/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Plante ud i mistbænk - Hvornår?
Fra : Puk


Dato : 27-03-06 16:31

Hej alle,

Jeg håber at finde et bar havekyndige hoveder, der kan hjælpe mig med,
hvornår jeg bør kunne plante små forspirede planter ud i mine 2 mistbænke.

Det er endelig lykkedes mig at få bygget 2 mistbænke af et par gamle vinduer
og noget træ, der var til overs efter vi beklædte vores hus med træ i
sommers.

Hver bænk er ca. 1,40 X 1,20. De er bygget så de skråner en smule mod
fronten, hvor man åbner "låget" (vinduet . Det er hængslet men kan meget
nemt tages af, da jeg har bygget bænkene omkring hele vinduesrammen). Begge
bænke står med fronten mod syd et sted i haven, hvor der er forholdsvis fint
læ. For at sikre, at der ikke kom træk ind, har jeg beklædt bænkene
indvendigt med bobbleplast. Jeg har fjernet græstørvene der hvor de står og
fyldt ca. 4 sorte affældsække med hestemøg (blandet med lidt halm og
savsmuld) i bunden af hver. Ovenpå møget har jeg lagt 4 poser a 60 liter af
gartnerens kronmuld i hver.

Hver bænk er udstyret med et lille termometer med sugekopper, der sidder
fast på vinduernes inderside, så jeg kan nemt kan se temperaturen i bænken.
Derudover har jeg anskaffet mig et jordbundstermometer, så jeg også kan
tjekke temperaturen på jorden i bænken.

Nu til spørgsmålene:
1) Har jeg båret mig fornuftigt ad her? Burde det virke som mistbænke?

2) Hvornår kan jeg forvente at kunne plante nogle af mine forspirede
blomster ud i bænkene?

Til forspiring har jeg 3 forskellige slags snerler, flittiglise, petunia,
bjørneøre, sommerasters samt forskellige nelliker.

Nu håber jeg så på svar fra jer.

Mange hilsner

Puk



 
 
Mads Lie Jensen (27-03-2006)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 27-03-06 19:51

On Mon, 27 Mar 2006 17:31:22 +0200, "Puk" <walnut@get2net.dk> wrote:

>Jeg håber at finde et bar havekyndige hoveder, der kan hjælpe mig med,
>hvornår jeg bør kunne plante små forspirede planter ud i mine 2 mistbænke.
>
>indvendigt med bobbleplast. Jeg har fjernet græstørvene der hvor de står og
>fyldt ca. 4 sorte affældsække med hestemøg (blandet med lidt halm og
>savsmuld) i bunden af hver. Ovenpå møget har jeg lagt 4 poser a 60 liter af
>gartnerens kronmuld i hver.
>
>Hver bænk er udstyret med et lille termometer med sugekopper, der sidder
>fast på vinduernes inderside, så jeg kan nemt kan se temperaturen i bænken.
>Derudover har jeg anskaffet mig et jordbundstermometer, så jeg også kan
>tjekke temperaturen på jorden i bænken.
>
>Nu til spørgsmålene:
>1) Har jeg båret mig fornuftigt ad her? Burde det virke som mistbænke?

Det lyder som den helt rigtige måde at bygge mistbænke på - og fylde
dem.

Hestemøget vil formentlig sørge for ekstra varme i jorden her i starten.
Hvor meget varme er jeg lidt i tvivl om, jeg ved ikke rigtig hvor meget
varme man kan få ud af 4 poser - normalt ligger man 30-50 cm i et lag i
bunden, enten hestemøg eller bare halm som gødes og vandes.
Et lag hestemøg på 5 cm tror jeg ikke der kommer ret meget varme ud af,
men jeg har ikke lige nogen fornemmelse af hvor tykt et lag du har.

>2) Hvornår kan jeg forvente at kunne plante nogle af mine forspirede
>blomster ud i bænkene?

Både jord og luft skal være varm nok - er der meget hestemøg, kan det de
første dage komme helt op på over 60 grader, det er nok også lige i
overkanten. Jorden skal nok helst være 8-12 grader, afhængig af hvor
varmekrævende planter du skal have i den - de nøjagtige temperaturer har
jeg ikke på hånden, jeg føler mig selv lidt frem når det gælder den
slags.
Luften skal også være tilpas varm - også om natten. Hvis du har et
min/max-termometer i mistbænken kan du jo hurtigt se om der bliver for
koldt om natten.

>Til forspiring har jeg 3 forskellige slags snerler, flittiglise, petunia,
>bjørneøre, sommerasters samt forskellige nelliker.

Flittiglise og petunia kræver lidt mere varme end i hvert fald
sommerasters og nelliker.

>Nu håber jeg så på svar fra jer.

Det blev vist et lidt "løst" svar, men jeg håber det kan bruges til
noget alligevel.

Og hvor er det i øvrigt herligt at det endelig er noget som minder om
forår
--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403

Gartneriet - nu ny indpakning (delvist i hvert fald): http://www.gartneriet.dk/

Puk (27-03-2006)
Kommentar
Fra : Puk


Dato : 27-03-06 20:00

"Mads Lie Jensen" <mads@gartneriet.dk> wrote in message
news:bkcg22dtpthjbr6c4uk27hfuvukf9e6tf4@4ax.com...

> Det lyder som den helt rigtige måde at bygge mistbænke på - og fylde
> dem.

Tusind tak Jubiiiii !!! Har drømt om det her siden sidste sommer, hvor
vi tog de gamle vinduer ud og satte nye i.

> Hestemøget vil formentlig sørge for ekstra varme i jorden her i starten.
> Hvor meget varme er jeg lidt i tvivl om, jeg ved ikke rigtig hvor meget
> varme man kan få ud af 4 poser - normalt ligger man 30-50 cm i et lag i
> bunden, enten hestemøg eller bare halm som gødes og vandes.
> Et lag hestemøg på 5 cm tror jeg ikke der kommer ret meget varme ud af,
> men jeg har ikke lige nogen fornemmelse af hvor tykt et lag du har.

Ja jeg var jo oppe og kravle i det idag.

Jeg havde nemlig glemt bobbleplasten, og så måtte jeg jo op og grave
hestemøget til side, så jeg kunne fore kassen.

Jeg vil skyde på at der er ca. 30 cm i kassen måske lidt mindre. Det gik
næsten op til toppen af mine gummistøvler. - Lækkert var det ikke, men det
gik jo.


> Både jord og luft skal være varm nok - er der meget hestemøg, kan det de
> første dage komme helt op på over 60 grader, det er nok også lige i
> overkanten. Jorden skal nok helst være 8-12 grader, afhængig af hvor
> varmekrævende planter du skal have i den - de nøjagtige temperaturer har
> jeg ikke på hånden, jeg føler mig selv lidt frem når det gælder den
> slags.

OK men et fingerpeg er også godt at have. Jeg har jo ikke prøvet det her
med mistbænke før.

> Luften skal også være tilpas varm - også om natten. Hvis du har et
> min/max-termometer i mistbænken kan du jo hurtigt se om der bliver for
> koldt om natten.

Ved du hvor man skaffer sådan et henne? I enhver bolig butik ala Kop og
Kande eller?

De termometre jeg har lige nu er bare sådan nogle der viser, hvad
temperaturen er sådan lige her og nu, men jeg står jo ikke op om natten og
kigger på dem.

> Flittiglise og petunia kræver lidt mere varme end i hvert fald
> sommerasters og nelliker.

Tusind tak. Det giver jo også lidt mening, når jeg ser på de små planter
som spirer lige nu. Flittiglise og petunia ser lidt mindre og måske lidt
mere sårbare ud. De andre vælter ud alle vegne og jeg ved snart ikke, hvor
jeg skal gøre af dem.

> Det blev vist et lidt "løst" svar, men jeg håber det kan bruges til
> noget alligevel.

Det kan du tro. Mange tak for hjælpen

> Og hvor er det i øvrigt herligt at det endelig er noget som minder om
> forår

Ja det er bare SKØNT. Var i haven idag efter arbejde uden overtøj på. Bare
en sweatshirt - mens jeg kravlede rundt oppe i hestemøget *G*. Man skal
altså brænde lidt for det.

Mange hilsner
Puk




Mads Lie Jensen (30-03-2006)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 30-03-06 05:58

On Mon, 27 Mar 2006 20:59:36 +0200, "Puk" <walnut@get2net.dk> wrote:

>> Det lyder som den helt rigtige måde at bygge mistbænke på - og fylde
>> dem.
>
>Tusind tak Jubiiiii !!! Har drømt om det her siden sidste sommer, hvor
>vi tog de gamle vinduer ud og satte nye i.

Det er vist ca. sådan jeg har det med mit drivhus også - men det bliver
først denne weekend jeg kan gå i gang med at stille det op.

>Jeg vil skyde på at der er ca. 30 cm i kassen måske lidt mindre. Det gik
>næsten op til toppen af mine gummistøvler. - Lækkert var det ikke, men det
>gik jo.

Det burde være nok til at det udvikler en fornuftig varme - men det tror
jeg der er andre her i gruppen som ved mere om end mig.

>> Luften skal også være tilpas varm - også om natten. Hvis du har et
>> min/max-termometer i mistbænken kan du jo hurtigt se om der bliver for
>> koldt om natten.
>
>Ved du hvor man skaffer sådan et henne? I enhver bolig butik ala Kop og
>Kande eller?

Måske - ellers vil jeg da tro det kan findes i byggemarkedets
hus/haveafdeling.

>> Flittiglise og petunia kræver lidt mere varme end i hvert fald
>> sommerasters og nelliker.
>
>Tusind tak. Det giver jo også lidt mening, når jeg ser på de små planter
>som spirer lige nu. Flittiglise og petunia ser lidt mindre og måske lidt
>mere sårbare ud. De andre vælter ud alle vegne og jeg ved snart ikke, hvor
>jeg skal gøre af dem.

Du kan jo prøve at sætte halvdelen af hver slags ud i mistbænken hvis du
er i tvivl om der er varmt nok - så har du i hvert fald stadig nogen
hvis der nu skulle være/blive for koldt.

>> Og hvor er det i øvrigt herligt at det endelig er noget som minder om
>> forår
>
>Ja det er bare SKØNT. Var i haven idag efter arbejde uden overtøj på. Bare
>en sweatshirt - mens jeg kravlede rundt oppe i hestemøget *G*. Man skal
>altså brænde lidt for det.

Jeg er helt misundelig .....
Jeg har ikke nogen rigtig have endnu, det er en af de ting der skal
laves. Men lige de her dage er der så mudret og vådt at jeg ikke vil gå
i gang med det. Og så er der stadig det drivhus osm skal op.
Det er lidt noget knokkel-arbejde, ikke noget man lige går i en times
tid og bare nyder.
--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403

Gartneriet - nu ny indpakning (delvist i hvert fald): http://www.gartneriet.dk/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409081
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste