I dagens Kristeligt Dagblad kan man på:
<
http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirkeogtro/artikel:aid=286403>
set at kirkefolket ikke kan undvære den debatskabende Tove Fergo som
kirkeminister:
=
Fra Kristeligt Dagblad
Kirkefolk kræver Tove Fergo tilbage
Tove Fergo melder sig klar til endnu en tørn som kirke-minister for
Venstre. Og så vil hun afskaffe biskopperne
Af Anne Korsholm
Tidligere kirkeminister Tove Fergo (V) er savnet i det kirkelige
landskab. Hendes evne til at skabe debat står uimodsagt, og mange
kirkegængere synes, der er blevet tomt og livløst efter hendes afgang
som minister. Nu opfordrer flere fremtrædende kirkefolk til, at hun
vender tilbage til posten.
– Alt er blevet så stille, og der var meget mere gang i tingene, da
Fergo var kirkeminister, siger Jørgen Anker Jørgensen, næstformand i
Landsforeningen af Menighedsråd.
– Vi savner Tove Fergo. Meget er gået i stå, nu hvor hun er blevet præst
igen, siger Jens Olesen, der er generalsekretær i Danmarks største
kirkelige forening, Indre Mission, som tæller omkring 30.000 mennesker.
Biskop Karsten Nissen, Viborg Stift, hører det samme, når han er rundt i
landet.
– Hun er savnet overalt, siger han.
Opfordringen til et comeback er også nået Tove Fergo, og hun er klar til
at tage endnu en tørn i politik.
– Jeg føler et behov for at gøre det arbejde færdigt, jeg satte i gang.
Godt nok er det indimellem meget hårdt at være minister, men jeg kan
ikke sidde folkets røst overhørig. Jeg vil dog denne gang være lidt mere
taktisk og beregnende, siger hun.
Lige nu er der fokus på folkekirkens struktur, og Tove Fergo vil i den
sammenhæng gerne sikre, at der også bliver set på biskoppernes rolle.
– De skal efter min mening væk. Deres opgaver kan lige så godt varetages
af menighedsrådene. De har fingrene i den lokale jord og er jo det
almene præstedømme, som er så vigtigt i vores lutherske kirke. Jeg
synes, det er på tide, at vi gør folkekirken til folkets kirke, siger
hun.
Ikke overraskende bakker Landsforeningen af menighedsråd op om det
forslag, men det gør flere af biskopperne faktisk også. Karsten Nissen
vil for eksempel gerne bidrage til, at en reform bliver gennemgribende.
– Lad os afskaffe både provster, biskopper og kirkeministerium. I stedet
skal vi have mange selvstyrende menigheder som de valg- og
frimenigheder, vi kender i dag. Det er i overensstemmelse med den
moderne individualitet, siger han.
Biskop over Fyens Stift, Kresten Drejergaard, tilføjer, at han ikke har
noget imod at finde en anden levevej.
– Jeg savner at være sognepræst. Det vil jeg glæde mig meget til, hvis
Tove Fergo bliver kirkeminister igen, siger han.
korsholm@kristeligt-dagblad.dk
Lagt på nettet den 1. april 2006 kl. 00:00
=
Ja, så må vi se om statsministeren også kan se Lyset, og får hende
tilbage som kirkeminister
![Glad](images/smileys/glad.gif)
.
FUT dk.livssyn.kristendom {som naturligvis kan overrules}
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk