I dagens JP kan man på:
<
http://www.jp.dk/morgenavisen/mmeninger:aid=3633632/>
læse følgende læserbrev:
==
Offentliggjort 23. marts 2006 03:00
Professor læser "man" forkert
Af Helge Falk-Kammeyer, Sportsvej 28, Bryrup
KÆRE NIELS I. Meyer (JP 18/3 og 21/3), må jeg som gammel dansklærer gøre
opmærksom på, at ordet "man" ikke kan bruges, som du gør det i
tolkningen af ledsageteksten til Muhammed-tegningerne:
»Det moderne sekulære samfund afvises af nogle muslimer. De gør krav på
en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til egne
religiøse følelser.
Det er uforeneligt med et demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være
rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse«.
Hvis Morgenavisen Jyllands-Posten havde brugt det samme »de« i stedet
for »man«, havde du ret i, at den sidste sætning sigtede alene til
muslimer.
Men JP har netop brugt et andet stedord, »man«, hvilket indikerer en
anden reference, oven i købet markeret med nyt afsnit.
»Man« refererer her til alle de personer, der lever i »et demokrati og
ytringsfrihed«.
Når en meget kyndig professor emeritus kan læse en sådan elementær
sammenhæng forkert og endda fastholder sin forkerte læsemåde, er der håb
for alle de mange skoleelever, der i dag hævdes at besidde for lidt
kendskab til det danske sprog.
==
Ja, det giver jo en lidt anden forståelse af hvad JP egentlig skrev.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk