/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Fra elvarme til varmepumper
Fra : mick-j@modz.dk


Dato : 28-04-06 10:12

Hej,

Vi har et etplanshus på 155m^2 , som i dag opvarmes af en brændeovn
og elvarme. Vi vil gerne omlægge til noget mere økonomisk. Derudover
kan det være irriterende at skulle holde brændeovnen igang natten
over og generelt har vi et problem med at der er koldt ved gulvet.

Selvom vi i dag kun bruger en enkelt elradiator (på børneværelset),
bruger vi ca. 12kwh om året. Vi bruger elsparespærer overalt og vores
fryser er A++.

Den umiddelbare ide er at bruge varmepumper og slå elradiatorsystemet
helt fra. En til varmt brugsvand (vesttherm er de eneste jeg har kunnet
finde) og en til varme i rummene. Hvis man senere kan udvide løsningen
til også at omfatte gulvvarme (vi skal renovere to badeværelser inden
for de næste 5 år), ville det være perfekt.
Kunne solvarme evt. være et bedre alternativ?

Vi har generelt de fleste døre stående åbne omkring i huset, så det
skulle ikke være en forhindring for varmepumpen.

Vi er netop ved at udskifte alle vinduer til lavenergi. Det skulle
gerne hjælpe lidt på tingene, men vi ønsker en helstøbt løsning.

Er der nogen der ved, om der ydes tilskud til denne slags omlægning?


Med venlig hilsen
Mick Johansen, Næstved


 
 
Lars Knudsen (28-04-2006)
Kommentar
Fra : Lars Knudsen


Dato : 28-04-06 15:12

On 28 Apr 2006 02:12:04 -0700, "mick-j@modz.dk" <mick-j@modz.dk>
wrote:

>Selvom vi i dag kun bruger en enkelt elradiator (på børneværelset),
>bruger vi ca. 12kwh om året. Vi bruger elsparespærer overalt og vores
>fryser er A++.

Du mener forhåbentlig(?) 12.000 kWh om året, ikke? Det lyder dog
alligevel af en del, en enkelt el-radiator futter næppe så meget af.

Vi bor på cirka 170 kvm elopvarmet og var anslået til cirka 24.000 kWh
el uden supplerende varme (som fx brændeovn). Vi har i år haft et
forbrug på 18.000 kWh med to varmepumper som primære varmekilde og
uden brændeovn eller andet. Rumtemperatur 20-22 grader. Vi har ingen
elsparepærer indendørs (til gengæld 4 stk 15W sparepærer udendørs der
er tændt non-stop i mørketid), køle/fryseskab der er opgivet til 600
kWh årligt, 95W håndklædetørrer der er tændt døgnet rundt, vi bruger
en del tørretumbler.


>Den umiddelbare ide er at bruge varmepumper og slå elradiatorsystemet
>helt fra. En til varmt brugsvand (vesttherm er de eneste jeg har kunnet
>finde) og en til varme i rummene.

Der findes en del andre, Nibe, IVT, CTC, m.fl. Se lidt rundt på
http://www.varmepumpsforum.com/ hvor der er rigtig mange henvisninger.

Hvordan varmer i brugsvand i dag? En alm. elektrisk vandvarmer? Jeg
tror ROI bliver ganske høj hvis I køber en varmepumpe der udelukkende
producerer varmt brugsvand, så regn på det først. Varmepumperne der
kan varme vand op er ret kostbare og nok primært beregnet på at man
også anvender dem til vand-båren opvarmining af huset.


> Hvis man senere kan udvide løsningen
>til også at omfatte gulvvarme (vi skal renovere to badeværelser inden
>for de næste 5 år), ville det være perfekt.

I har ikke vandbårent varme i dag? Så vil det være relativt kostbart
at etablere da de relativt billige luft-til-luft varmepumper ikke kan
anvendes til opvarming af vand til ex. gulvarme.


>Kunne solvarme evt. være et bedre alternativ?

Det kan ikke bruges til opvarmning om vinteren tror jeg. Og er meget
dyrere i etablering end en luft-luft varmepumpe.


>Vi har generelt de fleste døre stående åbne omkring i huset, så det
>skulle ikke være en forhindring for varmepumpen.
>
>Vi er netop ved at udskifte alle vinduer til lavenergi. Det skulle
>gerne hjælpe lidt på tingene, men vi ønsker en helstøbt løsning.

Jeg ville - hvis jeg var jer - få sat en luft-luft varmepumpe op til
opvarmning i huset. Den spreder varmen godt i huset, også i gulvhøjde
og er betragteligt billigere i drift end el-varme. Men hvis eneste
elektriske varmekilde er radiatoren i soveværelset ved jeg ikke om det
vil give så meget?


** Lars

mick-j@modz.dk (30-04-2006)
Kommentar
Fra : mick-j@modz.dk


Dato : 30-04-06 13:09

Hej Lars,

Mange tak for din respons.

>Du mener forhåbentlig(?) 12.000 kWh om året, ikke? Det lyder dog

Naturligvis.

>alligevel af en del, en enkelt el-radiator futter næppe så meget af.

Nej, det tror jeg heller ikke. Men noget æder strøm; jeg kan bare
ikke sætte fingeren på hvad det skulle være. Er på vej rundt med en
watt-måler, men har indtil videre ikke fundet noget der virkeligt
æder. Ovn og vaskemaskine/tørretumbler kører dog på kraft, så det
kan jeg ikke måle, og det er helt klart, at det er nogle af de dyre
drenge hvad angår strømforbrug. Men alligevel - jeg har en ide om, at
elvarmesystemet enten "taber" energi et sted eller at vi har noget
kørende som vi ikke lægger mærke til.

>Vi bor på cirka 170 kvm elopvarmet og var anslået til cirka 24.000 kWh
>...

Ud fra den sammenligning lyder de 12k kWh ikke helt ved siden af, med
en varmepumpe installeret, og brændeovnen kørende.

>Der findes en del andre, Nibe, IVT, CTC, m.fl. Se lidt rundt på
>http://www.varmepumpsforum.com/ hvor der er rigtig mange henvisninger.

Tak for linket!

>Hvordan varmer i brugsvand i dag? En alm. elektrisk vandvarmer? Jeg

Elektrisk, ja.

>tror ROI bliver ganske høj hvis I køber en varmepumpe der udelukkende
>producerer varmt brugsvand, så regn på det først. Varmepumperne der

Det er lidt svært at regne på, idet jeg ikke ved hvor meget brugsvand
der rent faktisk bliver opvarmet. Vi bruger vel 8-9 kubikmeter vand
ialt pr md.

>kan varme vand op er ret kostbare og nok primært beregnet på at man
>også anvender dem til vand-båren opvarmining af huset.

Jeg mener at have læst at en Vestherm kan installeres for ca. 20k,
spare 2/3 af elforbruget til varmt vand og tilmed levere varmt vand til
gulvvarme, hvis man ønsker det. Det mener jeg godt kan løbe rundt.
Men jeg skal have snakket med Vesttherm inden jeg kan lave regnestykket
færdigt. Denne luft->vand varmepumpe er med indbygget
varmtvandsbeholder på 270l.
http://www.vesttherm.dk/dk/varmepumpe.asp

>I har ikke vandbårent varme i dag? Så vil det være relativt kostbart
>at etablere da de relativt billige luft-til-luft varmepumper ikke kan
>anvendes til opvarming af vand til ex. gulvarme.

Vi har kun elvarme. Men nu tænkte jeg på Vesttherm luft->vand
varmepumpen. Den skulle efter sigende kunne supplere varmt vand til
gulvvarme også. Så skal man kun anlægge rør fra loftet til de to
badeværelser - det kan ikke være så dyrt igen.

>Kunne solvarme evt. være et bedre alternativ?
>Det kan ikke bruges til opvarmning om vinteren tror jeg. Og er meget
>dyrere i etablering end en luft-luft varmepumpe.

Det anede mig. Men alternativet til solvarme er ikke en luft->luft
varmepumpe, men en luft->vand Vesttherm ell. lign.

>Jeg ville - hvis jeg var jer - få sat en luft-luft varmepumpe op til
>opvarmning i huset. Den spreder varmen godt i huset, også i gulvhøjde
>og er betragteligt billigere i drift end el-varme. Men hvis eneste

Netop min tanke - og med brændeovnen kørende meget af tiden, skal den
ikke arbejde så hårdt for at varme huset op - højeste prioritet er
ventilering, og så opvarmning når vi ikke får fyret op.

>elektriske varmekilde er radiatoren i soveværelset ved jeg ikke om det
>vil give så meget?

Økonomi er naturligvis altid en vigtig brik, men jeg forventer ikke at
spare mange penge på løsnignen. Derimod håber jeg på at få en
bedre løsning end den nuværende uden at skulle bruge flere kr pr md
på varme.

Med venlig hilsen
Mick Johansen


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409075
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste