I dagens Kristeligt Dagblad kan man på:
<
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/artikel:aid=284978>
se at den tyske, lutherske kirke i samarbejde med Nordrhein-Westphalens
regering [og med økonomisk støtte fra EU], har fundet en udgang til
prostituerede, der er blevet for gamle at kunne udøver deres erhverv.
De uddannes nu til plejehjemsassistenter, og man har positive erfaringer
med det. Jeg citere fra artiklen:
==
.... Kirken mener, at prostituerede på grund af deres fortid har de
bedste forudsætninger for at blive gode plejehjemsasssistenter.
- De fleste prostituerede er gode til at omgås folk. Der skal meget til,
før kvinderne væmmes over noget, og de lider ikke af berøringsangst. Det
er tre egenskaber, som mange af vores plejehjemsassistenter desværre
mangler. Derfor er det nærliggende for os at hverve prostituerede til
plejeforsorgen, siger Rita Kühn fra Diakonissestiftelsen i delstaten.
Sammen med Delstaten Nordrhein-Westfalen finansierer EU projektet.
Bliver uddannelsen en succes, er det tanken at udvide projektet, så
prostituerede overalt i Europa med tiden skal have lignende tilbud.
Rita Kühn har udarbejdet retningslinjerne for den nye uddannelse i
samarbejde med socialpædagoger fra to væresteder for prostituerede.
- Det er vigtigt at tage hensyn til kvindernes individuelle behov og
problemer, de vil i løbet af hele uddannelsen have kontakt med vores
socialpædagoger, siger hun.
Uddannelsen varer to år, og 30 kvinder i alderen 20-40 år har meldt sig
som elever.
....
- Plejehjemmenes ledelse bør vide, at prostitution kan være en ægte
kvalifikation, siger Gisela Zohren, der selv er tidligere prostitueret
og i dag arbejder på den lutherske kirkes værested Midnatsmissionen i
Dortmund.
Kirken behøver ikke at gøre reklame på de tyske
arbejdsformidlingscentre. Her er personalet allerede begejstret for
idéen.
==
Bortset fra at det kan være svært at forstå, hvorfor projektet begrænses
til de /kvindelige/ prostituerede [hvad med trækkerdrenge og gigoloer?],
synes det som et prisværdigt initiativ.
Og så måtte vi i øvrigt gerne få statskontrollerede bordeller her i
landet, kombineret med forbud mod gadeprostitution, så vi kunne få
ordnede forhold på området. Et statskontrolleret bordel skal naturligvis
have pligt til at have en udsmider ansat, lige som det skal være
videoovervåget fra en politistation, med optagelses på eksempelvis en
24-timers sløjfe. For at forhindre overgreb på de prostituerede.
FUT dk.politik [som naturligvis kan overrules].
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk