Pia Kjærsgaard Grundlovsdag 2004 Lykkesholm, Fyn:
"Der er meget langt fra en idyllisk fynsk slots-idyl i juni 2004 og en
dansk Grundlovsfest med sange, musik og flag - og til en vild og
forrevet og blodig strand i Normandiet i juni 1944.
Der er langt - såvel i geografisk afstand som i historisk afstand.
Ikke mindst er der meget langt i den mentale afstand.
Og alligevel er der nøje sammenhæng mellem de to begivenheder.
Det, der skete for 60 år siden, da et par hundrede-tusinde allierede
soldater - på én gang angste og forventningsfulde - blev sat i land
eller nedkastet fra tusindvis af skibe og fly, er nemlig en af de
væsenligste årsager til, at vi i dag på denne forsommerdag kan samles
i vort eget selvstændige land - i fred og frihed.
Soldaterne døde i tusindvis på Frankrigs kyster - og i de 11 måneder,
der fulgte efter, indtil man endelig i maj måned 1945 havde nedkæmpet
ufriheden - som dengang var den tyske nazisme.
Og det er vores forpligtelse at sørge for, at de unge mennesker, der
dengang satte livet ind, ikke bliver glemt.
Da det allermest gjaldt stod en hel generation af unge mænd og kvinder
klar og udviste mod og menneskelig kvalitet, der blandt andet betød,
at vi i dag er sammen her i fred og frihed.
Alene i USA var 16 millioner i de år i en eller anden for for uniform
- i hær, fly eller flåde - som kystvagt, i handelsflåden, til
bevogtnings- og overvågningsopgaver.
I Rusland var der endnu flere - og i det britiske imperium talte man
ligeledes mandskab i millioner.
På D-Dag gik soldaterne i land i britiske uniformer, i amerikanske
uniformer, i polske, franske og norske uniformer.
Også danskere var der med dengang i juni 1944 på Normandiets kyster.
Men ikke med Dannebrog på uniformen.
Og i morgen, på 60-års dagen for D-Dag, når statsoverhovederne fra de
allierede lande mødes på Nordmandiets kyster, er Danmarks
statsoverhoved ikke inviteret med.
For sådan blev i sidste ende resultatet af den politik, der i årene op
til og under Anden Verdenskrig var blevet ført af socialdemokratiske
og radikale regeringer.
Man siger, at der intet nyt er under solen.
I hvert fald kan jeg konstatere, at stod det til vor tids
socialdemokrater og radikale, var Dannebrog heller ikke i dag
repræsenteret i kampen mod ufriheden.
I dag er terroristerne ikke altid så let genkendelige som i 1940erne,
hvor de gik med skrårem og støvler og talte tysk. Eller som i
1960erne, hvor de også gik med skrårem og støvler og talte russisk.
I dag klæder terroristerne sig som dig og mig - og taler forskellige
sprog - herunder dansk.
Men terroristernes mål og midler er de samme - dengang og nu.
Det drejer sig om at skabe frygt.
Det drejer sig om massemord på civile.
Det drejer sig om dominans, om forskruet ideologi, om diktatur, om
ensretning.
Det drejer sig om at skabe ufrihed.
Modsat drejer det sig for os, der står for frihed, om ikke at
underkaste os.
At vi tager kampen op.
At vi ikke overgiver os.
Og i dag kan vi altså med stolthed ranke ryggen og sige:
Dannebrog er med !
Når Taleban skal nedkæmpes.
Når Saddam Hussein skal nedkæmpes.
Når Hibz-ut-Tahrir, når Hamas og når Al-Queda skal nedkæmpes.
Som på strandene i Normandiet for 60 år siden er der også i dag danske
soldater med.
Men denne gang er det under Dannebrog - i en dansk uniform.
Ikke takket være Socialdemokraterne og De Radikale.
Men på trods af Socialdemokraterne og De Radikale.
Jo, vi kommer ikke let til sikkerhed og frihed....
Og når vi først mener, at vi har fået fat på friheden, siver den
hurtigt væk mellem fingrene på os. Hver generation skal kæmpe for at
holde den fast for at kunne give den videre til den næste generation."
|