensen [fafler at g mail dot com]
Linux, the choice of a GNU generation.

---

In news:44747dda$0$27511$edfadb0f@dread11.news.tele.dk,
nusle nuslesen <nusle@invalid.com> wrote:

> Er følgende urimeligt (umuligt), eller kunne det være okay?

Du går helt galt i byen allerede i dét øjeblik, du stille den slags dybt
tåbelige spørgsmål. Der er *ingen* formel, Nusle. Når du møder den rette,
møder du den rette, og så finder I ud af det.

Du afskærer dig selv for meget ved at forsøge at sætte alting på formler, og
ikke mindst ved at bruge dk.snak.seksualitet i stedet for din intuition som
sparrings-partner. Et eller andet sted tror jeg, du gør det med vilje -
altså gør det sværere for dig selv.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse

> Du afskærer dig selv for meget ved at forsøge at sætte alting på formler,
> og ikke mindst ved at bruge dk.snak.seksualitet i stedet for din intuition
> som sparrings-partner.

Der sker følgende med denne slags semi-kæreste forhold, hvor der er
forpligtelser, og så alligevel ikke:

Enten så går der et par måneder og så vil den ene mere end den anden og det
ender galt. Eller også så ender de med at blive kærester pga vanens magt
(hvad dog ikke afholder den ene - eller dem begge - for stadig at søge efter
noget bedre)

I begge tilfælde ender Nusles opskrift med at mindst én får maden galt i
halsen.

Mvh
Zeki

---

"Zeki" <Zeki@nope.dk> skrev i en meddelelse
news:4474c9d3$0$921$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

Hej,

> Der sker følgende med denne slags semi-kæreste forhold, hvor der er
> forpligtelser, og så alligevel ikke:
>
> Enten så går der et par måneder og så vil den ene mere end den anden og
> det ender galt. Eller også så ender de med at blive kærester pga vanens
> magt (hvad dog ikke afholder den ene - eller dem begge - for stadig at
> søge efter noget bedre)
>
> I begge tilfælde ender Nusles opskrift med at mindst én får maden galt i
> halsen.

news:e527qs$ns3$1@newsbin.cybercity.dk

mange hilsner

---

"Zeki" <Zeki@nope.dk> skrev i en meddelelse
news:4474c9d3$0$921$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> "Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>
>> Du afskærer dig selv for meget ved at forsøge at sætte alting på formler,
>> og ikke mindst ved at bruge dk.snak.seksualitet i stedet for din
>> intuition som sparrings-partner.
>
> Der sker følgende med denne slags semi-kæreste forhold, hvor der er
> forpligtelser, og så alligevel ikke:
>
> Enten så går der et par måneder og så vil den ene mere end den anden og
> det ender galt. Eller også så ender de med at blive kærester pga vanens
> magt (hvad dog ikke afholder den ene - eller dem begge - for stadig at
> søge efter noget bedre)
>
> I begge tilfælde ender Nusles opskrift med at mindst én får maden galt i
> halsen.
>
Den analyse tror jeg der er en god portion sandhed i

/FL

---

nusle nuslesen skrev:

> "Blinkhinde" <blinkhinde@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:1148496646.274514.270880@j73g2000cwa.googlegroups.com...
>
> Hej,
>
> > Ja, men når jeg er forelsket så er det ikke det, jeg prioriterer
> > lavest. Og den mand der er forelsket i en ville i nogle tilfælde
> > skride, hvis han fornemmede, at man ikke prioriterede ham højt.
>
> Hvem taler om at prioritere lavest?
>
> Hvem taler om "ikke at prioritere ham højt"?

Det gør jeg. - Måske ud fra dit tidligere indlæg om kæresten. - og
du har ret, jeg bør jo ikke sidde her og lægge dig ting i munden, du
aldrig har sagt.

> > Jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig om mænd generelt, men jeg
> > ved, at min egen mand ville gøre det.
>
> Og derfor skulle din mand selvfølgelig heller ikke indlade sig på et forhold
> til en kvinde som jeg. Hvilket han heller ikke har gjort

Nej, forhåbentlig ikke sgu'!

>- han har valgt dig
>

Ja.

> > Min opfattelse af kærlighed er hverken idealistisk, traditionel
> > eller romantisk. Så har du virkelig misforstået, hvad jeg mener!
>
> Måske.
>
> > Min opfattelse af kærlighed er i virkeligheden meget kynisk.
> > Det jeg siger er, at er jeg forelsket, så griber jeg det, når det
> > er der, for i morgen er det der måske ikke mere. Og det siger
> > jeg, fordi det er min erfaring, at det er sådan.
>
> Er det muligt, at man kan være forelsket, og ikke se hinanden hver dag?

Ja.

> Er det muligt, at man kan gribe forelskelsen, og ikke se hinanden hver dag?

Ja.

> Er det muligt, at man kan være forelskede - og være sammen hver dag - og
> alligevel er forelskelsen der pludselig ikke mere?

Ja.

> Jeg tror, at alle ovenstående scenarier er mulige.

Selvfølgelig. Det er ikke det, det handler om.

> > Jeg tror ikke på noget "rigtigt". Mit eget forhold er meget,
> > meget utraditionelt og urigtigt i forhold til, hvad andre
> > mennesker mener og synes.
>
> På hvilke måder?

Æh, hmm. Jeg vil ikke udlevere mig selv alt for meget her, men jeg kan
da sige, at vi på nogle områder er meget forskellige. Han er, hvad
nogle ville kalde en type som samfundet ikke har brug for, det er jeg
bestemt ikke. Uddannelsesmæssigt ligger vi også meget langt fra
hinanden.
Samtidig er det ham der bestemmer herhjemme og også over mig.

---

"Blinkhinde" <blinkhinde@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1148501238.102355.76950@g10g2000cwb.googlegroups.com...

Hej,

> Det gør jeg. - Måske ud fra dit tidligere indlæg om kæresten.

Som jeg skrev, det var et øjebliksbillede - dage som alle sikkert oplever,
blot med andet indhold og måske i mindre udstrækning.

> - og du har ret, jeg bør jo ikke sidde her og lægge dig ting i
> munden, du aldrig har sagt.

Tak

> Selvfølgelig. Det er ikke det, det handler om.

Nå.

> Æh, hmm. Jeg vil ikke udlevere mig selv alt for meget her, men
> jeg kan da sige, at vi på nogle områder er meget forskellige.
> Han er, hvad nogle ville kalde en type som samfundet ikke har
> brug for, det er jeg bestemt ikke. Uddannelsesmæssigt ligger vi
> også meget langt fra hinanden.
> Samtidig er det ham der bestemmer herhjemme og også over mig.

Han er en bølle og du er veluddannet og tjener godt, men det er ham der
bestemmer i hjemmet og over dig (du har skrevet herinde før, og jeg har læst
med).

Jeg kan forestille mig, at mit bud på et forhold virker provokerende på dig.

mange hilsner

---

Lad mig se...

Du ønsker en hyggeelsker som du kan være fortrolig med uden de store
forpligtelser?

På papiret er der intet i vejen med det. Men i virkeligheden sker der ofte
bare det, at én af parterne lige pludselig vil mere, fordi der bliver
investeret følelser også. Også selvom dette ikke var en del af den
oprindelige "aftale." Og så går det galt hvis den anden ikke er med til at
opfylde de følelsemæssige behov som vil eksistere.

Det er hamrende let at finde en hjernedød person som man tænder på. Sex er -
eller kan være - hjemme og bevidst ved man at det aldrig bliver til noget
seriøst.

Men hvis det skal være en "ligesindet" som man derudover skal dele sit
inderste med, så skal der mere end et colgatesmil og det rette glimt i øjet
til at det vil være fedt at være i denne type "forhold" som du ønsker.

Hvorfor så ikke gå hele vejen hvis det fungerer, i stedet for at følge en
opskrift der forbyder dig at spise alt hvad der ligger på tallerkenen?

Hvis du pludselig blev forelsket i ham ville du så finde dig i/bryde dig om,
at han sagde "jeg har ikke tid til at se dig den næste måned"?

Ville du kunne tillade dig at blive sur hvis han derefter kom og sagde "jeg
er blevet forelsket... i en anden, men jeg har værdsat vores 'aftale', men
da jeg nu ikke kan love dig seksuel troskab, så ses vi ikke igen"?

Mvh
Zeki

---

"Zeki" <Zeki@nope.dk> skrev i en meddelelse
news:4474c75b$0$922$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

Hej,

> Lad mig se...
>
> Du ønsker en hyggeelsker som du kan være fortrolig med uden de store
> forpligtelser?

Hvis det er den måde du opfatter det skrevne på - er det det, som det
betyder for dig.

Jeg er ikke enig.

> På papiret er der intet i vejen med det. Men i virkeligheden sker der ofte
> bare det, at én af parterne lige pludselig vil mere, fordi der bliver
> investeret følelser også. Også selvom dette ikke var en del af den
> oprindelige "aftale." Og så går det galt hvis den anden ikke er med til at
> opfylde de følelsemæssige behov som vil eksistere.

Du er også i "yngle-alderen".

Hvorfor skulle man partout ville "mere", fordi der bliver investeret
følelser? Tror du ikke, at det er muligt at investere følelser, uden at
ville "mere"?

Og hvad ligger der i "mere", ud over dagligt samvær/bofællesskab?

Behøver det forholde sig sådan, at kærlighed uløseligt hænger sammen med
dagligt samvær/bofællesskab??

> Det er hamrende let at finde en hjernedød person som man tænder på. Sex
> er - eller kan være - hjemme og bevidst ved man at det aldrig bliver til
> noget seriøst.

Hvis et forhold ikke indeholder dagligt samvær og bofællesskab - er vi ude i
noget med hjernedøde personer, og sex der aldrig bliver til noget seriøst -
er det det du mener med ovenstående?

> Men hvis det skal være en "ligesindet" som man derudover skal dele sit
> inderste med, så skal der mere end et colgatesmil og det rette glimt i
> øjet til at det vil være fedt at være i denne type "forhold" som du
> ønsker.
>
> Hvorfor så ikke gå hele vejen hvis det fungerer, i stedet for at følge en
> opskrift der forbyder dig at spise alt hvad der ligger på tallerkenen?

"Hele vejen", er det dagligt samvær og bofællesskab?

Hvorfor tror du, at det er så vigtigt?

> Hvis du pludselig blev forelsket i ham ville du så finde dig i/bryde dig
> om, at han sagde "jeg har ikke tid til at se dig den næste måned"?

Jeg ville ikke indgå i et forhold til ham, hvis jeg ikke havde forelsket mig
i ham - så jeg kan ikke relatere til dit: "hvis du pludselig blev forelsket
i ham".

> Ville du kunne tillade dig at blive sur hvis han derefter kom og sagde
> "jeg er blevet forelsket... i en anden, men jeg har værdsat vores
> 'aftale', men da jeg nu ikke kan love dig seksuel troskab, så ses vi ikke
> igen"?

Jeg ville kunne tillade mig at blive ked af det - og det ville jeg blive.

Hvorfor forekommer det scenarie dig at være relevant i denne tråd?

Hvad skulle forskellen være på at bo sammen og ikke bo sammen i forhold til
et brud - bortset fra at man ikke skal til at finde ny bolig?

mange hilsner

---

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:4474dea9$0$27624$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

>> Det er hamrende let at finde en hjernedød person som man tænder på. Sex
>> er - eller kan være - hjemme og bevidst ved man at det aldrig bliver til
>> noget seriøst.

> Hvis et forhold ikke indeholder dagligt samvær og bofællesskab - er vi ude
> i noget med hjernedøde personer, og sex der aldrig bliver til noget
> seriøst - er det det du mener med ovenstående?

Nej! Man kan sagtens begære en person som man intet har til fælles med.
Omvendt kan man også føle at vedkommende har alt og vil være den perfekte
partner... for en anden, fordi man ikke tænder på personen. Alletiders gode
ven, og så ikke meget mere.

>> Men hvis det skal være en "ligesindet" som man derudover skal dele sit
>> inderste med, så skal der mere end et colgatesmil og det rette glimt i
>> øjet til at det vil være fedt at være i denne type "forhold" som du
>> ønsker.

>> Hvorfor så ikke gå hele vejen hvis det fungerer, i stedet for at følge en
>> opskrift der forbyder dig at spise alt hvad der ligger på tallerkenen?

> "Hele vejen", er det dagligt samvær og bofællesskab?

Nej, ikke nødvendigvis. Men hvis begge ønsker et forpligtende forhold hvor
der bliver taget hensyn til begges behov, så vil det da være trist hvis du/I
holder fast i den gamle opskrift.

> Hvorfor tror du, at det er så vigtigt?

Fordi forhold stort set altid udvikler sig. Især hvis de betyder noget for
hinanden.
Jeg tror dit "på sigt vil jeg gerne have en kæreste, osv" er for at beskytte
dig selv.

>> Hvis du pludselig blev forelsket i ham ville du så finde dig i/bryde dig
>> om, at han sagde "jeg har ikke tid til at se dig den næste måned"?

> Jeg ville ikke indgå i et forhold til ham, hvis jeg ikke havde forelsket
> mig i ham - så jeg kan ikke relatere til dit: "hvis du pludselig blev
> forelsket i ham".

Så relatér til følgende:

Du møder en mand som du bliver forelsket i. Din dagsorden holder stik i en
kort periode. I har det godt sammen, men pludselig har han "travlt" og kan
kun ses et par gange om måneden. Hvordan vil du have det med det?

>> Ville du kunne tillade dig at blive sur hvis han derefter kom og sagde
>> "jeg er blevet forelsket... i en anden, men jeg har værdsat vores
>> 'aftale', men da jeg nu ikke kan love dig seksuel troskab, så ses vi ikke
>> igen"?

> Jeg ville kunne tillade mig at blive ked af det - og det ville jeg blive.

Men nu er det ikke det som jeg spørger om.

Ville du kunne tillade dig at blive sur?

> Hvorfor forekommer det scenarie dig at være relevant i denne tråd?

Det er yderst relevant. For vil du fortsætte dit forhold til manden, hvis
han sagde "jeg er blevet forelsket i en, men siden du er alletiders "ven",
så vil jeg stadig se dig, dog uden vi dyrker sex"?

Mvh
Zeki

---

"Zeki" <Zeki@nope.dk> skrev i en meddelelse
news:44754b60$0$914$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

Hej,

>> "Hele vejen", er det dagligt samvær og bofællesskab?
>
> Nej, ikke nødvendigvis. Men hvis begge ønsker et forpligtende forhold hvor
> der bliver taget hensyn til begges behov, så vil det da være trist hvis
> du/I holder fast i den gamle opskrift.

Mener du ikke, at der i mine forslag bliver taget hensyn til begges behov?

> Fordi forhold stort set altid udvikler sig. Især hvis de betyder noget for
> hinanden.

Kan et forhold ikke udvikle sig, uden at det resulterer i dagligt samvær og
bofællesskab?

> Jeg tror dit "på sigt vil jeg gerne have en kæreste, osv" er for at
> beskytte dig selv.

Jeg går aldrig fra et forhold til et andet - jeg vælger at give mig selv et
pusterum "in between".

Jeg er "in between" nu - deraf formuleringen.

> Du møder en mand som du bliver forelsket i. Din dagsorden holder stik i en
> kort periode. I har det godt sammen, men pludselig har han "travlt" og kan
> kun ses et par gange om måneden. Hvordan vil du have det med det?

Fint - sådan har jeg haft det med en mand jeg dated på et tidspunkt. Jeg
havde det ikke sådan for år tilbage (da jeg stadig var i "yngle-alderen"),
men sådan har jeg haft det, de sidste par år.

Jeg har det også sådan med mine venner. Min bedste veninde og jeg har ikke
set hinanden siden januar, selvom vi bor 5 min. gang fra hinanden. Det er
ikke noget problem for nogen af os.

Mon ikke det du skriver her relaterer til, at du ville have det skidt med
ikke at se din udkårne ofte og at du derfor mener, at sådan må det også være
for andre/mig.

>>> Ville du kunne tillade dig at blive sur hvis han derefter kom og sagde
>>> "jeg er blevet forelsket... i en anden, men jeg har værdsat vores
>>> 'aftale', men da jeg nu ikke kan love dig seksuel troskab, så ses vi
>>> ikke igen"?
>
>> Jeg ville kunne tillade mig at blive ked af det - og det ville jeg blive.
>
> Men nu er det ikke det som jeg spørger om.
>
> Ville du kunne tillade dig at blive sur?

"Tillade" - hmmm...

Hvorfor det ordvalg - bør man kun blive sur, hvis det iflg. en eller anden
"norm" er tilladt?

Jeg ved ikke, om jeg ville blive sur - det kommer an på omstændighederne.
Hvis han har været ærlig og reel, så ville jeg nok ikke. Sådan kan det gå,
man mødes og der er kemi og man nyder hinandens selskab - og måske en dag i
fremtiden, møder man en anden og der opstår kemi. Det kan ske, og sker for
nogle, ligegyldigt hvordan man har valgt at indrette sit parforhold.

> > Hvorfor forekommer det scenarie dig at være relevant i denne tråd?
>
> Det er yderst relevant. For vil du fortsætte dit forhold til manden, hvis
> han sagde "jeg er blevet forelsket i en, men siden du er alletiders "ven",
> så vil jeg stadig se dig, dog uden vi dyrker sex"?

Det er et nyt scenarie - ovenfor skulle man ikke ses igen, her skal man ses
igen.

Jeg har indtil nu valgt ikke at omgås "eks'er". Hvorvidt det ændrer sig i
fremtiden kan jeg ikke sige noget om, det ville afhænge af graden af
venskab, og lysten til at se hinanden efter "bruddet".

Hvad jeg finder interessant i denne tråd, er ikke et evt. brud - jeg er
interesseret i hvilke holdninger/meninger andre har mht. en "anderledes"
forholdsstruktur. Det forekommer mig at være provokerende for nogle, men
ikke for andre - så jeg tænker, at jeg blot skal finde en mand (på sigt),
som deler min holdning. Det kan sikkert blive svært, men nok ikke
vanskeligere end det er at være i et forhold, hvor man ikke vil det samme, i
samme tempo, på samme måde osv.

mange hilsner

---

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:44757990$0$27531$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

>> Nej, ikke nødvendigvis. Men hvis begge ønsker et forpligtende forhold
>> hvor der bliver taget hensyn til begges behov, så vil det da være trist
>> hvis du/I holder fast i den gamle opskrift.

> Mener du ikke, at der i mine forslag bliver taget hensyn til begges behov?

Næh...egentlig ikke.

>> Fordi forhold stort set altid udvikler sig. Især hvis de betyder noget
>> for hinanden.

> Kan et forhold ikke udvikle sig, uden at det resulterer i dagligt samvær
> og bofællesskab?

Hvor skriver jeg noget om bofælleskab?

Der er forskel på at være "hver for sig" af praktiske årsager, og til at
være "hver for sig" fordi man ikke ønsker at se for meget til personen. Jeg
har lettere ved at sætte mig ind i det første. Men for dig gælder begge.
Ikke?

>> Jeg tror dit "på sigt vil jeg gerne have en kæreste, osv" er for at
>> beskytte dig selv.

> Jeg går aldrig fra et forhold til et andet - jeg vælger at give mig selv
> et pusterum "in between".

Naturligvis, det er også det sundeste og mest modne (mange, især yngre
kvinder, er som aber - de giver ikke slip på én gren før de har fat i den
næste). Men siden du misforstår mig, må det betyde at jeg ikke har været
dygtig nok til at forklare mig. Lad mig præcisere:

"På sigt vil jeg gerne have en kæreste" læser jeg som "jeg vil gerne have en
kæreste NU." Jeg tager muligvis fejl, men jeg læser dine skriverier som
udtryk for en frustration over at du ikke er der hvor du gerne vil være/har
det du gerne vil have - en mand!

Så "på sigt" står for mig præcis på samme måde som "jeg har ikke tid til en
kæreste pt" (yeah right, hvis han/hun står dig så har du alverdens tid)
eller "jeg har ikke fundet det jeg søger" (ih jo du har så - masser af
gange - men vedkommende gad dig jo ikke).

> Jeg er "in between" nu - deraf formuleringen.

Hmm... hvor længe har du været det egentlig?

>> Du møder en mand som du bliver forelsket i. Din dagsorden holder stik i
>> en kort periode. I har det godt sammen, men pludselig har han "travlt" og
>> kan kun ses et par gange om måneden. Hvordan vil du have det med det?

> Fint - sådan har jeg haft det med en mand jeg dated på et tidspunkt. Jeg
> havde det ikke sådan for år tilbage (da jeg stadig var i "yngle-alderen"),
> men sådan har jeg haft det, de sidste par år.

Så du er blevet mere kold og kynisk med årene? Hvor jeg kommer fra går
(ny)forelskede mere op i at se hinanden end noget andet, f.eks. Jeg har
svært ved at forestille mig et (ny)forelsket par kun se hinanden et par
gange om måneden fordi de hellere vil så meget andet hver for sig. Jeg synes
det er overfladisk. Men der er nok en del der har det fedt med denne slags
forhold. Ikke så mange dikkedarer, ikke de store forpligtelser, ikke det
store ansvar.

> Jeg har det også sådan med mine venner. Min bedste veninde og jeg har ikke
> set hinanden siden januar, selvom vi bor 5 min. gang fra hinanden. Det er
> ikke noget problem for nogen af os.

Jeg har da også venner jeg ikke har set et halvt år, men det er jo slet ikke
det samme som at indgå i et forhold (hvor seriøst/useriøst det så end er)
med en fra det modsatte køn.

> Mon ikke det du skriver her relaterer til, at du ville have det skidt med
> ikke at se din udkårne ofte og at du derfor mener, at sådan må det også
> være for andre/mig.

"Ofte" kan jo gradbøjes efter forgodtbefindende. Men jo, jeg vil ikke have
det godt hvis jeg kun kunne se min kæreste en håndfuld gange om måneden.

>> Ville du kunne tillade dig at blive sur?

> Jeg ved ikke, om jeg ville blive sur - det kommer an på omstændighederne.
> Hvis han har været ærlig og reel, så ville jeg nok ikke. Sådan kan det gå,
> man mødes og der er kemi og man nyder hinandens selskab - og måske en dag
> i fremtiden, møder man en anden og der opstår kemi. Det kan ske, og sker
> for nogle, ligegyldigt hvordan man har valgt at indrette sit parforhold.

Ja, for nogle. For andre "sker det ikke bare" at man opløser et (ellers
godt) forhold fordi der pludselig opstår kemi med en anden. Så behersker man
sig, i stedet for at leve sit liv efter at tro at græsset altid er grønnere
på den anden side.

> Hvad jeg finder interessant i denne tråd, er ikke et evt. brud - jeg er
> interesseret i hvilke holdninger/meninger andre har mht. en "anderledes"
> forholdsstruktur. Det forekommer mig at være provokerende for nogle, men
> ikke for andre - så jeg tænker, at jeg blot skal finde en mand (på sigt),
> som deler min holdning. Det kan sikkert blive svært, men nok ikke
> vanskeligere end det er at være i et forhold, hvor man ikke vil det samme,
> i samme tempo, på samme måde osv.

Yep yep, og held og lykke med det.

Mvh
Zeki

---

"Zeki" <Zeki@nope.dk> skrev i en meddelelse
news:44758689$0$864$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

Hej,

>> Mener du ikke, at der i mine forslag bliver taget hensyn til begges
>> behov?
>
> Næh...egentlig ikke.

Hvorfor ikke?

> Der er forskel på at være "hver for sig" af praktiske årsager, og til at
> være "hver for sig" fordi man ikke ønsker at se for meget til personen.
> Jeg har lettere ved at sætte mig ind i det første. Men for dig gælder
> begge. Ikke?

Hvorfor handler det for dig om:
"man ikke ønsker at se for meget til personen"

For mig handler det om, at der er andre ting i mit liv, som jeg også
skal/vil, og derfor prioriterer jeg.

Der er ikke tale om "ikke at ville se partneren", der er tale om at ville
andre ting også.

Jeg tror, at en hel del har den holdning du her giver udtryk for - og det er
derfor de føler sig "fravalgte", når/hvis deres partnere prioriterer andre
ting, uanset hvor reel og fornuftig prioriteringen ellers måtte være.

> Naturligvis, det er også det sundeste og mest modne (mange, især yngre
> kvinder, er som aber - de giver ikke slip på én gren før de har fat i den
> næste). Men siden du misforstår mig, må det betyde at jeg ikke har været
> dygtig nok til at forklare mig. Lad mig præcisere:
>
> "På sigt vil jeg gerne have en kæreste" læser jeg som "jeg vil gerne have
> en kæreste NU." Jeg tager muligvis fejl, men jeg læser dine skriverier som
> udtryk for en frustration over at du ikke er der hvor du gerne vil
> være/har det du gerne vil have - en mand!

Så har du taget fejl - "på sigt" betyder ikke "nu" for mig.

> Så "på sigt" står for mig præcis på samme måde som "jeg har ikke tid til
> en kæreste pt"

Mit liv er som det er - der er travle perioder, og der er mindre travle
perioder. Jeg har den tid til en kæreste, som kan passes ind i mit liv.

Der er ikke noget pt. over det - det vil være sådan i år fremover, og måske
altid, da jeg har mange spændende fremtidsidéer.

> (yeah right, hvis han/hun står dig så har du alverdens tid)

Hvis han/hun står der, så er mit øvrige liv stadig det samme.

> eller "jeg har ikke fundet det jeg søger" (ih jo du har så - masser af
> gange - men vedkommende gad dig jo ikke).

?

>> Jeg er "in between" nu - deraf formuleringen.
>
> Hmm... hvor længe har du været det egentlig?

Siden forrige søndag - så det vil vare noget tid endnu

> Så du er blevet mere kold og kynisk med årene?

Hvorfor sidestiller du det med kulde og kynisme?

> Hvor jeg kommer fra går (ny)forelskede mere op i at se hinanden end noget
> andet, f.eks.

Hvor jeg kommer fra har man et liv, og det fylder det det gør, også når man
forelsker sig. Alt andet mister ikke i vigtighed/værdi, fordi man forelsker
sig.

> Jeg har svært ved at forestille mig et (ny)forelsket par kun se hinanden
> et par gange om måneden fordi de hellere vil så meget andet hver for sig.
> Jeg synes det er overfladisk.

Nu skrev jeg et par gange om ugen, men fred være med det.

Når du synes, at det er overfladisk, så er det tydeligvis ikke et egnet
forhold for dig.

> Men der er nok en del der har det fedt med denne slags forhold. Ikke så
> mange dikkedarer, ikke de store forpligtelser, ikke det store ansvar.

Jeg tror, at man kan føle sig forpligtet og føle ansvar - selvom man ikke
ser hinanden dagligt.

> Jeg har da også venner jeg ikke har set et halvt år, men det er jo slet
> ikke det samme som at indgå i et forhold (hvor seriøst/useriøst det så end
> er) med en fra det modsatte køn.

Nej, det er ikke det samme - men det er heller ikke dimentrale modsætninger.

Der er også forskel på at ses et par gange om måneden, og et par gange om
ugen - ligesom der er stor forskel på at se hinanden hver 2-3 måned, og så
se hinanden et par gange om ugen.

Hvorfor dette behov for at stille det op så sort/hvidt?

> "Ofte" kan jo gradbøjes efter forgodtbefindende. Men jo, jeg vil ikke have
> det godt hvis jeg kun kunne se min kæreste en håndfuld gange om måneden.

Så er det heller ikke sådan du skal indrette dit forhold.

>>> Ville du kunne tillade dig at blive sur?
>
>> Jeg ved ikke, om jeg ville blive sur - det kommer an på omstændighederne.
>> Hvis han har været ærlig og reel, så ville jeg nok ikke. Sådan kan det
>> gå, man mødes og der er kemi og man nyder hinandens selskab - og måske en
>> dag i fremtiden, møder man en anden og der opstår kemi. Det kan ske, og
>> sker for nogle, ligegyldigt hvordan man har valgt at indrette sit
>> parforhold.
>
> Ja, for nogle. For andre "sker det ikke bare" at man opløser et (ellers
> godt) forhold fordi der pludselig opstår kemi med en anden. Så behersker
> man sig, i stedet for at leve sit liv efter at tro at græsset altid er
> grønnere på den anden side.

Hvilken relevans har dette?

Jeg er ikke uenig i ovenstående, der findes mange forskellige slags
mennesketyper og holdninger.

Hvis du mener det er vigtigt for din forståelse - kan jeg oplyse om, at jeg
endnu aldrig har opløst et forhold, fordi jeg fandt en anden.

mange hilsner

---

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:44759163$0$27537$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

>>> Mener du ikke, at der i mine forslag bliver taget hensyn til begges
>>> behov?

>> Næh...egentlig ikke.

> Hvorfor ikke?

Fordi du virker kompromisløs.

>> Der er forskel på at være "hver for sig" af praktiske årsager, og til at
>> være "hver for sig" fordi man ikke ønsker at se for meget til personen.
>> Jeg har lettere ved at sætte mig ind i det første. Men for dig gælder
>> begge. Ikke?

> Hvorfor handler det for dig om:
> "man ikke ønsker at se for meget til personen"

> For mig handler det om, at der er andre ting i mit liv, som jeg også
> skal/vil, og derfor prioriterer jeg.
> Der er ikke tale om "ikke at ville se partneren", der er tale om at ville
> andre ting også.

Ja, det er jo ikke sort/hvidt. Der bør altid være plads til at kunne andre
ting også, men der er også en grænse for hvor meget fraværende man skal være
i det forhold man vælger at indlede. Folk der bor sammen kan føle sig lige
så negligerede som dem der ikke gør og kun ses en gang om ugen.
Tilstedeværelse, både i psykisk og fysisk form, er vel hvad man forventer af
hinanden. Hvis I begge har den forventning at mere end to gange om ugen er
for meget samvær, så er det sådan det er og sådan det bliver, for så er I jo
begge tilfredse.

> Jeg tror, at en hel del har den holdning du her giver udtryk for - og det
> er derfor de føler sig "fravalgte", når/hvis deres partnere prioriterer
> andre ting, uanset hvor reel og fornuftig prioriteringen ellers måtte
> være.

Ingen bryder sig om at blive omklamret selv ikke af den de elsker højt.
Naturligvis skal der være luft til at begge kan se til hver deres.
Men hvis min kæreste og jeg ikke havde set det store til hinanden mandag til
fredag og jeg valgte at bruge hele weekenden på at spille computer fordi det
var det "jeg hellere ville", så kan jeg godt forstå at hun ville være
skuffet, ked og bebrejde mig. Jeg ville ikke have det godt med det, fordi
hendes lykke betyder noget for mig. Så vi finder et kompromis så begge ville
være tilfredse.

>> "På sigt vil jeg gerne have en kæreste" læser jeg som "jeg vil gerne have
>> en kæreste NU." Jeg tager muligvis fejl, men jeg læser dine skriverier
>> som udtryk for en frustration over at du ikke er der hvor du gerne vil
>> være/har det du gerne vil have - en mand!

> Så har du taget fejl - "på sigt" betyder ikke "nu" for mig.

>> Så "på sigt" står for mig præcis på samme måde som "jeg har ikke tid til
>> en kæreste pt"

Men du kan alligevel ikke undvære en mand. Så du ønsker et slags forhold
hvor du ikke behøver at give dig fuldt ud, heller ikke hvis du bliver
forelsket?

> Mit liv er som det er - der er travle perioder, og der er mindre travle
> perioder. Jeg har den tid til en kæreste, som kan passes ind i mit liv.

Tænk dig, jeg tror skam også at der findes andre mennesker der har travle
perioder og mindre travle perioder og som samtidig er i seriøse og
forpligtende forhold.
Forskellen mellem dig og dem er måske at forholdet har førsteprioritet frem
for mig-mig-mig?

> Der er ikke noget pt. over det - det vil være sådan i år fremover, og
> måske altid, da jeg har mange spændende fremtidsidéer.

Og i dine fremtidsidéer indgår ikke et seriøst forhold til en mand? Hvad
blev der af "på sigt"?

>> (yeah right, hvis han/hun står dig så har du alverdens tid)

> Hvis han/hun står der, så er mit øvrige liv stadig det samme.

Så tror jeg ikke at du for alvor har prøvet at være _rigtig_ forelsket. Du
ved sommerfugle i maven, hvor du ikke tænker på andet end HAM, hvor du føler
dig fantastisk i live og det hele bare er rosenrødt. I dette scenarie er dit
liv vel ikke det samme som lige inden du mødte ham?

>>> Jeg er "in between" nu - deraf formuleringen.

>> Hmm... hvor længe har du været det egentlig?

> Siden forrige søndag - så det vil vare noget tid endnu

Aha. Så det gik galt...igen. Ville han for meget for hurtigt, eller hvad?

>> Hvor jeg kommer fra går (ny)forelskede mere op i at se hinanden end noget
>> andet, f.eks.

> Hvor jeg kommer fra har man et liv, og det fylder det det gør, også når
> man forelsker sig. Alt andet mister ikke i vigtighed/værdi, fordi man
> forelsker sig.

Nej, naturligvis ikke. Men forelskelsen er vel det der fylder allermest.
Eller du vil måske mene at de nyforelskede par som går så meget op i
hinanden de første måneder og overhovedet ikke har tid til at se andre
mennesker ikke har noget liv?

> Når du synes, at det er overfladisk, så er det tydeligvis ikke et egnet
> forhold for dig.

Tænk dig, da jeg var i midten af 20'erne lavede jeg en "liste" der lignede
din meget. Jeg fandt dog hurtigt ud af at det ikke holdte. Det var
enten/eller for mig.

>> Ja, for nogle. For andre "sker det ikke bare" at man opløser et (ellers
>> godt) forhold fordi der pludselig opstår kemi med en anden. Så behersker
>> man sig, i stedet for at leve sit liv efter at tro at græsset altid er
>> grønnere på den anden side.

> Hvilken relevans har dette?

Nu var det jo dig der skrev om "kemi med en anden."

Jeg mener at det handler om at stoppe op og være tilfreds. Fokusere på det
man har og værdsætte dette, i stedet for hele tiden at hige efter noget
bedre og fokusere på det man ikke har. Jeg vil mene at dem der opløser et
ellers godt (og længerevarende) forhold fordi der ud af det blå opstår "kemi
med en anden" generelt er svage, vægelsindede stakler der mangler at finde
en indre ro.

> Hvis du mener det er vigtigt for din forståelse - kan jeg oplyse om, at
> jeg endnu aldrig har opløst et forhold, fordi jeg fandt en anden.

Jeg synes nu også det virker som om at du har integritet.

Mvh
Zeki

---

"Zeki" <Zeki@nope.dk> skrev i en meddelelse
news:4476ab33$0$886$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

Hej,

> Ja, det er jo ikke sort/hvidt. Der bør altid være plads til at kunne andre
> ting også, men der er også en grænse for hvor meget fraværende man skal
> være i det forhold man vælger at indlede. Folk der bor sammen kan føle sig
> lige så negligerede som dem der ikke gør og kun ses en gang om ugen.

Nemlig.

> Tilstedeværelse, både i psykisk og fysisk form, er vel hvad man forventer
> af hinanden. Hvis I begge har den forventning at mere end to gange om ugen
> er for meget samvær, så er det sådan det er og sådan det bliver, for så er
> I jo begge tilfredse.

Det er det jeg mener.

> Ingen bryder sig om at blive omklamret selv ikke af den de elsker højt.
> Naturligvis skal der være luft til at begge kan se til hver deres.



> Men hvis min kæreste og jeg ikke havde set det store til hinanden mandag
> til fredag og jeg valgte at bruge hele weekenden på at spille computer
> fordi det var det "jeg hellere ville", så kan jeg godt forstå at hun ville
> være skuffet, ked og bebrejde mig. Jeg ville ikke have det godt med det,
> fordi hendes lykke betyder noget for mig. Så vi finder et kompromis så
> begge ville være tilfredse.

- som f.eks. at du bruger noget af weekenden på at spille og resten på
hende?

Det er det kompromisser handler om - gyldne middelveje.

> Men du kan alligevel ikke undvære en mand.

Jo, jeg kan godt undvære en mand - men jeg vil helst ikke.

> Så du ønsker et slags forhold hvor du ikke behøver at give dig fuldt ud,
> heller ikke hvis du bliver forelsket?

Det er ikke sådan jeg opfatter det.

> Tænk dig, jeg tror skam også at der findes andre mennesker der har travle
> perioder og mindre travle perioder og som samtidig er i seriøse og
> forpligtende forhold.

Selvfølgelig.

> Forskellen mellem dig og dem er måske at forholdet har førsteprioritet
> frem for mig-mig-mig?

Det er ikke sikkert, at det er din intention - men jeg synes, at du er
uhøflig i ovenstående.

>> Der er ikke noget pt. over det - det vil være sådan i år fremover, og
>> måske altid, da jeg har mange spændende fremtidsidéer.
>
> Og i dine fremtidsidéer indgår ikke et seriøst forhold til en mand? Hvad
> blev der af "på sigt"?

At mit liv er travlt, er der ikke noget pt. over - det er hvad jeg skrev, og
det er hvad jeg mener. At jeg gerne vil have en kæreste på sigt, er hvad jeg
skrev, og det er hvad jeg mener.

Hvordan du får det til det du skriver herover, ved jeg ikke.

> Så tror jeg ikke at du for alvor har prøvet at være _rigtig_ forelsket.

Mener du, at den eneste måde man for alvor kan prøve at være "rigtigt"
forelsket på, er den måde du forelsker dig?

> Du ved sommerfugle i maven, hvor du ikke tænker på andet end HAM, hvor du
> føler dig fantastisk i live og det hele bare er rosenrødt. I dette
> scenarie er dit liv vel ikke det samme som lige inden du mødte ham?

Jeg tror ikke, at jeg kan forklare det bedre/anderledes, end jeg allerede
har gjort.

Basalt set er mit liv det samme.

> Aha. Så det gik galt...igen. Ville han for meget for hurtigt, eller hvad?

news:446df11e$0$204$edfadb0f@dread16.news.tele.dk

"Kæresten slog op i søndags - jeg kunne ikke give ham den opmærksomhed,
som han havde brug for (og han kunne ikke give mig den plads/albuerum, som
jeg har brug for)."

>> Hvor jeg kommer fra har man et liv, og det fylder det det gør, også når
>> man forelsker sig. Alt andet mister ikke i vigtighed/værdi, fordi man
>> forelsker sig.
>
> Nej, naturligvis ikke. Men forelskelsen er vel det der fylder allermest.

Nej.

> Eller du vil måske mene at de nyforelskede par som går så meget op i
> hinanden de første måneder og overhovedet ikke har tid til at se andre
> mennesker ikke har noget liv?

Det tror jeg de har - forelskelsen fylder bare ikke "allermest" i mit liv.

>>> Ja, for nogle. For andre "sker det ikke bare" at man opløser et (ellers
>>> godt) forhold fordi der pludselig opstår kemi med en anden. Så behersker
>>> man sig, i stedet for at leve sit liv efter at tro at græsset altid er
>>> grønnere på den anden side.
>
>> Hvilken relevans har dette?
>
> Nu var det jo dig der skrev om "kemi med en anden."

Det kom sig af at du skrev:
" Ville du kunne tillade dig at blive sur hvis han derefter kom og
sagde "jeg er blevet forelsket... i en anden, men jeg har værdsat
vores 'aftale', men da jeg nu ikke kan love dig seksuel troskab,
så ses vi ikke igen"?"

news:44757990$0$27531$edfadb0f@dread11.news.tele.dk

Det var ikke noget jeg bragte på bane uopfordret.

> Jeg mener at det handler om at stoppe op og være tilfreds. Fokusere på det
> man har og værdsætte dette, i stedet for hele tiden at hige efter noget
> bedre og fokusere på det man ikke har.

Hvad er der galt i at nyde det man har, og indpasse et forhold efter det -
og dernæst at nyde den tid man har sammen, i stedet for at hige efter at det
skal være mere, og fokusere på det?

> Jeg vil mene at dem der opløser et ellers godt (og længerevarende) forhold
> fordi der ud af det blå opstår "kemi med en anden" generelt er svage,
> vægelsindede stakler der mangler at finde en indre ro.

Det er jeg delvist enig i - tror dog ikke det er så sort/hvidt.

Der kan være mange årsager til at et menneske bliver modtageligt for andres
tilnærmelser mv.

> Jeg synes nu også det virker som om at du har integritet.

Tak, det var vældig pænt skrevet.

mange hilsner

---

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:4477368c$0$27608$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Zeki" <Zeki@nope.dk> skrev i en meddelelse
> news:4476ab33$0$886$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> Hej,
>
>> Ja, det er jo ikke sort/hvidt. Der bør altid være plads til at kunne
>> andre ting også, men der er også en grænse for hvor meget fraværende man
>> skal være i det forhold man vælger at indlede. Folk der bor sammen kan
>> føle sig lige så negligerede som dem der ikke gør og kun ses en gang om
>> ugen.
>
> Nemlig.
>
>> Tilstedeværelse, både i psykisk og fysisk form, er vel hvad man forventer
>> af hinanden. Hvis I begge har den forventning at mere end to gange om
>> ugen er for meget samvær, så er det sådan det er og sådan det bliver, for
>> så er I jo begge tilfredse.
>
> Det er det jeg mener.
>
>> Ingen bryder sig om at blive omklamret selv ikke af den de elsker højt.
>> Naturligvis skal der være luft til at begge kan se til hver deres.
>
>
>
>> Men hvis min kæreste og jeg ikke havde set det store til hinanden mandag
>> til fredag og jeg valgte at bruge hele weekenden på at spille computer
>> fordi det var det "jeg hellere ville", så kan jeg godt forstå at hun
>> ville være skuffet, ked og bebrejde mig. Jeg ville ikke have det godt med
>> det, fordi hendes lykke betyder noget for mig. Så vi finder et kompromis
>> så begge ville være tilfredse.
>
> - som f.eks. at du bruger noget af weekenden på at spille og resten på
> hende?
>
> Det er det kompromisser handler om - gyldne middelveje.
>
>> Men du kan alligevel ikke undvære en mand.
>
> Jo, jeg kan godt undvære en mand - men jeg vil helst ikke.
>
>> Så du ønsker et slags forhold hvor du ikke behøver at give dig fuldt ud,
>> heller ikke hvis du bliver forelsket?
>
> Det er ikke sådan jeg opfatter det.
>
>> Tænk dig, jeg tror skam også at der findes andre mennesker der har travle
>> perioder og mindre travle perioder og som samtidig er i seriøse og
>> forpligtende forhold.
>
> Selvfølgelig.
>
>> Forskellen mellem dig og dem er måske at forholdet har førsteprioritet
>> frem for mig-mig-mig?
>
> Det er ikke sikkert, at det er din intention - men jeg synes, at du er
> uhøflig i ovenstående.

Jeg tror ikke Zeki vil være uhøflig, men tidsånden tilskriver da meget at
det er mig-mig-mig. Det er vi alle lidt slaver af.
--

/Frank Leegaard

Der grundlæggende tillægger indlæg der er skrevet under pseudonym mindre
vægt.

---

nusle nuslesen skrev:

> "Blinkhinde" <blinkhinde@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:1148501238.102355.76950@g10g2000cwb.googlegroups.com...
>
> Hej,
>
> > Det gør jeg. - Måske ud fra dit tidligere indlæg om kæresten.
>
> Som jeg skrev, det var et øjebliksbillede - dage som alle sikkert oplever,
> blot med andet indhold og måske i mindre udstrækning.
>
> > - og du har ret, jeg bør jo ikke sidde her og lægge dig ting i
> > munden, du aldrig har sagt.
>
> Tak
>
> > Selvfølgelig. Det er ikke det, det handler om.
>
> Nå.
>
> > Æh, hmm. Jeg vil ikke udlevere mig selv alt for meget her, men
> > jeg kan da sige, at vi på nogle områder er meget forskellige.
> > Han er, hvad nogle ville kalde en type som samfundet ikke har
> > brug for, det er jeg bestemt ikke. Uddannelsesmæssigt ligger vi
> > også meget langt fra hinanden.
> > Samtidig er det ham der bestemmer herhjemme og også over mig.
>
> Han er en bølle og du er veluddannet og tjener godt, men det er ham der
> bestemmer i hjemmet og over dig (du har skrevet herinde før, og jeg har læst
> med).
>
> Jeg kan forestille mig, at mit bud på et forhold virker provokerende på dig.

Jeg ved ikke, om det direkte virker provokerende, - jeg kan bare ikke
rigtig forstå det. Og jeg kan slet ikke rigtig forestille mig en mand
der ville acceptere det.

---

"Blinkhinde" <blinkhinde@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1148509183.196839.273630@j33g2000cwa.googlegroups.com...

Hej,

>> Jeg kan forestille mig, at mit bud på et forhold virker provokerende på
>> dig.
>
> Jeg ved ikke, om det direkte virker provokerende, - jeg kan bare
> ikke rigtig forstå det. Og jeg kan slet ikke rigtig forestille mig en
> mand der ville acceptere det.

Som du kan læse i denne tråd, findes den slags mænd også.

mange hilsner

---

nusle nuslesen wrote:
> "Blinkhinde" <blinkhinde@hotmail.com> skrev i en meddelelse

>> Jeg ved ikke, om det direkte virker provokerende, - jeg kan bare
>> ikke rigtig forstå det. Og jeg kan slet ikke rigtig forestille mig en
>> mand der ville acceptere det.
>
> Som du kan læse i denne tråd, findes den slags mænd også.

Jeps- og uden at føle sig nedprioriteret, tilsidesat, mindre værd, osv.
osv. Der findes et liv udenfor livet sammen med kæresten..

Mange hilsener- Ulvir.

---

"Ulvir" <augustus@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:44758590$0$47018$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

Hej,

>> Som du kan læse i denne tråd, findes den slags mænd også.
>
> Jeps- og uden at føle sig nedprioriteret, tilsidesat, mindre værd, osv.
> osv. Der findes et liv udenfor livet sammen med kæresten..

Hvor er det dejligt at læse, tak.

mange hilsner

---

Hej

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:44747dda$0$27511$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Ja, jeg er kommet frem til, at jeg vil det umulige - måske - og at det er
> der sådan set ikke noget nyt i *GG*.
>
> Hvad er det så? Det "umulige" jeg vil.
>
> Jow, på sigt vil jeg have en kæreste - og fordi mit liv og jeg selv er
> skruet sammen, som vi er - så skal et evt. kæresteforhold passes ind i
> dette.

Lyder da fornuftigt.

>
> I den forbindelse kom jeg til at tænke på, at jeg godt kunne tænke mig
> lidt feed-back (især fra mænd, men da også gerne fra kvinder).

Well skal gerne forsøge at sige et eller andet.

>
> Er følgende urimeligt (umuligt), eller kunne det være okay?
>
> 1. At man er hinandens fortrolige, gode venner og elskere - men at man
> ikke er sammen mere end et par gange om ugen (f.eks. så længe jeg er travl
> med min opgave som enlig mor, dvs. i hvert fald de næste par år). Man
> kunne f.eks. spise sammen engang imellem, og så sove sammen en hverdagsnat
> og en weekendnat - hvis/når muligheden er tilstede

Teknisk set er det da muligt, men især i starten vil man nok føle det som
meget urimeligt, at blive reduceret til et praktisk redskab på linje med
håndmixeren, eller stavblenderen.
Så muligt ja sikkert, men rimeligt nej.
Der vil i øvrigt ske det, at en eller anden nok bidder på krogen, men så
smutter efter de 2 år. Det er set mange gange før. Man kan ikke sætte et
kærlighedsforhold ind i så snævre rammer.


>
> 2. At man ikke skal bo sammen (og heller ikke nødvendigvis kommer til det,
> selvom det måske kunne komme på tale i fremtiden - når f.eks. børnene er
> "fløjet fra reden")

Der er jo mange middelalderlige forhold der eftersigende skulle fungere
sådan.
Ikke noget jeg ville gi' mig i kast med. Så er man ikke længere kærester,
men blot i et elsker/elskerinde-forhold.

>
> 3. At man i perioder ikke ser hinanden, hvis omstændighederne bliver
> sådan, at det føles som nødvendigt (af den ene eller begge parter) -
> f.eks. når jeg i perioder er ubeskriveligt travl

Hmm sådan tror jeg da, at alle lever. Det er vel meget normalt. Men hvis det
sker for ofte, skal fyren nok skiftes ud med jævne mellemrum.

>
> 4. At man holder weekends og evt. ferie sammen engang imellem, når det
> passer begge parter - men at det også er okay at man gør disse ting uden
> den anden (f.eks. som nu her, hvor jeg skal afsted med min søster til
> Festival i Tyskland - eller hvis jeg skal afsted med børnene eller en god
> veninde/ven - kunne f.eks. godt finde på at tage til England med min
> kammerat og besøge en vi begge kender gennem et online spil)

Well når du bli'r 60 så er det sikkert et tillokkende scenario for mange
mænd.

>
> 5. At man i et sådan forhold alligevel tillader sig at forvente seksuel
> troskab

Well tror du også på nisser?

>
> 6. At man i et sådant forhold forventer at nyde hinandens selskab så
> meget, så man også går i biografen i ny og næ, en tur ud at spise eller en
> tur i teatret f.eks.

Selvfølgelig. Det er da både hyggeligt og rimeligt.

>
> Ovenstående er nok mere eller mindre min opskrift på et "drømme-forhold"
> pt.
>
> Men er det urimeligt at ville dette - men ikke "resten" (i form af samvær
> dagligt, bofællesskab mv.)?

Du vil både forpligte og være super selvstændig. Med mindre du finder en
partner, som har præcis samme preferencer, så bli'r det dæleme svært at
praktisere. Men der er da mange karriære fyre derude, så du må da bare i
gang.

Mvh. Brian

---

"Brian Olesen" <nomail@please.dk> skrev i en meddelelse
news:4474e414$0$38677$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

Hej,

> Teknisk set er det da muligt, men især i starten vil man nok føle det som
> meget urimeligt, at blive reduceret til et praktisk redskab på linje med
> håndmixeren, eller stavblenderen.

Hvorfor opfattes manglende dagligt samvær/bofællesskab på denne måde - som
at man dermed reducerer hinanden til praktiske redskaber?

> Så muligt ja sikkert, men rimeligt nej.
> Der vil i øvrigt ske det, at en eller anden nok bidder på krogen, men så
> smutter efter de 2 år. Det er set mange gange før. Man kan ikke sætte et
> kærlighedsforhold ind i så snævre rammer.

Hvad er det, der er så snævert?

Det eneste der ikke er, er dagligt samvær og bofællesskab, ikk'?

> Der er jo mange middelalderlige forhold der eftersigende skulle fungere
> sådan.

Måske er jeg midaldrende (bare ikke på dåbsattesten) - jeg har levet et
meget rigt og begivenhedsrigt liv - så erfaringsmæssigt har jeg meget
tilfælles med mennesker der er +10 år ældre

> Ikke noget jeg ville gi' mig i kast med. Så er man ikke længere kærester,
> men blot i et elsker/elskerinde-forhold.

Kan du ikke være kæreste med en pige, som du ikke bor sammen med og ikke ser
hver dag?

> Well når du bli'r 60 så er det sikkert et tillokkende scenario for mange
> mænd.

Måske.

>> 5. At man i et sådan forhold alligevel tillader sig at forvente seksuel
>> troskab
>
> Well tror du også på nisser?

Hvorfor skulle troskab være vanskeligere under disse vilkår, end under
f.eks. bofællesskab?

> Du vil både forpligte og være super selvstændig.

Jeg vil gerne forpligte mig - og jeg er selvstændig.

At jeg er selvstændig, agter jeg ikke ændre på.

> Med mindre du finder en partner, som har præcis samme preferencer, så
> bli'r det dæleme svært at praktisere. Men der er da mange karriære fyre
> derude, så du må da bare i gang.

Jeg tror, at du har ret i, at det bliver svært - men det er det også med den
traditionelle forholdsstruktur (for mig).

mange hilsner

---

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev
>
> At jeg er selvstændig, agter jeg ikke ændre på.

>
> mange hilsner


*Sådan*

Hej Nuslepige.

Selvom jeg har lidt ''hangover'' fra igår, har jeg siddet og skimmet de
forskellige indlæg igennem.

Jeg kan se, at der er ikke megen forståelse at hente hos de forskellige, for
det forhold du efterlyser.

E'n ting skal du lige gør dig klart,... nemlig, at mange af de personer som
skriver her i gruppen, lever i et fasttømret ægteskabs/parforhold.
De er tryghedsnarkomaner, og føler sikkert at det er forfærdeligt, hvis man
ikke konstant holder hinanden i hånden.
Jeg kan nemt sætte mig ind i dine tanker, og synes det er helt perfekt,
hvis du kan finde en fyr der matcher.

Jeg, + 3 af mine bedste venner praktiserer et noget lignende forhold,
liiiiiiige med undtagelse af det der med troskab.
Det er da iorden at du forlanger seksuel troskab, og hvis fyren findes, er
det bare perfekt for begge parter.

Der hvor jeg vil hen,......nu taler jeg kun for mig selv....... er at hvis
der bliver lagt alt for store følelser og forelskelse ind i forholdet, så
kan der snart opstå problemer.
Så føler man sig ligesom mere bundet til personen.

I mine øjne, kan man sagtens ha' en god ven/veninde, man kan være sammen
med, når man har tid lyst og lejlighed.
Det primære er blot at man har det sjovt og rart når man er sammen.
Der findes da masser af sælvstændige singler som lever på denne måde.
At så de ''fastgroede'' ikke forstår det, er kun deres problem.

Bare klem på Nuslepige, så skal det nok lykkes for dig at få det liv du
ønsker.......held og lykke.

Ps. I eftermiddag er vi fire ''par'' som køre til nordsjælland, op i mine
forældres sommerhus, bare for at ha' det sjovt sammen.
Det er bare livet. : o D

Tony

---

"Tony" <tonycarpediem@invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:44757cc3$0$15783$14726298@news.sunsite.dk...

Hej,

> Selvom jeg har lidt ''hangover'' fra igår, har jeg siddet og skimmet de
> forskellige indlæg igennem.



> Jeg kan se, at der er ikke megen forståelse at hente hos de forskellige,
> for det forhold du efterlyser.

Tror det virker provokerende på nogle.

> E'n ting skal du lige gør dig klart,... nemlig, at mange af de personer
> som skriver her i gruppen, lever i et fasttømret ægteskabs/parforhold.

Det har jeg haft i tankerne.

> Jeg kan nemt sætte mig ind i dine tanker, og synes det er helt perfekt,
> hvis du kan finde en fyr der matcher.

Det syntes jeg også det kunne være.

> Jeg, + 3 af mine bedste venner praktiserer et noget lignende forhold,
> liiiiiiige med undtagelse af det der med troskab.
> Det er da iorden at du forlanger seksuel troskab, og hvis fyren findes, er
> det bare perfekt for begge parter.

*SS*

> Der hvor jeg vil hen,......nu taler jeg kun for mig selv....... er at hvis
> der bliver lagt alt for store følelser og forelskelse ind i forholdet, så
> kan der snart opstå problemer.
> Så føler man sig ligesom mere bundet til personen.

Jeg vil gerne de "store følelser" også, og jeg vil gerne knytte mig til en
given partner og være bundet til hinanden - jeg vil bare ikke være sammen
dagligt og bo sammen.

> Der findes da masser af sælvstændige singler som lever på denne måde.

Lyder dejligt.

> Bare klem på Nuslepige, så skal det nok lykkes for dig at få det liv du
> ønsker.......held og lykke.

Jamen, jeg satser også på, at når jeg har ædt tilstrækkeligt med frøer - så
lykkes det *GG*.

(har læst det med at æde frøer i en weblog)

> Ps. I eftermiddag er vi fire ''par'' som køre til nordsjælland, op i mine
> forældres sommerhus, bare for at ha' det sjovt sammen.
> Det er bare livet. : o D

Det lyder dejligt

mange hilsner

---

Tony wrote:
> E'n ting skal du lige gør dig klart,... nemlig, at mange af de
> personer som skriver her i gruppen, lever i et fasttømret
> ægteskabs/parforhold. De er tryghedsnarkomaner, og føler sikkert at det er
> forfærdeligt,
> hvis man ikke konstant holder hinanden i hånden.

jeg tror du undervurderer os her i gruppen....
blot fordi man NU lever i et fast forhold, så er det altså ikke ensbetydende
med at man ikke kan sætte sig ind i ønsket om at leve mere adskilt.....

min pointe er at jeg tror godt det kan gå, men det kræver to meget
selvstændige individer, der har præcis de samme ønsker, og med den præcise
udspecificering Nusle er kommet med, tror jeg det er svært at finde en der
har det på helt samme måde....

finder hun en der har det bare lidt på samme måde, vil det måske kunne gå et
år eller 2 (sådan har jeg nemlig selv levet i 1½ år med min nuværende
kæreste), men på et eller andet tidspunkt vil forholdet skulle ændre sig
(det gør ALLE forhold), og om det så holder til det eller ej, vil kun tiden
vise....

mit gæt er at enten bliver det til et forhold hvor man altid lever sådan
(som jeg oplever med min mor) og ikke har noget ønske om at ændre noget,
ellers når man ret hurtigt til et punkt (inden for 2 år) hvor man ønsker
mere af sin partner.....

--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:4474e728$0$27510$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Brian Olesen" <nomail@please.dk> skrev i en meddelelse
> news:4474e414$0$38677$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Hej,
>
>> Teknisk set er det da muligt, men især i starten vil man nok føle det som
>> meget urimeligt, at blive reduceret til et praktisk redskab på linje med
>> håndmixeren, eller stavblenderen.
>
> Hvorfor opfattes manglende dagligt samvær/bofællesskab på denne måde - som
> at man dermed reducerer hinanden til praktiske redskaber?

Det er ikke så meget det, men mere, at du med al tydelighed viser, at han
ikke vil få særlig høj prioritet i dit liv. At trække en så snæver kodex ned
over et kærlighedsforhold er dræbende for lysten til for alvor at investere
følelser i dig. Du kan sikkert sagtens finde et godt bekendskab med
inkluderet sex efter denne model, men at få en mand helt og holdent efter et
skema lyder ikke særlig tillokkende.


>
>> Så muligt ja sikkert, men rimeligt nej.
>> Der vil i øvrigt ske det, at en eller anden nok bidder på krogen, men så
>> smutter efter de 2 år. Det er set mange gange før. Man kan ikke sætte et
>> kærlighedsforhold ind i så snævre rammer.
>
> Hvad er det, der er så snævert?

Som sagt din måde at prioritere på og din reduktion af ham til noget du
tilkalder, når lysten så at sige er der.

>
> Det eneste der ikke er, er dagligt samvær og bofællesskab, ikk'?

Nej da. Det hele skal tilrettelægges efter dine luner og ønsker og ingen
gider vel nøjes med en selvoptaget kæreste, som nok skal bestemme farten og
sætte dagsordenen. Så lækre er der ikke mange der er.

>
>> Der er jo mange middelalderlige forhold der eftersigende skulle fungere
>> sådan.
>
> Måske er jeg midaldrende (bare ikke på dåbsattesten) - jeg har levet et
> meget rigt og begivenhedsrigt liv - så erfaringsmæssigt har jeg meget
> tilfælles med mennesker der er +10 år ældre

Lol mange kvinder tager modne mænd. *gg*

>
>> Ikke noget jeg ville gi' mig i kast med. Så er man ikke længere kærester,
>> men blot i et elsker/elskerinde-forhold.
>
> Kan du ikke være kæreste med en pige, som du ikke bor sammen med og ikke
> ser hver dag?

Nej det ville jeg ikke acceptere. Sådanne bollevenner har jeg. *ggg* (i det
mindste haft.)

>
>> Well når du bli'r 60 så er det sikkert et tillokkende scenario for mange
>> mænd.
>
> Måske.

Jamen det tror jeg faktisk. Mange enlige mænd vil nok føle sig tiltrukket af
denne model, når de kommer lidt op i årene.

>
>>> 5. At man i et sådan forhold alligevel tillader sig at forvente seksuel
>>> troskab
>>
>> Well tror du også på nisser?
>
> Hvorfor skulle troskab være vanskeligere under disse vilkår, end under
> f.eks. bofællesskab?

Fordi regelmæssig sex jo i følge din definition er udelukket, hvis du lige
har nogle måneder, hvor det ikke passer damen at se ham. Det ku' jeg
godt nok ikke vente på!


>
>> Du vil både forpligte og være super selvstændig.
>
> Jeg vil gerne forpligte mig - og jeg er selvstændig.

Jeg mente selvstændig i betydningen enerådig.

>
> At jeg er selvstændig, agter jeg ikke ændre på.

Ok. Lyder som en farlig beslutning, men gætter på, at du har slået dig på så
mange fyre, at det har gjort dig hård inden i og dermed vandskellig
tilgængelig.

>
>> Med mindre du finder en partner, som har præcis samme preferencer, så
>> bli'r det dæleme svært at praktisere. Men der er da mange karriære fyre
>> derude, så du må da bare i gang.
>
> Jeg tror, at du har ret i, at det bliver svært - men det er det også med
> den traditionelle forholdsstruktur (for mig).

Jamen spring ud i det ka' jeg kun sige, men hvis det mislykkes, så ved du nu
i det mindste hvorfor.

Mvh. Brian

---

"Brian Olesen" <nomail@please.dk> skrev i en meddelelse
news:4475fc17$0$38709$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...


> >> Ikke noget jeg ville gi' mig i kast med. Så er man ikke længere
kærester,
> >> men blot i et elsker/elskerinde-forhold.
> >
> > Kan du ikke være kæreste med en pige, som du ikke bor sammen med og ikke
> > ser hver dag?
>
> Nej det ville jeg ikke acceptere. Sådanne bollevenner har jeg. *ggg* (i
det
> mindste haft.)
Hvorfor er du så fokuseret på det med at bo sammen med kæresten?
Er det fordi det smager lidt af at bo hjemme hos mor og far?


> >> Well når du bli'r 60 så er det sikkert et tillokkende scenario for
mange
> >> mænd.
Jeg kan ikke rigtig få mening i det du skriver her.

---

"Brian Olesen" <nomail@please.dk> skrev i en meddelelse
news:4475fc17$0$38709$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

Hej,

> Det er ikke så meget det, men mere, at du med al tydelighed viser, at han
> ikke vil få særlig høj prioritet i dit liv.

Bemærk, det er ikke mig der skriver dette.

Et par dages samvær om ugen er højt prioriteret efter min mening - se
iøvrigt mit indlæg:
news:44773cb0$0$27614$edfadb0f@dread11.news.tele.dk

> At trække en så snæver kodex
> ned over et kærlighedsforhold er dræbende for lysten til for alvor at
> investere følelser i dig. Du kan sikkert sagtens finde et godt bekendskab
> med inkluderet sex efter denne model, men at få en mand helt og holdent
> efter et skema lyder ikke særlig tillokkende.

Måske lyder det tillokkende for nogle, bare ikke for dig.

Vi er jo ikke ens, og har ikke samme holdninger til alt - vi mennesker.

> Som sagt din måde at prioritere på og din reduktion af ham til noget du
> tilkalder, når lysten så at sige er der.

Det har jeg ikke skrevet, og ikke ment.

> Nej da. Det hele skal tilrettelægges efter dine luner og ønsker og ingen
> gider vel nøjes med en selvoptaget kæreste, som nok skal bestemme farten
> og sætte dagsordenen. Så lækre er der ikke mange der er.

Når _begge_ har lyst og kan - hjælper det på forståelsen

> Jamen det tror jeg faktisk. Mange enlige mænd vil nok føle sig tiltrukket
> af denne model, når de kommer lidt op i årene.

Så finder jeg nok en - måske bare først om 5-10 år

> Fordi regelmæssig sex jo i følge din definition er udelukket, hvis du lige
> har nogle måneder, hvor det ikke passer damen at se ham. Det ku' jeg
> godt nok ikke vente på!

Regelmæssig sex er også udelukket i forhold hvor man bor sammen, hvis der er
omstændigheder/perioder der fordrer dette.

Regelmæssig sex er ikke afhængigt af dagligt samvær og/eller bofællesskab.

> Jeg mente selvstændig i betydningen enerådig.

Jeg er uenig.

>> At jeg er selvstændig, agter jeg ikke ændre på.
>
> Ok. Lyder som en farlig beslutning, men gætter på, at du har slået dig på
> så mange fyre, at det har gjort dig hård inden i og dermed vandskellig
> tilgængelig.

Har du en god ven, der er selvstændig (som personlighedstræk)?

Holder han op med at være det, når han er i selskab med sin kæreste?

> Jamen spring ud i det ka' jeg kun sige, men hvis det mislykkes, så ved du
> nu i det mindste hvorfor.

Hvorfor?

Fordi nogle mener det er helt forkert at bygge et forhold op sådan - eller
fordi nogle mener det er helt rigtigt at bygge et forhold op sådan?

mange hilsner

---

nusle nuslesen wrote:
> Ja, jeg er kommet frem til, at jeg vil det umulige - måske - og at
> det er der sådan set ikke noget nyt i *GG*.
>
> Hvad er det så? Det "umulige" jeg vil.

om det er umuligt kommer HELT an på den partner du vælger....
finder du en partner der vil det samme, så er det ikke umuligt, så kan
problemet dog komme på sigt, hvis du, nå ungerne flyver fra reden, ønsker at
få et mere sammentømret forhold.....
finder du en partner der ønsker et mere sammentømret forhold, så er det nok
umuligt ;)

> Jow, på sigt vil jeg have en kæreste - og fordi mit liv og jeg selv er
> skruet sammen, som vi er - så skal et evt. kæresteforhold passes ind i
> dette.
>
> I den forbindelse kom jeg til at tænke på, at jeg godt kunne tænke
> mig lidt feed-back (især fra mænd, men da også gerne fra kvinder).
>
> Er følgende urimeligt (umuligt), eller kunne det være okay?

jeg svarer lige under hver enkelt ;)

> 1. At man er hinandens fortrolige, gode venner og elskere - men at
> man ikke er sammen mere end et par gange om ugen (f.eks. så længe jeg
> er travl med min opgave som enlig mor, dvs. i hvert fald de næste par
> år). Man kunne f.eks. spise sammen engang imellem, og så sove sammen
> en hverdagsnat og en weekendnat - hvis/når muligheden er tilstede

ikke urimeligt, men ville nok kræve at man er i et "langdistance" forhold,
hvor den slags er nødvendigt for at få forholdet til at fungere....

> 2. At man ikke skal bo sammen (og heller ikke nødvendigvis kommer til
> det, selvom det måske kunne komme på tale i fremtiden - når f.eks.
> børnene er "fløjet fra reden")

det kan sagtens fungere for nogen, men hvis man først indleder sig i et
sådant forhold, tror jeg ærligt ikke på at der er udsigt til at man flytter
sammen på sigt....
min mor lever i et sådant forhold på 13 år...... uden problemer vel at mærke
;)

> 3. At man i perioder ikke ser hinanden, hvis omstændighederne bliver
> sådan, at det føles som nødvendigt (af den ene eller begge parter) -
> f.eks. når jeg i perioder er ubeskriveligt travl

igen noget jeg ville kategorisere som et langdistanceforhold.... altså et
forhold hvor det er en nødvendighed for begge parter.....

> 4. At man holder weekends og evt. ferie sammen engang imellem, når det
> passer begge parter - men at det også er okay at man gør disse ting
> uden den anden (f.eks. som nu her, hvor jeg skal afsted med min
> søster til Festival i Tyskland - eller hvis jeg skal afsted med
> børnene eller en god veninde/ven - kunne f.eks. godt finde på at tage
> til England med min kammerat og besøge en vi begge kender gennem et
> online spil)

det ville jeg personligt finde urimeligt når man først er en årrække inden i
forholdet.....

> 5. At man i et sådan forhold alligevel tillader sig at forvente
> seksuel troskab

det definerer man selv i forholdet.....

> 6. At man i et sådant forhold forventer at nyde hinandens selskab så
> meget, så man også går i biografen i ny og næ, en tur ud at spise
> eller en tur i teatret f.eks.

hvornår vil du have tid til det??

> Ovenstående er nok mere eller mindre min opskrift på et
> "drømme-forhold" pt.
> Men er det urimeligt at ville dette - men ikke "resten" (i form af
> samvær dagligt, bofællesskab mv.)?

jeg tror det bedste for dig ville være at finde en gut der har børn, som bor
i den anden ende af landet, og som har penge og er villig til at "smutte
forbi" et par gange om ugen når du har tid..... men som samtidig ikke ønsker
at flytte til den anden ende af landet pga ungerne....
det tror jeg vil kunne tilfredsstille dit behov for stabilitet, samtidig med
behovet for frihed, og give dig den tid der skal til før du er klar til et
mere seriøst forhold ;)

problemet opstår jo når man finder en der bor i nærheden, som ikke har nogen
børn og bare gerne vil tilbringe al sin tid med den kæreste han er forelsket
i ;)
--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

"Sabina H." <sabina@websetter.dk> skrev i en meddelelse
news:44756b4a$0$60783$157c6196@dreader1.cybercity.dk...

Hej,

> om det er umuligt kommer HELT an på den partner du vælger....

Ja, det tænker jeg også.

> finder du en partner der vil det samme, så er det ikke umuligt, så kan
> problemet dog komme på sigt, hvis du, nå ungerne flyver fra reden, ønsker
> at få et mere sammentømret forhold.....

Det er jeg ikke sikker på, at jeg vil til den tid - jeg har f.eks. aldrig
prøvet at bo alene, det tror jeg gerne, jeg vil prøve af. Men jeg udelukker
ikke muligheden.

> finder du en partner der ønsker et mere sammentømret forhold, så er det
> nok umuligt ;)

Mon ikke man kan have en høj grad af samhørighed og "sammentømring", uden at
være sammen dagligt og bo sammen. Det tror jeg faktisk godt man kan - det
handler f.eks. om fortrolighed.

>> 1. At man er hinandens fortrolige, gode venner og elskere - men at
>> man ikke er sammen mere end et par gange om ugen (f.eks. så længe jeg
>> er travl med min opgave som enlig mor, dvs. i hvert fald de næste par
>> år). Man kunne f.eks. spise sammen engang imellem, og så sove sammen
>> en hverdagsnat og en weekendnat - hvis/når muligheden er tilstede
>
> ikke urimeligt, men ville nok kræve at man er i et "langdistance" forhold,
> hvor den slags er nødvendigt for at få forholdet til at fungere....

Hvorfor skulle det nødvendigvis være et langdistance-forhold?

Når man indretter sit forhold, som man har lyst til og i overensstemmelse
med ens behov - så kan jeg ikke se, at afstanden er væsentlig.

> det kan sagtens fungere for nogen, men hvis man først indleder sig i et
> sådant forhold, tror jeg ærligt ikke på at der er udsigt til at man
> flytter sammen på sigt....
> min mor lever i et sådant forhold på 13 år...... uden problemer vel at
> mærke ;)

13 år - jamen det lyder da herligt.

- så er det muligt

>> 3. At man i perioder ikke ser hinanden, hvis omstændighederne bliver
>> sådan, at det føles som nødvendigt (af den ene eller begge parter) -
>> f.eks. når jeg i perioder er ubeskriveligt travl
>
> igen noget jeg ville kategorisere som et langdistanceforhold.... altså et
> forhold hvor det er en nødvendighed for begge parter.....

Hvorfor skulle det ikke blot kunne være lysten der driver værket for begge
parter?

>> 4. At man holder weekends og evt. ferie sammen engang imellem, når det
>> passer begge parter - men at det også er okay at man gør disse ting
>> uden den anden (f.eks. som nu her, hvor jeg skal afsted med min
>> søster til Festival i Tyskland - eller hvis jeg skal afsted med
>> børnene eller en god veninde/ven - kunne f.eks. godt finde på at tage
>> til England med min kammerat og besøge en vi begge kender gennem et
>> online spil)
>
> det ville jeg personligt finde urimeligt når man først er en årrække inden
> i forholdet.....

Hvorfor?

Jeg ville ikke gide tage med en partner til særudstilling af fly fra 1.
verdenskrig i Frankrig - hvis det var hans lidenskab. Jeg ville mene, at det
kunne være meget sjovere for ham (og mig), hvis han tog en god ven med, som
delte denne lidenskab.

Hvis jeg f.eks. tog til England for at spille non-stop i en uge, sammen med
de jeg spiller med online - så tror jeg også, at det ville være pænt
kedeligt for en given partner.

- og hvis han gerne ville på whiskey-tur med kammeraterne i Skotland (som
min venindes mand - de har haft kobberbryllup), så skal han da bare gøre
det. Jeg har ikke brug for en sådan tur, da jeg ikke kan fordrage whiskey.
Min veninde havde det på samme måde.

Endelig kunne det være, at jeg bare gerne ville på tur med min søster og
være tæt med hende. Så kan jeg ikke se pointen i at partneren skal med - nu
ser jeg så heller ikke min søster mere end gennemsnitligt hvert 3 år, så det
sætter nok tingene lidt i relief.

Jeg ville nyde at tage på weekends og ferier med partneren - men jeg ville
også nyde at høre om hans oplevelser, og dele mine med ham - når vi har
været afsted hver for sig.

>> 6. At man i et sådant forhold forventer at nyde hinandens selskab så
>> meget, så man også går i biografen i ny og næ, en tur ud at spise
>> eller en tur i teatret f.eks.
>
> hvornår vil du have tid til det??

Jeg gør skam allerede disse ting - med eks-kæresten og venner og familie.

Det er ikke sikkert, at der er tid lige præcis når det kunne passe en given
partner, men der er tid.

> jeg tror det bedste for dig ville være at finde en gut der har børn, som
> bor i den anden ende af landet, og som har penge og er villig til at
> "smutte forbi" et par gange om ugen når du har tid..... men som samtidig
> ikke ønsker at flytte til den anden ende af landet pga ungerne....
> det tror jeg vil kunne tilfredsstille dit behov for stabilitet, samtidig
> med behovet for frihed, og give dig den tid der skal til før du er klar
> til et mere seriøst forhold ;)

Det kunne sikkert være dejligt - men hvorfor så lang afstand, det kunne
blive urimeligt dyrt i længden.

> problemet opstår jo når man finder en der bor i nærheden, som ikke har
> nogen børn

Tror egentlig ikke, at det er dette der er/ville være problemet.

> og bare gerne vil tilbringe al sin tid med den kæreste han er forelsket i
> ;)

Tror mere det er det her

"Al sin tid" (symbiose (mor/barn-forhold)?)... Puha... det lyder ikke
tiltalende i mine ører.

mange hilsner

---

nusle nuslesen wrote:
> Hej,
>> finder du en partner der vil det samme, så er det ikke umuligt, så
>> kan problemet dog komme på sigt, hvis du, nå ungerne flyver fra
>> reden, ønsker at få et mere sammentømret forhold.....
>
> Det er jeg ikke sikker på, at jeg vil til den tid - jeg har f.eks.
> aldrig prøvet at bo alene, det tror jeg gerne, jeg vil prøve af. Men
> jeg udelukker ikke muligheden.

man kan jo aldrig sige aldrig ;)

>> finder du en partner der ønsker et mere sammentømret forhold, så er
>> det nok umuligt ;)
>
> Mon ikke man kan have en høj grad af samhørighed og "sammentømring",
> uden at være sammen dagligt og bo sammen. Det tror jeg faktisk godt
> man kan - det handler f.eks. om fortrolighed.

naturligvis kan man det, men i den verden vi lever i, og det samfund vi er
blevet en del af, er det at bo sammen ofte den "naturlige" vej
fremefter..... der er sikkert mange forhold derude der fungerer som
"delesamliv" (mener faktisk jeg engang så noget i par på prøve om den slags,
med et par på bornholm), og som jeg tidligere nævnte lever min mor også i et
sådant....
men det vil aldrig være uden at gå på kompromis på et eller andet plan,
ligesom det er med alle andre forhold i livet....

>>> 1. At man er hinandens fortrolige, gode venner og elskere - men at
>>> man ikke er sammen mere end et par gange om ugen (f.eks. så længe
>>> jeg er travl med min opgave som enlig mor, dvs. i hvert fald de
>>> næste par år). Man kunne f.eks. spise sammen engang imellem, og så
>>> sove sammen en hverdagsnat og en weekendnat - hvis/når muligheden
>>> er tilstede
>>
>> ikke urimeligt, men ville nok kræve at man er i et "langdistance"
>> forhold, hvor den slags er nødvendigt for at få forholdet til at
>> fungere....
>
> Hvorfor skulle det nødvendigvis være et langdistance-forhold?
>
> Når man indretter sit forhold, som man har lyst til og i
> overensstemmelse med ens behov - så kan jeg ikke se, at afstanden er
> væsentlig.

lad mig svare dig ved at spørge....
har du kunne få det til at fungere på den måde med en fyr der boede tæt på??

det eneste tidspunkt jeg personligt har kunne acceptere et forhold af den
type, har netop været under et langdistance forhold.....
det behøver om nødvendigt ikke være et forhold der betyder man bor langt fra
hinandne, men under alle omstændigheder betyder det at man hver især har SÅ
travlt i sit personlige liv, at man ikke har tid til andet.... dvs at din
partner skal have lige så travlt i sit eget liv, og lige som du, have et
behov for at prioritere dig ned når det er nødvendigt...
vil du kunne acceptere et forhold hvor du bliver nedprioriteret også når DU
har tiden og overskuddet??

>> det kan sagtens fungere for nogen, men hvis man først indleder sig i
>> et sådant forhold, tror jeg ærligt ikke på at der er udsigt til at
>> man flytter sammen på sigt....
>> min mor lever i et sådant forhold på 13 år...... uden problemer vel
>> at mærke ;)
>
> 13 år - jamen det lyder da herligt.
>
> - så er det muligt

misforstå endelig ikke.... det er IKKE uden bekostninger....
grunden til at de ikke bor sammen er at han under ingen omstændigheder vil
bo i byen, og at min mor under ingen omstændigheder vil bo på landet....
de har også været fra hinanden i 2 år i den periode, netop fordi min mor
ønskede mere, og fandt det hos en anden fyr.... han viste sig så at være
latterlig, og da hun var fri igen, stod hendes (ex)kæreste i sidelinien,
klar til at tage over igen*G*
dertil skal siges at han i en alder af 53 stadig bor hos sine forældre
(eller rettere, han og hans bror har opkøbt deres barndomshjem, og lader
forældrene bo der til deres død, sammen med dem)...
men efter 13 år er der stadig ingen udstigt til at de overvejer at flytte
sammen.... han sover der ofte, og har egen nøgle, men spiser dagligt hjemme
hos mor, da min mor arbejder aftenhold.....

>>> 3. At man i perioder ikke ser hinanden, hvis omstændighederne bliver
>>> sådan, at det føles som nødvendigt (af den ene eller begge parter) -
>>> f.eks. når jeg i perioder er ubeskriveligt travl
>>
>> igen noget jeg ville kategorisere som et langdistanceforhold....
>> altså et forhold hvor det er en nødvendighed for begge parter.....
>
> Hvorfor skulle det ikke blot kunne være lysten der driver værket for
> begge parter?

fordi det sjældent virker sådan i virkeligheden....
helt ærligt og hånden på hjertet... hvis ikke dit liv bød dig at sådan bør
det være lige nu, ville du så ikke måske overveje en mere gængs
forholdsform?

>>> 4. At man holder weekends og evt. ferie sammen engang imellem, når
>>> det passer begge parter - men at det også er okay at man gør disse
>>> ting uden den anden (f.eks. som nu her, hvor jeg skal afsted med min
>>> søster til Festival i Tyskland - eller hvis jeg skal afsted med
>>> børnene eller en god veninde/ven - kunne f.eks. godt finde på at
>>> tage til England med min kammerat og besøge en vi begge kender
>>> gennem et online spil)
>>
>> det ville jeg personligt finde urimeligt når man først er en årrække
>> inden i forholdet.....
>
> Hvorfor?

svært at forklare, jeg ved blot at nu, efter 7 år hos min kæreste, ville jeg
under ingen omstændigheder acceptere at han rejste alene uden mig (heller
ikke med venner) medmindre det var i arbejdsmæssig forbindelse....
jeg kan egentlig ikke forklare hvorfor, for det er noget der ligger så dybt
i mig ;)

> Jeg ville ikke gide tage med en partner til særudstilling af fly fra
> 1. verdenskrig i Frankrig - hvis det var hans lidenskab. Jeg ville
> mene, at det kunne være meget sjovere for ham (og mig), hvis han tog
> en god ven med, som delte denne lidenskab.

hvem tager også KUN til frankrig for at tage til en særudstilling af fly??

> Hvis jeg f.eks. tog til England for at spille non-stop i en uge,
> sammen med de jeg spiller med online - så tror jeg også, at det ville
> være pænt kedeligt for en given partner.

igen, hvem gør den slags??
jeg ville da ike gide det....

> - og hvis han gerne ville på whiskey-tur med kammeraterne i Skotland
> (som min venindes mand - de har haft kobberbryllup), så skal han da
> bare gøre det. Jeg har ikke brug for en sådan tur, da jeg ikke kan
> fordrage whiskey. Min veninde havde det på samme måde.

fint for hende, men det kræver altså at begge parter har det sådan, og det
er ikke altid man når dertil i et forhold hvor man i forvejen ikke ser
hinanden så meget....

> Endelig kunne det være, at jeg bare gerne ville på tur med min søster
> og være tæt med hende. Så kan jeg ikke se pointen i at partneren skal
> med - nu ser jeg så heller ikke min søster mere end gennemsnitligt
> hvert 3 år, så det sætter nok tingene lidt i relief.

igen, det kræver at man er indstillet herpå, begge parter..... man kan ikke
som den ene part sige at "sådan vil jeg have det" og så forvente at
partneren har det helt på samme måde..... der vil skulle gives kompromis et
eller andet sted....

> Jeg ville nyde at tage på weekends og ferier med partneren - men jeg
> ville også nyde at høre om hans oplevelser, og dele mine med ham -
> når vi har været afsted hver for sig.

hvad nu hvis du fandt en partner der, som jeg feks, ikke ville acceptere
sådanne ferier for sig selv? ville du gå på kompromis og sige "ok, så gør vi
bare ikke sådan hver gang"?
eller hvis du fandt en partner der sagde "jamen ok, en gang om året kan jeg
godt leve med at du tager sådan en tur, men resten af tiden vil jeg gerne
dele den slags oplevelser med dig, fordi du betyder så meget for mig"??

>>> 6. At man i et sådant forhold forventer at nyde hinandens selskab så
>>> meget, så man også går i biografen i ny og næ, en tur ud at spise
>>> eller en tur i teatret f.eks.
>>
>> hvornår vil du have tid til det??
>
> Jeg gør skam allerede disse ting - med eks-kæresten og venner og
> familie.

som du fremlægger dit liv, så virker det ikke som om du har tiden til den
slags ting sammen med din kæreste.....

> Det er ikke sikkert, at der er tid lige præcis når det kunne passe en
> given partner, men der er tid.

netop min pointe..... hvis du skal kunne leve i et forhold med en partner
der har et lige så fuldt liv som dig, så vil der skulle planlægges tid
ind.... fra jer begge.... det betyder at i begge skulle kunne gå på
kompromis.. OGSÅ dig.....

>> jeg tror det bedste for dig ville være at finde en gut der har børn,
>> som bor i den anden ende af landet, og som har penge og er villig
>> til at "smutte forbi" et par gange om ugen når du har tid..... men
>> som samtidig ikke ønsker at flytte til den anden ende af landet pga
>> ungerne.... det tror jeg vil kunne tilfredsstille dit behov for
>> stabilitet,
>> samtidig med behovet for frihed, og give dig den tid der skal til
>> før du er klar til et mere seriøst forhold ;)
>
> Det kunne sikkert være dejligt - men hvorfor så lang afstand, det
> kunne blive urimeligt dyrt i længden.

fordi jeg tror egentlig ikke du ville kunne få den frihed du har behov for
på andre måder....

>> problemet opstår jo når man finder en der bor i nærheden, som ikke
>> har nogen børn
>
> Tror egentlig ikke, at det er dette der er/ville være problemet.

hvorfor er det så det ikke har fungeret indtil nu?

>> og bare gerne vil tilbringe al sin tid med den kæreste han er
>> forelsket i ;)
>
> Tror mere det er det her
>
> "Al sin tid" (symbiose (mor/barn-forhold)?)... Puha... det lyder ikke
> tiltalende i mine ører.

når man er forelsket er det meget naturligt at man tilbringer så meget tid
som muligt sammen.... med så meget tid som muligt, betyder det at man måske
tilsidesætter andre ting for en periode (den periode hvor man feks er helt
nyforelsket)......
er man ikke i stand til det (af omstændigheder eller manglende lyst/tid), så
vil det da ikke være så underligt at ens partner måske begynder at tro at
man måske ikke er så forelsket som man bør være, og det kan på sigt antyde
at man måske ikke er i det forhold fordi man reelt vil være det.....

jeg synes det er lidt trist at du har så travlt med at stille spørgsmålstegn
ved de holdninger der kommer på banen her, frem for at tage dem til dig....
det virker mere som om du VIL have det skal kunne fungere, mens mange
fortæller dig at det er ikke sikkert det kan det....
at du har et drømme forhold der ser sådan ud, gør det ikke til noget der kan
fungere i virkeligheden..... kunne det det, ville du jo ikke være mellem
kærester igen...... kunne det det, ville det jo fungere, ikk?

--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

"Sabina H." <sabina@websetter.dk> skrev i en meddelelse
news:4475a061$0$60787$157c6196@dreader1.cybercity.dk...

Hej,

> naturligvis kan man det, men i den verden vi lever i, og det samfund vi er
> blevet en del af, er det at bo sammen ofte den "naturlige" vej
> fremefter.....

Det er den mest traditionelle. Det er en samlivsform der stammer tilbage fra
en tid, hvor vilkårene var ganske anderledes end de er nu. Det er værd at
bemærke.

> der er sikkert mange forhold derude der fungerer som "delesamliv" (mener
> faktisk jeg engang så noget i par på prøve om den slags, med et par på
> bornholm), og som jeg tidligere nævnte lever min mor også i et sådant....
> men det vil aldrig være uden at gå på kompromis på et eller andet plan,
> ligesom det er med alle andre forhold i livet....

Ja, i alle forhold i livet går man på kompromis.

>> Hvorfor skulle det nødvendigvis være et langdistance-forhold?
>>
>> Når man indretter sit forhold, som man har lyst til og i
>> overensstemmelse med ens behov - så kan jeg ikke se, at afstanden er
>> væsentlig.
>
> lad mig svare dig ved at spørge....
> har du kunne få det til at fungere på den måde med en fyr der boede tæt
> på??

Nej.

Men det kan skyldes, at jeg ikke har gjort, som jeg her skitserer. Ligesom
jeg ikke altid har haft denne holdning.

Jeg vil tro, at en af årsagerne til, at jeg ikke har trivedes i de
forskellige forhold måske har været, at jeg troede (og derfor prøvede), at
jeg skulle leve op til den med at bruge "al sin tid" på hinanden - det kan
og skal jeg ikke, for det er ikke rigtigt for mig.

Jeg skal bare finde et andet menneske, der deler min holdning til dette.

> det eneste tidspunkt jeg personligt har kunne acceptere et forhold af den
> type, har netop været under et langdistance forhold.....

Jamen, så er det måske fordi du dybest set har villet mere samvær.

> det behøver om nødvendigt ikke være et forhold der betyder man bor langt
> fra hinandne, men under alle omstændigheder betyder det at man hver især
> har SÅ travlt i sit personlige liv, at man ikke har tid til andet.... dvs
> at din partner skal have lige så travlt i sit eget liv, og lige som du,
> have et behov for at prioritere dig ned når det er nødvendigt...

Jeg har tid til andet.

> vil du kunne acceptere et forhold hvor du bliver nedprioriteret også når
> DU har tiden og overskuddet??

Selvfølgelig - det handler ikke kun om når jeg har lyst/tid - det handler
lige så meget om hvornår han har lyst/tid.

Andet giver ikke mening.

> misforstå endelig ikke.... det er IKKE uden bekostninger....

Intet forhold er uden omkostninger.

> grunden til at de ikke bor sammen er at han under ingen omstændigheder vil
> bo i byen, og at min mor under ingen omstændigheder vil bo på landet....
> de har også været fra hinanden i 2 år i den periode, netop fordi min mor
> ønskede mere, og fandt det hos en anden fyr....

Mener du, at hun egentlig vil mere samvær (stadig)?

> han viste sig så at være latterlig, og da hun var fri igen, stod hendes
> (ex)kæreste i sidelinien, klar til at tage over igen*G*

Det finder jeg på en måde trist.

> dertil skal siges at han i en alder af 53 stadig bor hos sine forældre
> (eller rettere, han og hans bror har opkøbt deres barndomshjem, og lader
> forældrene bo der til deres død, sammen med dem)...
> men efter 13 år er der stadig ingen udstigt til at de overvejer at flytte
> sammen.... han sover der ofte, og har egen nøgle, men spiser dagligt
> hjemme hos mor, da min mor arbejder aftenhold.....

Det er jo fint, at det virker for dem.

> helt ærligt og hånden på hjertet... hvis ikke dit liv bød dig at sådan bør
> det være lige nu, ville du så ikke måske overveje en mere gængs
> forholdsform?

Nu?

Nej.

Måske engang i fremtiden.

> hvem tager også KUN til frankrig for at tage til en særudstilling af fly??

De, som har det som interesse - og som ved alt om typer, mærker, brug osv.


>> Hvis jeg f.eks. tog til England for at spille non-stop i en uge,
>> sammen med de jeg spiller med online - så tror jeg også, at det ville
>> være pænt kedeligt for en given partner.
>
> igen, hvem gør den slags??
> jeg ville da ike gide det....

Nej, men det ville jeg - for jeg kan virkelig lide det

> fint for hende, men det kræver altså at begge parter har det sådan, og det
> er ikke altid man når dertil i et forhold hvor man i forvejen ikke ser
> hinanden så meget....

Derfor skal man forsøge at finde én, som deler ens syn på disse ting.

> hvad nu hvis du fandt en partner der, som jeg feks, ikke ville acceptere
> sådanne ferier for sig selv? ville du gå på kompromis og sige "ok, så gør
> vi bare ikke sådan hver gang"?

Hver gang?

Jeg har ingen steder skrevet, at jeg skulle rejse uden partneren "hver
gang". Tværtimod skrev jeg tydeligt noget andet.

Nej, jeg vil ikke gå på kompromis, ved at love, at jeg aldrig rejser uden
partneren - hvis det er det du mener. Det ville være ganske uholdbart.

> eller hvis du fandt en partner der sagde "jamen ok, en gang om året kan
> jeg godt leve med at du tager sådan en tur, men resten af tiden vil jeg
> gerne dele den slags oplevelser med dig, fordi du betyder så meget for
> mig"??

Sikke noget. Hvad så hvis der er mulighed/behov for eller lyst til at rejse
2 gange på et år uden kæresten.

Hvis du læser mit første indlæg i denne tråd er der ikke lagt op til, at det
skal være så rigidt, at der skal specifikke "antal" på dage, weekends,
ferier.

Det er fint, at man betyder meget for hinanden - men hvorfor dette behov for
at kæresten ikke oplever (for meget) på egen hånd?

> som du fremlægger dit liv, så virker det ikke som om du har tiden til den
> slags ting sammen med din kæreste.....

Jeg har ikke lyst eller tid til (synes jeg, det er et spørgsmål om
prioritering) - dagligt samvær.

Det forstyrrer mit liv for meget, og jeg trives i det store og hele med mit
liv, som det er - selvfølgelig er det ikke altid så rart, når der er ekstra
travlt, men så er der tale om perioder, og det kan ikke undgås - nu har jeg
f.eks. et par dage, hvor der ikke sker så meget - i næste uge bliver det
meget hektisk frem til ca. den 8-10. juni. Sådan er det.

> netop min pointe..... hvis du skal kunne leve i et forhold med en partner
> der har et lige så fuldt liv som dig, så vil der skulle planlægges tid
> ind.... fra jer begge....

Eller slet og ret en partner, som kan lide sit eget selskab så meget, at han
ikke har behov for mit selskab dagligt. Nogle mennesker trives med at være
sig selv i perioder/dage - uden de nødvendigvis har travlt.

> det betyder at i begge skulle kunne gå på kompromis.. OGSÅ dig.....

Alle bliver nødt til at gå på kompromis her i livet, også i relation til en
partner - det skulle være indlysende.

> fordi jeg tror egentlig ikke du ville kunne få den frihed du har behov for
> på andre måder....

Tror du ikke, at der findes mænd, som ikke har lyst til og/eller behov for
dagligt samvær?

> hvorfor er det så det ikke har fungeret indtil nu?

Jeg har ikke fundet en med samme holdning som min - og desuden har jeg ikke
altid haft denne holdning.

Dertil kommer, at jeg i for høj grad har prøvet at tilpasse mig disse mere
traditionelle samlivsformer.

> når man er forelsket er det meget naturligt at man tilbringer så meget tid
> som muligt sammen.... med så meget tid som muligt, betyder det at man
> måske tilsidesætter andre ting for en periode (den periode hvor man feks
> er helt nyforelsket)......

Jeg har oplevet, og oplever, både mænd og kvinder der tilsidesætter ting i
deres liv, som jeg under ingen omstændigheder ville tilsidesætte.

Det må de om - det blander jeg mig ikke i.

Jeg har bare erkendt, at jeg ikke har det som de - der er ting i mit liv,
som jeg ikke vil, og i nogle tilfælde føler jeg ikke kan, tilsidesætte.

> er man ikke i stand til det (af omstændigheder eller manglende lyst/tid),
> så vil det da ikke være så underligt at ens partner måske begynder at tro
> at man måske ikke er så forelsket som man bør være, og det kan på sigt
> antyde at man måske ikke er i det forhold fordi man reelt vil være
> det.....

Måske vil nogle mænd tænke anderledes - det kan også opfattes som
ansvarsbevidsthed, pligtopfyldenhed, vedholdenhed osv., når man ikke lader
"alt" andet vige, fordi man forelsker sig.

Alting handler ikke om det forelskede par og deres indbyrdes relation, i min
bevidsthed.

> jeg synes det er lidt trist at du har så travlt med at stille
> spørgsmålstegn ved de holdninger der kommer på banen her, frem for at tage
> dem til dig....

Jeg har fundet frem til, at jeg ikke dele det syn på parforhold - og det er
dejligt at få afprøvet mine tanker/idéer, og få mulighed for at argumentere
for dem, så jeg opnår endnu større klarhed.

Hvorfor skulle jeg tage dem (de andres holdninger) til mig?

Hvad vil jeg få ud af det?

> det virker mere som om du VIL have det skal kunne fungere, mens mange
> fortæller dig at det er ikke sikkert det kan det....

Nej, jeg mener, at det kan fungere - hvis begge parter har samme holdning.

> at du har et drømme forhold der ser sådan ud, gør det ikke til noget der
> kan fungere i virkeligheden.....

Skrev du ikke, at det fungerer for din mor?

> kunne det det, ville du jo ikke være mellem kærester igen...... kunne det
> det, ville det jo fungere, ikk?

Det har jeg besvaret længere oppe.

mange hilsner

---

In news:4475bd05$0$27613$edfadb0f@dread11.news.tele.dk,
nusle nuslesen <nusle@invalid.com> wrote:

> Jeg skal bare finde et andet menneske, der deler min holdning til
> dette.

Du tager SÅ meget fejl. Faktisk er jeg efterhånden overbevist om, du ikke
ønsker at knytte dig til en mand. Du gør i hvert fald alt, hvad du kan, for
at spolere et evt. forhold på forhånd.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

nusle nuslesen wrote:
>> naturligvis kan man det, men i den verden vi lever i, og det samfund
>> vi er blevet en del af, er det at bo sammen ofte den "naturlige" vej
>> fremefter.....
>
> Det er den mest traditionelle. Det er en samlivsform der stammer
> tilbage fra en tid, hvor vilkårene var ganske anderledes end de er
> nu. Det er værd at bemærke.

ja naturligvis, men det er nu engang den samlivsform langt de fleste
mennesker stadig foretrækker..... især hvis der er tale om samliv med
mennesker de elsker...

>> der er sikkert mange forhold derude der fungerer som "delesamliv"
>> (mener faktisk jeg engang så noget i par på prøve om den slags, med
>> et par på bornholm), og som jeg tidligere nævnte lever min mor også
>> i et sådant.... men det vil aldrig være uden at gå på kompromis på
>> et eller andet plan, ligesom det er med alle andre forhold i
>> livet....
>
> Ja, i alle forhold i livet går man på kompromis.

og, trods det, virker det ikke som om du er villig til at gå på
kompromis....
jeg benægter ikke at du måske har forsøgt at gå på kompromis, men på mig
virker det mere som om du har forsøgt at gå på kompromis med dig selv, uden
at tale det igennem med din partner, frem for at finde et fælles kompromis
som både du og din partner er enige om....

>>> Hvorfor skulle det nødvendigvis være et langdistance-forhold?
>>
>> lad mig svare dig ved at spørge....
>> har du kunne få det til at fungere på den måde med en fyr der boede
>> tæt på??
>
> Nej.
>
> Men det kan skyldes, at jeg ikke har gjort, som jeg her skitserer.
> Ligesom jeg ikke altid har haft denne holdning.

at du ikke altid har haft den holdning lagt klart, er jo ikke ensbetydende
med at du ikke ubevidst har efterlevet den.... et eller andet sted kommer
den jo fra.....

> Jeg vil tro, at en af årsagerne til, at jeg ikke har trivedes i de
> forskellige forhold måske har været, at jeg troede (og derfor
> prøvede), at jeg skulle leve op til den med at bruge "al sin tid" på
> hinanden - det kan og skal jeg ikke, for det er ikke rigtigt for mig.
>
> Jeg skal bare finde et andet menneske, der deler min holdning til
> dette.

"bare"??
hvis det "bare" var det, så ville du jo være i et forhold nu, der
fungerede.... ;)

>> det eneste tidspunkt jeg personligt har kunne acceptere et forhold
>> af den type, har netop været under et langdistance forhold.....
>
> Jamen, så er det måske fordi du dybest set har villet mere samvær.

nej, ikke på daværende tidspunkt.....

>> det behøver om nødvendigt ikke være et forhold der betyder man bor
>> langt fra hinandne, men under alle omstændigheder betyder det at man
>> hver især har SÅ travlt i sit personlige liv, at man ikke har tid
>> til andet.... dvs at din partner skal have lige så travlt i sit eget
>> liv, og lige som du, have et behov for at prioritere dig ned når det
>> er nødvendigt...
>
> Jeg har tid til andet.

det var ikke det der var min pointe....
min pointe var, at hvis du er forelsket i en mand, ville du så acceptere at
blive nedprioriteret hele tiden og så igen??
det handler ikke om hvorvidt du har tid til andet, eller at du har andre
ting at tage dig til, men det handler om hvilke følelser den afvisning
udløser i dig....

>> vil du kunne acceptere et forhold hvor du bliver nedprioriteret også
>> når DU har tiden og overskuddet??
>
> Selvfølgelig - det handler ikke kun om når jeg har lyst/tid - det
> handler lige så meget om hvornår han har lyst/tid.
>
> Andet giver ikke mening.

for mig virker det ikke som om du er villig til at give på den måde... ikke
ud fra det du har skitseret..... det virker mere som om du har en holdning
til at han skal være klar når du har tiden til det - 1-2 gange om ugen - men
du har ikke taget stilling til om det også er tilfældet hvis han
tilfældigvis ikke kan de 1-2 gange om ugen hvor du kan, om du så vil gå på
kompromis og selv finde tiden til det på et andet tidspunkt, der passer
bedre ind i hans liv....

>> misforstå endelig ikke.... det er IKKE uden bekostninger....
>
> Intet forhold er uden omkostninger.

netop....

>> grunden til at de ikke bor sammen er at han under ingen
>> omstændigheder vil bo i byen, og at min mor under ingen
>> omstændigheder vil bo på landet.... de har også været fra hinanden i
>> 2 år i den periode, netop fordi min mor ønskede mere, og fandt det
>> hos en anden fyr....
>
> Mener du, at hun egentlig vil mere samvær (stadig)?

ja, naturligvis vil hun det.....

>> han viste sig så at være latterlig, og da hun var fri igen, stod
>> hendes (ex)kæreste i sidelinien, klar til at tage over igen*G*
>
> Det finder jeg på en måde trist.

enig, men det var som det var på daværende tidspunkt....

>> dertil skal siges at han i en alder af 53 stadig bor hos sine
>> forældre (eller rettere, han og hans bror har opkøbt deres
>> barndomshjem, og lader forældrene bo der til deres død, sammen med
>> dem)... men efter 13 år er der stadig ingen udstigt til at de overvejer
>> at
>> flytte sammen.... han sover der ofte, og har egen nøgle, men spiser
>> dagligt hjemme hos mor, da min mor arbejder aftenhold.....
>
> Det er jo fint, at det virker for dem.

spørgsmålet er jo så bare om det bliver ved med det......

>> helt ærligt og hånden på hjertet... hvis ikke dit liv bød dig at
>> sådan bør det være lige nu, ville du så ikke måske overveje en mere
>> gængs forholdsform?
>
> Nu?
>
> Nej.
>
> Måske engang i fremtiden.

ikke nu, generelt....
hvis dit liv havde formet sig anderledes.... dit liv er jo som det er fordi
du vælger det skal være sådan......

>>> Hvis jeg f.eks. tog til England for at spille non-stop i en uge,
>>> sammen med de jeg spiller med online - så tror jeg også, at det
>>> ville være pænt kedeligt for en given partner.
>>
>> igen, hvem gør den slags??
>> jeg ville da ike gide det....
>
> Nej, men det ville jeg - for jeg kan virkelig lide det

også hvis du var forelsket og din kæreste ikke synes det var en god ide?

>> fint for hende, men det kræver altså at begge parter har det sådan,
>> og det er ikke altid man når dertil i et forhold hvor man i forvejen
>> ikke ser hinanden så meget....
>
> Derfor skal man forsøge at finde én, som deler ens syn på disse ting.

naturligvis skal man da det....

>> hvad nu hvis du fandt en partner der, som jeg feks, ikke ville
>> acceptere sådanne ferier for sig selv? ville du gå på kompromis og
>> sige "ok, så gør vi bare ikke sådan hver gang"?
>
> Hver gang?
>
> Jeg har ingen steder skrevet, at jeg skulle rejse uden partneren "hver
> gang". Tværtimod skrev jeg tydeligt noget andet.
>
> Nej, jeg vil ikke gå på kompromis, ved at love, at jeg aldrig rejser
> uden partneren - hvis det er det du mener. Det ville være ganske
> uholdbart.

>> eller hvis du fandt en partner der sagde "jamen ok, en gang om året
>> kan jeg godt leve med at du tager sådan en tur, men resten af tiden
>> vil jeg gerne dele den slags oplevelser med dig, fordi du betyder så
>> meget for mig"??
>
> Sikke noget. Hvad så hvis der er mulighed/behov for eller lyst til at
> rejse 2 gange på et år uden kæresten.
>
> Hvis du læser mit første indlæg i denne tråd er der ikke lagt op til,
> at det skal være så rigidt, at der skal specifikke "antal" på dage,
> weekends, ferier.

det kan da godt være det ikke er rigidt for dig, men det kan det jo sagtens
være for en eventuel partner, der måske ønsker mere ud af forholdet end
du....

> Det er fint, at man betyder meget for hinanden - men hvorfor dette
> behov for at kæresten ikke oplever (for meget) på egen hånd?

det handler jo ikke om ikke at opleve på egen hånd, men om at dele
oplevelser...... dele livet....

>> som du fremlægger dit liv, så virker det ikke som om du har tiden
>> til den slags ting sammen med din kæreste.....
>
> Jeg har ikke lyst eller tid til (synes jeg, det er et spørgsmål om
> prioritering) - dagligt samvær.

det du således siger er at du ike har tid til en reel kærste (i gængs
forstand)..... du har kun tid til en deltidskæreste på dine præmisser....

> Det forstyrrer mit liv for meget, og jeg trives i det store og hele
> med mit liv, som det er - selvfølgelig er det ikke altid så rart, når
> der er ekstra travlt, men så er der tale om perioder, og det kan ikke
> undgås - nu har jeg f.eks. et par dage, hvor der ikke sker så meget -
> i næste uge bliver det meget hektisk frem til ca. den 8-10. juni.
> Sådan er det.

det er sådan fordi du vælger det skal være sådan.....

>> netop min pointe..... hvis du skal kunne leve i et forhold med en
>> partner der har et lige så fuldt liv som dig, så vil der skulle
>> planlægges tid ind.... fra jer begge....
>
> Eller slet og ret en partner, som kan lide sit eget selskab så meget,
> at han ikke har behov for mit selskab dagligt. Nogle mennesker trives
> med at være sig selv i perioder/dage - uden de nødvendigvis har
> travlt.

ærligt, jeg har aldrig kendt eller hørt om en person der er forelsket der
har det på den måde.....

>> det betyder at i begge skulle kunne gå på kompromis.. OGSÅ dig.....
>
> Alle bliver nødt til at gå på kompromis her i livet, også i relation
> til en partner - det skulle være indlysende.

og trods det er du ikke rigtig villig til at indgå kompromis??

>> fordi jeg tror egentlig ikke du ville kunne få den frihed du har
>> behov for på andre måder....
>
> Tror du ikke, at der findes mænd, som ikke har lyst til og/eller
> behov for dagligt samvær?

jo, men jeg tror ikke den type mænd der har det sådan, reelt ønsker et fast
forhold.....

>> hvorfor er det så det ikke har fungeret indtil nu?
>
> Jeg har ikke fundet en med samme holdning som min - og desuden har
> jeg ikke altid haft denne holdning.
>
> Dertil kommer, at jeg i for høj grad har prøvet at tilpasse mig disse
> mere traditionelle samlivsformer.

måske du har søgt dine partnere på de forkerte præmisser.....

>> når man er forelsket er det meget naturligt at man tilbringer så
>> meget tid som muligt sammen.... med så meget tid som muligt, betyder
>> det at man måske tilsidesætter andre ting for en periode (den
>> periode hvor man feks er helt nyforelsket)......
>
> Jeg har oplevet, og oplever, både mænd og kvinder der tilsidesætter
> ting i deres liv, som jeg under ingen omstændigheder ville
> tilsidesætte.
> Det må de om - det blander jeg mig ikke i.
>
> Jeg har bare erkendt, at jeg ikke har det som de - der er ting i mit
> liv, som jeg ikke vil, og i nogle tilfælde føler jeg ikke kan,
> tilsidesætte.

så må du jo også acceptere at dine følelser måske bliver mistolket (som det
tilsyneladende var tilfældet med din ex)...

>> er man ikke i stand til det (af omstændigheder eller manglende
>> lyst/tid), så vil det da ikke være så underligt at ens partner måske
>> begynder at tro at man måske ikke er så forelsket som man bør være,
>> og det kan på sigt antyde at man måske ikke er i det forhold fordi
>> man reelt vil være det.....
>
> Måske vil nogle mænd tænke anderledes - det kan også opfattes som
> ansvarsbevidsthed, pligtopfyldenhed, vedholdenhed osv., når man ikke
> lader "alt" andet vige, fordi man forelsker sig.
>
> Alting handler ikke om det forelskede par og deres indbyrdes
> relation, i min bevidsthed.

naturligvis gør det ikke det, men forelskelse er alligevel så kort en tid i
et forhold, at man måske i en periode godt kan tillade sig at tilsidesætte
andre ting, for at finde ud af om dette forhold er bæredygtigt.... når de
vilde og inderlige forelskelse er overstået (somregel inden for 3-6 mdr for
de flestes vedkommende vurderer jo) så falder alt jo tilbage til sin rytme,
og følelserne skal stå sin virkelige prøve.....

>> jeg synes det er lidt trist at du har så travlt med at stille
>> spørgsmålstegn ved de holdninger der kommer på banen her, frem for
>> at tage dem til dig....
>
> Jeg har fundet frem til, at jeg ikke dele det syn på parforhold - og
> det er dejligt at få afprøvet mine tanker/idéer, og få mulighed for
> at argumentere for dem, så jeg opnår endnu større klarhed.
>
> Hvorfor skulle jeg tage dem (de andres holdninger) til mig?
>
> Hvad vil jeg få ud af det?

en forståelse måske....
jeg troede lidt det var det du efterlyste..... måske tager jeg fejl....
spurgte du ikke om det var urimeligt at forvente et sådant forhold?

>> det virker mere som om du VIL have det skal kunne fungere, mens mange
>> fortæller dig at det er ikke sikkert det kan det....
>
> Nej, jeg mener, at det kan fungere - hvis begge parter har samme
> holdning.

hvor sansyneligt er det at du finder en partner med helt samme holdning som
du?

>> at du har et drømme forhold der ser sådan ud, gør det ikke til noget
>> der kan fungere i virkeligheden.....
>
> Skrev du ikke, at det fungerer for din mor?

jo, men jeg skrev også at det ikke altid har gjort det, og jeg er ikke
sikker på at det fungerer på sigt....
desuden var dit udgangspunkt jo at i på sigt skulle kunne flytte sammen, det
har aldrig været i kortene for min mor....
jeg var 16 da hun fandt hendes kæreste, så der har aldrig været børn til at
tage tiden imellem dem ;)

--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

"Sabina H." <sabina@websetter.dk> skrev i en meddelelse
news:4475c7c7$0$60782$157c6196@dreader1.cybercity.dk...

Hej,

> ja naturligvis, men det er nu engang den samlivsform langt de fleste
> mennesker stadig foretrækker..... især hvis der er tale om samliv med
> mennesker de elsker...

Ja, men derfor er det ikke nødvendigvis den rigtige samlivsform for alle.

> og, trods det, virker det ikke som om du er villig til at gå på
> kompromis....

Hvis din opfattelse af kompromis er, at man fraviger sine egne holdninger
fuldt og helt, så forstår jeg, hvorfor du har denne opfattelse af mig.

> jeg benægter ikke at du måske har forsøgt at gå på kompromis, men på mig
> virker det mere som om du har forsøgt at gå på kompromis med dig selv,
> uden at tale det igennem med din partner, frem for at finde et fælles
> kompromis som både du og din partner er enige om....

Selvfølgelig taler jeg da tingene igennem med en given partner - og
tilpasser mig, men ikke på en sådan måde som du sikkert vil finde passende.

> at du ikke altid har haft den holdning lagt klart, er jo ikke ensbetydende
> med at du ikke ubevidst har efterlevet den.... et eller andet sted kommer
> den jo fra.....

Før i tiden har jeg ønsket meget mere samvær, og jeg er "gået efter det".
Jeg har endda været meget frustreret over ikke at kunne få så meget samvær
med en kæreste, som jeg følte behov for på det tidspunkt.

Men jeg er ikke det sted i livet mere.

> "bare"??

Ja - men det kan sikkert tage tid - det er jo ikke det eneste der skal passe
sammen.

> hvis det "bare" var det, så ville du jo være i et forhold nu, der
> fungerede.... ;)

Nej, for det ville have krævet, at jeg havde opnået den indsigt og
forståelse, som jeg har nu - og det havde jeg ikke, og for at gøre det hele
"værre", kan det ske at jeg ændrer indstilling igen om 5 år - det er slet og
ret ikke til at vide på forhånd.

> min pointe var, at hvis du er forelsket i en mand, ville du så acceptere
> at blive nedprioriteret hele tiden og så igen??

Hvad mener du med "hele tiden og så igen"?

Hvor kommer det ind i billedet?

> det handler ikke om hvorvidt du har tid til andet, eller at du har andre
> ting at tage dig til, men det handler om hvilke følelser den afvisning
> udløser i dig....

Der er ikke tale om afvisning.

Det er måske sådan du opfatter det, fordi du har nogle holdninger der
dikterer at der "burde" være mere samvær.

> for mig virker det ikke som om du er villig til at give på den måde...
> ikke ud fra det du har skitseret..... det virker mere som om du har en
> holdning til at han skal være klar når du har tiden til det - 1-2 gange om
> ugen

Hvor har jeg skrevet, at han skal være klar, når jeg har tid?

Skrev jeg ikke følgende i mit indledende indlæg:

"At man i perioder ikke ser hinanden, hvis omstændighederne
bliver sådan, at det føles som nødvendigt (af den ene eller begge
parter)"

og

"At man holder weekends og evt. ferie sammen engang imellem,
når det passer begge parter"

Jeg kunne selvfølgelig i hvert eneste afsnit have fremhævet, at det drejede
sig om "når det passer begge parter" - men det fandt jeg ikke nødvendigt,
det virker så indlysende.

> - men du har ikke taget stilling til om det også er tilfældet hvis han
> tilfældigvis ikke kan de 1-2 gange om ugen hvor du kan,

Har jeg ikke?

> om du så vil gå på kompromis og selv finde tiden til det på et andet
> tidspunkt, der passer bedre ind i hans liv....

Mine tanker i den retning er, at man finder ud af det hen ad vejen - alt
efter hvornår det passer ind for begge parter.

> spørgsmålet er jo så bare om det bliver ved med det......

Det er vel spørgsmålet i et hvert forhold.

> ikke nu, generelt....
> hvis dit liv havde formet sig anderledes.... dit liv er jo som det er
> fordi du vælger det skal være sådan......

Jeg ved ikke, om jeg på dette tidspunkt i mit liv ville have det anderledes,
hvis jeg ikke havde været gift, ikke havde fået tre børn, ikke havde taget
en uddannelse sent, ikke havde arbejdet så meget osv. osv.

Det kan godt være - men hvad skal jeg bruge det til?

Jeg har det liv, jeg har - det kan da være ligemeget, om jeg ville have det
anderledes, hvis mit liv var anderledes - det er det ikke. Det er en lille
smule "spild af tid" af beskæftige sig med - det forekommer mig at være
langt mere relevant at forholde mig til det der rent faktisk er.

> også hvis du var forelsket og din kæreste ikke synes det var en god ide?

Ja, jeg ville stadig være vild med spillet, selvom jeg var forelsket - og
jeg ville stadig kunne finde på at tage til England for at spille. Deltog i
en konkurrence om billetter og det hele, til premieren på opgraderingen,
hvor det skulle prøvekøres - havde jeg vundet var jeg da taget afsted, også
selvom konkurrencen ikke inkluderede billet til en given kæreste.

Kan du komme med en god grund til at lade være?

> det kan da godt være det ikke er rigidt for dig, men det kan det jo
> sagtens være for en eventuel partner, der måske ønsker mere ud af
> forholdet end du....

Hvad for noget "mere"? Dagligt samvær?

> det handler jo ikke om ikke at opleve på egen hånd, men om at dele
> oplevelser...... dele livet....

Der vil være mange andre oplevelser man deler - dertil kommer, at man kan
berige hinandens liv med fortællinger om det man oplever på egen hånd også.

> det du således siger er at du ike har tid til en reel kærste (i gængs
> forstand)..... du har kun tid til en deltidskæreste på dine præmisser....

Jeg har "tid" til samvær der kan passes ind i mit liv, ja.

- og jeg kan godt forene dette med en "reel kæreste", for jeg har ikke behov
for at være sammen med en mand hver dag, for at føle mig knyttet til ham.

> det er sådan fordi du vælger det skal være sådan.....

Ja. Sådan er det med det meste i livet, inkl. bofællesskaber

>> Eller slet og ret en partner, som kan lide sit eget selskab så meget,
>> at han ikke har behov for mit selskab dagligt. Nogle mennesker trives
>> med at være sig selv i perioder/dage - uden de nødvendigvis har
>> travlt.
>
> ærligt, jeg har aldrig kendt eller hørt om en person der er forelsket der
> har det på den måde.....

Jeg kender et par stykker, foruden mig selv.

>> Alle bliver nødt til at gå på kompromis her i livet, også i relation
>> til en partner - det skulle være indlysende.
>
> og trods det er du ikke rigtig villig til at indgå kompromis??

Er jeg ikke?

>> Tror du ikke, at der findes mænd, som ikke har lyst til og/eller
>> behov for dagligt samvær?
>
> jo, men jeg tror ikke den type mænd der har det sådan, reelt ønsker et
> fast forhold.....

Jeg har her og på mingler.dk hørt det modsatte - så sådanne mænd findes.

> måske du har søgt dine partnere på de forkerte præmisser.....

Måske har både de og jeg søgt på forkerte præmisser - og måske forandrer
disse præmisser sig gennem livet.

> så må du jo også acceptere at dine følelser måske bliver mistolket (som
> det tilsyneladende var tilfældet med din ex)...

Ja.

>> Alting handler ikke om det forelskede par og deres indbyrdes
>> relation, i min bevidsthed.
>
> naturligvis gør det ikke det, men forelskelse er alligevel så kort en tid
> i et forhold, at man måske i en periode godt kan tillade sig at
> tilsidesætte andre ting, for at finde ud af om dette forhold er
> bæredygtigt.... når de vilde og inderlige forelskelse er overstået
> (somregel inden for 3-6 mdr for de flestes vedkommende vurderer jo) så
> falder alt jo tilbage til sin rytme, og følelserne skal stå sin virkelige
> prøve.....

Hvis "følelserne skal stå sin virkelige prøve" når alt falder til i sin
rytme - så er det ikke i den periode, hvor man tilsidesætter andre ting, at
man finder ud af om forholdet er bæredygtigt, vel?

Det er selvmodsigende.

Faktisk finder jeg, at det er et udemærket argument for ikke at tilsidesætte
andre ting.

>> Hvorfor skulle jeg tage dem (de andres holdninger) til mig?
>>
>> Hvad vil jeg få ud af det?
>
> en forståelse måske....
> jeg troede lidt det var det du efterlyste..... måske tager jeg fejl....
> spurgte du ikke om det var urimeligt at forvente et sådant forhold?

Jeg kan sagtens forstå, at andre ikke har det som jeg.

Forståelse kræver ikke at man adopterer andre holdninger - man kan være
uenige, selvom man forstår hinanden.

F.eks. finder jeg det meget naturligt, at mange gerne vil dagligt samvær -
særligt så længe de er i "yngle-alderen", og bagefter pga. tryghed, vane,
økonomi osv.

Jeg har det bare ikke sådan nu.

Det jeg efterlyste var reaktioner på mit "udspil" til et lidt anderledes
konstrueret forhold - så jeg kunne få feedback. Synes alle det er
umuligt/urimeligt, eller er meningerne delte osv. Hvad var/er andres
holdninger til emnet.

Det jeg tænker nu, da jeg har fået en del reaktioner er, at der er nogle som
synes det er en brugbar idé, og der er nogle som synes det er meget forkert
(primært af rent følelsesmæssige årsager - og her handler det vist mest om
følelser omkring afvisning).

> hvor sansyneligt er det at du finder en partner med helt samme holdning
> som du?

Hvor sandsynligt var det, at du fandt en partner med helt samme holdning som
du?

> desuden var dit udgangspunkt jo at i på sigt skulle kunne flytte sammen,

Måske.

mange hilsner

---

nusle nuslesen wrote:
> "Sabina H." <sabina@websetter.dk> skrev i en meddelelse
> news:4475c7c7$0$60782$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> Hej,
>
>> ja naturligvis, men det er nu engang den samlivsform langt de fleste
>> mennesker stadig foretrækker..... især hvis der er tale om samliv med
>> mennesker de elsker...
>
> Ja, men derfor er det ikke nødvendigvis den rigtige samlivsform for
> alle.

har jeg sagt "alle"?

>> og, trods det, virker det ikke som om du er villig til at gå på
>> kompromis....
>
> Hvis din opfattelse af kompromis er, at man fraviger sine egne
> holdninger fuldt og helt, så forstår jeg, hvorfor du har denne
> opfattelse af mig.

kompromis vil i visse tilfælde være at fravige sine holdninger fuldt og
helt.....

>> jeg benægter ikke at du måske har forsøgt at gå på kompromis, men på
>> mig virker det mere som om du har forsøgt at gå på kompromis med dig
>> selv, uden at tale det igennem med din partner, frem for at finde et
>> fælles kompromis som både du og din partner er enige om....
>
> Selvfølgelig taler jeg da tingene igennem med en given partner - og
> tilpasser mig, men ikke på en sådan måde som du sikkert vil finde
> passende.

hvordan ville jeg finde det passende?? og hvorfor er det relevant her?
jeg henviser mere til dine egne udsagn om at du har forsøgt at passe ind i
en "så meget tid som muligt sammen"hverdag.... på mig virker det mere som et
forsøg på at gå på kompromis med dig selv, end et reelt forsøg på at få det
til at fungere med en partner.....

>> at du ikke altid har haft den holdning lagt klart, er jo ikke
>> ensbetydende med at du ikke ubevidst har efterlevet den.... et eller
>> andet sted kommer den jo fra.....
>
> Før i tiden har jeg ønsket meget mere samvær, og jeg er "gået efter
> det". Jeg har endda været meget frustreret over ikke at kunne få så
> meget samvær med en kæreste, som jeg følte behov for på det tidspunkt.
>
> Men jeg er ikke det sted i livet mere.

har det behov for mere tid været et reelt behov i dig, eller et behov du
følte du burde have ud fra "normen"?

>> "bare"??
>
> Ja - men det kan sikkert tage tid - det er jo ikke det eneste der
> skal passe sammen.

netop ;)

>> hvis det "bare" var det, så ville du jo være i et forhold nu, der
>> fungerede.... ;)
>
> Nej, for det ville have krævet, at jeg havde opnået den indsigt og
> forståelse, som jeg har nu - og det havde jeg ikke, og for at gøre
> det hele "værre", kan det ske at jeg ændrer indstilling igen om 5 år
> - det er slet og ret ikke til at vide på forhånd.

faktisk undrer det mig at du mener du først har opnået indsigt nu*G* jeg har
faktisk set denne holdning i dine indlæg igennem de sidste år ;)

>> min pointe var, at hvis du er forelsket i en mand, ville du så
>> acceptere at blive nedprioriteret hele tiden og så igen??
>
> Hvad mener du med "hele tiden og så igen"?
>
> Hvor kommer det ind i billedet?

det er den holdning jeg har set du har vist din kæreste, ud fra din egen
beskrivelse af din hverdag i et tidsligere indlæg.... at du har
nedprioriteret ham ofte, og mit spørgsmål er så om du ville acceptere det
hvis du reelt var forelsket....

>> det handler ikke om hvorvidt du har tid til andet, eller at du har
>> andre ting at tage dig til, men det handler om hvilke følelser den
>> afvisning udløser i dig....
>
> Der er ikke tale om afvisning.

det kan føles sådan når man er forelsket..... især hvis man er mere
forelsket end partneren.....

> Det er måske sådan du opfatter det, fordi du har nogle holdninger der
> dikterer at der "burde" være mere samvær.

lad være med at lægge nogle følelser over på mig fordi jeg har en given
holdning til samvær.... jeg er fuldt ud i stand til at adskille mig selv fra
en debat ;)

>> for mig virker det ikke som om du er villig til at give på den
>> måde... ikke ud fra det du har skitseret..... det virker mere som om
>> du har en holdning til at han skal være klar når du har tiden til
>> det - 1-2 gange om ugen
>
> Hvor har jeg skrevet, at han skal være klar, når jeg har tid?
>
> Skrev jeg ikke følgende i mit indledende indlæg:
>
> "At man i perioder ikke ser hinanden, hvis omstændighederne
> bliver sådan, at det føles som nødvendigt (af den ene eller begge
> parter)"
>
> og
>
> "At man holder weekends og evt. ferie sammen engang imellem,
> når det passer begge parter"
>
> Jeg kunne selvfølgelig i hvert eneste afsnit have fremhævet, at det
> drejede sig om "når det passer begge parter" - men det fandt jeg ikke
> nødvendigt, det virker så indlysende.

når du tager en sådan drastisk holdning til forhold, bør du måske definere
mere konkret (om ikek andet så for dig selv) hvad der vil være et rimeligt
interval for et velfungerende forhold....
hvor sjældent er det rimeligt at man ser hinanden for at man stadig kan
kalde sig kærester?

>> - men du har ikke taget stilling til om det også er tilfældet hvis
>> han tilfældigvis ikke kan de 1-2 gange om ugen hvor du kan,
>
> Har jeg ikke?

ikke følelsesmæssigt.... interlektuelt måske, men vi snakker nu engang om
følelser/kærester/partnere..... den slags kan altså ikke planlægges*G*

>> om du så vil gå på kompromis og selv finde tiden til det på et andet
>> tidspunkt, der passer bedre ind i hans liv....
>
> Mine tanker i den retning er, at man finder ud af det hen ad vejen -
> alt efter hvornår det passer ind for begge parter.

min tanke er, i det jeg kender til dig og dit liv, at du næppe vil finde
tiden, men hellere blive ved med at slå det hen, og til sidst erkende at
dette forhold heller ikke skulle fungere......

>> spørgsmålet er jo så bare om det bliver ved med det......
>
> Det er vel spørgsmålet i et hvert forhold.

ofte har man kun sig selv at takke når et forhold stopper uden at man helt
er klar over hvorfor.....

>> ikke nu, generelt....
>> hvis dit liv havde formet sig anderledes.... dit liv er jo som det er
>> fordi du vælger det skal være sådan......
>
> Jeg ved ikke, om jeg på dette tidspunkt i mit liv ville have det
> anderledes, hvis jeg ikke havde været gift, ikke havde fået tre børn,
> ikke havde taget en uddannelse sent, ikke havde arbejdet så meget
> osv. osv.
> Det kan godt være - men hvad skal jeg bruge det til?

til at finde ud af om denne ide omkring forhold udspringer af din
følelsesmæssige side, eller din praktiske side....

> Jeg har det liv, jeg har - det kan da være ligemeget, om jeg ville
> have det anderledes, hvis mit liv var anderledes - det er det ikke.
> Det er en lille smule "spild af tid" af beskæftige sig med - det
> forekommer mig at være langt mere relevant at forholde mig til det
> der rent faktisk er.

det er jeg faktisk lidt uenig med dig i.... det er faktisk ret relevant at
finde ud af hvorfor man har det som man har det, og om det evt kunne være
anderledes.....

>> også hvis du var forelsket og din kæreste ikke synes det var en god
>> ide?
>
> Ja, jeg ville stadig være vild med spillet, selvom jeg var forelsket
> - og jeg ville stadig kunne finde på at tage til England for at
> spille. Deltog i en konkurrence om billetter og det hele, til
> premieren på opgraderingen, hvor det skulle prøvekøres - havde jeg
> vundet var jeg da taget afsted, også selvom konkurrencen ikke
> inkluderede billet til en given kæreste.

hvad hvis kæresten i givet fald havde valgt selv at købe en billet for at
være der sammen med dig... ville du have afvist ham?

> Kan du komme med en god grund til at lade være?

ja, hvis man ikke er forelsket ;)

>> det kan da godt være det ikke er rigidt for dig, men det kan det jo
>> sagtens være for en eventuel partner, der måske ønsker mere ud af
>> forholdet end du....
>
> Hvad for noget "mere"? Dagligt samvær?

ikke nødvendigvis....det kan være mere intimitet, nærhed, samtale, rejser,
planlægning, ønske om fremtiden sammen.... bare mere.... hvad er det ved
dagligt samvær der skræmmer dig sådan?

>> det handler jo ikke om ikke at opleve på egen hånd, men om at dele
>> oplevelser...... dele livet....
>
> Der vil være mange andre oplevelser man deler - dertil kommer, at man
> kan berige hinandens liv med fortællinger om det man oplever på egen
> hånd også.

det er ikke alle der finder det er en fordel..... især ikke hvis de ting man
skal "berige" hinanden med, tager overhånd i forhold til oplevelserne man
har sammen.....

>> det du således siger er at du ike har tid til en reel kærste (i gængs
>> forstand)..... du har kun tid til en deltidskæreste på dine
>> præmisser....
>
> Jeg har "tid" til samvær der kan passes ind i mit liv, ja.
>
> - og jeg kan godt forene dette med en "reel kæreste", for jeg har
> ikke behov for at være sammen med en mand hver dag, for at føle mig
> knyttet til ham.

og her er det så jeg bare siger, at jeg tror du vil have svært ved at finde
en mand der ville kunne acceptere et sådant arrangement, medmindre han har
gang i lige så meget i sit liv som du.....

>>> Eller slet og ret en partner, som kan lide sit eget selskab så
>>> meget, at han ikke har behov for mit selskab dagligt. Nogle
>>> mennesker trives med at være sig selv i perioder/dage - uden de
>>> nødvendigvis har travlt.
>>
>> ærligt, jeg har aldrig kendt eller hørt om en person der er
>> forelsket der har det på den måde.....
>
> Jeg kender et par stykker, foruden mig selv.

også nyforelskede?? jeg ved du har nævnt din veninde der har haft
kobberbryllup, men det kan man jo ikke ligefrem kalde nyforelsket mere*G*

>>> Alle bliver nødt til at gå på kompromis her i livet, også i relation
>>> til en partner - det skulle være indlysende.
>>
>> og trods det er du ikke rigtig villig til at indgå kompromis??
>
> Er jeg ikke?

nej, det virker faktisk ikke sådan.....

>>> Tror du ikke, at der findes mænd, som ikke har lyst til og/eller
>>> behov for dagligt samvær?
>>
>> jo, men jeg tror ikke den type mænd der har det sådan, reelt ønsker
>> et fast forhold.....
>
> Jeg har her og på mingler.dk hørt det modsatte - så sådanne mænd
> findes.

ja, men som sagt, jeg tror ikke de reelt ønsker et fast forhold..... men
ønsker dig da al mulig held og lykke i din jagt ;)

>> måske du har søgt dine partnere på de forkerte præmisser.....
>
> Måske har både de og jeg søgt på forkerte præmisser - og måske
> forandrer disse præmisser sig gennem livet.

naturligvis gør de det.....

>> så må du jo også acceptere at dine følelser måske bliver mistolket
>> (som det tilsyneladende var tilfældet med din ex)...
>
> Ja.

og det har du det fint med?

>>> Alting handler ikke om det forelskede par og deres indbyrdes
>>> relation, i min bevidsthed.
>>
>> naturligvis gør det ikke det, men forelskelse er alligevel så kort
>> en tid i et forhold, at man måske i en periode godt kan tillade sig
>> at tilsidesætte andre ting, for at finde ud af om dette forhold er
>> bæredygtigt.... når de vilde og inderlige forelskelse er overstået
>> (somregel inden for 3-6 mdr for de flestes vedkommende vurderer jo)
>> så falder alt jo tilbage til sin rytme, og følelserne skal stå sin
>> virkelige prøve.....
>
> Hvis "følelserne skal stå sin virkelige prøve" når alt falder til i
> sin rytme - så er det ikke i den periode, hvor man tilsidesætter
> andre ting, at man finder ud af om forholdet er bæredygtigt, vel?

nej, men det er der man finder ud af om der er noget man har lyst til at
bygge på.....

> Det er selvmodsigende.
>
> Faktisk finder jeg, at det er et udemærket argument for ikke at
> tilsidesætte andre ting.

undrer mig ikke*G*
men der er en grund til at mennesker bliver forelskede.... lige som der er
en grund til at følelserne forandre sig fra forelskelse til kærlighed efter
en tid......

>>> Hvorfor skulle jeg tage dem (de andres holdninger) til mig?
>>>
>>> Hvad vil jeg få ud af det?
>>
>> en forståelse måske....
>> jeg troede lidt det var det du efterlyste..... måske tager jeg
>> fejl.... spurgte du ikke om det var urimeligt at forvente et sådant
>> forhold?
>
> Jeg kan sagtens forstå, at andre ikke har det som jeg.
>
> Forståelse kræver ikke at man adopterer andre holdninger - man kan
> være uenige, selvom man forstår hinanden.

har jeg bedt dig adoptere dem??
jeg har blot sagt jeg ikke kan forstå at du ikke kan tage dem til dig, i
stedet for at stille spørgsmålstegn ved alt....
der er skam forskel på at acceptere en ting, og at adoptere den....

> F.eks. finder jeg det meget naturligt, at mange gerne vil dagligt
> samvær - særligt så længe de er i "yngle-alderen", og bagefter pga.
> tryghed, vane, økonomi osv.
>
> Jeg har det bare ikke sådan nu.

jeg er skam også længe ud over yngle alderen, så hvilken undskyldning har du
til mig?

> Det jeg efterlyste var reaktioner på mit "udspil" til et lidt
> anderledes konstrueret forhold - så jeg kunne få feedback. Synes alle
> det er umuligt/urimeligt, eller er meningerne delte osv. Hvad var/er
> andres holdninger til emnet.

og hvad har du så fundet ud af?

> Det jeg tænker nu, da jeg har fået en del reaktioner er, at der er
> nogle som synes det er en brugbar idé, og der er nogle som synes det
> er meget forkert (primært af rent følelsesmæssige årsager - og her
> handler det vist mest om følelser omkring afvisning).

nej så har du mistolket...
her handler det om at du er nødt til at erkende at du kan ikek kontrollere
din partners følelser, og at det der for dig er en god ide ikke
nødnvendigvis er en god ide for din partner....

>> hvor sansyneligt er det at du finder en partner med helt samme
>> holdning som du?
>
> Hvor sandsynligt var det, at du fandt en partner med helt samme
> holdning som du?

meget meget lille*G* den partner jeg har nu har da heller ikke helt samme
holdninger som jeg*G* at tro det var muligt er i min opfattelse utopi ;)


det bedste man kan håbe på er at finde en partner med holdninger der ligger
tæt på ens egne, og derefter forhandle sig frem til en løsning der passer
begge parter.... hele vejen igennem forholdet...
og selv nu, efter 7 år, foregår der forhandling ;)
--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk