Capote-hysteri og konfliktråd
I et dømmesygt USA var det en Guds-gave at Truman Capote gravede sig
forelsket ned i en psykopat-voldsmands psyke og gav argumenter for
alternativer til dødsstraf.
Desværre tænkte alt for få på billigt administrerbare , udviklende
fængselsøer som alternativer(større end Alacatraz, men mindre end
Australien), og bureaukrater opfandt i stedet "konfliktråd" , hvor
offer og voldsmand mødes og tilgivelse opstår.
Telefoni er en af elektronikkens Guds-gaver, som vi idag ser på gader
og strande, hvor vi ikke længere går som autistiske eneboere, men
knævrer med nogen, der holder af os - søger det kollektivt ubevidstes
paradis, og finder kontakt, der folkeoplyser og beriger mere end
århundreders bøger og uddannelse har gjort.
Straffede personer bør udlånes telefon, hvis samtaler båndes , evt.
tilbydes til lytning for alle nysgerrige på nettet. Dømte har ikke ret
til privatliv.
De bør have lov at tale med andre straffede , så længe snakken er
forståelig og ikke er forbrydelses-oplæring - spottes sådant, betyder
det nul telefoni under resten af straffen, uanset om denne sker i
fængsel eller andetsteds.
I dette fornufts-univers kan man tilbyde voldtægtsofre og
lemlestelses-ofre at analysere udåden sammen med forbryderen, hvis de
vil. Mange voldsofre udstråler usikkerhed og kan måske lære at undgå
gentagelser af ulykken, ved at den dømte er tvunget til at stå til
rådighed som sparringpartner for hans offer.
De fleste ofre vil nok frabede sig at snakke med plageånden og skal
ikke pressers til det.
|