"René Hvid" <dsl210448@vip.cypercity.dk> skrev i en meddelelse
news:443c212d$0$67258$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Hej NG
>
> jeg mangler en god afprøvet opskrift på rigtig god chilie con carne,
> er der nogen der har sådan en som vil ud med den
>
> --
> Rene Hvid Pedersen
> Alias "Benneweis"
>
www.ulvenemc.dk
> -:I never met a kid I liked:-
Hej Rene,
Jeg har igennem de sidste 6-7 år udviklet min egen Chili con carne opskrift.
Årsagen er, at min mand dyrker chili og gerne spiser chili hver dag. Han er
ret begejstret for min efterhånden vellykkede "Chili".
Først og fremmest skal en "Chili" tage god tid.
Du skal bruge følgende:
En oksebov-steg (kalvebov går også, men bliver ikke helt så kraftfuld)
Stegen skal helst indeholde ben - det giver smag.
Et par løg
Et hvidløg
Smør til brunning...
Du tager en stor støbejernesgryde og smelter smøret. Stegen brunes. To løg
og et par fed hvidløg smides i og brunes med til sidst. (Løgene skal bare
være skåret i grove både)
Der hældes vand over så det lige dækker stegen og låg lægges på. Herefter
lader du den simre i en 3 timer, som du passende kan bruge på at bage et
solidt madbrød der passer til. (Du kan også dovne den og smutte omkring
bageren efter flutes.)
Når stegen er meget mør, tager du den op og lader den køle i ti minutter.
Herefter "plukker" du den i stykker med fingren. Du kan også skære den i
tern, men jeg synes nu den bliver lækrest, når den "trævler".
Så kommer der lige en ingrediensliste over de ting du skal bruge for at få
det endelige resultat:
Et par fed hvidløg
1 løg
olivenolie
1 ½ tsk. spidskommen
2 dåser hakkede flåede tomater
½ glas tomatpure
1 dåse kidney bønner i chili
lidt af suppen fra stegen
1 pose frossen serranomos
1 tsk.salt
Den frosne serranomos kan du erstatte med med lidt frisk chili (brug gerne
habanero, men med varsom hånd - Hak fint, ingen vægge, ingen frø og husk
handsker!!!!!)
Serrano findes meget sjældent i handlen, men jeg synes det er den bedste
chili til "Chili". Mine er hjemmeavlet og de er desværre kun egnet til
drivhus og ikke til vindueskarmen.
Nå -
Du må videre med din "Chili" -
Du tager igen de store støbejernsgryde og smider på blusset.
Kom et svat olivenolie i og varm op. Finthakket hvidløg, hakket løg og
spidskommen vendes lynhurtigt i den varme olie. (ikke noget med svedne løg)
Nu tilsætter du kødet igen og vender rundt.
Resten (Flåede tomater, pure, bønner, salt og chili kommes i. Nu må du så
se, hvor tynd du vil have din "Chili" - lidt af suppen hældes i - Jeg plejer
vel at bruge et par deciliter eller tre.
Din "Chili" skal nu simre i en ½ times tid, men gerne længere...
Imens kan du jo dække bordet og skære dit lækre madbrød. "Chili" spise med
ske af en dyb tallerken og man serverer blot brød og smør til. Nogen
foretrækker rødvin til, men godt øl er bestemt heller ikke at foragte. Vand
egner sig ikke, hvis nu chilien er blevet for stærk. Alkohol er god til at
"binde" capsaicinen....
Portionen er vel ca. til 4 almindelig mennesker. (Hvis det skal være rigtig
godt, kan du lave din Chili dagen før. en tu i køleskabet og en opvarmning
gør den rigtig godt.
Og skal der være fest, kan du evt. server en gang nachos med hjemmelavet
gaucamole til "forret"
Pyha... Sikke en smøre det blev til -
God fornøjelse og velbekomme.
--
Mvh. Renate
____________________________
Se mine billeder på
www.renate.dk