Efterårets første grønne æble var en stor oplevelse i min barndom
Hvinende surt men æbled, sejt - og gav lyst til at glæde sig som til
juleaften til oktobers coxorange æbler og så i julen de røde pignoner
til at hænge på juletræet og overgå marcipan, nougat, chokolade og
rosiner i velsmag
Men supermarkeder har de sidste årtier kun haft australske pynteæbler
med røde kinder og nul æblesmag.
Så forvildede jeg mig ind i en indvandrerbutik på Nørrebrogade, hvor
sprut kostede 1½ gange normalpris hvis ikke man er ven af ejeren.
Han havde en hollandsk grønæble spirituosa i lav%enden. Dyrt men
pengene værd.
Så opdagede jeg at Smirnoff har en grønæblevodka, der er drøj til at
hælde i danskvand - et skvæt og tyve liter danskvand smager lidt
sjovt.
Så var jeg i en velassorteret downtown vinhandel - er der andre end
Hviid og Højbro?? - og de havde en fransk likør med grønæblesmag -
mumms
Gud er død, skrev Nietzsche. Nietzsche er død, skrev Gud - lød en
London-grafiti, men faktisk er det oldgammel tysk slogan at alle guder
er døde. Og så skrev Luther at "Gud selv er død" i sin hymne fra 1641,
og så skrev Heinrich Heine at Gud er død, og så lod Nietzsche en
sindsyg person og siden profeten Zarathustra sige Gud-er-død, men han
mente det aldrig selv.
Vesten har længe før Odin&Thor set gudstro som noget privat, hvor
fuldemandsorgier kan indgå, men lovreligion har aldrig været os,
førend jødekatolicisme klemte det ned over hovedet på os fra Gregor d
Store til Luther-sejren.
Grønæblelikøren lever - god grønnepalmesøndag-påskelivsglæde. Let ýour
senses guide you, skrev Nietzsche og skriver idag Bailye
whiskylikør-reklamerne
|