Apropos min lovbrud-dokumentation
Min aller aller største bøn til diverse
hjemmehjælps-administrationsledelse, som jeg har skrevet til og talt
med, er, at I bruger jeres ubetvivleligt store psykologiske uddannelse
og rutine til at løse det kæmpeproblem, som det er, at nogen kan føle
sig "utrygge" ved mig eller påstå sådant.
Jeg har fra første svar på mine saglige, neutrale, ikke-aggressive
skrivelser oplevet en ikke-konstruktiv defensiv holdning hos kommune
og firma, og beder om, at I i stedet søger at hjælpe.
Jeg har kun fået ubrugelige og usande svar, fx at en DF-plakat i
haven skulle være årsag, eller at jeg skulle have sagt noget negativt
, hvad jeg aldrig har. Jeg har sagligt søgt at få opfyldt lovens og
visitators løfter og aldrig andet.
Siden I ikke har nogen bud fra nogen på forklaring af den opståede
påstand om "utryghed", så tillader jeg mig hermed et gæt, som jeg
håber I vil kommentere,
En vismand har sagt "En ven, hvis håb du ikke kan gavne, vil du
hellere have som fjende" og måske andre pensionister er
ultra-kontaktsøgende og meget taknemlige for blot det, at man besøger
dem. Og negligerer lovbrud.
Jeg har fra dag 1. fastslået mine smerteproblemer og behov for
praktisk assistance, men er bestemt også interesseret i, at samvær
præges af venlighed, som aldrig har manglet fra min side.
Men hvor andre nok er "nemme" og hjælperen føler sig hævet over dem,
så rejser jeg børster, nonverbalt, når nogen siger, at nu skal de nok
gør dit og dat ved hjemmets forhold "og det vil jeg helt bestemt
påskønne". Bistand uden samtykke er formynderi og uværdigt. Jeg har så
forgæves søgt at henholde mig til det skriftligt vedtagne, og når så
bagtalelse af mig og usandhed om sindsyge eller racisme har gjort et
negativt forarbejde, så bliver jeg for visse stridbart-indstillede
hjælpere et fjendebillede eller noget i den stil.
Jeg tror problemerne er lette at løse via ærlighed, åbenhed og ganske
ringe tidsforbrug, hvis man fx læste mine klare skrivelser, og fx
overvejede om ikke "Harry og kammertjeneren" er god prototype, idet
Ebbe Rode i denne film er netop så venlig som min nuværende
hjemmehjælperpige, og aldrig søger noget gjort , som ikke er ønsket af
pensionisten.
|