Æstetik er et løfte om lykke.
En skøn kvinde buler ud, hvor det skaber potential for at være en god
mor . En æstetisk bro er en, som ser ud til at kunne holde.
Min han-solsort i haven bygger skøn rede, så hunnen finder den smuk,
potensforlænger og statussymbol, og vælger ham som gemal.
Men med megen finkulturel skønhed er moden skiftende, og man er
begejstret over at have haft råd til at købe snobbekunstværket, men
der kommer nedtur efter optur.
Også religion har nedtur, og begejstring, ekstase og humor har
nedtur. Mens man føler sig andre overlegen, fx griner af dem, har man
optur.
Når man indser, at man gejlede sig op til falsk optimisme, får man
nedtur.
Helt ligesom rusmidler gør høj, og så kommer tømmermændene.
En regering bør aldrig søge planøkonomi mht at skabe størst mulig
lykke for flest.
Den bør øge lykken ved at tilbyde frihed, så folk vælger alt selv.
Der skabes ikke lykke ved at investere i skønhed ,humor, religion,
arkitektur eller lignende for 1. moden skifter 2. efter optur kommer
nedtur
Regeringer skal skabe udfoldelsesmuligheder, men den bedste regering
er den der regerer mindst.
Desværre er velfærdsstaten præget af, at medier vil designe lykke,
centralistisk, og de offentligt ansatte er lydige overfor mediernes
skrivebordsteori.
Det er langt bedre folk,, at folk selv bestemmer mest muligt, incl om
frossent kød skal kasseres.
Engang var långivere altid hooked på profit og kun det. Nu snobber de
for at være som de offentlig ansatte, og skabe skønhed efter egne
normer og blande sig.
Tyrkertroen på at aviser skriver, hvad der kan sælges og
pengeinstitutter gør hvad giver profit, er ikke den fulde sandhed,
ofte kun en lille del af sandheden
|