Hvad er terrorisme, og hvornår er der i stedet tale om frihedskamp og en
reaktion mod (fjendens) terror? Hvornår er en sag så vigtig, at den er
værd at ofre livet for?
Og hvad gør et menneske til terrorist?
Hjælper det at have set din mor blive voldtaget mens soldaterne brændte
jeres landsby ned, og hun ligger dér og skriger og råber: "Løb, løb!",
og du er alt for bange et lille barn til at løbe nogen vegne, før det er
alt for sent?
Hvornår er der tale om heroisk frihedskamp, og hvornår om magtspil,
kynisk manipulation og udnyttelse af godtroende og nødstedte mennesker?
Alt dette er vigtige og mildest talt aktuelle problemer, og i DIL SE får
hovedpersonerne flere svar på disse spørgsmål, end de kunne have ønsket sig.
Den indiske journalist Amar Varma (Shahrukh Khan) tager til en
unavngiven delstat i det nordlige Indien for at dække optakten til
festlighederne i anledning af 50-års-jubilæet for Indiens uafhængighed
for en landsdækkende radiostation.
På vejen derop tvinges han til at vente på en øde jernbanestation, hvor
han kort møder den smukke unge Meghna (Manisha Koirala), der reagerer
meget afvisende på hans spørgsmål og pludselig forsvinder.
Vel ankommen interviewer han folk om de fremskridt, Indien har gjort
siden uafhængigheden og møder alt andet end begejstring:
- What freedom? We have no freedom.
- Village leaders got only more powerful and started fleecing us.
- The central government threatens us and keeps us cowed down.
Atrocities are inflicted on the poor and innocent. And you say that we
are free! Is this what freedom means?
Under sit arbejde møder han Meghna igen, fascineres af hende og begynder
at forfølge hende, indtil hun slipper af med ham ved at påstå, at hun er
gift.
Da to af hendes brødre senere bortfører ham, gennembanker ham og
efterlader ham mere død end levende på en bjergskrænt, går det op for
ham, at det ikke er sandt; og han forstår, at han elsker hende og ikke
kan glemme hende.
Tilbage i Delhi presser hans familie på for at han skal stifte familie,
og til sidst går han med til at gifte sig med den smukke Preeti (Preeti
Nair). Netop som forlovelsen fejres og brylluppet planlægges, dukker
Meghna op igen og beder om hjælp: Hun og hendes søster er strandet i
Delhi og er netop blevet sagt op fra deres lejlighed, kan han hjælpe?
Modvilligt og nysgerrigt skaffer han hende et job ved sin radiostation.
Amar opsøger hende, splittet mellem sin kærlighed til hende og familiens
og Preetis forventninger, og fuld af bange anelser over hendes egentlige
mål.
Hun nægter at svare på hans spørgsmål om, hvor hun kommer fra og hvorfor
hun dukker op netop nu, og trods sine tvivl lader han hende og søsteren
bo i sit hus.
Mere vil jeg ikke sige om filmens handling: DIL SE er ikke en film med
en overraskende slutning, men det er en film, der udvikler sig
overraskende og meget foruroligende.
Det er samtidig en meget smuk film fuld af sneklædte bjerge, små
bjerglandsbyer og smuldrende antikke ruiner og en stærk spænding mellem
den idealistiske og naive unge journalist og den hemmelighedsfulde,
tavse og stærke Meghna.
Det er dog ikke en film uden fejl: Første halvdel indeholder (this is
Bollywood: What else is new) en række sange, der ikke er ordentligt
integrerede i handlingen og virker underligt påklistrede.
Slutningen kommer som sagt ikke som nogen overraskelse, og det er
formentlig med fuldt overlæg - som i en græsk tragedie, hvor
intensiteten og spændingen vokser, efterhånden som vi nærmer os det
uundgåelige.
Men man kan godt spørge sig selv, om ikke den kan ses på lidt for lang
afstand, og dermed er med til at gøre filmens anden halvdel en smule
kedelig og forudsigelig.
Når det så er sagt, er jeg også nødt til at tilføje, at ovenstående
referat af handlingen (og det af hensyn til folk, der endnu ikke har set
den) ikke på nogen måde yder filmen retfærdighed, og at det rent visuelt
er en af de smukkeste og mest fascinerende film, jeg længe har set.
Politisk er den nådesløst klar i sin kontrast mellem den priviligerede
og trygge verden i modsætning til den krigshærgede og ødelagte:
"If you can't answer our struggle, if you can't give us justice ... Is
it a crime to ask for justice?
Little kids wield guns and their parents don't stop them. Why?
Because it makes no difference if they die! There's no other way to
survive."
DIL SE betyder "med hjertet", og det er også, hvad den handler om: Hvad
gør vi, og hvad vil vi, og hvad er vi nødt til at gøre, i vore hjerter?
Og trods dens fejl er det også sådan, den skal ses: Med hjertet, uden
fordømmelse.
DIL SE..; Indien, 1998. Instrueret af Mani Ratnam med manuskript af Mani
Ratnam og Tigmanshu Dhulia. Hindi med engelske undertekster. Købes over
nettet eller i Basar Vest, Århus.
--
http://www.modspil.dk
- fordi tiden kræver et MODSPIL!