---

Rigtig svært, faktisk!

De kørte hele dagen på DR1 og TV2-nyhederne i går.... reportagerne om, at
det er så svært at tabe sig, hvis man først er blevet fed, at det kun lykkes
for de få.

http://nyhederne.tv2.dk/baggrund/article.php?id=4095196

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERNDETTE@hotmail.com> skrev i en
meddelelse news:44607b24$0$7637$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Rigtig svært, faktisk!
>
> De kørte hele dagen på DR1 og TV2-nyhederne i går.... reportagerne om, at
> det er så svært at tabe sig, hvis man først er blevet fed, at det kun
> lykkes for de få.
>
> http://nyhederne.tv2.dk/baggrund/article.php?id=4095196
>
> Mvh. Lisbeth
>
Hejsa Lisbeth

Det er også derfor, man som svært overvægtige med utallige både hel og
halvhjertede forsøg, og med store økonomiske udgifter, er træt af
bemærkninger som, ta dig sammen, det handler bare om forbrug kontra indtag
osv.

Fordi ja, selvfølgelig handler det om, man skal forbrænde mere end man
spiser. - Men der er altså nogle faktorer der spiller meget ind. - Og man
skal også huske på, at man estimerer med hver 7. kvinde faktisk lider af
PCO, hvilket igen gør det noget sværere.

Jeg må nok erkende, jeg er noget dertil, hvor fedmekirurgi er den eneste vej
for mig. - Det er en voldsom beslutning, nogle vil mene, jeg fralægger
ansvaret omkring mit problem, jeg har efter års overvejelser kommet frem
til, jeg netop tager ansvar, fordi jeg erkender at efter et helt liv, med
utallige op og nedture [Og det bliver altså ikke lettere med tiden/antal
forsøg] - Jamen jeg har brug for hjælp. - Fordi min vægt går kun en vej - og
det er opad. Og så hellere gøre det nu, hvor jeg er rimelig velfungerende og
derfor har mulighed for at komme mig hurtigere osv, end når man når helt
derud, hvor personlig hygiejne er et problem, ens snørrebånd er et problem
og man ikke længere er egnet til jobmarkedet.

Jeg vil ikek have et nyt liv, jeg vil have et bedre liv. :)

Det var lige lidt "reklame" for operationerne, men synes nemlig at
gårsdagens fokus, var både interessant og foruroligende, fordi en masse
svært overvægtige mennesker på en gang fik revet tæppet væk under sig med
beskeden, dine chancer for at komme godt ned i vægt, er næsten lig nu [10%
siger de vist]

Men der er råd for det.

mvh

Katja
--

http://www.fedmeoperationer.dk

---

Katjastrofen skrev i 44609bef$0$38625$edfadb0f@dread12.news.tele.dk
dette:

> Det er også derfor, man som svært overvægtige med utallige både hel og
> halvhjertede forsøg, og med store økonomiske udgifter, er træt af
> bemærkninger som, ta dig sammen, det handler bare om forbrug kontra
> indtag osv.

Der er intet 'bare' over det at tabe sig. Og slet ikke i at holde vægten.

> Fordi ja, selvfølgelig handler det om, man skal forbrænde mere end man
> spiser. - Men der er altså nogle faktorer der spiller meget ind. - Og
> man skal også huske på, at man estimerer med hver 7. kvinde faktisk
> lider af PCO, hvilket igen gør det noget sværere.

Jeg synes du skulle gå på biblioteket eller til boghandleren og få fat i
Thor Nørtranders bog 'Menneskeføde'. Afsnittet om blodsukker/insulin burde
være interessant for en PCOramt med deraf følgende hyperinsulinæmi.

[radikale midler mod fedme]

> Jeg vil ikek have et nyt liv, jeg vil have et bedre liv. :)

Du lider af at leve i et land befolket af protestanter, der siden Martin
Luther har lidt af en uhyrlig trang til asketisk livsform og dårlig
samvittighed hvis noget er godt. Derfor er der en tilbøjeliged til at panke
folk med den moralske kæp, når lejligheden byder sig.
Jeg tror også at et medicinsk/kirugisk tilbud er langt at foretrække frem
for vedblivende fedme. Og hvis alternativet er bemærkninger om at 'tage sig
sammen', ja så bør man lære at ignorere moralismen.

> Det var lige lidt "reklame" for operationerne, men synes nemlig at
> gårsdagens fokus, var både interessant og foruroligende, fordi en
> masse svært overvægtige mennesker på en gang fik revet tæppet væk
> under sig med beskeden, dine chancer for at komme godt ned i vægt, er
> næsten lig nu [10% siger de vist]

Jeg opfattede budskabet sådan, at vi fede næsten altid vil få cementeret
vores dårlige forhold til vægten, fordi vi ryger i det ene nederlag efter
det andet, når målene ikke nås og ikke kan holdes.
Så i stedet for at pine sig ned på 'normalvægten' under store afsavn og (vil
jeg påstå) lidelser, vil det måske være bedre at sigte mod nogle mere
overkommelige mål - og så få succes med disse.

Personligt er jeg ikke nede på den vægt, jeg kunne ønske mig, men jeg er
blevet meget lettere end jeg var. Og det kan mærkes. Både når jeg luger mine
bede, skal klippe tånegle, købe tøj og sidde i et sæde i et charterfly. Så i
stedet for at opleve fiasko ved kun at nå 60% af vejen mod idealet, er det
mere konstruktivt at fokusere på den succes, der /er/ hjemme.

Men kunne jeg æde en pille hver morgen - og så er jeg sådan set ligeglad med
om det er madlysten eller evnen til at optage energien eller om pillen
skulle give mig trang til hyperaktive fysiske udfoldelser - ja så røg jeg på
den.
Nu har jeg holdt mig på måtten i vel snart 1 1/2 år og jeg kan love for at
man tager et budskab som det, vi her diskuterer, til sig. Med en klar
holdning om at det skal den-unde-lyne-mig ikke være mig, der hører til de
90% og falder tilbage.
Jeg synes selv jeg har fået styr på min madtrang - og det er nok
individuelt, hvad der virker her - men det ville være løgn at påstå, at der
ikke er tale om afsavn. Blot er fordelene ved et slankere liv tungere på min
mentale vægtskål end afsavnene. Og så længe det er sådan, så holder den. Men
at tro, at livsstilsomlægningen er omkostningsfri - det passer ikke. Den
kræver noget af mig - hver dag!

vh

jan

--
Jan Bøgh (j a n snabela b o e g h punktum net / http://jan.boegh.net )
FZ: "God made three big mistakes. The first mistake was called MAN,
the second mistake was called WO-MAN,
and the third mistake was the invention of THE POODLE."

---

"Jan Bøgh" <spamhater@nowhere> skrev i en meddelelse
news:446189e0$0$917$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Katjastrofen skrev i 44609bef$0$38625$edfadb0f@dread12.news.tele.dk
> dette:


>
> vh
>
> jan
>
Hej Jan

Tak for et konstruktivt indlæg.

Jeg lider ikke selv af PCO - tror jeg, er faktisk ikke blevet undersøgt, men
døjer jo en del med symptomerne faktisk, hårvækst, overvægt osv.

Men vil da låne den bog alligevel, for om jeg har PCO eller ej, så kan man
jo kun blive klogere.

Og det er dejligt for dig, at du føler du har rimelig kontrol over din vægt
på nuværende tidspunkt.

Jeg forstod også på bjørn R. at man skulel tage små trin - altså 10-15
procent. Men vejer du f.eks. 150 kilo - så er det jo ikke nok at komme ned
på 130 kilo.

Derfor jeg tror forebyggelse er vejen frem og så skal diætister være MEGET
billigere og noget hurtigere ud til problemerne. - Og gerne efterfulgt af
psykologerne. - Er det så - gået så grueligt galt som i mit tilfælde med
MEGET svær overvægt, jamen så er fedmekirurgi vejen frem.
mvh

Katja

---

Katjastrofen skrev den 10-05-2006 20:10:
> "Jan Bøgh" <spamhater@nowhere> skrev i en meddelelse
> news:446189e0$0$917$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> Katjastrofen skrev i 44609bef$0$38625$edfadb0f@dread12.news.tele.dk
>> dette:
>
>
>> vh
>>
>> jan
>>
> Hej Jan
>
> Tak for et konstruktivt indlæg.
>
> Jeg lider ikke selv af PCO - tror jeg, er faktisk ikke blevet undersøgt, men
> døjer jo en del med symptomerne faktisk, hårvækst, overvægt osv.
>
> Men vil da låne den bog alligevel, for om jeg har PCO eller ej, så kan man
> jo kun blive klogere.
>
> Og det er dejligt for dig, at du føler du har rimelig kontrol over din vægt
> på nuværende tidspunkt.
>
> Jeg forstod også på bjørn R. at man skulel tage små trin - altså 10-15
> procent. Men vejer du f.eks. 150 kilo - så er det jo ikke nok at komme ned
> på 130 kilo.
>



Tilgengæld kunne man jo tage det 10 procents vægttab og konsolidere sit
vægttab og alt hvad der følger med af vaner i et stykke tid.
Hvorefter man igen tager de næste 10% og konsolidere sig der...og så
fremdeles indtil man når den vægt som ud fra et helbredsmæssigt
synspunkt er hensigtsmæssig.

Trinene vil være i 10%-trin startvægt 150 kg:
150 - 135 - 121,5 - 109,35 - 98,415 - 88,5735 ....fortsæt selv, såfremt
det er relevant.
Hvis man siger, at hver trin har en konsolideringstid på 6 måneder, så
vil det tage over 3 år, da det jo også tager tid at komme ned på næste
trin.
Der er altså rigelig med tid til at få omlagt hele den måde man lever på.

Hvis man ikke har brug for sådanne "konsolideringsperioder", så er det
jo helt fint også.


Ovenstående er hvad jeg udleder af den gode Bjørns 10%-tankegang.
Eller bedre sagt. Jeg håber, at det er det han mener om de 10%.



mvh

Carsten Riis, ( nu 114,9 før +130)

---

--

http://www.fedmeoperationer.dk
----- Original Message -----
From: "Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com>
Newsgroups: dk.helbred.slank
Sent: Saturday, May 13, 2006 1:47 AM
Subject: Re: Hvor svært kan det være?


> Katjastrofen skrev den 10-05-2006 20:10:
>> "Jan Bøgh" <spamhater@nowhere> skrev i en meddelelse
>> news:446189e0$0$917$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>>> Katjastrofen skrev i 44609bef$0$38625$edfadb0f@dread12.news.tele.dk
>>> dette:
>>
>>
>>> vh
>>>
>
> Ovenstående er hvad jeg udleder af den gode Bjørns 10%-tankegang.
> Eller bedre sagt. Jeg håber, at det er det han mener om de 10%.
>
>
>
> mvh
>
> Carsten Riis, ( nu 114,9 før +130)
>

Hejsa Carsten

Jeg tror, hvad Bjørn mener er, at man skal være glad for et vægttab på ca 10
procent. - istedet for at håbe på at smide hele sin overvægt på en gang. -
De 10 procents vægttab kan gøre en virkelig forskel, når man taler diabetes2
[og ting der medfølger som f.eks. inkontinens, insulin osv] - din søvnapnø
kan også fjernes på de 10 procent osv.

Hvorvidt han mener, man gang på gang skal tage 10 procent, skal jeg næppe
kunne sige. - Men jeg må nok erkende jeg tror det ikke.

mvh

Katja

--
www.fedmeoperationer.dk

---

> Tilgengæld kunne man jo tage det 10 procents vægttab og konsolidere sit
> vægttab og alt hvad der følger med af vaner i et stykke tid.
> Hvorefter man igen tager de næste 10% og konsolidere sig der...og så
> fremdeles indtil man når den vægt som ud fra et helbredsmæssigt synspunkt
> er hensigtsmæssig.

> Hvis man siger, at hver trin har en konsolideringstid på 6 måneder, så vil
> det tage over 3 år, da det jo også tager tid at komme ned på næste trin.


Jeg tror man skal regne med mindst 2 år i konsolideringstid, og hvorfor så
det gæt? Jo, når man har født, så regner man med 2-3 år før man er sit gamle
jeg igen. Det kunne (men behøver ikke være) det samme for vægttab.

Mvh Maria

---

Maria Frederiksen skrev den 13-05-2006 09:47:
>> Tilgengæld kunne man jo tage det 10 procents vægttab og konsolidere sit
>> vægttab og alt hvad der følger med af vaner i et stykke tid.
>> Hvorefter man igen tager de næste 10% og konsolidere sig der...og så
>> fremdeles indtil man når den vægt som ud fra et helbredsmæssigt synspunkt
>> er hensigtsmæssig.
>
>> Hvis man siger, at hver trin har en konsolideringstid på 6 måneder, så vil
>> det tage over 3 år, da det jo også tager tid at komme ned på næste trin.
>
>
> Jeg tror man skal regne med mindst 2 år i konsolideringstid, og hvorfor så
> det gæt? Jo, når man har født, så regner man med 2-3 år før man er sit gamle
> jeg igen. Det kunne (men behøver ikke være) det samme for vægttab.
>

Ok. Det er da i hvert fald en teori. mit var bare et gæt ud fra min
egen situation.

1-0 til Maria


mvh


Carsten

---

> De kørte hele dagen på DR1 og TV2-nyhederne i går.... reportagerne om, at
> det er så svært at tabe sig, hvis man først er blevet fed, at det kun
> lykkes for de få.


Jeg tror simpelthen ikke på det! Ikke det med, at det er svært, men
påstanden om at kroppen går i forsvarsposition og derfor 'holder' på fedtet
eller at kroppen føler sig truet, hvilket modarbejder et vægttab.

Jeg tror derimod at der sidder en del mellem ørerne, som er andet og mere
end spørgsmålet om viljestyrke.

'Undersøgelser viser .... ' - hvordan er disse undersøgelser lavet? Er det
de sædvanlige forsøg med 16 personer, som man har spurgt? Eller 300 hvis
udsagn om egne madvaner, ma tager for pålydende?

Der er rigtig, rigtig mange penge involveret her. Hvis man kan få midler til
at sende alle med 5 kgs overvægt på skrump, så er der sikret permanent
arbejde til adskillige i sundhedssystemet.

mvh
marianne

---

Lisbeth Jacobsen skrev den 09-05-2006 13:20:
> Rigtig svært, faktisk!
>
> De kørte hele dagen på DR1 og TV2-nyhederne i går.... reportagerne om, at
> det er så svært at tabe sig, hvis man først er blevet fed, at det kun lykkes
> for de få.
>

Og det er så der hvor han stopper sin tankegang.

Den gode Bjørn stopper i sin fortælling, at sådan er det og det kan der
kun svært laves om på eller jf. teorien om fedtcellernes hunger er det
umuligt.

Hvis det var umuligt, hvad er det så der gør, at det er muligt for
nogen? Alene det, at det er muligt for nogen gør jo, at det ikke kan
være umuligt.


Hvad er det så for //de få// som adskiller sig fra alle de andre?

jeg vil mene, at //de få// har set på mange andre faktorer end bare
mad/motion/vægt. Men også ændret hele livsstilen som ligger rundt om
mad, motion og vægten.
Livsstil i denne sammenhæng skal ikke forståes som de Lene hansonsske
forsøgskaniner som torsdag efter torsdag får besøg af LH og vupti efter
3 uger, så er hele deres livsstil ændret.





At han så derudover taler om, at slankeindustrien kommer med lette
løsninger og overvægtige ved gentagne forsøg får lavt selvværd og bliver
opgivende i tanke og handling.
Så vil jeg påstå, at mandens påstand er endnu et bidrag til, at give
overvægtige grund til at være opgivende og puste overvægtiges lave selvværd.


Som Marianne er inde på, så har manden jo også en interesse i at holde
sig selv og kollegaer beskæftiget.



mvh


Carsten

---

"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:jR78g.129$E44.12@news.get2net.dk...

> nogen? Alene det, at det er muligt for nogen gør jo, at det ikke kan være
> umuligt.

Han har ikke sagt, at det er umuligt!

> Hvad er det så for //de få// som adskiller sig fra alle de andre?

"Kun hvis man har en "umanerlig voldsom viljestyrke, kan den overdøve de
biologiske faktorer", påpeger professoren (
http://nyhederne.tv2.dk/baggrund/article.php?id=4095196 )

Jeg vil tro, at det er dét jeg kalder "hårdt arbejde".

> Så vil jeg påstå, at mandens påstand er endnu et bidrag til, at give
> overvægtige grund til at være opgivende og puste overvægtiges lave
> selvværd.

Det er sørme da den enkeltes eget valg, om man vil give op - eller beslutte
sig for, at gøre det, der skal til for at det skal lykkes. OGSÅ selvom det
kræver hårdt arbejde.

> Som Marianne er inde på, så har manden jo også en interesse i at holde sig
> selv og kollegaer beskæftiget.

Det han siger, kan også opfattes som grund til at hive tæppet og økonomien
væk under det han arbejder med - det nytter jo alligevel ikke noget, siger
han jo!

Mvh. Lisbeth

---

> Det han siger, kan også opfattes som grund til at hive tæppet og økonomien
> væk under det han arbejder med - det nytter jo alligevel ikke noget, siger
> han jo!
>


Men det er ikke hans egen konklusion. Han foreslår derimod en endnu
tidligere indsats end i dag. Ikke overraskende er Astrup uenig - de skal jo
have plads til at være der begge to.

Jeg kender - og det er generelt - ikke eet eksempel på, at en faggruppe har
erklæret sig selv overflødig. Det sker absolut heller ikke her.

mvh
marianne

---

Marianne skrev i 44611e71$0$873$edfadb0f@dread14.news.tele.dk dette:

> Men det er ikke hans egen konklusion. Han foreslår derimod en endnu
> tidligere indsats end i dag. Ikke overraskende er Astrup uenig - de
> skal jo have plads til at være der begge to.

Uanset hvad man har af følelser overfor eksperter (du må selv om om du vil
have dem i gåseøjne eller ej) så synes jeg det er indlysende rigtigt at det
er smartere at undgå at blive fed end at skulle tabe sig senere.
Og der er overvældende stor sammenhæng mellem fede unger og fede voksne - så
hvis resultatet af de to herrers gøren og laden er, at der er nogle unger,
der bliver revet væk fra snacks, sodavand og manglende fysisk bevægelse
foran skærmen, er det fremragende.
Men det kan da godt være, at der er nogle forældre, der får røde ører -
velfortjent. Forældre med fede unger (her ses bort fra egentlige sygdomme)
skilter vel nærmest med manglende evner som forældre.

> Jeg kender - og det er generelt - ikke eet eksempel på, at en
> faggruppe har erklæret sig selv overflødig. Det sker absolut heller
> ikke her.

Midt i en eksploderende fedmeepidemi ville det jo nok være underligt om
ernæringsforskningen skulle nedlægge sig selv.
At Astrup (IMO) har vist sig at have bevæget sig på grænsen af, hvad jeg
opfatter som redelig, skal vel ikke nødvendigvis betyde at
ernæringsforskningen skulle være mindre relevant.

mvh
Jan

--
Fotoamatør af Guds (u)nåde. | A: Der er altså også et liv uden for nettet!
PS: Knipserier kan findes på | B: Såååeh - har du et link?
http://jan.boegh.net/foto.htm |
>
> mvh
> marianne

---

"Marianne" <handel@lundbak.dk> skrev i en meddelelse
news:44611e71$0$873$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Jeg kender - og det er generelt - ikke eet eksempel på, at en faggruppe
> har erklæret sig selv overflødig. Det sker absolut heller ikke her.

Nej bestemt sker det ikke her. *S*

Men fedmeproblemet er så udbredt, at ingen fagmand på dét område behøver
gøre noget som helst for at sikre at der er overvægtige at arbejde med eller
behov for viden om slankekure. Overvægtige og de deraf følgende
samfundsproblemer, der sikrer fagfolkene arbejde, er der uanset hvad
fagfolkene siger.

Medmindre man hører til den gruppe, der tror på, at der lige om hjørnet
kommer en løsning, der udraderer problemet med en nem løsning.

Dem man skal passe på, er dem der vil tjene de penge, der kommer direkte ud
af de overvægtiges lommer! Dem, der sælger produkter og ydelser i
konkurrence med andre, der sælger tilsvarende produkter og ydelser.

Bjørn Richelsens løn afhænger ikke af den enkelte overvægtiges valg - og er
heller ikke påvirket af, om der er 1000 overvægtige fra eller til.

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen skrev den 10-05-2006 00:04:
> "Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:jR78g.129$E44.12@news.get2net.dk...
>
>> nogen? Alene det, at det er muligt for nogen gør jo, at det ikke kan være
>> umuligt.
>
> Han har ikke sagt, at det er umuligt!
>

samme artikel som du henviser til:
------------------
Selv om man mobiliserer hele sin viljestyrke, vil man sandsynligvis tabe
kampen mod de uønskede kilo, siger professor Bjørn Richelsen, formand
for Motions- og Ernæringsrådet.
------------------


jeg ved ikke hvad forskellen er mellem hele sin viljestyrke vs
umanerlig viljestyrke.
Forskellen er vist temmelig minimal.



mvh

Carsten

---

"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:YS89g.95$mg2.4@news.get2net.dk...

> samme artikel som du henviser til:
> ------------------
> Selv om man mobiliserer hele sin viljestyrke, vil man sandsynligvis tabe
> kampen mod de uønskede kilo, siger professor Bjørn Richelsen, formand for
> Motions- og Ernæringsrådet.

Jeg er usikker på, hvad du vil sige med det citat?

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> "Kun hvis man har en "umanerlig voldsom viljestyrke, kan den overdøve de
> biologiske faktorer", påpeger professoren (
> http://nyhederne.tv2.dk/baggrund/article.php?id=4095196 )
>
> Jeg vil tro, at det er dét jeg kalder "hårdt arbejde".

Jamen det vil jeg så godt erklære mig uenig i og tilslutte mig hvad
Carsten siger om livsstilsændring. Jeg har tabt mig og er efter en
periode på 2 år nu på en vægt som jeg er glad for. Jeg har ikke
konsekvent fulgt nogen speciel kur (Omend jeg i perioder har prøvet
lidt lowcarb og andet), men den store forskel og det der gør at jeg
ved at jeg ikke i fremtiden vil få problemer med at holde vægten, er
at jeg har lagt min livsstil om. Fra at dyrke nul sport for et par år
siden, er jeg idag aktiv mindst 5 dage om ugen med styrketræning,
badminton, langdistanceløb eller mountainbiking. Disse ting foretager
jeg ikke længere som en del af en slankekur, men derimod som en del af
min hverdag, og den dag hvor jeg af en eller anden grund ikke får mig
rørt, er det et stort afsagn. Disse aktiviteter er ikke længere noget
jeg skal tvinge mig selv til, men nærmere noget jeg ikke kunne leve
uden. Det er således ikke viljestyrke men lyst der driver værket.

Min personlige og totalt uvidenskabelige holdning er at det eneste der
på længere sigt virker, er en selvmotiverende livsstilsændring.

Med venlig hilsen
Lars Hoffmann

---

"Lars Hoffmann" <lars@intercambiodvd.com> skrev i en meddelelse
news:1147244069.976107.75840@j33g2000cwa.googlegroups.com...
Lisbeth Jacobsen wrote:

>> "Kun hvis man har en "umanerlig voldsom viljestyrke, kan den overdøve de
>> biologiske faktorer", påpeger professoren (
>> http://nyhederne.tv2.dk/baggrund/article.php?id=4095196 )
>>
>> Jeg vil tro, at det er dét jeg kalder "hårdt arbejde".

> Jamen det vil jeg så godt erklære mig uenig i og tilslutte mig hvad
> Carsten siger om livsstilsændring.

DIN livsstilsændring indebærer, at du er gået i gang med det jeg kalder
"hårdt arbejde"! *S*

Vi taler med andre ord om præcis det samme, selvom vi måske kalder det noget
forskelligt.

> jeg har lagt min livsstil om. Fra at dyrke nul sport for et par år
> siden, er jeg idag aktiv mindst 5 dage om ugen med styrketræning,
> badminton, langdistanceløb eller mountainbiking. Disse ting foretager
> jeg ikke længere som en del af en slankekur, men derimod som en del af
> min hverdag

Det er jo blandt andet sådanne ting, jeg omtaler som "hårdt arbejde".

De eneste jeg kender, der har tabt sig meget og formår at holde kiloerne fra
kroppen, er lige præcis folk, der er gået fra 0 eller meget lidt motion til
at arbejde fysisk hårdt med motion. Fælles for dem jeg kender der har tabt
sig og holder vægttabet gælder også, at de er gået fra at opleve motion som
en sur pligt, de gør for at tabe sig - til at gøre det af lyst fordi det
slet og ret giver mange andre gevinster end vægttab eller
vægtvedligeholdelse.

En af dem er en veninde, der er gået fra seriøst at mene, at folk der
motionerer er idioter - til selv at være blevet så bidt, at hun sætter sine
motionsaftaler forud for alle andre aftaler.

> Disse aktiviteter er ikke længere noget
> jeg skal tvinge mig selv til, men nærmere noget jeg ikke kunne leve
> uden. Det er således ikke viljestyrke men lyst der driver værket.

Når jeg taler om hårdt arbejde efter en slankekur, mener jeg ikke surt
arbejde, som man jamrer over og dybest set ikke gider!!!! Jeg elsker motion.
Specielt når det er sveddryppende og hårdt fysisk arbejde. Jeg gider ikke
luntende småborgerlige søndagstraveture i pæne sko. Det skal rykke! Det skal
få mig til at svede så håret klistrer og jeg er helt rød i hovedet og øm i
kroppen.

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen skrev i 44619db6$0$8100$ba624c82@nntp02.dk.telia.net
dette:

> De eneste jeg kender, der har tabt sig meget og formår at holde
> kiloerne fra kroppen, er lige præcis folk, der er gået fra 0 eller
> meget lidt motion til at arbejde fysisk hårdt med motion.

Du kender heldigvis ikke mig.

> Fælles for
> dem jeg kender der har tabt sig og holder vægttabet gælder også, at
> de er gået fra at opleve motion som en sur pligt, de gør for at tabe
> sig - til at gøre det af lyst fordi det slet og ret giver mange andre
> gevinster end vægttab eller vægtvedligeholdelse.

Jeg håber afgjort ikke du har ret.

> En af dem er en veninde, der er gået fra seriøst at mene, at folk der
> motionerer er idioter - til selv at være blevet så bidt, at hun
> sætter sine motionsaftaler forud for alle andre aftaler.

Sjovt nok bliver den ene religion som oftest skiftet ud med en anden

> Det skal rykke! Det skal få mig til at svede så håret klistrer og jeg
> er helt rød i hovedet og øm i kroppen.

Fy for den lede!

vh
jan

--
Fotoamatør af Guds (u)nåde. | A: Der er altså også et liv uden for nettet!
PS: Knipserier kan findes på | B: Såååeh - har du et link?
http://jan.boegh.net/foto.htm |

---

"Jan Bøgh" <spamhater@nowhere> skrev i en meddelelse
news:4461b082$0$947$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...


> Jeg håber afgjort ikke du har ret.

Hvad er det, du ikke håber jeg har ret i?

Jeg skriver jo ikke, at de eneste, der kan tabe sig og holde vægttabet er
dem, der motionerer!
Jeg skriver derimod, at dem jeg KENDER, der har holdt vægttabet flere år
efter slankekuren, alle uden undtagelse gået over til at motionere.

Det har jeg ret i - og det behøver da ikke på nogen måde bekymre dig?

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen skrev i 4461b8c7$0$12399$ba624c82@nntp02.dk.telia.net
dette:

> Jeg skriver jo ikke, at de eneste, der kan tabe sig og holde
> vægttabet er dem, der motionerer!

Beklager min manglende præcision - jeg troede det var nogenlunde
forståeligt.

vh
Jan

--
Fotoamatør af Guds (u)nåde. | A: Der er altså også et liv uden for nettet!
PS: Knipserier kan findes på | B: Såååeh - har du et link?
http://jan.boegh.net/foto.htm |
http://jan.boegh.net/Album/Verden/Lissabon/Alfama/slides/_DSC0244.html

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> De eneste jeg kender, der har tabt sig meget og formår at holde kiloerne fra
> kroppen, er lige præcis folk, der er gået fra 0 eller meget lidt motion til
> at arbejde fysisk hårdt med motion. Fælles for dem jeg kender der har tabt
> sig og holder vægttabet gælder også, at de er gået fra at opleve motion som
> en sur pligt, de gør for at tabe sig - til at gøre det af lyst fordi det
> slet og ret giver mange andre gevinster end vægttab eller
> vægtvedligeholdelse.


Så er vi jo rørrende enige!


> En af dem er en veninde, der er gået fra seriøst at mene, at folk der
> motionerer er idioter - til selv at være blevet så bidt, at hun sætter sine
> motionsaftaler forud for alle andre aftaler.

Sådan har jeg det også. Jeg har nu bygget garagen om til et hjemmegym
så jeg kan bøje noget jern derhjemme de dage hvor jeg ikke kan komme
i motionscenter. Før jeg begyndte på alt dette så jeg også skævt
til sportsidioterne i stramme T-shirts - "Det kan jo ikke være
særligt intillektuelt stimulerrende at løfte X kilo jern eller bruge
en time på at sidde og hive i en ro-maskine." Ikke desto mindre er jeg
den dag idag stor sportsidiot og glæder mig hver dag til at det bliver
tid til et smut i motionscentret.


> Specielt når det er sveddryppende og hårdt fysisk arbejde. Jeg gider ikke
> luntende småborgerlige søndagstraveture i pæne sko. Det skal rykke! Det skal
> få mig til at svede så håret klistrer og jeg er helt rød i hovedet og øm i
> kroppen.

Jeg kunne ikke være mere enig.

Med venlig hilsen
Lars Hoffmann

---

Lars Hoffmann skrev i
1147255967.992076.95000@j33g2000cwa.googlegroups.com dette:

>> De eneste jeg kender, der har tabt sig meget og formår at holde
>> kiloerne fra kroppen, er lige præcis folk, der er gået fra 0 eller
>> meget lidt motion til at arbejde fysisk hårdt med motion. Fælles for
>> dem jeg kender der har tabt sig og holder vægttabet gælder også, at
>> de er gået fra at opleve motion som en sur pligt, de gør for at tabe
>> sig - til at gøre det af lyst fordi det slet og ret giver mange
>> andre gevinster end vægttab eller vægtvedligeholdelse.
>
>
> Så er vi jo rørrende enige!

Dvs. at du og Lisbeth kender de samme mennesker?

vh

--
Fotoamatør af Guds (u)nåde. | A: Der er altså også et liv uden for nettet!
PS: Knipserier kan findes på | B: Såååeh - har du et link?
http://jan.boegh.net/foto.htm |
http://jan.boegh.net/Album/Verden/Lissabon/Alfama/slides/_DSC0244.html

---

Jan Bøgh wrote:

> Dvs. at du og Lisbeth kender de samme mennesker?

Jaja, eller nej.