"... Straffelovens racismeparagraf 266 b blev til i 1939 på initiativ
af
justitsminister K. K. Steincke (S) som værn mod den spirende, omend
beskedne, danske
antisemitisme. Loven blev vedtaget med Socialdemokratiets og Det radikale
Venstres stemmer.
Hvorfor er du imod en afskaffelse af de to paragraffer
»Jeg frygter for en stigmatisering og eskalering i forfølgelsen af
anderledesheden - troen, hudfarven, racen, hvad det så er for noget, etnisk
oprindelse,
nationalitet og seksuel orientering, træk hos mennesker, som de ikke kan
gøre noget ved.
Nazisterne pegede tidligt i 1920erne fingre ad jøderne og beskyldte dem for
at ville overtage verdensherredømmet. I dag kan vi atter opleve »den lille
nederdrægtighed«
- høre danskere sige i fuldt alvor, at muslimerne, altså ikke bare de
fanatiske, terroristiske islamister, ønsker at overtage verden.
Når vi tænker på muslimer, ser vi jo ikke den etniske dansker Abdul Wahid
Pedersen for os. Det er en mørklødet person, der kører rundt i vores hoved.
Han
vil verdensherredømmet og underkaste Danmark en sharialovgivning. Derfor må
vi bibeholde et præventivt værn, som giver statsmagten et redskab til at
gribe
ind over for grove generaliseringer, som kan udløse destruktive sociale
kræfter.«
Destruktive kræfter
Dansk Folkeparti får ifølge meningsmålingerne større og større tilslutning i
befolkningen.
»Partiet rummer destruktive kræfter, som er farlige for demokratiet. Et
sprængfarligt potentiale, som jeg frygter kan udløse panik over for
indvandrere
og flygtninges synlige anderledeshed.
Det er for mig uforståeligt og gådefuldt, at danskerne kan falde for den
retorik. I trediverne og under krigen havde vi høj arbejdsløshed og dårlige
økonomiske
forhold. I dag er vi et af verdens rigeste lande. Måske skyldes Dansk
Folkepartis medvind, at vi i dag ser flere anderledes udseende i
gadebilledet end
dengang. Udgrænsningen af jøderne var ikke så nem, som udgrænsningen af
muslimerne er i dag.
...."
Kilde:
Ekspert: Danmark i Europas tredje division, Berlingske Tidende 27. marts
2006, 1. sektion, side 6
Ovenstående udsagn er så virkelighedsfjernt og ufatteligt på så mange måder,
at det er svært at vide, hvor man skal begynde.
1
Når HK lige nævner Abdul Wahid Pedersen som et eksempel på en etnisk dansk
muslim, der gendriver stereotypen om muslimer som besat af ønsket om sharia
og verdensherredømme, ville det have været smart,om professoren faktisk
havde gjort sig den ulejlighed at gøre sig bekendt med de udtalelser om
sharia, Abdul Wahid Pedersen har fremsat.
Før DADK forfaldt til selvflagellation, ville han måske have givet mig ret
i, at AWP på ingen måde er eksponent for nogen moderat islam vi som samfund
ønsker at fremelske.
AWP har ved flere lejligheder forsvaret sharia, og ikke det svævende og
uforpligtende tankesystem, Sheikh, Kankhan og andre talsmænd før i tiden har
belært os om, vi slet ingen grund har til at befrygte.
2
Islam og islamisme er ingen race men et tankesystem, der overskrider alle
etniske og racemæssige skillelinjer. Det er derfor komplet meningsløst, at
Koch forsøger at sidestille racisme og fremmedhad mod mørke mennesker, der i
lige så høj grad som hvide vesterlændinge hyppigt bliver ofre for
islamistiske overgreb med fjendtlighed rettet mod et tankesystem, der som
dets proselytter tæller medlemmer af alle racer og nationaliteter.
John Walker Lynn, Richard Reid, Martine Van den O, James Ujaama og Muriel
Degauque var ikke mørklødede fattige og undertrykte mennesker fra den tredje
verden.
|