> L. Larsen skrev:
>
>
> Vil det være muligt at oprette et sted hvor det er muligt at kommunikere
> med andre om sygdomme og behandling?
> Jeg har selv en kat som ingen kan finde ud af hvad fejler, og det kunne
> være rart at kunne forhøre mig ved andre kattefamilier.
>
> Med venlig hilsen
> L. Larsen
> - Tøm kattebakken ved privat svar
>
>
> Postet fra
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk>
Når du skriver, at ingen kan finde ud af, hvad din kat fejler, mener du
så heller ikke dyrlæger? Det er trods alt dem, det er mest nærliggende
at spørge som de første, hvis man har en syg kat.
Selvfølgelig er der mange katteejere på Nettet - og også herinde - som
har en ret stor erfaring med katte og kattes sygdomme, og som kan komme
med et bud, men hvis din kat er alvorligt syg, kan den nå at dø, inden
du får et svar. Og skulle du få et svar, der rammer plet, skal katten
alligevel i behandling og ofte også have medicin, og det kan du ikke få
via Nettet, men kun via en dyrlæge.
Du kan få svar på mange ting ved at se ind på
www.netdyredoktor.dk og
www.dyrlaegevagten.dk, og via dette link kan du måske også finde nogle
spørgsmål og svar, som du kan bruge:
http://www.netvet.net/dansk/ask_vet/kat/kattesps21.html.Der er også flere kattefora, der blandt mange andre ting også har
"Sygdom" på menuen, f.eks. KatteForum, DeKatten og FelisForum.
Med venlig hilsen
Hanne Engermann
- Tøm kattebakken ved privat svar
Postet fra
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk